Sporofytten er densporeproducerende generation af en plante – heraf navnet. Sporerne produceres ved en proces der heddermeiose. Disse sporer udvikler sig til engametofyt. Både sporerne og gametofytten erhaploide, dvs. de har kun et sætkromosomer. Den modne (eller voksne) gametofyt producerer hanlige og/eller hunligegameter ved en anden proces der heddermitose. Sammensmeltningen af hanlige og hunlige gameter resulterer i enzygote som udvikler sig til en ny sporofyt.
Alle landplanter og visse alger har en livscyklus, der skifter mellem enhaploidgametofyt generation med et sætkromosomer og endiploidsporofyt generation med 2 sæt kromosomer. En flercellet sporofyt-generation eller fase forekommer hos alle landplanter og visse grønalger.
ForKarplanter, dvs. landplanter undtagenmosser, udgør sporofytten praktisk taget hele plantens livscyklus undtagen små forplantningsstrukturer sompollen,sporehuse ogfrøanlæg. Hos karplanter er sporofytten således det vi normalt kender som en "plante" og dette gælder bådekarsporeplanter der formerer sig medsporer så somBregner – og –Frøplanter som f.eks.Liljer,Roser ogGran-træer.
HosMosser,Levermosser ogHornblade ergametofytten den almindeligt kendte fase af planten, dvs. selve den grønne mospude. Her siddersporehusene i spinkle strukturer, ofte kaldet kapsler, som rejser sig på en tynd stilk over mospuden. Denne sporofytiske vækst udgår fra selvegametofytten efter at de hanlige og hunligegameter er sammensmeltet, dvs. befrugtningen har fundet sted. Sporofytten er i begyndelsen grøn afklorofyl, men bliver senere brun og dermed afhængig af gameten (mospuden) for nærings-forsyning.
Også hos de flestealger ergametofytten den almindeligt kendte fase af planten, men hos nogle alger er gametofytten og sporofytten morfologisk ens (isomorfe), dvs. de er vanskelige at kende fra hinanden.
Hos nutidigeKarplanter ersporofytten den almindeligt kendte fase af planten.
Hos tidlige forhistoriske karplanter fandtes ikke denne komplekseheterospore cyklus, men den udviklede sig i løbet afDevon uafhængigt i flere forskellige plantegrupper. Herefter udvikledeFrøplanterneendospori hvor enkeltstående hunlige sporer forbliver isporangiet hos forældre-sporofytten, i stedet for at blive frigjort som hos karsporeplanter, mosser og alger. Disse hunlige endosporer indeholder den lille flercellede hunlige gametofyt, men for at opnå befrugtning fra et andet individ er det stadig nødvendigt at de hanlige sporer kan rejse frit – dette sker i form afpollen.
Frøplanter kan altså også siges at formere sig ved sporer, men det er alene de hanlige sporer der frigøres, og gametofytten optræder ikke som en selvstændig organisme men udvikler sig inden i sporofytten. Efter at de hanlige sporer (pollen) har befrugtet den hunlige megaspore (føranlæg) dannes etdiploidtfrø.
| Botanikkens underemner |  | |
|---|---|---|
| Planter | ||
| Planteorganer | ||
| Planteceller | ||
| Planters livscyklus | ||
| Planters taxonomi | ||
