En nysvensk spinderok af traditionel vingerok-model. Rokken har tre ben og et trædebræt, som bevægerkrumtapmekanismen (kranken) og driver det storesvinghjul, som er fæstnet mellem to arme. Fra hjulet går en snor, som roterer selve spindeapparatet. Det består af spole og vinge (spindel), og er placeret foran på brættet (rokbrystet).Skematisk fremstilling af virkemåden af en hjulrok af vingerok-typen, hvor spinding og opvikling foregår samtidig: Foden på trædebrættet (b) driverkrumtapmekanismen (kranken) (c), som får akslen og drivhjulet (a) til at dreje rundt. Rokkesnorene (e) er lagt to gange om drivhjulet, og føres videre rundt om den store trisse (i) til vingen (f) og rundt om den lille trisse (h) til spolen (m). Dermed drives spolen og vingen (spindelen) i forskellige hastigheder. Således snos fibrene (g) til en tråd, samtidig med at det færdigt spundne garn trækkes ind og vikles op rundt om spolen.Nærbillede af enten på en rok påmonteret hjul og vingeNostalgisk postkort fra de «gode gamle dage» fra omkring1900 viser enirsk vingerok af en gammel, kraftig type. Den høje, drejede stav (rokhovedet) kan bruges til at hænge ulden på før spinding.«Sovende spinderske» af den franske malerGustave Courbet fra1853 viser fibermaterialet bundet med bånd til en pind (håndrok), samt spindemekanismen på en vingerok. Billedet illustrerer ganske godt det krævende spindearbejde og den slidsomme kvindehverdag.Mahatma Gandhi anbefalede spinding ogvævning af khadi, ettekstil af håndspundet garn, som politisk kampmiddel mod briternes styre iIndien, og for at styrke selvdiciplinen. Filmklippet viser ham ved den traditionelle indiske rokcharkha, og er optaget 1925-1928.Kvinde spinder tråd med hånden i et lillevæveri i byenTezpur i den indiske delstatAssam2006. Hun roterer hjulet med højre hånd, og styrer fibrene med venstre. Bagved ses dele af vævestolen og til højre et enkelt haspetræ til at vikle garnet op i hasper og bundter.Spinding afsilketråd på hånddreven rok ved en silkefabrik i oasebyenKhotan i Kina.
Spinderok,hjulrok ellerrok er etredskab til at spinde, det vil sige sno,fibre tiltråd oggarn. Tråd og garn bruges særlig til vævning ogstrikning. At fremstille tøj var meget tids- og arbejdskrævende før masseproduktionen. Spinderokkene, som blev taget i brug i Europa fra1500-tallet, lettede arbejdet betydeligt.
De almindeligste hjulrokke i Danmark har etpedaldrevetsvinghjul (viakrumtapmekanismen), et vandret eller skråtstillet bræt (rokkebryst), envinge (spindel), som spinder tråden, og en rulle, som samtidig spoler garnet op. På skotrokkene sættes drivhjulet i sving med håndkraft. Der vindes garnet påtenen, efter at det er spundet.
Oprindelig blev ordetrok, som kan stamme fra et gammeltindoeuropæisk ord for «at spinde», brugt som betegnelse både på det aflange træstykke (spindepind), hvorpå man hænger fibermaterialet, når man spinder, og på en håndten (spindel). Siden er ordetrok særlig brugt som navn på forskellige slags hjulrokke.
Oprindelsen til ordetrok er usikker. Pånorrønt ogislandsk har det formenrokkr og kommer fra ældre tysksproglige former somrock,rocko ogrocken. Der er det lånt fragammelsaksiskrok (iangelsaksisk fandtes ordetrocc). Dette ord er vandret mellem flere gamle sprog med udgangspunkt i enindoeuropæiskordrod, som oprindelig kan have betydet «spundet garn» eller lignende. Ordroden forekommer i det old-irskerucht, der betyder «tunika» eller «trøje», og antagelig også irokk i betydningen «langt overtøj».
Rok som betegnelse for «spinderedskab» er blevet udlånt fragermanske sprog til detitalienskerocca. Derfra er ordet i formenrochetta, «lille håndrok», blevet tilraket, en genstand med samme aflange form som et rokkehoved eller en spindepind til at hænge uld på.
Ordetrock som betegnelse pårockmusik kommer fra det amerikanske udtrykrock'n'roll, det vil sige at «rokke og rulle». Detengelskerock betyder «rokke», «vugge», «gynge» eller «bevæge i ryk», og stammer fra et gammelt germansk ord, som også har givet «rykke» og måske «rutsje» i det danske sprog.
«Portræt af Anna Codde» malet af nederlænderen Marten van Heemskerck (1498-1574) i1529 viser en kvinde, som spinder garn med en hånddreven kombineret skot- og vingerok. Hun spinder på den som vingerok på dette billede.«Familie med kvinde ved spinderokken» («Familie mit Frau am Spinnrad») blev malet af tyskeren Hermann Sondermann (1832–1901) i1879. Motivet viser en kvinde, som arbejder ved vingerokken, mens hun passer børn.
Hovedprincippet i alspinding er, atfibrene trækkes ud og snos, så de hænger sammen i en tråd. Allerede istenalderen begyndte man at bruge håndtene til det. En sådan ten er en lille, lige pind med noget tungt i den ene ende. Når fibermaterialet bliver fæstnet til tenen, og den bliver hængt ned og sat i rotation, snos tråden, som så kan vikles op som garn.
Indretninger med spindehjul til at drive tenen rundt blev taget i brug i Indien efter år 500. Opfindelsen med hjul og snoroverføring blev via orienten ført videre tilEuropa imiddelalderen i1100-tallet. Enkle skotrokke med spindehjul var kendt iFrankrig i1200-tallet. Vingerokken blev udviklet iNord-Italien ogTyskland sidst i1400-tallet. Den gjorde spindingen endnu mere effektiv, ved at den både spandt og rullede tråden op. Det første kendte billede af en sådan rok er fra et tysk håndskrift fra1480.
Da rokkene spredte sig i mellemeuropa i 1200-tallet, sørgedelaugene imidlertid flere steder for, at de nye redskaber blev forbudt. Forbud er dokumenteret iVenezia i1224,Bologna i1256,Paris i1268,Speyer i1280,Abbeville i1288,Siena i1292 og iDouai i1305. Forbuddet blev iværksat for at beskytte produktionen af uld spundet med håndten, en vare, som blev anset for at være af højere kvalitet. ILivre des metiers fraBrugge omkring1349, siges, at uldtråd spundet med rok er for svag, ujævn, klumpet og utilstrækkeligt snoet.
Derudover har formentlig frygten for øget konkurrence været afgørende. Spindevirksomheden blev allerede udført af mængder af spindersker, som arbejdede hjemme, ofte under elendige betingelser og for lav betaling. Alligevel opretholdt laugene i mange områder rok-forbuddet frem til1400- og1500-tallet.
Vingerokken kom til byerne i Danmark i slutningen af 1500-tallet, men blev først almindelig i1700-tallet. Ikke før i1740'erne kom de tunge skotrokke til Danmark, men de fik ikke den store udbredelse. Sådanne rokke blev taget i brug vedtugthusmanufakturerne, de såkaldtespindehuse, straffeanstalter ellerfængsler, hvor børn og kvinder dømt forløsgængeri,utugt,tiggeri og andet, blev sat til at spinde og væve (Se f.eks.Tugt- og Børnehuset). Ellers forandrede vingerokken sig i1800-tallet. Da blev drivhjulet større, delene spinklere, og det skråstillede rokbryst blev ofte stillet vandret.
Spinding,vævning og andet arbejde medtekstiler var tidligere typiskkvindearbejde. Dette var en tidkrævende aktivitet, og også mange børn måtte hjælpe til. Hjulrokkene lettede og effektiviserede dette arbejde kraftig i forhold til håndtenene, men spinding krævde fortsat nøjagtighed og træning for at få godt garn. Med rokkene opstod også en ny faggruppe afhåndværkere, nemligrokkemagere og -drejere, mænd, som lavede og reparerede spinderokke. De etablerede sig først i byerne, men spredte sig snart også til landsbyerne.
Selv om spindemaskinerne og -industrien kunne producere billige stoffer, forblev rokkene almindelige i private hjem. Redskabet var mange steder en del af det påkrævedebrudeudstyr, som den nygifte skulle tage med sig ind i husholdningen. Spinderokke bruges også i dag i store dele af verden. IVesten er det imidlertid mest tilhobbybrug oghusflid, hvorbrugskunstnere og andre også bruger moderne, elektrisk drevne rokke. Det samme gælder håndtene. De gik af brug i Danmark før år1900, men benyttes stadig lidt i hobbysammenhæng og flere steder i verden i fattigere egne.
«Elisabeth af Thüringen spinder til de fattige» («St Elizabeth of Hungary Spinning for the Poor») er malet afMarianne Stokes i1895, og viser en rok af typencastle wheel («borgrok»). Vingen og tenen med rulle er monteret over svinghjulet, som drives af en eller to pedaler. Læg mærke til rokhovedet med den sorte uld.Den traditionelle rokcharkha blev et vigtigtsymbol iIndiens selvstændighedskamp modStorbritannien. Det indiske flag blev brugt af flere grupper fra1931. Billedet af rokken blev erstattet medchakra, «lærens hjul» indenbuddhismen, da landet blev frit i1947.
Hjulrokke grupperes ofte i hovedtypernehjul- eller vingerokke ogskotrokke. Listen her viser flere typer, særlig fra Europa. Mange af varianterne er kendt under flere navne.
Håndrok,rok ellerspindepind er et hjælperedskab i form af en tilskåret pind, hvor spindematerialet, for eksempelkartet uld, kan bindes fast eller vikles rundt. Sådanne rokke kan bruges sammen med både håndten og hjulrok. De kan holdes i hænderne, stikkes under armen, klemmes mellem knæene, fæstes i bæltet eller lægges i skødet. En drejet træstav med tilsvarende funktion, som enten er monteret på hjulrokken eller udstyret med en korsfod, kaldes ofterokhoved. Ordethåndrok kan også bruges som betegnelse for håndten, og desuden om hele systemet med rokkehovedpind og hængende håndten.
Hjulrok er alle slags rokke med et hjul, som driver spindemekanismen med ten og rulle rundt. Betegnelsen bruges almindeligvis om vingerok.
Skotrok er en ældre og enklere type hjulrok, hvor drivhjulet bliver snurret med hånden. Hjulet på skotrokkene er ofte stort og drejer en enkel ten. Spindingen og oprulningen af garnet på spolen sker derfor i to adskilte processer. Ordetskotrok har usikker oprindelse, men kan oprindelig have betegnet en spinderok af skotsk type med stort, hånddrevet hjul.
Vingerok er en videreudviklet hjulrok, hvor tenen er påmonteret både vinge (også kaldtvinde ellerspindel) og rulle (rulle,spole,bobin), således at spinding og opvikling foregår samtidig. Når spindersken træder på fodbrættet, går drivhjulet rundt og driver vingen og rullen med hver sin hastighed. Fibrene løber i et spor ind på vingen yderst. Garnet snos dermed samtidig med at det rulles op på rullen inderst på tenen. Spindeapparatet er placeret på brættet (rokbrystet) midt på rokken. Den høje stav, rokhovedet, kan bruges til at hænge uld i før spinding.
Langrok er en lang, lav spinderok af den ældre skotroktype, hvor spindelen bliver drevet af et hjul med håndtag.
Opstanderrok elleropstadrok er et andet navn for en stående hjulrok, i modsætning til håndrok.
Træderok er en rok med træde- eller fodbræt.
Spolerok er en lille rok til opspoling af islæt (tværsgående tråde i en væv).
Tvinderok er rok eller tvindemaskine til tvinding af tykkere garn.
Sladrerok er en spøgefuld betegnelse på håndtene og enkle, gammeldags rokke, som man kunne tage med sig, når man kom sammen for at snakke.
Charkha er en enkel, lav rok, som traditionelt bliver brugt i Indien.PasifistenMahatma Gandhi (1869-1948) anbefalede spinding ogvævning afkhadi, et lokalproducerettekstil af håndspundet garn, både som et politisk kampmiddel mod briternes kolonistyre i Indien, og som en aktivitet for at styrke selvdisiplinen. Charkhaen repræsenterede for mange Indiens økonomiske underlegenhed i forhold til tekstilproducenten Storbritannien, men blev også brugt i frihedskampen. Gandhi beskrev den beskedne indretning som«inkarnationen af Indien og løsningen på alle landets ulykker» (the embodiment of India and the redemption of all its ills), og foreslog rokken som flagmotiv allerede i 1916. Charkhaen, hvis navnetymologisk hænger sammen medchakra (sanskrit for «hjul»), blev dermedsymbol for den indiske frihedskamp.
Råmaterialet til spinding kan være naturfibre som lin, uld, bomuld ogsilke, eller kunstfibre. I ældre tid blev ogsåhamp ognælde spundet til tråd, for eksempel for at vævesejldug, et meget resource- og arbejdskrævende produkt, som ellers krævede store mængder uld.
Ved brug af håndtene bliver fibrene strakt på grund af vægten af tenen, og det garn bliver glattere og tættere end det, som er spundet på skotrokke, hvor fibrene bliver ført ind mod tenen fra siden, og ikke strækkes lige meget.
Ethaspetræ er et redskab, som bruges til at vinde det færdigspunde garn fra spolen på, for at lave enhaspe eller et garnbundt, mens engarnvinde bruges til at vinde fra en haspe til et garnnøgle.
Fotografi fra1870'erne af kvinde fraAlsace klædt ifolkedragt ved en lille rok med højt rokhoved med uldfiber.
Demonstration af gammel skotrok med stort drivhjul på et «præriemuseum» i Fishers iIndiana i USA.
Kommunevåben forKåfjord (Gáivuotna) blev godkendt i1989, og er prydet med en sølvfarvet rok på rød bund. Motivet skal symboliserehusflid og traditioner.
Rokkekarl var en mand, som ifølge gamle traditioner måtte give en kvinde en ny rok eller reparere den gamle, hvis han var den første mand, der så hende spinde i det nye år.
I svenske områder omkringØstersøen var det almindeligt at giverockblad som friergaver fra ca. 1770 til 1900. Etrockblad var et fladt træstykke med takker og spor, som blev stukket fast på spinderokkenes rokkehoved og brugt til at ophænge hørfibrene på. Skikken med at give hjemmelavederockblad med enkle, udskårne symboler og malet i fine farver som frier- eller forlovelsesgaver til unge piger kom til Sverige fra Øst-Europa. Andre typer dekorerede og samtidig praktiske friergaver kunne væremangletræer og udskårne detaljer til vævestole.
