Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Skorpioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fraSkorpion)
Skorpioner
Sort skorpion
Sort skorpion
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda
(Leddyr)
UnderrækkeChelicerata
(Klosaksdyr)
KlasseArachnida
(Spindlere)
OrdenScorpionida
Hjælp til læsning af taksobokse

Skorpioner erleddyr og hører tilspindlerne sammen med bl.a.edderkopper,mejere ogmider.

Skorpioner kan kendes på dereshale, hvor der i enden sidder engiftbrod som kan bruges tilforsvar og nedlæggelse af bytte, samt deres kraftigeklosakse, som de bruger til at fastholde, knuse og flænse byttet. Størrelsen af klosaksene er meget forskellig fra art til art. Der er dog en tommelfingerregel der siger, at jo giftigere en skorpion er, desto mindre er klosaksene, da skorpioner med svagere gift i stedet bruger deres større klosakse til at knuse og flænse byttet.Skorpioner har en meget varierende livslængde – op til 25 år.

Sanseapparat

[redigér |rediger kildetekst]

Skorpioner har et helt særligtsanseapparat – et par fjerlignendesanseorganer, der sidder på undersiden. De rører underlaget og kan opfange kemiske signaler fra omgivelserne. Skorpionen har desuden fine børstehår på benene som den bruger til at mærkevibrationer i luften og på jorden. På den måde kan den mærke, hvor der er et bytte. De fleste skorpioner har tre-seks par simple øjne, der ikke er billeddannende.

Reproduktion

[redigér |rediger kildetekst]

Skorpioner føder levende unger som bliver båret på moderens ryg i 3-4 uger. Hannen har intet med pasningen af unger at gøre. De kan få fra 3 til over hundrede i et kuld.Reproduktionen finder sted ved at enspermatofor overføres fra hannen til hunnen. Skorpioner har komplekse kurtiserings- ogparringsritualer.Hannen tager fat i hunnen klosakse med sine egne. Så "danser" de – det der sker er at hannen fører hunnen for at finde et godt sted at placere sin spermatofor. Når han har sat sin spermatofor fast på underlaget, fører han hunnen henover den, så hun kan blive befrugtet. Parringen kan tage indtil et helt døgn.

For hannens del kan parringen indebære en ikke helt lille risiko for at blive dræbt af sin kvindelige partner.

Skorpionens gift

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Chlorotoxin

Alle skorpion-arter hargift. De bruger den til at dræbe eller lamme deres bytte. Langt de fleste skorpioner er ufarlige for mennesker; deres stik giver kun lokale virkninger, såsom smerte eller hævelser. Men nogle skorpioner, særligt i familien Buthidae, er så giftige at de kan dræbe et menneske. Skorpioner er dog ikke aggressive, de stikker kun når de bliver klemt eller trængt.

Klassifikation

[redigér |rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information:

Klasse:Scorpionida

  • Orden:Scorpiones
    • Underorden:Neoscorpionina
      • Infraorden:Orthosterni
        • Overfamilie:Buthoidea
          • Familie:Chaerilidae
          • Familie:Buthidae
        • Overfamilie:Chactoidea
          • Familie:Chactidae
          • Familie:Euscorpiidae
          • Familie:Scorpiopsidae
        • Overfamilie:Scorpionoidea
          • Familie:Bothriuridae
          • Familie:Ischnuridae
          • Familie:Urodacidae
          • Familie:Scorpionidae
          • Familie:Diplocentridae
        • Overfamilie:Vaejovoidea
          • Familie:Vaejovidae
          • Familie:Superstitionidae
          • Familie:Iuridae

Kilder

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skorpioner&oldid=11534120"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp