Stevning | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Genforeningssten med stemmetal i 1920: "Med 314 mod 7 stemte vi os hjem til Danmark". I baggrunden den tidligere Hans Hansens Kro. | |||||
Overblik | |||||
Land | ![]() | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Sønderborg Kommune | ||||
Sogn | Svenstrup Sogn | ||||
Postnr. | 6430 Nordborg | ||||
Demografi | |||||
Stevning by | 395[1](2024) | ||||
Kommunen | 74.233[1](2024) | ||||
- Areal | 496,57 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.sonderborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Stevnings beliggenhed55°0′12″N9°49′30″Ø / 55.00333°N 9.82500°Ø /55.00333; 9.82500 |
Stevning er enby påAls med 395 indbyggere (2024)[1], beliggende 3 km nordvest forGuderup, 9 km sydøst forNordborg og 17 km nord forSønderborg. Byen hører tilSønderborg Kommune og ligger iRegion Syddanmark.
Stevning hører tilSvenstrup Sogn.Svenstrup Kirke ligger iSvenstrup 4 km nord for Stevning.
Vest for Stevning ligger Stevning Næs med Stevning Skov og Stevning Løkke.[2] Ved Sandvig på næssets nordside ligger en af de bedste badestrande på Als. Stevning Nor Stien, indviet i2004, går langs vandet mellem Sandvig og næssets sydspids.
Den tidligere skole er nu StevningKulturhus og HjortspringBørnehus, hvor byens børn og unge kan benytte legeplads og boldbane. Børnehuset er normeret til 35 børn i 3 grupper og bruger også Kulturhusets faciliteter, fx gymnastiksalen.[3] Kulturhuset danner rammen ombadminton, motionsgymnastik og Zumba, som Stevning Idrætsforening står for.
Stevning Landsbylaug uddeler 6 gange om året lokalbladet "Rundt om Stevning", der også kan ses på laugets hjemmeside.
NavnetStevning stammer fraurnordisk sprogperiode (jernalderen) og er dermed blandt de ældste stednavne på Als. Det indeholder ordetstavn i betydningen "fremspring" eller "næs", her brugt om halvøen Stevning Næs. Endelsen–ing betegner et ejerskabsforhold. NavnetStevning får således betydningen: "Området som tilhører dem der bor på næsset".
Der har væretmølle i Stevning siden slutningen af1600-tallet. Den er brændt og genopført i1834 og1898. Landmændene kom også til møllen fra de omkringliggende byer. I1930'erne fik gårdene selv kværne, så kun de små brug benyttede møllen, og det sidste korn blev malet i1939. I1941 blev selve møllen revet ned, i1990 også porten og mellembygningen.
Syd for Gøllinggård lå etteglværk ved Stolbro Bæk, der løber ud i Stevning Nor på sydsiden af Stevning Næs. Teglværksprodukterne blev på hestevogn kørt til den lille bebyggelse Stevningnor på næssets sydspids. I1875 blev der oprettetdampskibsforbindelse mellemFlensborg, Sønderborg ogAabenraa, og Stevningnor blev et af de 8 anløbssteder på ruten. Der var både passager- og godstrafik med flere daglige afgange i begge retninger. Der blev bygget enkro, hvor der blev handlet livligt med kul, korn, foderstoffer og byggematerialer. Svin og kreaturer blev her udskibet til slagterierne i Aabenraa ogFaaborg.
I1924 ophørte dampernes anløb af Stevning og dermed også driften af Stevningnor Kro. Anløbsbroen blev ødelagt af isen i vinteren1940-41.
Stevning Andelsmejeri startede i1892 og blev i1937 slået sammen med mejerierne iSvenstrup ogHavnbjerg. Det hævdes at være Danmarks første mejerifusion. Da mejeriet lukkede, kom der et mælkeudsalg i Stevning. Fra1964 til1979 kørte dermælkevogn i byen, og indtil1990 kunne man købe mælkeprodukter hos en købmand.
Amtsbanerne på Als eksisterede1898-1933. Stevning fikjernbanestation på amtsbanestrækningen Sønderborg-Nordborg. Stationen lå i den østlige ende af den ret storelandsby. Som stationsbygning blev der opført en kro, som det var almindeligt på de tyske kredsbaner.
I krydset ved Stevningnorvej 1 står en sten, der blev rejst påValdemarsdag 1921 til minde omGenforeningen i 1920 og viser afstemningsresultatet.[4]
Stationskroen, der var i drift indtil1946, overtog bevillingen fra Ravnsdam Kro, der havde væretkongelig privilegeret landevejskro. Hans Hansens kro ogkøbmandsforretning på hjørnet Sandvigvej/Ravnsbjergvej stammede fra1800-tallet, hvor den blev drevet af slægten Martinsen. Stevning Kro blev opført i1917. Den havde også landbrug oghøkeri. Butiksdisken stod i krostuen helt til1940, hvor kroen brændte efter etlynnedslag. I1934-35 var landsbygaden blevet omlagt tillandevej (Oksbølvej), så kroen blev genopført lidt tilbagetrukket på grunden, men den blev efterhånden mest brugt til selskaber. 2 km øst for byen ved landevejen til Nordborg lå kroenParagraf Fem, så der var hele 5 kroer i byen og omegnen.