Standardtysk, også kendt somhøjtysk (tysk:Hochdeutsch) er navnet på det overregionale rigssprog iTyskland,Østrig ogSchweiz, altså svarende tilrigsdansk. Der er en glidende overgang mellem højtysk, regionalsprog (rigssprog med egnstræk) ogdialekt.
Oprindelig kommer ordet højtysk af, at det var det sprog, man talte i det bjergrigeSydtyskland. Oppe i det flade (platte)Nordtyskland talte manplattysk (nedertysk), der er nært beslægtet mednederlandsk (herunderhollandsk ogflamsk som nederlandske dialekter).
Indtil ca. 1800 var højtysk et rent skriftsprog, som plattysktalende i Nordtyskland lærte somfremmedsprog, men derefter begyndte "dannede" nordtyskere at skifte til et skriftnært højtysk som talesprog, og denne version af højtysk bredte sig takket væretPreussens dominerende stilling sydover, hvor den delvis fortrængte de gamle højtyske dialekter og kom til at udgøre standardssproget.
Ordet højtysk kan i dag anvendes i to hovedbetydninger. Dels om de syd- og mellemtyske dialekter og dels til at betegne det tyske rigssprog (standardtysk); en overregional sprogudgave med færrest mulige lokale træk, så man kan forstås bedst muligt i hele sprogområdet.
Højtysk er, ligesom det nordtyske regionalsprog plattysk, inddelt i en række dialekter. De ældste levn af højtyske dialekter stammer fratidlig middelalder, denne fase kaldesoldhøjtysk, den blev ihøjmiddelalderen afløst afmiddelhøjtysk.Martin Luther oversattebiblen til saksisk, der dermed efterhånden fik status af skriftsproglig norm og kom til at danne baggrund for det tyske standardsprog.
 | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
|