Smalspor er en betegnelse, der bruges om enjernbane med ensporvidde, der er mindre endnormalspor – 1435 mm.
Smalspor har gennem tiden været et alternativ, når man ville investere knap så mange penge, som det kostede at anlægge en normalsporet jernbane. Det smallere planum, smallere broer og tunneller samt mindre dimensioner i vogne og lokomotiver betød alt sammen, at en smalsporet jernbane kostede mindre at anlægge.
Især i egne, hvor landskabets form betød særligt høje anlægsomkostninger og dermed stor prisforskel mellem anlægget af smalspor og normalspor, blev mange jernbaner bygget som smalsporede – blandt andet gælder det iNorge. IØstrig og isærSchweiz ses fortsat mange smalsporede jernbaner, ligesom store dele af de afrikanske jernbanenet blev bygget som smalsporede.
Efterhånden som omkostningerne til personale kom til at udgøre en større og større del af driftsomkostningerne, blev ulemperne ved smalsporede jernbaner dog ofte større end fordelene. Mange smalsporede jernbaner er gennem tiden blevet ombygget til normalspor, så vogne fra banerne uden personalekrævende omladning kunne sendes ud på de større jernbanenet.
Europas længste smalsporsbane er strækningen mellemAntonivka ogSaritjne iUkraine. Den er 106 kilometer.[1] En ligeså seværdig bane erruten mellem Borjomi og Bakuriani iGeorgien.
I Danmark, hvor anlægget af jernbaner sammenlignet med de bjergrige lande har været forholdsvis billigt, fik smalspor aldrig nogen større udbredelse. Den første offentlige smalsporsbane i Danmark varFaxe Jernbane – Faxe-Faxe Ladeplads, der åbnede i1864 med en sporvidde på 791 mm – den eneste med denne sporvidde i Danmark. Den fragtede især kalk fraFaxe Kalkbrud den korte vej til udskibningshavnen. Strækningen Stubberup-Faxe Ladeplads findes fortsat som en del afØstbanen, og den havde frem til1982 en tredje skinne i midten for at kunne bære både Faxe Jernbanes og Østbanens tog (treskinnespor). I kalkbruddet var smalsporet med de lette, flytbare spor en stor fordel, ligesom ved mange andreindustribaner rundt om i Danmark.
Fra sin start i 1974 har Industribaneklubben byggetHedelands Veteranbane med en sporvidde på 700 mm og en længde på p.t. 5,2 km.
Hjerl Hedes Frilandsmuseum driver en ca. 1 km lang smalsporsbane med sporvidde 791 mm. Det er Danmarks pt. (2013) mest trafikerede smalspor, med ca. 55 driftsdage om året med persontrafik.
Industribanerne var kendetegnet ved, at de tjente en enkelt industris transportbehov og ikke havde offentlig trafik eller koncession – med Faxe Jernbane som undtagelsen. Store smalsporede industribanenet varroebanerne på Lolland/Falster,[2] Møn, i Vestsjælland og på Sydfyn med sporvidder på 700 eller 785 mm, tørvebanerne, hvor Danmarks største net iLille Vildmose (mellemKongerslev ogDokkedal iØsthimmerland) med 700 mm sporvidde var i drift frem tilsphagnum-indvindingens ophør i 2008, samt ved adskillige teglværker, cementfabrikker og andre industrier i Danmark. Også ved store anlægsarbejder blev smalspor benyttet – ved anlægget afStorebæltstunnellen blev der således brugt smalspor med 900 mm sporvidde til transport i tunnelrørene. Industribanerne er i dag næsten forsvundne – iFuglsø Mose påDjursland bruges dog fortsat smalspor med 600 mm sporvidde til indvinding aftørv til sphagnum-produktion.
I Danmark blev smalspor ellers kun brugt tilprivatbaner, og da altid med sporvidden 1000 mm –meterspor.Skagensbanen blev anlagt metersporet ligesomHorsens-Tørring Jernbane,Horsens-Bryrup Jernbane ogKolding-Egtved Jernbane. De tre førstnævnte blev ombygget til normalspor i 1920'erne, mens Egtvedbanen blev nedlagt 1930. Ud over disse var lokalbanerne omkringHaderslev,Aabenraa ogSønderborg der gik til Nordborg, kaldet æ kleinbahn, og den anden gik til Mommark færgehavn, nedlagt i 1962, samt jernbanerne påBornholm metersporede. Den sidste af disse, der blev nedlagt, varRønne-Nexø banen i 1968.
INorge er der ikke smalsporede strækninger i drift mere ud over Trondheims sporvej,Gråkallbanen, men i Sverige er lokalbanenRoslagsbanan nord for Stockholm (891 mm sporvidde) fortsat et vigtigt led i storbyens transport. En række tyske smalsporsbaner er udelukkende bevaret af hensyn til turisme og historie – i øvrigt fortsat udelukkende meddamplokomotiver som trækkraft.
En række smalsporvidder var:
