Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælleskirke.
Ordet sogn betyder egentlig 'søgning', og det har været stærkt diskuteret, om sognene går tilbage til lokale, hedenske samlingspladser
Norrøntsókn betød oprindeligt "folk, der søger til samme kirke eller retsområde".[1] I 1000- og 1100-tallet gennemførte man i Danmark en sogneinddeling, indrettet så hvert "sogn" fik sin egen kirke. Ordet "sogn" betegnede dem, der "sognede" (= søgte) til den samme kirke.[2]
Sogne i Danmark betegner entenFolkekirkens sogne ellermatrikelsogne. Langt de fleste danske kirkesogne opstod imiddelalderen, og deres grænser blev sjældent forandret. I1841 indførtessogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af etsogneråd.
Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet frem tilkommunalreformen i 1970 normalt også en selvstændig kommune (sognekommune), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v.
Inddelingen af landet i sogne anvendes ikke blot i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng, men er også efter kommunesammenlægningerne fortsat i brug som en praktisk underopdeling af kommunerne, bl.a. til statistiske formål. Ligeledes blev sogneinddelingen i 2021 anvendt af sundhedsmyndighederne til administration afcoronaforanstaltninger (nedlukning af skoler med videre).
IFolkekirken i dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkensmenighed bor i. Enkelte sogne har dog mere end én kirke.
Flere sogne kan dele en præst og kaldes i så fald etpastorat. Tidligere var der kun énsognepræst i hvert sogn. I dag kan der være flere, men en af dem vil så være udnævnt som den kirkebogsførende.
En gruppe af sogne, der ledes af en fællesprovst, kaldes etprovsti.
Folkekirkens grundenheder består ifølgeDanmarks Statistik ogMinisteriet for Ligestilling og Kirke i dag (2021) af 2.158 sogne med 2.201 (årstal?) kirker varetaget af 1.919menighedsråd organiseret i 104provstier. Sognene varierer meget i størrelse.I godt 100 sogne er der således færre end 200 indbyggere, mens der i knap 100 sogne er flere end 10.000 indbyggere.
Det verdslige sogn var ikke altid identisk med det kirkelige
Sprogblomsten 'matrikelsogn',eller detverdslige sogn,skyldes nok det historiske forløb hvormatrikleni 1600-tallet blev udgangspunktet forforvaltningspraksis:gård, hus og mark kunne så klart henhøre til det ligesågeografisk bestembare sogn.Forsåvidt at sognet også i dag er geografisk bestembarkan betegnelsen 'matrikelsogn' nok helt enkelt forstås som den determinering af tilhørsforholdet til et sogn,der opstår ved en adresseregistrering, jævnførfolkeregisterets arbejdsgang.
I øvrigt repræsenterede landets mangekommuner førKommunalreformen af 1970netop sogne,de såkaldede sognekommuner,og allerede fra 1855 blev det muligt at vælge sit eget sogn.[3]Betegnelsen 'matrikelsogn'er ikke blevet optaget af deGyldendalske ordbøger,[4]men benyttes (i hvert fald) afGeodatastyrelsen.[5]