| Slaget ved Contreras | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af DenMexicansk-amerikanske krig | |||||||
 Slaget ved Contreras af Carl Nebel. Olie på lærred, 1851 | |||||||
| |||||||
| Parter | |||||||
| Amerikas Forenede Stater | Mexico | ||||||
| Ledere | |||||||
| Winfield Scott | Gabriel Valencia | ||||||
| Styrke | |||||||
| 8.500 | 5.000 | ||||||
| Tab | |||||||
| 300 dræbte og sårede | 700 dræbte og 843 tilfangetagne | ||||||
Slaget ved Contreras, der også omtales somSlaget ved Padierna, fandt sted den19. og20. august1847 som led i de afsluttende træfninger i denmexicansk-amerikanske krig. Kampene fortsatte den følgende dag iSlaget ved Churubusco.
Under fremrykningen modMexico City fandt den amerikanske hær undergeneralmajorWinfield Scott vejen mod nord blokeret af en stærk mexicansk styrke ved "el peñon" (nær lufthavnen i vore dages Mexico City). Scott gjorde holdt ved "peña pobre" sydvest for Mexico City og lod en styrke rykke vestpå fra Zacatepet-højden over lavamarken "pedregal" til byen San Jerónimo for at falde den mexicanske styrke i flanken ved "Rancho Padierna" langs Contreras. Den mexicanske præsident og øverstbefalendeAntonio López de Santa Anna sendte nordhæren på ca. 5.000 mand underGabriel Valencia af sted for at angribe den amerikanske flanke. Slaget ved Contreras eller Padierne blev indledt den 19. august 1847 og kulminerede ved daggry den 20. august i udkanten af Mexico City.
Den mexicanske indsats var kendetegnet ved intern strid og forræderi, men tropperne kæmpede godt individuelt, og hvis slaget havde været bedre planlagt og styret, kunne det have haft stor betydning for den afsluttende fase af krigen.
Amerikanerne angreb og slog general Valencia's nordhær på flugt ved Contreras. I angrebet deltogbrigadegeneralFranklin Pierce, som førte en brigade af tropper fra den regulære hær. Under kampen blev Pierce alvorligt såret, da hans hest faldt ned over ham. De mexicanske styrker bestod af en del af resterne af den nordlige division under ledelse af general Gabriel Valencia, kavaleriet fra Guanajuato, styrkerne under general Frontera (som døde i slaget), guerillaen fra Reina samt forstærkningerne under general Perez fra Santa Annas hær.
Efter flugten fra Valencia faldt den mexicanske hovedstyrke ved San Antonio tilbage til Churubusco. Efter at de amerikanske styrker havde erobret San Antonio, forenedes de med styrkerne fra Contreras til det kommende angreb på Churubusco.