South Australia (dansk:Sydaustralien) er endelstat i den sydlige del afAustralien. Den dækker nogle af de mest tørre dele af landet. Med et areal på næsten 1 mio. km2 er delstaten den fjerdestørste af Australiens seks delstater og to territorier. Den har en befolkning på 1,8 millioner, det mindste efter Tasmanien af de australske delstater. Størstedelen, 77 %, bor i eller omkringhovedstadenAdelaide. Andre byer i delstaten er relativt små og ligger primært i frugtbare områder langs den sydøstlige kyst eller langs flodenMurray. Den næststørste by erMount Gambier med 33.000 indbyggere.
Mitokondriel DNA-analyse viser at aboriginske folk nåede til South Australia for 45.000-49.000 år siden. Fra det nordlige Australien var de vandret langs kysten både østover og vestover før de mødtes igen i det sydlige Australien.[2] De ældste arkæologiske spor af mennesker i South Australia er fundet vedWarratui i den nordlige del afFlinders Ranges. Det er et klippely, som man anslår er taget i brug for 49.000 år siden, hvilket stemmer overens med DNA-analysen. Stedet indeholder også spor afaustralsk megafauna, som forsvandt på omtrent samme tid, som mennesket kom til Australien.[3] Der er flere arkæologiske spor rundt omkring i South Australia, som bevidner menneskets tilstedeværelse.Allen's Cave på Nullarbor Plain har været brugt i 40.000 år,[4] og vedMurray River har man fundet muslingeskaller i enkøkkenmødding, som anslås at være 29.000 år gamle.[5] I grottenKoonalda Cave påNullarbor Plain, der ligger tæt på kysten, er der fundet hulemalerier og tegn på flintudvinding, som er 20.000 år gamle.[6] ØenKangaroo Island var beboet længe før den blev afskåret fra fastlandet af et stigende havniveau for omkring 10.000 år siden. En lille gruppe aboriginere blev boende på øen, men uddøde for 2-4.000 år siden.[7]
Den ældste beretning om europæere, som nåede South Australias kyst, er om den nederlanske kaptajnFrançois Thijssen, som i 1627 med skibetGulden Zeepaert kortlagde en del af kystlinjen så langt mod øst somNuyts Archipelaget. Thijssen navngav hele landet øst forCape Leeuvin "Nuyts Land" efter en højtstående passager,Pieter Nuyts, der senere samme år blev udnævnt til guvernør afFormosa, der dengang var en nederlandsk koloni.[8]
Hele South Australias kystlinje blev første gang kortlagt af englænderenMatthew Flinders og franskmandenNicolas Baudin i 1802, bortset fra vigenPort Adelaide River, som først blev opdaget i 1831 af kaptajn Collet Barker og senere kortlagt i 1836–37 af oberstWilliam Light, der var leder af South Australias kolonikommissions første ekspedition og også koloniens første officielle landinspektør.
Det land, som i dag udgør delstaten South Australia, blev erklæret britisk i 1788 som en del af kolonienNew South Wales. Selv om den nye koloni omfattede næsten ⅔ af det australske kontinent, lå alle de tidlige bosættelser på østkysten, og kun få eventyrere kom så langt mod øst. Der gik mere end 40 år før de første seriøse forslag blev fremlagt om nye bosættelser i den sydvestlige del af New South Wales.
15. august 1834 vedtog detbritiske parlament lovenSouth Australia Act 1834, som gav kongen beføjelse til at oprette en ny koloni i det sydlige Australien. Loven fastlagde grænserne for den nye koloni, som skulle ligge mellem 132° og 141° øst og fra 26° syd og ned til den sydlige kyst. Det blev også bestemt, at kolonien ikke skulle have straffefanger.[9] Den nye koloni fik navnetProvince of South Australia. En kommission, Colonization Commissioners for South Australia, fik ansvaret for oprettelsen af kolonien. Et privat firma, South Australian Company, der ønskede at udnytte de kommercielle muligheder i den nye koloni, blev også oprettet efter loven blev vedtaget.
Charles Sturts ekspedition til det centrale Australien starter i Adelaide, 1844
I modsætning til resten af Australien gjaldtterra nullius ikke for den nye koloni. Kongebrevet,[10] som blev udstedt på baggrund af South Australia Act 1834, forudsatte, at de indfødtes rettigheder til land, de boede i eller brugte, skulle respekteres.[10] Dette forbehold blev dog ignoreret af South Australian Company og squatters (illegale bosættere),[11] og den europæiske bosættelse i South Australia skabte mange konflikter og dødsfald - primært hos aboriginerne.
Før bosættelsen i den nye koloni kunne begynde, skulle landet kortlægges og opmåles. Colonization Commissioners for South Australia udnævnte William Light som leder af den 'første ekspedition' til at undersøge den 2.400 kilometer lange kyststrækning og udvælge det bedste sted for en bosættelser. Derefter skulle han opmåle stedet og opdele det i sektioner på énacre og det omliggende land i sektioner på 134 acres.
South Australian Company var ivrige efter at etablere hval- og sælfangst i kolonien og fik tilladelse til at sende skibe til South Australia før kommissionens opmåling af kolonien. Kompagniet sendte syv skibe med 636 mennesker til kolonien som midlertidigt bosatte sig ved Kingscote påKangaroo Island, indtil William Light havde valgt stedet for den nye bosættelse. Stedet blev, hvor Adelaide ligger i dag. De første bosættere ankom tilHoldfast Bay (nær den nuværende Adelaide-forstadGlenelg) i november 1836.
Den nye koloniregering blev proklameret 28. december 1836, i dag kendt som Proclamation Day. Den første guvernør varkontreadmiral iRoyal NavyJohn Hindmarsh som allerede i 1838 blev afløst afGeorge Gawler.
South Australia er den eneste delstat i Australien, som ikke har modtaget britiske straffefanger. En anden fri bosættelse,Swan River-kolonien i det vestlige Australien, blev grundlagt i 1829, menWestern Australia blev i 1849 omdannet til en straffekoloni. Selvom lovgivningen i South Australia forbød transport af fanger til kolonien, var der en del frigivne og undslupne fanger, som selv tog til kolonien, både før og efter 1836, og de kan have udgjort 1–2% af den tidlige befolkning.[12]
Planen for kolonien var, at den skulle være et reformeksperiment, som skulle finde løsninger på nogle af de problemer, man så i det britiske samfund. Der skulle være religionsfrihed og ingen statsreligion. Salg af land til bosættere finansierede en emigrationsfond, som kunne betale for unge fattige britiske arbejderes rejse til South Australia. I begyndelsen af 1838 blev de første bosættere bekymrede over rapporter om, at undslupne straffefanger fra østkysten var på vej til South Australia. Det førte til oprettelsen af South Australia Police i april 1838, som skulle beskytte bosættelsen og håndhæve loven. Politiet stod også for et midlertidigt fængsel, en hytte med to rum.[13]
Koloniens første år var svære med dårlig økonomi, jordspekulation og en svag administration. I 1841 greb den britiske regering ind og indsatte en ny guvernør. I 1842 blev kontrollen med South Australia forstærket, da kolonien blev enkronkoloni.
John McDouall Stuart gennemførte i 1861-62 en succesfuld ekspedition fra Adelaide til nordkysten af Australien og tilbage igen. Han opdagede 200.000 km2 græsland vest forLake Torrens ogLake Eyre. Hans ekspedition kortlagde den rute, som senere blev brugt tilAustralian Overland Telegraph Line.[14] I 1863 blev den del af New South Wales, som lå nord for South Australia annekteret til South Australia. Området blev oprindeligt kaldt "Northern Territory of South Australia", men blev hurtigt forkortet til Northern Territory.[15] Northern Territory blev overdraget til den føderale regering i 1911 og blev et separat territorium.
I 1900 bidrog South Australia til den internationale koalition, der forsvarede udlændinge underbokseropstanden i Kina med krigsskibetHMAS Protector.[16]
1. january 1901 proklamerededronning Victoria oprettelsen af denaustralske konføderation. South Australia var herefter ikke længere en selvstyrende koloni men en australsk delstat.
South Australias nuværende flag blev taget i brug 13. januar 1904 og er det britiske Blue Ensign med South Australias emblem. Emblemet er en hvidrygget variant af denaustralske fløjtefugl med udstrakte vinger på en gul skive. Det menes at være designet af Robert Craig fra Adelaides School of Design.
28.000 fra South Australia deltog som frivillige i den australske indsats under 1. verdenskrig. Efter krigen oplevede Adelaide et økonomisk opsving, men den endte med en ny tørkeperiode ogdepressionen i 1930'erne. Folketællingen i 1933 viste en befolkning på 580.949, hvilket betød, at væksten i South Australia havde være mindre end i de andre australske kolonier.
Efter 2.verdenskrig blev der anlagt en raketaffyringsbase iWoomera i 1947 som led i et samarbejde mellem Storbritannien og Australien. På det tidspunkt var det én af kun fire raketaffyringsbaser i hele verden. Basen blev hyppigt brugt i 1950'erne og Woomera spillede en vigtig rolle i udviklingen af rumteknologi.[19] Med amerikansk hjælp blev Wresat 1, Australiens første satellit, opsendt fra Woomera i november 1967 efter et samarbejde mellem Woomeras Weapons Research Establishment ogUniversity of Adelaide. Australien blev hermed det 4. land som sendte en satellit op fra dets eget territorium og opsendelsen var en milepæl for australsk videnskab.[20]
Jernbanebroen fra 1925 overMurray River, Murray Bridge, forbinder Adelaide medMelbourne.
Raketaffyringerne stoppede stort set i starten af 1970'erne, men nogen aktivitet inden for rumforskning fortsatte til det 21. århundrede. Basen hører nu underRoyal Australian Air Force.[21]
Efter 2. verdenskrig bragte et immigrationsprogram mellem 1947 og 1973 215.000 indvandrere til South Australia.
I 1960'erne og 1970'erne var South Australia den mest progressive delstat i Australien og var først med flere nye love. I 1966 forbød en ny lov diskrimination på baggrund afrace, hudfarve eller oprindelsesland og i 1975 blev det forbudt at diskriminere efter køn, ægteskabsstatus ellerseksualitet. I 1975 blevhomoseksualitet afkriminaliseret og i 1976 blev voldtægt i ægteskabet en forbrydelse.[18]
I 1976 fik de aboriginske folkPitjantjatjara ogYankunytjatjara rettighederne til 100.000 km2 land.[18] Samme år udnævnte South Australia den første aboriginske guvernør i Australien, da SirDouglas Nicholls blev guvernør i South Australia.[23]
I 1987 påbegyndte man udvinding afkobber,guld ogsølv fraOlympic Dam-minen 550 kilometer nord-nordvest for Adelaide. Olympic Dam har også verdens største kendte reserver afuran.
Satellitebillede af den østlige del af South Australia. Den store halvø i den vestlige del er Eyre Peninsula. De hvide områder er saltsøer.
South Australia udgør den sydlige, centrale del af det australske kontinent. South Australia grænser mod vest tilWestern Australia, mod nord tilNorthern Territory, mod nordøst tilQueensland og mod øst tilNew South Wales ogVictoria. Mod syd grænser South Australia til havet, hvoraf den vestlige del erGreat Australian Bight.[24] På australske kort vil havet mod syd oftest være benævnt Southern Ocean (det Sydlige Ishav), men international konsensus definerer det Sydlige Ishav som værende havet fra Antarktis til breddegraden 60°S eller 55°S, som er mindst 17 grader sydligere end det sydligste punkt i South Australia. Officielt er havet derfordet Indiske Ocean.
De nordlige og vestlige dele af delstaten er meget tørre. Den sydvestlige del af South Australia udgøres af den tyndt befolkede sletteNullarbor Plain, som ligger bag klipperne ved den store bugtGreat Australian Bight. Den centrale del af South Australia domineres af saltsøer somLake Eyre ogLake Torrens, der normalt er udtørrede. Dette tørre område er tyndt befolket med mange store kvægfarme, nationalparker og aboriginsk land. De eneste større veje i disse områder erStuart Highway nord forPort Augusta til Northern Territory,Eyre Highway tværs over Nullarbor Plain til Western Australia ogBarrier Highway mod øst tilBroken Hill i New South Wales. Der er også jernbanelinjer til de samme steder.Trans-Australian Railway går øst og vest ogAdelaide–Darwin Railway går mod nord.
Det højeste punkt i South Australia erNgarutjaranya (1.435 meter) iMusgrave Ranges i den nordvestlige del af delstaten.[25] De vigtigste bjergkæder erMount Lofty Ranges ogFlinders Ranges, som strækker sig 800 kilometer fraFleurieu Peninsula langs østsiden af både Gulf St Vincent og Spencer Gulf. Halvdelen af delstaten er mindre end 150 meter over havets overflade.[26]
Det tørre nord adskilles fra det mere frugtbare sydøst afGoyder's Line, som første gang blev beskrevet i 1860'erne, og som har vist sig at være bemærkelsesværdig præcis grænse for, hvor der er grundlag for bæredygtigt landbrug. Tre ørkener ligger inden for South Australias grænser:Great Victoria Desert,Strzelecki Desert ogSturt Stony Desert.[27]
Øst for Mount Lofty Ranges flyderMurray River mod vest fra New South Wales og Victoria og derefter mod syd langs bjergkæden. Murray River er den eneste store, permanente flod i South Australia.[26]
Den sydlige del af Southern Australia harmiddelhavsklima, medens resten af delstaten har ørken eller steppe efterKöppens klimaklassifikation.[29] South Australia har en gennemsnitstemperatur, der svinger mellem 29 °C i januar og 15 °C i juli. Den højeste temperatur, der er målt i South Australia, er 50,7 °C i 2. januar 1960. Det er også officielt den højeste temperatur målt i Australien. Den laveste temperatur målt var -8,2 °C vedYongala 20. juli 1976.[30] .
Ved folketællingen i 2021 var 28,9% af befolkningen født uden for Australien. Flest indvandrere kom fra England (5,3%), Indien (2,5%), Kina (1,4%), Vietnam (1,0%) og Italien (0,9%).[36]
2,4% af befolkningen, 42.562 mennesker, identificerede sig som indfødte australiere i 2021.[N 3][36]
Ved folketællingen i 2021 svarede 45,3%, mod landsgennemsnittet på 38,4%, at de ikke havde nogen religion - en stor stigning siden 2016, vor tallet var 35,4%. Derudover tilhørte flest denromerskkatolske kirke (15,5%), denanglikanske kirke (7,2%) og den australske, kristneUniting Church (4,8%).[36]
South Australia var den første australske koloni, som ikke havde nogen officiel statsreligion.[37] Derfor var kolonien attraktiv for mennesker, der havde oplevet religiøs diskrimination, heriblandtmetodister ogunitarister. South Australia fik også tusindvis af gammellutheranske indvandrere fraPreussen, som grundlagde deres egen form for lutheranisme i delstaten.[38] South Australia var også den første delstat, som fik en muslimskmoské.[37]
Selv om kolonien var tolerant over for alle religioner, var de fleste af de første kolonister kristne. Især i Adelaide var kristne menigheder meget aktive, og de ældste tilbageblevne bygninger i byen er kirker. Adelaide har været kendt som "the City of Churches" (kirkernes by) i hvert fald siden 1872.
Flinders Medical Centre. Sundhedssektoren er den sektor, som beskæftiger flest mennesker i South Australia.
I april 2023 var der 941.100 (sæsonkorrigeret tal) beskæftigede i South Australia. Arbejdsløsheden var 4,3%, hvilket var det højeste i Australien og et stykke over landsgennemsnittet på 3,7%. Arbejdsløsheden har dog været støt faldende siden 1990'erne, hvor den lå omkring 10% .[39] Flest er beskæftiget inden for sundheds- og socialsektoren (14,8%), detailhandel (10,7%), uddannelse (8,6%), industri (8%) og byggeri (7,6%).[40] South Australias økonomi er i højere grad afhængig af eksport end de andre delstater i Australien.[41]
South Australiaskreditvurdering blev opgraderet til AAA, den højeste kreditvurdering, hosStandard & Poor's i september 2004 og til AAA hosMoody's i november 2004. Delstaten havde tidligere mistet denne kreditvurdering efter et bankkrak i 1991. I 2012 nedgraderede Standard & Poor's delstatens kreditvurdering til AA+ på grund af faldende indtægter, stigende omkostninger og dårlige budgetudsigter.[42]
I 2019-20 faldt South Australiasbruttonationalprodukt med 1,4% mod 0,3% for hele Australien).[43] South Australia kom hurtigere ud afCOVID-19-recessionen end de andre australske delstater, og økonomien voksede med 3,9% i finansåret 2020–21. Det var første gang sidenAustralian Bureau of Statistics begyndte indsamling af data i 1990, at South Australia havde en højere vækst end de andre delstater. Væksten skyldtes især landbrugssektoren, som voksede med 24% efter afslutningen af en lang tørkeperiode.[44]
South Australia har siden 2005 været Australiens førende delstat, når det kommer til udbygning afvedvarende energi. I 2021-22 stammede over 70% af elproduktionen fra vedvarende energikilder (mere en 44% fra vindmøller og mere end 24% fra solceller). South Australia har 5 storskala-batterier, hvoraf det mest kendte erHornsdale Power Reserve, som var verdens største, da det blev bygget i 2017.[48][49]
MinenOlympic Dam nærRoxby Downs i den nordlige del af South Australia har verdens største reserver afuran og mere end en tredjedel af de reserver, der kan udvindes ved lave omkostninger i hele verden og 70% af Australiens. Minen, som ejes og drives afBHP Biliton, står i dag for udvindingen af 9% verdens uranproduktion.[50][51] Olympic Dam har også verdens fjerdestørste kobberreserver og de femtestørste guldreserver.[52] Der har været forslag om en betydelig udvidelse af minen, der ville have gjort den til verdens største åbne mine,[53] men i 2012 blev de stoppet af BHP Billiton, som ikke forventede, at råvarepriserne ville være høje nok til, at gøre projektet rentabelt.[54]
I byenCoober Pedy udvindes der mereopal end noget andet sted i verden. Opal blev først fundet i området i 1915, og opalfeber lokkede mange indvandrere til stedet fra det sydlige og østlige Europa efter2. verdenskrig.[55]
Videregående uddannelse og forskning i Adelaide er en vigtig del af South Australias økonomi. Regeringen i South Australia såvel som flere uddannelsesinstitutioner har prøvet at positionere Adelaide som Australiens uddannelsescentrum og markedsført byen som enLearning City.[56] Antallet af udenlandske studerende i Adelaide er steget hurtigt i de senere år og i 2015 var der mere end 30.000.[57] Udenlandske institutioner er også blevet lokket til at oprette afdelinger i Adelaide.[58][59] Adelaide er fødested for tre nobelprismodtagere, flere end nogen anden australsk by: fysikerenWilliam Lawrence Bragg og patologerneHoward Florey ogRobin Warren, som alle har gået påSt Peter's College ogUniversity of Adelaide.
Oprindeligt havde guvernøren i South Australia al magten i kolonien og stod kun til ansvar for det britiske Colonial Office (koloniministeriet). I 1843 blev der oprettet et råd, Legislative Council, som skulle rådgive guvernøren.[62] Det bestod af tre repræsentanter for den britiske regering og fire kolonister udnævnt af guvernøren. Guvernøren beholdt dog stadig sin magt.
I 1851 vedtog detbritiske parlamentAustralian Colonies Government Act, som åbnede for valg til den rådgivende forsamling, samt muligheden for at lave et udkast til en forfatning. Senere samme år fik mandlige ejendomsbesiddere stemmeret til den 16 pladser i Legislative Council. Guvernøren udnævnte de sidste 8 pladser i rådet.
Old Parliament House i 1872
Rådets vigtigste opgave var at udarbejde en ny forfatning for South Australia. Den nye forfatning blev den mest demokratiske i detBritiske Imperium og gavstemmeret til alle mænd.[63] Den oprettede et parlament med et tokammersystem. For første gang i koloniens historie blev kolonien styret af folkevalgte. Kolonien brugteWestminster-modellen, hvor regeringsmagten går til det parti eller den koalition, der har flertallet i underhuset, House of Assembly. Overhuset - Legislative Council - forblev et overvejende konservativt kammer valgt af ejendomsbesiddere.
Sammensætning af parlamentet i South Australia (2022)
Valgret for kvinder blev indført i 1895 og blev første gang brugt i valget til underhuset i 1896. South Australia var den første stat i Australien og kun den anden i verden efterNew Zealand, som gav kvinder valgret, og den første i verden, som tillod kvinder at stille op.[64] I 1897 blev Catherine Helen Spence den første kvinde i Australien, som stillede op til en politisk post, da hun blev nomineret som en South Australias delegerede til det føderale konven. South Australia blev en delstat i den Australske Føderation 1. januar 1901.
Selv om der var almindelig valgret til underhuset, forblev overhuset, Legislative Council, et eksklusivt domæne for ejendomsbesiddere indtil, det lykkede Don DunstasLabor-regering at reformere kammeret i 1973. Kravet om at være ejendomsbesidder blev fjernet og overhusets medlemmer blev herefter valgt medproportional repræsentation i en enkelt valgkreds, der dækker hele delstaten.[65] Siden valget i 1975 har intet parti haft flertallet i overhuset, da flere mindre partier og uafhængige også har været valgt ind.
South Australia er ligesom de andre australske delstater opdelt ilokalregeringsområder. Deres rolle er defineret iConstitution Act 1934 (SA),Local Government Act 1999 (SA) ogLocal Government (Elections) Act 1999 (SA).[66] South Australia har 68 'councils' og 6 aboriginske eller outback 'communities'.[67] De 68 'councils' dækker områder med bymæssig beboelse, primært i den sydøstlige del af South Australia. Resten af delstaten dækkes af de 6 geografisk meget store 'communities'. Der er valg hvert 4. år til lokalregeringsrådene, som er ansvarlige for lokale veje, vandafledning, affaldshåndtering, planlægning og udvikling, brandforebyggelse og sikkerhedsstyring, kontrol med hunde og katte, parkering, folkesundhed og fødevareinspektion og andre ydelser til lokalsamfundet.[66] Lokalregeringerne har beføjelser til selv at opkræve penge til deres aktivivteter. Det sker typisk med "council rates", en skat baseret på ejendomsvurderinger. Denne skat udgør omkring 70% af lokalregeringernes indtægter, men udgør mindre end 4% af alle australske skatter.
Siden 1. januar 2009 har der været tvungen skolegang for alle, med mindre de arbejdede eller modtog anden oplæring, indtil de fyldte 17 år (tidligere havde det været 15 og senere 16 år).[68] De fleste elever bliver til de modtager deres eksamensbevis South Australian Certificate of Education (SACE).
Skoleuddannelse hører direkte under delstatsregeringen, som står for 89% af den offentlige finansiering af såvel offentlige som private skoler. Pengene tildeles efter antal elever. Den føderale regering bidrager med de sidste 11%.[69]
Skoleåret i South Australia starter i januar og slutter midt i december. Skoleåret er delt op i fire 'terms' (perioder). Skoler er lukket på South Australias helligdage.[70]
University of Adelaide er en del af Group of Eight, en sammenslutning af Australiens otte ledende forskningsuniversiteter.[71] I 2022 blev det af Times Higher Education World University Rankings rangeret som et af verdens 100 bedste universiteter.[72] Det tillod i 1881 optagelse af kvindelige studerende som det første universitet i Australien.[71] I 2018 annoncerede University of Adelaide og University of South Australia planer om en sammenlægning. Planerne blev dog skrinlagt, til dels på grund af uenigheder om universitetets ny navn, og hvem der skulle være den nye rektor.[73]
Der er en lang række udbydere af faguddannelser, såvel offentlige, private og arbejdsgiverorganisationer.
Den største offentlige udbyder erTAFE South Australia, som har skoler over hele delstaten, mange i landområderne for at nå så stor en del af befolkningen som mulig. I South Australia er TAFE finansieret af delstatsregeringen og ligger underDepartment of Further Education, Employment, Science and Technology (DFEEST). Hver TAFE SA skole har sit eget udvalg af faguddannelser og kurser.
South Australia har været kendt i Australien som "Festival State" i mange år på grund de mange festivaler med kunst og gastronomi.[74] Kunstscenen er i høj grad koncentreret i Adelaide, men delstaten har aktivt støttet regional kunst siden 1990'erne. Et eksempel herpå er oprettelsen af Country Arts SA, som siden 1992 har arrangeret optrædender og udstillinger med kunst uden for Adelaide.[75]
Lokalderbyet mellem South Australias to AFL hold Adelaide Football Club og Port Adelaide Football Club kaldesShowdown
Australsk fodbold er den mest populære tilskuersport i South Australia. I 2006 havde 31% af indbyggerne overværet en kamp inden for de sidste 12 måneder, hvilket var det højeste i hele Australien.[76] South Australia har to klubber iAustralian Football League (AFL):Adelaide Football Club ogPort Adelaide Football Club. De to hold er ærkerivaler og deres indbyrdes opgør bliver kaldtShowdown.[77] Det traditionelle spillested for australsk fodbold i South Australia var Football Park i den vestlige forstadWest Lakes, som var hjemmebane for begge klubber indtil 2013. Siden 2014 har begge klubber spillet deres kampe iAdelaide Oval nær centrum.[78]
South Australian National Football League (SANFL) var den bedste liga i delstaten før Australian Football League. Det er en liga med ti hold: Sturt, Port Adelaide, Adelaide, West Adelaide, South Adelaide, North Adelaide, Norwood, Woodville/West Torrens, Glenelg og Central District.
Adelaide Footy League har 68 medlemsklubber, som spiller mere end 110 kampe om ugen i 10 seniorrækker og 3 juniorrækker. Det er et af Australiens største og stærkeste forbund inden for australsk fodbold.[79]
Cricket er den mest populære sommersport i South Australia med store tilskuertal. South Australia har et professionelt crickethold,West End Redbacks, som repræsenterer delstaten i turneringer mod de andre delstater. De spiller iAdelaide Oval iAdelaide Park Lands. Mange cricketlandskampe er blevet spillet i Adelaide Oval, og Adelaide var en af værtsbyerne til verdensmesterskabet i 2015. I mange år var den også vært forAustralia Day One Day International.Adelaide Strikers er et professionelt hold, som deltager i Twenty20 cricket-turneringenBig Bash League.
Adelaide United spiller i Australiens bedste række hos mændene,A-League, og hos kvinderne,W-League. Klubbens hjemmebane erHindmarsh Stadium (Coopers Stadium), men den spiller også nogen gange i Adelaide Oval.
Klubben blev grundlagt i 2003 og blev mestre iA-League i 2015-16. Klubben vandt grundspillet i 2005–06 og var finalister i sæsonerne 2006–07 og 2008–09.[80]
Australiens største løbsserie indenfor motorsport,Supercars Championship, har haft en afdeling i South Australia hvert år siden 1999. Afdelingen kaldesAdelaide 500 og afvikles påAdelaide Street Circuit, som er en midlertidig bane anlagt i gader og parkområder øst for Adelaides centrum. Tilskuertallet i 2010 var 277.800.[81] En tidligere udgave af Adelaide Street Circuit blev brugt til afviklingen afFormel 1-løbetAustralian Grand Prix fra 1985 til 1995.
Mallala Motor Sport Park er en permanent motorbane nærMallala, 58 km nord for Adelaide. Banen bruges hele året til motorsport på delstats- og nationalt niveau.
63 af alle børn i South Australia deltog i organiseret sport i 2002–2003.[83]
ATP Adelaide var en tennisturnering, som blev afholdt fra 1972 til 2008, hvorefter den flyttede tilBrisbane. Siden 2020 er den nye turnering Adelaide International, som er en del af bådeWTA ogATP, blevet afviklet som en del af Australian Open Series.
^Australian Bureau of Statistics behandler England, Skotland, Kina,Hong Kong ogMacao separat
^Australian Bureau of Statistics har erklæret at de fleste som angiver "australsk" tilhører den engelsk-keltiske gruppe.[35]
^abOmfatter dem som identificerer sig somaboriginere ellerTorresstræde-øboere. Identifikation som indfødt er ikke det samme som oprindelse i Australian Census og personer, der identificerer sig som indfødte, kan angive en anden oprindelse.
^Australian Geographical Society.; Australian National Publicity Association.; Australian National Travel Association. (1934),Walkabout, Australian National Travel Association, hentet 7. januar 2019
^Ngadjuri Walpa Juri Lands and Heritage Association (n.d.).Gnadjuri. SASOSE Council Inc.ISBN978-0-646-42821-5.
^Sendziuk, P. (2012): No convicts here: reconsidering South Australia's foundation myth.In: Foster, R. & Sendziuk, P. (Eds.)Turning points: chapters in South Australian history. Wakefield Press.ISBN978 1 74305 119 1
^"Climate and Weather".Government of South Australia. Atlas South Australia. 28. april 2004. Arkiveret fraoriginalen 15. marts 2010. Hentet 6. december 2009.
^Lewis, Dave.""Crop and Pasture Report South Australia, 2021-22 Harvest""(PDF).Government of South Australia, Department of Primary Industries and Regions. South Australian Department of Primary Industries and Regions (PIRSA). Hentet 17. november 2022.
^abcde"Horticulture in South Australia"(PDF).Department of Primary Industries and Regions (PIRSA). The Department of Primary Industries and Regions (PIRSA). Hentet 15. januar 2023.
^"Grape and wine".Department of Primary Industries and Regions (PIRSA). The Department of Primary Industries and Regions (PIRSA). 14. maj 2022. Hentet 16. januar 2023.
.jpg)
