Denne artikel omhandler organisationen. Opslagsordet har også en anden betydning, seStålhjelm.
Stahlhelm (Stahlhelm, Bund der Frontsoldaten) (tysk forStålhjelm, frontsoldatenes forbund) var en af flereparamilitære organisationer, som voksede frem iWeimarrepublikken efter dettyske nederlag efter1. verdenskrig. Organisationen var i første række for krigsveteraner fra første verdenskrig, men blev senere samlingssted for nazistiske elementer og modstandere modWeimarrepublikken.
Organisationen blev grundlagt den23. december1918 afFranz Seldte, reserveofficer iMagdeburg, ogTheodor Duesterberg, tidligere officer ved Preussens krigsministerium, for at imødegå tilløbene til revolutionen fravenstrefløjen i Tyskland. Organisationens blad,Stahlhelm, blev udgivet af grevHans-Jürgen von Blumenthal, som blev hængt for sin deltagelse ved20. juli-attentatet i 1944.
De fleste medlemmer var stærkt nationalistiske, og mange var tilhængere af at genindsættehuset Hohenzollern. Organisationen havde en række underafdelinger bl.a. en afdeling for krigsveteraner medjødisk baggrund,Reichsbund jüdischer Frontsoldaten. Med 500.000 medlemmer i 1930 var Stahlhelm den største paramilitære organisation i Weimarrepublikken. Stahlhelms medlemmer bar feltgrå uniformer under offentlige marcher.
En del af medlemmerne gik gradvist over iReichswehr. Mens Stahlhelm blev en vigtig politisk styrke i1920'erne og i begyndelsen af1930'erne. I1929 samarbejdede den under ledelse afDuesterberg medNSDAP ogDNVP, samt en række andre højreorienterede grupper modYoungplanen. Det vakte opsigt. Disse grupper arbejdede for at få afsatHeinrich Brünings regering.
Duesterberg opstillede som uafhængig nationalsocialistkandidat ved præsidentvalget i 1932 forDeutschnationale Volkspartei og fik 2.557.729 stemmer. I anden valgomgang trak han sig til fordel forAdolf Hitler.
Efter at Hitler kom til magten, ønskede han ikke at have nogen konkurrerende grupper i Tyskland, og ved etdekret af1. december1933 blev alle medlemmerne af Stahlhelm, som var yngre end 35 år, indlemmet iSturmabteilung (SA), mens de ældre medlemmer blev indlemmet i SA's reserve. Det var upopulært, da organisationerne var forskellige, både ideologisk og medlemsmæssig. Der havde længe været et dybt fjendtskab mellem Stahlhelms og SA's medlemmer, og de angreb til tider hinanden under møder og gadekampe.
Forskellen lå blandt andet i Duesterbergs og andres uvilje mod den skarpeantisemitisme hos NSDAP og venstreorienteringen i SA. Samtidigt var det et eksempel på, hvordan Hitler sikrede sig kontrol både ved at splitte og neutralisere og skabe indre spændinger i potentielle magtstrukturer uden for hans direkte kontrol.
Den17. februar1934 blev Stahlhelm omdøbt tilDen nationalsocialistiske liga for veteraner.Franz Seldte forblev arbejdsminister til2. verdenskrig var slut.
I1951 blev Stahlhelm genetableret med hovedkvarter iKöln. I1952 og før blev han løsladt fra fængslet, blev den tidligere generalfeltmarskalkAlbert Kesselring valgt til leder af organisationen,[1] et hverv, han havde til sin død i1960.
Den genetablerede organisation opnåede aldrig støtte af betydning og fik heller ingen væsentlig indflydelse påTysklands politik.
