Denne artikel omhandler det moderne skakspil efterFIDEs regler. Opslagsordet har også en anden betydning, seSkak (flertydig).
Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' – konge) er etbrætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil. Målet med spillet er at vinde ved at sætte modpartenmat (også kaldetskakmat), hvilket sker ved at angribe dennes konge på en sådan måde, at angrebet ikke kan afværges.
Spillet foregår på et kvadratiskskakbræt opdelt i 64 felter. Hver spiller besidder fra starten et sætskakbrikker bestående af 16 brikker i en af to farver, der normalt er hvid og sort. Spillerne skiftes til at flytte en af sine egne brikker (udføre et træk), idet hvid altid trækker først, og en spiller kan ikke springe sin tur over. Flytningen skal ske ifølge reglerne forbrikkernes forskellige trækmåder og spillereglerne i øvrigt.
Skak dyrkes både i privat regi, og som konkurrencesport i skakklubber og ved nationale og internationale turneringer og mesterskaber. Desuden spilles det i udstrakt gradonline overinternettet samt somcomputerskak med et skakprogram som modspiller. Når spillet sker ved udveksling af træk perbrev ellere-mail, er der tale omkorrespondanceskak. I de senere år erskoleskak (skak i skolen) blevet voldsomt populært, så der nu er flere medlemmer afDansk Skoleskak, end der er voksne aktive skakspillere. Efter at skak i en årrække har været under pres af mulighederne for at dyste i skak online, er trenden nu, at skoleelever mødes ansigt-til-ansigt over skakbrættet. En udvikling der også kendes fra udlandet fx iUSA ellerTyrkiet, hvor der er ca. 250.000 voksne skakspillere, mens 1,7 mio. unge deltager i skoleskak der.[kilde mangler]
Kvinder deltager i turneringer på lige fod med mænd, men skak har traditionelt været en mandsdomineret sport. Det er først i nyeste tid, at kvindelige spillere er begyndt at gøre sig gældende blandt skakkens topspillere. I åbne mesterskaber har der endnu ikke været en kvindelig verdensmester. Derimod findes særlige verdensmesterskaber for kvinder.
Der findes en omfattende mængde lærebøger i skak, dækkende alle spillets aspekter. Desuden er skak behandlet i en delkunst, bådelitterært og i afbildninger, bl.a. påfrimærker ogekslibris, hvor emnet udgør et særligt speciale for samlere.
I modernespilteori hører skak til gruppen afnulsumsspil. Skakspillet hører endvidere til gruppen afspil med fuldstændig information, det vil sige at:
Hvad der foregår, er synligt for begge spillere
Spillets udfald bestemmes af spillernes viden og evner og ikke aftilfældigheder
Der findes en optimal strategi for en af spillerne eller begge spillere
Som spil besidder skak en overvældende kompleksitet. Claude Shannon, der er en affadderne til områdetinformationsteori, anslog spillets såkaldte spille-træ-kompleksitet til 10120 (et senere estimat er 10123). Antallet af lovlige stillinger i skakspillet anslås at udgøre mellem 1043 og 1050. Disse tal kan sammenlignes med antallet af atomer iuniverset, som estimeres til mellem 4×1078 og 6×1079.
Rundt om i verden spilles der spil, som har en vis lighed med skak, som f.eks. Xiangqi (iKina), Shogi (iJapan) og Janggi (iKorea). I nyere tid er det desuden forsøgt at udvikle spillet i andre retninger (kaldetkunstskak) ved blandt andet at ændre på skakbrættet, tilføje andre brikker, ændre brikkernes gangart osv. Eksempler herpå erFischer-skak ogrundskak.
Skakbræt og brikker af den udbredte model Staunton med tilhørende skakur
a
b
c
d
e
f
g
h
8
8
7
7
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
a
b
c
d
e
f
g
h
Ved spillets startopstilling opstilles brikkerne som illustreret ovenfor. Der tales altid omhvide ogsorte brikker og felter, uanset om disse i praksis og i diagrammer kan forekomme i alle tænkelige farvenuancer. Det har ingen selvstændig betydning, at brættet er ternet – dette er indført som en hjælp for opfattelsesevnen via synet. Af hensyn til notation (nedskrivning) og gengivelse af partier er det en regel, at brættet skal vende, således at hvid har et hvidt felt i sit nederste hjørne til højre. En anden vigtig huskeregel for opstillingen er, at hvids dronning skal stå på et hvidt felt (dronningen skal have sin egen farve).
Brættet inddeles lodret i 8linjer, der betegnes med bogstaverne a-h og vandret i 8rækker, som betegnes med tallene 1-8. Betegnelserne udgør derfor etkoordinatsystem, hvor hele brættet er set fra hvids side, og hvor hvert enkelt felt på brættet har en entydig betegnelse fra a1 til h8. Linjens nummer nævnes altid først, hvilket nærmere er beskrevet underalgebraisk notation. Følges brættets felter på skrå, ses et antal diagonaler, hvoraf de tolange diagonaler går fra a1 til h8 og fra h1 til a8, mens de øvrige erkorte diagonaler.
Et skakbord er et bord, hvor etskakbræt er malet på bordpladen eller nedfældet i den. Fotografiet viser et skakbord opstillet i en park
De 8 brikker, som står på rækken nærmest spilleren, kaldes med et fælles udtryk forofficererne, og på rækken foran dem står otte bønder.
Officerernes navne og symboler er følgende:konge,dronning,tårn,løber ogspringer. De er placeret således på første og ottende række fra venstre mod højre: Tårn, springer, løber, dronning, konge, løber, springer og tårn.
Der benyttes forskellige betegnelser for områder på brættet:
Dronningefløjen betegner linjerne a-d, fordi dronningerne ved spillets start befinder sig på denne halvdel af brættet.
Kongefløjen betegner linjerne e-h, fordi kongerne ved spillets start befinder sig på denne halvdel af brættet.
Centrum udgøres af felterne d4, d5, e4 og e5, men felterne c4, c5, f4 og f5 inddrages ofte under begrebet, fordi bønder fra c- og f-linjen kan slå ind i centrum.
Randen ellerrandfelterne er alle felter på linjerne a og h og rækkerne 1 og 8.
Spillereglerne er fastsat af Det internationale skakforbund,FIDE og regulerer alle aspekter af spillet fra trækregler til afklaring af situationer, som kan opstå under spil. I officielle spil udpeges en dommer eller turneringsleder, som afgør eventuelle tvivlsspørgsmål, som opstår undervejs. Nogle af hovedreglerne er beskrevet her.
Målet med spillet er at opstille en trussel mod modspillerens konge, som ikke kan afværges. Herved bliver modspilleren satskakmat og har således tabt spillet. Hvis ingen af spillerne kan vinde, bliver spilletremis. Det vil sige, at spillet er uafgjort.
Et spil skak ertabt for en spiller, hvis en af følgende begivenheder indtræffer:
kongen er satskakmat, hvilket som nævnt betyder, at kongen er truet af en af modspillerens brikker (det kaldes, at modspilleren har givet 'skak', eller at kongen står i 'skak'), og truslen ikke kan afværges
hvis vedkommende opgiver spillet
tidsoverskridelse, det vil sige, at en aftalt spilletid overskrides, uden at spilleren har foretaget det aftalte antal træk, dog kun hvis modspilleren har brikker nok tilbage til kunne sætte skakmat.
spilleren diskvalificeres for overtrædelse af skakreglerne
Et spil skak erremis, hvis en af følgende begivenheder indtræffer:
Stillingen erpat, det vil sige, at den spiller, som skal trække, ikke har nogen lovlige træk til rådighed, og vedkommendes konge ikke er truet (står i skak)
hvis spillerne enes om det, efter at en af spillerne har afgivet etremistilbud
hvis det forlanges af en spiller, efter at den samme stilling er opstået på brættet for tredje gang, og det er samme spillers tur til at trække
hvis det forlanges af en spiller, efter at der i løbet af 50 træk ikke er enten slået en brik eller flyttet en bonde (50-træks reglen)
hvis de tilbageværende brikker ikke er tilstrækkelige til at kunne sætte mat (teknisk remis)
ved den ene spillers tidsoverskridelse, hvis den anden spiller ikke har brikker nok tilbage til at kunne sætte skakmat.
Man spiller hvid eller sort efter aftale eller efter forudgående lodtrækning, hvor vinderen får lov at vælge farve.
Forskellige bestemmelser:
Kongen må ikke flytte til et truet felt.
En "rørt brik" skal flyttes (hvis det er ens egen brik) eller tages (hvis det er modspillerens brik), og en "sluppet brik" er flyttet. Man må altså ikke røre ved en brik uden at flytte den, og man må ikke sætte den på brættet og derefter fortryde det og placere brikken et andet sted. Man er dog aldrig tvunget til at flytte eller slå en brik, hvis det er ikke muligt at gøre med et lovligt træk. En turneringsleder vil eventuelt i sådanne situationer kunne idømme synderen andre straffe, f.eks. give vedkommende en advarsel eller ved at tildele ekstra tid til modspilleren. Skal spilleren rette en briks placering, skal vedkommende gøre modspilleren tydeligt opmærksom på, at man ikke vil flytte med brikken ved først at sige "jeg retter", "j'adoube" (det samme på fransk) eller tilsvarende.
Betænkningstid.
Skakur.
Hængeparti (spillet udsættes til senere lejlighed).
Hvis der spilles med skakur, bestemmes dets placering af turneringslederen. Er der ikke en sådan, er det traditionelt sort, som bestemmer, på hvilken side af brættet uret skal stå.
Man foretager et træk ved at flytte en af sine brikker fra det felt, den står på, til et andet felt. Der kan kun stå én brik på hvert felt, så hvis dette andet felt er besat af en fjendtlig brik, bliver denneslået. Den slagne brik fjernes fra brættet og deltager ikke mere i spillet.
Brikkerne har hver sin særlige måde at flytte på og slå modspillerens brikker på. Brikkerne er derfor af forskellig styrke. Deres indbyrdes forhold fremgår af følgende tabel, hvor en bonde er sat til værdien1, men det skal påpeges, at disse værdier ikke benyttes direkte under spil. De giver kun et fingerpeg om brikkernes indbyrdes styrkeforhold:
Kongen kan ikke værdisættes på denne måde, fordi man ikke kan slå kongen: Hvis kongen er truet og ikke kan undvige, medfører det tab af spillet.
Ovennævnte betyder, at tre bønder er nogenlunde lige så meget værd som en løber eller en springer.
Benyt navigationshjælpen til højre for at læse mere om de enkelte brikkers træk, slag og karakteristiske egenskaber.
Følgende hovedregler er gældende forofficererne:
de kan flytte i alle retninger på brættet
de kan flytte så langt, man ønsker, i deres trækretning, indtil de enten stoppes af en af spillerens egne brikker, eller indtil de møder den første af modspillerens brikker, som de eventuelt kan vælge at slå. Denne hovedregel gælder ikke for springeren, som kan hoppe over både egne og modspillerens brikker.
de slår på samme måde som de flytter
Bønderne kan derimod kun gå fremad, og de slårikke på samme måde, som de flytter.
Derudover findes et par specielle træk i skak, som er helt unikke med særlige regler:
En passant- et træk hvor bonden står på sin startposition og rykker 2 felter frem op ved siden af en modstander bonde. Her vil modstanderbonden kunne slå startbonden hjem, ved at trække bonden på tværs.
Et spil skak opdeles i tre faser: Den første, hvor du håber at opnå en fordel, den anden, hvor du tror, at du har en fordel, og den tredje, hvor du er sikker på, at du vil tabe!
Batteri er en opstilling, hvor to eller flereofficerer "sigter" på det samme punkt gennem den samme diagonal eller linje. Det kraftigste batteri i skak erAljechins kanon, som består af de totårne på den samme linje meddronningen bagved.
Kasparovs kombinationsparti, Kasparov – Topalov, 1999. Efter Kasparovs mening det bedste parti i hans karriere. Verdens hidtil mest omtalte parti.
Deep Blue-Kasparov 1996,Deep Blue –Kasparov, 1996, spil 1. Første gang, et skakprogram vinder et parti mod en regerende verdensmester med brug af normal tidskontrol.
Deep Blue-Kasparov 1997,Deep Blue –Kasparov, 1997, spil 6. Sidste spil i revanchematchen og første gang, et skakprogram vinder en hel match mod en regerende verdensmester.
Ung perser spiller skak med to af sine friere. Illustration til "Haft Awrang" af Jami i fortællingen:En far rådgiver sin søn om kærlighed. Billede fra Freer and Sackler Galleries, TheSmithsonian Institution, Washington, DC.
Der er flere teorier om, hvornår og hvor skakspillet dukkede op, og flere lande hævder at være stedet, hvor det første skaklignende spil blev opfundet. Den mest almindelige antagelse er, at spillet opstod iIndien, hvor det kaldtesChaturanga, og at tidspunktet for dets opdukken er det6. århundrede.
Ifølge en anden teori med en del prominente tilhængere har spillet udviklet sig iKina fra det lignende spilXiangqi (eller i det mindste en forgænger til dette spil), som har eksisteret i Kina siden det 2. århundrede e.Kr.
Under alle omstændigheder fulgte skakspillets udbredelse handelsvejene, og der opstod undervejs en lang række lokale varianter af spillet. Mod øst og nord nåede det efterhånden helt tilJapan og i vestlig retning nåede det først tilIran, hvor dets terminologi blev oversat til persisk, hvilket blandt andet ændrede spillets navn tilchatrang.
Fra Iran overførtes det til den islamiske verden, hvilket især tog fart efter den muslimske erobring af Iran i650. Det introduceres iSpanien afmaurerne, som allerede vandt fodfæste der i711, men man regner almindeligvis med, at spillet først nåede frem til Spanien i det10. århundrede. Det er sammen medbackgammon og terningspil beskrevet iLibro de los juegos, et berømt spansk manuskript fra det13. århundrede. En anden retning til Europa gik fraLilleasien viaBosporus tilGrækenland.
Udbredelsen mod vest skete samtidig ad en tredje og nordligere rute på det asiatiske fastland, idet skakspillet nåedeRusland viaMongoliet, hvor det spilledes i begyndelsen af det7. århundrede.
I tidlig islamisk tid bevarede brikkernes navne i det store og hele deres persiske former. Spillets navn blevshatranj, som er bevaret påspansk somajedrez og pågræsk somzatrikion, mens det i størstedelen af det øvrigeEuropa erstattedes af versioner af det persiske ordshāh ("konge"). Ifølge en teori skete denne navneændring, fordi persiske købmænd, som kom til Europa før skakspillet var kendt der, medbragte kunstfærdigt udsmykkede persiske skakbrikker og med dem navnetshāh for den vigtigste og flotteste.
Udtalen af de persiske navne ændredes og misopfattedes af europæerne på forskellige måder. Nogle eksempler er:
shāh māt, som er persisk for "kongen er faldet i baghold", blev tilskakmat på dansk (smlgn. engelsk: Checkmate, tysk Shackmatt). (Til trods for, hvad nogen har hævdet, er udtrykket derimodikkearabisk for "kongen er død").
rukh, betyder på persisk "stridsvogn", men er også betegnelsen for "en kind" og for en mytisk, magtfuld fugl, som hedroc. Via arabisk blev dette til det engelske ord "rook" fortårn.
Pil på persisk (arabiskal-fīl) betyder elefant, et dyr, som man på den tid i Europa og den vestlige del af den islamiske verden havde ringe eller intet kendskab til. Navnet på denne skakbrik kom derfor til Vesteuropa i den latinske formalfinus eller lignende afledninger. Dette ord havde ingen tidligere betydning, men på spansk blev det til navnet "alfil" for løberen. Det engelske navn for brikken, "bishop" (biskop) er en omdøbning, som er inspireret af brikkens traditionelle udformning. I Rusland har brikken derimod navnetslon, som betyder "elefanten".
Skakspillet var således nået til Europa fra den arabiske og russiske verden før1100-tallet.Vikinger ogkorsfarere har været grupper, hvis mobilitet utvivlsomt har medvirket til at udbrede kendskabet til det, og vikingerne er dem, som har bragt det til de nordligste og vestligste egne.
Kendetegnet for spillets udvikling i Europa i denne periode har været spillereglernes udvikling, idet der var en række væsentlige forskelle på spillet, som det blev overtaget fra araberne, og vort nuværende spil (foruden at der kunne være lokale variationer).
Brættet var ensfarvet, men ændredes til det ternede bræt i Europa i det13. århundrede. Som bivirkning heraf fikseres efterhånden også kongens og dronningens startfelter, som ellers havde varieret.
Brikkernes gang var anderledes. Kun tårnet og springeren havde deres nuværende gang, konge og bønder trak nogenlunde efter vore regler med enkelte, men ofte væsentlige undtagelser, mens dronning og løber var væsentligt svagere brikker end i det nuværende spil. Rokade kendtes ikke, og bondeforvandling skete til en svag brik.
Reglerne for gevinst var afvigende, idet man foruden at vinde ved at sætte mat også anvendte de arabiske gevinstformererobringssejr (at tage alle modstanderens brikker) ogpatsejr (pat var ikke remis, men gevinst til den patsættende spiller). Visse steder regnedes en erobringssejr dog for et uafgjort spil.
Generelt medførte reglerne, at et spil skak tog lang tid, fordi brikkernes afstandsvirkning og bevægelser var indskrænket. Alligevel blev spillet populært i Europa, som det allerede var i den arabiske verden. Der har dog været en tendens til, at man i stedet for at spille langvarige partier mod hinanden dyrkede skakopgaver og studier, så man stillede en stilling op, som skulle løses ved overvejelser eller måske ved at blive vundet i spil mod en modstander. Skakopgaverne havde allerede araberne udviklet, og en hel del af disse kendes endnu.
Det var i Sydeuropa, først i Spanien og senere i Italien, at skakspillet var mest udbredt og studeret. På et tidspunkt i perioden1475-1490 skete der – formentlig i Italien – en radikal ændring af spillet i retning af dets nuværende udformning, først og fremmest i kraft af, at dronningen og løberen fik sin nuværende gangart. Dette skete så hurtigt, at det kunne tyde på at være en enkelt mands værk, men ophavsmanden kendes ikke. I hvert fald skete der en voldsom opblomstring i skakspillet omkring dette tidspunkt.
Den første systematiske, europæiske skakbog og lærebog blev udgivet i1561 af den spanske gejstligeRuy López de Segura med titlenLibro del Axedrez (Bog om skak). I Italien kom der en storhedstid for skakken umiddelbart efter, fra ca. 1570.
Italien havde de bedste spillere i en lang tid fremover. Iblandt dem varGioachino Greco (1600-1634), der øvede stor indflydelse som spiller, men især gennem en bog om skak, som først blev trykt i 1656, længe efter hans tidlige død. Det var ikke en egentlig lærebog, snarere eksempler på kombinationer og slutspil, men bogen har haft en levetid på 200 år – den længste aktualitet for nogen bog om skak. Fra denne tid begynder den systematiske benævnelse af de forskellige åbninger.
Næste fremskridt skete først 100 år senere, og da var det i Frankrig, hvorFrançois-André Danican Philidor i1749 udgav skakværket:Analyze du Jeu des Echecs (Analyse af skakspillet). Bogens vigtigste nyhed er, atbønderne er skakspillets sjæl, og den viser Philidor som en spiller, der er langt forud for sin samtid i forståelsen af spillet.
Wilhelm Steinitz, verdensmester og skakteoretiker
Fra denne tid begyndte skak at blive spillet i de fashionable caféer i Paris, London og andre europæiske centre, hvilket udbredte spillets popularitet i den fremvoksendemiddelklasse, men trods Philidors indsats holdt den italienske spillemåde sig endnu i ca. 100 år til omkring1860 og kaldesModena-skolen efter de tre fremragende spillerePonziani, del Rio og Lolli fra denne by. Spillemåden dyrkede, hvad vi i dag betegner som "romantisk skak": Hurtig udvikling af brikkerne, efterfulgt af angreb og helst med besnærende kombinationer. I perioden 1840-1860 havde spillemåden sin storhedstid med spillere somHoward Staunton (England),Adolf Anderssen (Tyskland) ogPaul Morphy (USA).Skakklubber begyndte at blive grundlagt omkring 1820, det første skaktidsskrift (månedsskriftetLe Palamède) blev udgivet i Paris1836, og Staunton organiserede den første internationale skakturnering, som fandt sted iLondon i1851.
Anderssen vandt turneringen og var i nogle år utvivlsomt verdens stærkeste spiller, til han i1862 tabte en match tilWilhelm Steinitz, som derefter – som den første – kaldte sig selv verdensmester i skak. Steinitz var en fremragende spiller, men var ikke udpræget overlegen i praktisk spil i forhold til sin samtid. Han fik imidlertid grundlæggende betydning ved at formulere en række strategiske og taktiske principper for spillet, som stadigvæk anses for gældende, om end modificeret af senere teoretikere. Steinitz er den sidste enkeltperson, som har formået at drive skakspillet frem i et spring. Lige før1. verdenskrig fremkom isærAron Nimzowitsch ogRichard Réti dog med en række nye betragtninger, som bragte yderligere vitalitet ind i spillets praksis og principper.
Skakken har de sidste 150 år også udviklet sig på det organisatoriske område. Først med dannelsen af lokale skakklubber og derefter nationale skakforbund. I Danmark organiseredes Dansk Skak Union (DSU) i1921, da de københavnske klubber indmeldte sig i den oprindeligeJydsk Skak Union. Det internationale skakforbund,FIDE, stiftedes i Paris i1924 og er nu spillets højeste myndighed.
Kampen om titlen som verdensmester foregik indtil1948 på privat basis og blev arrangeret som matcher, hvor verdensmesteren satte sin stilling på spil mod en udfordrer, der kunne skaffe den nødvendige kapital og opbakning til arrangementet. Efter dette tidspunkt blev kontrollen med titlen overtaget af FIDE, der også afholder en særligskakolympiade hvert andet år.
