Billeder, fra toppen, venstre til højre: Singapores skyline, C751B-tog ved Eunos MRT Station,Esplanade - Theatres on the Bay, sø i Singapores botaniske have, Sri Mariamman-templet,Merlion af CBD.
Selvom dets historie strækker sig tilbage i årtusinder, blev det moderne Singapore grundlagt i 1819 afStamford Raffles som et handelssted for detBritiske imperium. I 1867 blev kolonierne i Østasien reorganiseret, og Singapore kom under direkte kontrol af Storbritannien som en del afStraits Settlements. Underanden verdenskrig blev Singapore besat afJapan i 1942, men vendte tilbage til britisk kontrol som en separat kronkoloni efter Japans overgivelse i 1945. Singapore fik selvstyre i 1959 og blev i 1963 en del af den nye føderationMalaysia ved siden af Malaya,Sabah ogSarawak. Ideologiske forskelle førte til, at Singapore blev udvist fra føderationen to år senere og derved blev et uafhængigt land.[9] Singapore gik med iFN den21. september samme år. Det er også medlem afCommonwealth of Nations.[10]
Efter tidlige år med turbulens og på trods af manglende naturressourcer og bagland udviklede nationen sig hurtigt til at blive en af de fire asiatiske tigre baseret på udenrigshandel og blev et højt udviklet land; det rangeres meget højt påForenede Nationer'sHuman Development Index og har det næsthøjesteBNP pr. indbygger (OPP) i verden.[11] Singapore er det eneste land i Asien med en AAA-suveræn rating fra alle større ratingbureauer. Det er et stort finans- og skibsfartcenter, der konsekvent er den dyreste by at bo i siden 2013 og er blevet identificeret som et skatteparadis. Singapore er blandt de højeste i adskillige internationale målinger somlivskvalitet, økonomisk frihed,uddannelse,sundhedspleje, personlig sikkerhed og bolig med en ejerandel på 91%.[12] Det har også et af de laveste niveauer af korruption i verden.[13][14] Singaporeanere nyder en af verdens længste forventede levetid, hurtigste internetforbindelseshastigheder og en af de laveste børnedødeligheder i verden.[15][16]
Singapores befolkningstal medregnet ikke-fastboende er på omkring 5,50 millioner.[17] Singapore er kosmopolitisk og mangfoldigt med mange kinesere, der udgør et etnisk flertal. Der er også en stor befolkning af malaysier, indere og andre folkeslag. Engelsk, malajisk, tamil og kinesisk er de officielle sprog.[18]
Det engelske navn Singapore kommer fra det malaysiske ordSingapura, som betyder "løveby", men det er muligt, at en del af navnet har en fjernere kilde.[21]Pura kommer fra Sanskritpuram, som betyder "by eller fæstning," og er beslægtet med det græskepolis, som betyder "by".Singa- kommer fra Sanskritsiṁhaḥ, som betyder løve. I dag bliver bystaten ofte betegnet somLøvebyen (engelsk:the Lion City).[22] Nylige undersøgelser i Singapore tyder dog på, at løver aldrig har levet der, ikke engangasiatiske løver. Det var højst sandsynligt entiger, formentlig denmalaysiske tiger[23][24], somSang Nila Utama, grundlæggeren af Singapore, så, da han gav den navnet "Løvebyen".
De første tegn på bosættelser i Singapore kommer fra det2. århundrede e. Kr.[25] Øen var en forpost for detsumatraskeSrivijayaimperium og havde oprindeligt detjavanesiske navnTemasek (havby). Temasek (Tumasek) blev hurtigt en vigtig handelsby, men blev afstået i slutningen af det 14. århundrede. Der er kun få rester tilbage af det gamle Temasek i Singapore, menarkæologer i Singapore har fundet kulturgenstande fra den og andre bosættelser. Mellem det 16. og starten af det 19. århundrede var øen Singapore en del afSultanatet Johor. Under demalaysisk-portugisiske krige i1613 blev bosættelsen sat i brand af portugisiske tropper.[26] Deportugisiske efterfølgere havde kontrollen i det 16. århundrede og hollænderne i det 17. århundrede, men gennem det meste af denne tid bestod øens befolkning hovedsageligt af fiskere.[kilde mangler]
Statue afThomas Stamford Raffles udført afThomas Woolner er opstillet på det sted, han gik i land på Singapore. Han anses som grundlæggeren af det moderne Singapore.Singapores flag som en del afStraits Settlements fra 1826 til 1942.
Den29. januar1819 gik SirThomas Stamford Raffles i land på hovedøen. Efter at have opdaget dens mulighed som en strategisk og geografisk handelsstation i Sydøstasien skrev Raffles under på en traktat medsultan Hussein Shah på vegne af detBritiske Ostindiske Kompagni den6. februar1819 for at gøre den sydlige del af Singapore til en britisk handelsstation og bosættelse. Indtil august 1824 var Singapore stadig et territorium kontrolleret af en malaysisk sultan. Singapore blev først officielt en britisk koloni i august 1824, da englænderne fik kontrol over hele øen.John Crawfurd, den andenresident i Singapore, gjorde officielt Singapore til en britisk besiddelse. Han underskrev en aftale medsultan Hussein Shah den2. august1824, hvori sultanen ogTemmenggongen overgav hele øen tilDet britiske Ostindiske kompagni og således markerede starten på øens moderne tid. Raffles' stedfortræder,William Farquhar, oplevede en periode af vækst og etnisk vandring, som i høj grad blev præget af en "ingen begrænsnings"-immigrationspolitik.Britisk Indien styrede øen fra 1858, men Singapore blev gjort til enbritisk kronkoloni i 1867. I 1869 boede 100.000 mennesker på øen.[27]
Den tidlige byplanlægning i det koloniale Singapore kom hovedsagelig gennem en "del og hersk" ramme, hvor de forskellige etniske grupper bosatte sig i forskellige dele af den sydlige del af øen. Singapore-floden var i høj grad et kommercielt område domineret af handlende og bankfolk fra forskellige etniske grupper med hovedsageligkinesisk ogindisk baggrund, som arbejdede med at laste og losse varer fra prambåde, lokalt kaldet "bumbåde". De arabiske handlende og akademikere samtmalajerne, de lokale "Orang lauter", der mest arbejdede som fiskere og søfolk, boede fortrinsvis i den sydøstlige del af flodmundingen, hvor Kampong Glam står i dag. Deeuropæiske bosættere, der dengang var få af, bosatte sig omkring Fort Canning Hill og længere oppe ad Singapore-floden. Lige som europæerne bosatte de tidlige indiske indvandrere sig også inde i land langs Singapore-floden, hvor Little India står i dag. Meget lidt er kendt om private bosættelser (kaldet kampongs) i landdistrikterne i disse tider, bortset fra Singapores regerings store anstrengelser for at genbosætte disse beboere i slutningen af 1960'erne.[28]
Den japanske hær marcherer ind i centrum af Singapore.
Under 2. verdenskrig foretog denKejserlige japanske hær en invasion i Malaya, der kulminerede iSlaget om Singapore. Briterne blev slået på seks dage og overgav den efter sigende uindtagelige fæstning til generalTomoyuki Yamashita den 15. februar 1942. Overgivelsen blev beskrevet af den britiske premierminister,SirWinston Churchill, som "den værste katastrofe og største kapitulation i britisk historie"[29]. Den engelske flådebase blev ødelagt før japanerne kunne overtage den og gøre brug af den. Der var udbredte vilkårligedrab på den kinesiske befolkning (seSook Ching-massakren).[30] Japanerne omdøbte Singapore tilShōnantō (昭南島), fra det japanske "Shōwa no jidai ni eta minami no shima" ("昭和の時代に得た南の島"), eller "sydlig ø erobret under Shōwa". Japanernebesatte den, indtil briterne genindtog øen den12. september1945, en måned efterden japanske overgivelse.[31] Navnet Shōnantō var på det tidspunktromantiseret som "Syonan-to" eller "Syonan", der betyder "Sydens lys".[kilde mangler]
Singapores tidligere flag som en kronkoloni indtil 1959.
Efter krigen tillod det britiske styre, at Singapore i 1955 holdt det første parlamentsvalg, som blev vundet af pro-selvstændighedskandidatenDavid Marshall.
Da han krævede fuldt selvstyre, tog den daværendeChief MinisterDavid Marshall med en delegation tilLondon, men blev afvist af englænderne. Han fratrådte sin stilling, da han kom hjem, og blev afløst afLim Yew Hock, hvis politik overbeviste briterne. Singapore fik fuldt selvstyre med egen premierminister og regering med ansvar for alt bortset fra udenrigs- og forsvarspolitik.
Samtidig med, at landet forsøgte at være selvforsynende, stod det også over for problemer som massearbejdsløshed, boligmangel og mangel på jord og naturressourcer. I Lee Kuan Yews periode sompremierminister fra 1959 til 1990 tacklede hans regering problemer med udbredtarbejdsløshed, hævedelevestandarden og gennemførte et omfattende offentligt genhusningsprogram.[33] Det var i denne periode, at grundlaget for landets økonomiske infrastruktur blev udviklet, truslen om racemæssige spændinger blev afværget, og et uafhængigt nationalt forsvar, centreret omkring tvungen mandlig værnepligt, blev oprettet.[34]
Singapore er et parlamentarisk demokrati efterWestminster-modellen med enetkammers parlamentarisk regering, der repræsenterer forskelligevalgkredse. Størstedelen af den udøvende magt ligger hosregeringen, der ledes af premierministeren, i øjeblikket Lee Hsien Loong. Embedet somSingapores præsident, der historisk set er rent ceremoniel, fik vetoret i 1991 for visse vigtige beslutninger såsom brugen af de nationale reserver og udnævnelse af stillinger i dendømmende magt. Selv om denne stilling skal besættes ved en folkeafstemning, er der til dato kun blevet afholdt et enkelt valg, i 1993. Denlovgivende magt er Parlamentet.[37]
Der er valg hvert femte år til parlamentet, som har 83 medlemmer. Statsoverhovedet vælges direkte hvert sjette år. Alle singaporeanske statsborgere over 21 år har stemmeret.
Parlamentsvalg i Singapore har væretflertalsbaseret forgruppe- repræsentationsvalgkredse(GRC), siden parlamentsvalgsloven blev ændret i 1991.[38] Parlamentets medlemmer (MP'er) består af valgte og udpegede personer samt personer uden valgkreds. Flertallet af medlemmerne bliver valgt ind i parlamentet ved simpelt stemmeflertal og repræsenterer enten en enkelt valgkreds eller gruppe-repræsentationsvalgkredse.[39] De valgte parlamentsmedlemmer fungerer som en bro mellem samfundet og regeringen ved at sikre, at deres vælgeres sager bliver hørt i parlamentet. Det nuværende parlament har i alt 94 medlemmer, heraf 84 valgte medlemmer, en NCMP og ni udpegede medlemmer.[39]
Selv om Singapores love er arvet fra engelske ogbritisk-indiske love og indeholder mange elementer fra denengelske lov, har regeringen også valgt ikke at følge visse af elementerne iliberale demokratiske værdier. Der er ingen juryretssager, og der er love, der begrænser ytringsfrihed, der kan give disharmoni i Singapores multietniske og multireligiøse samfund.
Kriminel aktivitet bliver ofte straffet hårdt som store bøder ellerkorporlig afstraffelse (caning). Singapores regering påstår, at Singapore harsuveræn ret til at bestemme over sit eget retssystem og pålægge, hvad der opfattes som en passende straf, herunderdødsstraf (hængning) formanddrab ognarkohandel.[45]
Singapore har igangværendelandindvindings-projekter med jord fra egne bakker, havbunden, og nabolandene. Som følge heraf voksede Singapores areal fra 581,5 km2 i1960'erne til 704 km2 i dag, og kan vokse med yderligere 100 km² i 2030.[47] Projekterne inddrager nogle af de mindre øer for gennem landvinding at slå dem sammen til nye større og mere funktionelle øer, som for eksempelJurong Island.[kilde mangler]
IfølgeKöppens klimaklassifisering har Singapore ettropisk regnskovsklima uden særlige årstider. Dets klima er kendetegnet ved ensartet temperatur og lufttryk, høj luftfugtighed og store nedbørsmængder. Temperaturerne varierer fra 22°C til 34°C. I gennemsnit er denrelative luftfugtighed omkring 90% om morgenen og 60% om eftermiddagen. Ved langvarig kraftig regn når den relative luftfugtighed ofte op på 100%.[48] Den højeste og laveste temperatur registreret i den maritime historie er henholdsvis 19,4°C og 35,8°C. Juni og juli er de varmeste måneder, mens november og december udgør den våderemonsunsæson. Fra august til oktober er der ofte dis på grund afskovbrande i nabolandetIndonesien, undertiden alvorligt nok til, at der udsendes offentlige sundhedsadvarsler. Singapore har ikke sommertid. Længden af dagen er næsten konstant året rundt på grund af landets beliggenhed nær ækvator.[kilde mangler]
Stort set alt eksisterende natur i Singapore (23% af landarealet) er nu beskyttet i en eller anden form. "Grøn by" har fra starten været en prioritet for det regerende parti, og det viser sig dels ved beskyttelse af eksisterende natur, men også ved plantning af mange træer, buske og blomster i bybilledet. Udbygning af byen sker derfor ved landvinding, eller ved at rive gammelt ned og bygge nyt og højere.
Da byen blev grundlagt bestod området hovedsageligt af mangrovesump og tropisk lavlands-regnskov, og i begyndelsen voksede byen kun langsomt. Senere tog byudviklingen fart, og ved selvstændigheden i 1965 stod det klart at den tilbageværende kun kunne besvares ved at blive beskyttet (fredet eller på anden vis). Det tropiske regnskovsklima viser sig tydeligt overalt i byen. I naturreservater og parker viser det sig f.eks. ved en forekomst af de meget store tropiske træer i familienDipterocarpaceae, masser afepifytter så sombregner ogorkideer, den vedvarende lyd fracikader, en lang række tropiske fugle, og hist og her støder man på aber, der også kan dukke op i parkerne.
Omkring 23% af Singapores landarealer består af skov- og naturreservater.[50] Urbanisering har fjernet mange tidligere områder medregnskov. I dag erBukit Timah Nature Reserve det eneste overlevende område med primær regnskov, men flere steder er regnskoven vokset op igen efter at et område blev beskyttet, f.eks. i det storeCentral Catchment Reserve. En række parker er fastholdt med menneskelig indgriben, såsomSingapore Botanic Gardens.[kilde mangler]
Singapore's Financial Centre.En anden udsigt over Singapores Central Business District (CBD).Orchard Road pyntet til jul, 2005.
Singapore har en veludviklet markedsbaseret økonomi, som historisk set har drejet sig om udvidetentrepôt handel. Sammen medHongkong,Sydkorea ogTaiwan er Singapore en af defire asiatiske tigre. Økonomien er meget afhængig af eksport og raffinering af importerede varer, især i fremstillingssektoren. Fabrikation udgjorde 26% af Singapores BNP i 2005.[51] Fremstillingsindustrien er godt forskelligartet med betydende sektorer inde for elektronik, olieraffinering, kemi, maskinteknik og biomedicinsk videnskab. I 2006 producerede Singapore omkring 10% af verdenswafer.[52] Singapore har en af detravleste havne i verden og er verdens fjerdestørstevalutahandels-centrum efterLondon,New York ogTokyo.[53]
Singapore er blevet vurderet som den mest erhvervsvenlige økonomi i verden[54][55] med tusindvis af udenlandske udstationerede arbejdere imulti-nationale selskaber. Singapore bliver også anset for at være et af de vigtigste centre for finansiering i verden. Ud over dette, ansætter bystaten også titusindvis af udenlandske industriarbejdere fra hele verden.
Som et resultat af en globalrecession og et fald i den teknologiske sektor faldt landets BNP 2,2% i 2001. Economic Review Committee (ERC) blev oprettet i december 2001, og anbefalede en række politiske ændringer med henblik på at puste nyt liv i økonomien. Singapore er siden kommet sig efter tilbagegangen, hovedsagelig på grund af forbedringer i verdensøkonomien, den singaporeanske økonomi voksede med 8,3% i 2004, 6,4% i 2005[56] og 7,9% i 2006.[57] Den 19. august 2007 meddelte premierminister Lee Hsien Loong i sin tale ved National Day Rally, at Singapores økonomi forventes at vokse med mindst 4-6% årligt over de næste 5-10 år.
BNP pr. indbygger var i 2006 $29,474 amerikanske dollar.[58] I september 2007 var arbejdsløsheden 1,7%, hvilket er det laveste i ti år.[59] Beskæftigelsen fortsatte med at vokse kraftigt, da økonomien fastholdt sin hurtige ekspansion. I de første tre kvartaler af 2007 blev 171.500 nye job skabt, hvilket er tæt på tallet 176.000 for hele 2006.[59] I 2007 voksede Singapores økonomi 7,5% og tiltrak et rekordstort beløb på S$16 milliarder dollars (US$10,6 mia., €8,3 mia.) som investeringer i produktionsanlæg og projekter, der stod for S$3 milliarder dollar (US$2 mia., €1,6 mia.) af virksomhedernes samlede udgifter inden forservicesektoren.[60]
Singapore indførte enGoods and Services Tax (GST) med en startsats på 3% den1. april1994, hvilket gav en betydelig stigning i de offentlige indtægter fra 1,6 milliard kr. (US$1 mia., €800 mio.) og stabiliserede de offentlige finanser.[61] Den skattepligtige GST blev øget til 4% i 2003 til 5% i 2004, og til 7% den 1. juli 2007.[62]
På grund af den økonomiske recession voksede Singapores økonomi kun med 1,1% i år 2008, meget lavere end de forventede 4,5 til 6,5%, mens arbejdsløsheden var 2,8%.[63] Økonomien forventes at blive reduceret med op til 8% i 2009, og arbejdsløsheden vil stige til 5% ifølge flere økonomer fra den private sektor.
Singapore er et populært rejsemål, hvilket gør turismen til en af de største industrier. Omkring 7,8 millioner turister besøgte Singapore i 2006.[65] Det samlede antal besøgende nåede op på 10,2 millioner i 2007.[66] ShoppingområdetOrchard Road er et af Singapores mest kendte og populære turistområder. For at tiltrække flere turister besluttede regeringen at legalisere hasardspil og tillade to kasinoområder (eufemistisk kaldesIntegrated Resorts) at blive udviklet påMarina South ogSentosa i 2005.[67] For at kunne konkurrere med de regionale rivaler, såsomBangkok,Hong Kong,Tokyo ogShanghai, har regeringen meddelt, at de borgerlige og kommercielle bygninger vil blive belyst om natten, så byområdet bliver omdannet til et mere spændende sted.[68] Madkulturen er også blevet stærkt fremmet som en attraktion for turister, medSingapore Food Festival i juli, der holdes årligt for at fejre Singapores køkken.
Singapore har været hurtig til at positionere sig som et centrum for medicinsk turisme – omkring 200.000 udlændinge søger lægehjælp i landet hvert år, og Singapores lægelige ydelser har til formål at betjene millioner udenlandske patienter årligt i 2012 og generere 3 milliarder amerikanske dollar i indtægter.[69] Regeringen forventer, at initiativet kan skabe 13.000 nye job inden for sundhedsindustrien.
The Merlion i Merlion Park.
Singapore er en smeltedigel af kinesiske, malaysiske, indiske og arabiske samfund. Turister kan se kvinder med kinesiske kendetegn iført sarong eller arabisk kjole, og disse kulturelle aspekter bidrager til, at Singapore en usædvanlig destination at besøge.[70]
Infocomm Development Authority of Singapore (IDA) har etableretWireless@SG, et regeringsinitiativ til at udbygge Singapores Infocomm infrastruktur. Ved at arbejde gennem IDA's Call-for-Collaboration, SingTel, iCell og Qmaks kan man implementere etkommunalt trådløst netværk i hele Singapore. Siden slutningen af 2006, har brugere haft gratis trådløs adgang via Wi-Fi i en "grundlæggende lag" pakke, der tilbydes af alle tre operatører i 3 år.
Der er omkring 30.000 registrerede hotelværelser til rådighed i Singapore, og den gennemsnitlige belægningsgrad er omkring 85%.[66]
Singapores valuta er den singaporeanske dollar, med symboletS$ eller ISO-kodenSGD.Centralbanken i Singapore erMonetary Authority of Singapore, der har ansvaret for udstedelse af valutaen. Singapore etablerede Board of Commissioners of Currency, Singapore, den7. april1967[71] og udsendte deres første mønter og sedler.[72] Den singaporeanske dollar var ombyttelige på niveau med den malaysiske ringgit indtil 1973.[72] Substitutionsproblematikken medBrunei dollar er fortsat til stede.[72][73]
For at fejre 40-års valutaaftale med Brunei blev der den27. juni2007 lanceret en S$20 jubilæums-seddel, hvor bagsiden var identisk med den bruneiske 20-dollar seddel.[73]
Singapore har diplomatiske forbindelser med 175 lande,[74] selvom landet i mange af disse lande hverken har enhøjkommissær eller enambassade. Landet er medlem af deForenede Nationer,Commonwealth of Nations,ASEAN ogde alliancefrie landes bevægelse. Af geografiske grunde er forbindelserne medMalaysia ogIndonesien vigtige, men de tre landes indenrigspolitik truer ofte deres forbindelser. Singapore har gode forbindelser til mange europæiske nationer, inklusive Frankrig, Tyskland og Storbritannien, specielt med Storbritannien gennemFive Power Defence Arrangements (FPDA) sammen medMalaysia, Australien ogNew Zealand. Der er også gode forbindelser medUSA, et land, man ser som en stabiliserende styrke i regionen som modvægt til de regionale magter.
Singapore støtter idéen om sydøstasiatisk regionalisme og spiller en vigtig rolle iAssociation of Southeast Asian Nations (ASEAN), hvor Singapore er grundlæggeren. Singapore er også medlem afAsia Pacific Economic Cooperation (APEC), som har sekretariat i Singapore. Singapore har også tætte forbindelser med ASEAN-nationenBrunei og har militærtrænings-faciliteter i sultanatet.
Den singaporeanske ø kendt somPedra Branca i Singapore og somPulau Batu Puteh i Malaysia (navnene betyder "Hvid Klippe" påportugisisk og "Hvid Klippe Øen" påmalajisk), der ligger 44 km fra østkysten af Singapore med et areal på 2000 m2. Øen omfatter også Middle Rocks, som er to klipper der ligger 1 km syd for hovedøen. Begge lande har gjort krav på øerne, men det er ikke lykkedes dem at bliver enige om stridighederne selv. Sagen kom op iDen Internationale Domstol i 2007, hvor begge parter præsenterede deres sag. Domstolen gav dommen den23. maj2008: Singapore fik ejerskabet af Pedra Branca og Malaysia fik Middle Rocks. Ejerskabet af South Ledge, en nærliggende klippeblok, som kun kan ses ved lavvande strides der stadig om.
Ikke at tillade afskedigede ansatte i Singapores skibsværfter i 1998 at modtage deresCentral Provident fondens (CPF) bidrag, som anslås at være RM2,4 mia. (3,55 mia.danske kroner).
De væbnede styrker tjener primært som et afskrækkende middel mod potentielle fjender og yder også humanitær hjælp til andre lande. Singapore har gensidige forsvarspagter med flere lande, isærFive Power Defence Arrangements. Der er et omfattende oversøisk netværk af træningslejre iUSA,Australien,Republikken Kina (Taiwan),New Zealand,Frankrig,Thailand,Brunei,Indien ogSydafrika. Siden 1980 er konceptet og strategien for "Total Defence" blevet vedtaget i alle aspekter af sikkerhed, en tilgang, der tager sigte på at styrke Singapore mod alle former for trusler.
Singapores forsvars ressourcer er blevet brugt i internationale humanitære missioner, herunderFN's fredsbevarende opgaver, der er involveret i 11 forskellige lande.[77] I september 2005 sendte Republic of Singapore Air Force (RSAF) tre CH-47 Chinook helikoptere tilLouisiana for at hjælpe i nødhjælpsoperationer fororkanen Katrina. I kølvandet aftsunamien i 2004 i Asien (eller Boxing Day-tsunamien) udsendte SAF 3 LSTs (Landing Ship Tank), 12 Super Puma og 8 Chinook helikoptere til støtte i nødhjælpsoperationer til de lande, der blev ramt af tsunamien.
Singapore Army (Singapores hær) er en af de tre værn iSingapore Armed Forces. Det ledes af den øverstbefalende for hæren (Chief of Army) (COA), der i øjeblikket ergeneralmajorNeo Kian Hong. Hæren fokuserer på at udnytte teknologi og våbensystemer som "force-multiplikatorer". Det er i øjeblikket under omdannelse til, hvad de kalder en "3.-generations kampstyrke".[78]
Republic of Singapore Air Force (Republikken Singaporesluftvåben, RSAF), er den luftmilitære gren, der beskytter luftrummet over Singapore. RSAF blev etableret i1968 somSingapore Air Defence Command (Singapores luftforsvarskommando). Det har fire flyvebaser i Singapore og har fly på flere oversøiske steder for at skabe større eksponering for sine piloter. De vigtigste fly i deres flåde omfatterF-16 Fighting Falcon ogF-15 Eagle kampfly,AH-64 Apache kamphelikoptere,Boeing CH-47 Chinook transporthelikoptere ogC-130 Hercules transportfly.
Den sidste gren,Republic of Singapore Navy (Republikken Singapores flåde, RSN), erSingapore Armed Forces'flåde, og som er ansvarlig for forsvaret af Singapore mod søtrusler og beskyttelse af havkommunikationslinjer. Den opererer inden for det piratfyldte kystfarvand iSingaporestrædet, og det betragtes som noget af det bedste i regionen.[79] RSN opererer fra to baser,Tuas Naval Base ogChangi Naval Base, og har et stort antal skibe, inklusive fire ubåde, seks fregatter, og fire amfibietransportfartøj dokhavne[bør uddybes]. Alle skibe bestilt af RSN har et præfiksRSS, hvilket betyderRepublic of Singapore Ship.
Singapore Police Force (SPF) er det vigtigste organ med den opgave atopretholde lov og orden i landet.[80] Styrken var tidligere kendt som Republic of Singapore Police, og den er vokset fra en 11-mands-organisation til en styrke med 38.587. Det har et forholdsvis positivt image i offentligheden,[81] og er krediteret for at hjælpe med at anholde Singapores borger uromagere og lovløse i de tidlige år, og bevare den lave kriminalitet i dag.[82] SPF's organisationsstruktur er delt mellem personale og linjefunktioner, groft modelleret efter den militære. Der er i øjeblikket 15 personaleafdelinger og 13 linjeenheder. SPF har hovedsæde i en blok i New Phoenix Park iNovena, der støder op til en dobbelt blok, hvorIndenrigsministeriet holder til.
Politifolk reagerer typisk på opkald i køretøjer kendt somFast Response Car. De har været trofaste brugere af japansk-fremstillet sedanbiler siden 1980'erne til brug i patruljer. De nuværende modeller i brug er forskellige generationer afMitsubishi Lancer,Mazda 323,Toyota Corolla ogSubaru Impreza.
Singapore Civil Defence Force (SCDF) er det vigtigste organ med ansvar for levering af redningstjenester i Singapore i fredstid og nødsituationer. Den er en uniformeret organisation, der hører underIndenrigsministeriet, og SCDF giverambulance,brandslukning og beredskabstjenester til Republikken Singapore. Det spiller også en vigtig rolle i republikkens katastrofebistands-aktioner. Det er forgrenet i 6 operationelle og uddannelsesdivisioner under hovedkvarteret Element. Af disse seks er der fire såkaldte operationelle afsnit, også kendt som geografiske opdelinger, og hver dækker meget store dele af Singapore.
SCDF vedligeholder en stor flåde af brugerdefinerede køretøjer, kaldet "appliances", for at have en beredskabskraft, som er i stand til at afbøde alle former for brand og katastrofer. Lige fra den generiskebrandbil ogambulance til mere avancerede mobile kommandostrukturer og katastrofeafhjælpning af alle slags køretøjer, hvor af mange af "appliances" er designet og bestilt af styrken selv frem for at benytte færdiglavet designs fra industrier.
Ifølge Singapores lovgivning skal alle raske mandlige singaporeanske borgere og fastboende aftjeneværnepligt i mindst 2 år efter at de er fyldt 18 år eller har afsluttet deres studier (hvad der kommer først), bortset fra fritagelse af medicinske eller andre årsager. Efter at have tjent to år betragtes man som operationelt klar og er ansvarlig for reservist-værnepligt til en alder af 40 (50 for officerer). De, der er lægeligt egnede, er også forpligtet til at tage de individuelle fysiske præstationsprøvninger (IPPT) årligt som en del af deres træningsprogram. Mere end 350.000 mænd tjener som operativt klare soldater til reservist-kampenheder, og andre 72.500 mænd udgør fuldtidsværnepligt og korps.
Ifølge regeringens statistikker, var Singapores befolkningstal i 2009 4,99 millioner, hvoraf de 3,73 millioner varsingaporeanske borgere og fastboende personer (de såkaldte "Singapore Borgere"). Der var 3,2 millioner borgere i 2009.[83] Forskelligekinesiske sproglige grupper udgjorde 74,2% af Singapores indbyggere,malajere 13,4%,indere 9,2%, menseurasiatere,arabere og andre grupper udgjorde 3,2%.
I 2006 var fødselstallet på 10,1 per 1000, et meget lavt niveau der kan tilskrives fødselskontrolpolitikken, og dødeligheden var også en af de laveste i verden på 4,3 per 1000. Den samlede befolkningstilvækst var 4,4% med Singapore beboere vækst på 1,8%. Den højere procentdel vækstrate er i vid udstrækning kommet fra netto indvandring, men også stigende middellevetid. Singapore er det andettættest befolkede uafhængigt land land i verden efterMonaco. I 1957 var Singapores befolkning omkring 1,45 mio., og der var en relativt høj fødselsrate. Efter at regeringen indså landets yderst begrænsede naturressourcer og lille område, indførte det præventionspolitik i slutningen af1960'erne. I slutningen af1990'erne, var befolkningen aldrende, med færre mennesker der kom ind på arbejdsmarkedet og mangel på faglært arbejdskraft. I et dramatisk kursskifte, indførte Singapores regering en "baby bonus"-ordning i 2001 (udvidet i august 2004), der fik par til at få flere børn.[84]
I 2008 var den samlede fertilitet kun 1,28 børn per kvinde, den 3. laveste i verden, og et godt stykke under 2,10 for at erstatte det befolkningen.[83][85] I 2008, blev 39.826 børn født, sammenlignet med omkring 37.600 i 2005. Dette tal er dog ikke tilstrækkelig til at opretholde befolkningens vækst. For at løse dette problem, har regeringen tilskyndet udlændinge til at indvandre til Singapore. Disse store antal indvandrere har holdt Singapores befolkning fra at være faldende.[86]
Singapore er etmulti-religiøst land. IfølgeStatistics Singapore, er omkring 51% af bosatte singaporeanerne (bortset fra et betydeligt antal besøgende og vandrende arbejdstagere)buddhister ogtaoister.Muslimer udgør 15%, hvoraf malajer tegner sig for størstedelen med et betydeligt antalindiske muslimer og kinesiske muslimer. Omkring 14%, hovedsageligt kinesere, eurasiatere, og inderne, dyrkerkristendom – en bred klassificering, herunder katolicisme, protestantisme og andre trosretninger. Mindre mindretal dyrkersikhisme,hinduisme og andre, ifølge folketællingen i 2000.[87]
Distribution af religiøst materiale er forbudt i Singapore. For eksempel harJehovas Vidner ikke tilladelse at distribuerer religiøse materialer[88] og de bliver nogle gange fængslet for deres samvittighedsfulde afslag til at tjene i det singaporeanske militæret.[89] I 1905 fik byensjøderChesed-El-synagogen.
Ca. 15% af befolkningen har erklæret at de har ingen religiøse tilhørsforhold.
Engelsk er hovedsproget for undervisning i Singapores skoler. Alle singaporeanerne kræves mindst 6 primære uddannelser og skal deltage i offentlige skoler som en del af National Education.
Mange børn går i private børnehaver, indtil de begynder i grundskolen i en alder af seks. Singapores styrende politiske parti, PAP, er den største udbyder af førskoleuddannelse gennem deres fællesmål.
Engelsk er undervisningssproget for matematik og naturvidenskab. For det kinesiske samfund, er derSpecial Assistance Plan-skoler, som får ekstra midler til undervisning i mandarin sammen med engelsk. Nogle skoler har også forskelligsprogede fag, hvor der i matematik og naturvidenskab, undervises både i engelsk og et andet sprog.
Læseplansstandarder er fastlagt afUndervisningsministeriet med en blanding af private og offentlige skoler. Der er ingen egentlig offentlig-privat dobbelthed; graden af autonomi, med hensyn til læseplaner og de studerendes optagelse, offentlige støtte, der modtages, og undervisning byrde for de studerende yderligere kan opdeles i "offentlig-run", "offentligt støttede", "autonome", "uafhængig", og "privat finansieret".[90] Desuden imødekommesinternationale skoler tillandsforviste elever, og til et par lokale studerende der er blevet givet tilladelse fra Undervisningsministeriet.
Uddannelsessystemet funktioner ikke-obligatorisk børnehave for tre år, efterfulgt af seks år i grundskolen, der fører op tilPrimary School Leaving Examination (Folkeskolens afgangsprøve) (PSLE). Fire til fem års uddannelse på sekundærtrinnet, der fører op til den Singapore-Cambridge GCE 'N' Level ellerSingapore-Cambridge GCE 'O' Level undersøgelser, at vurdere akademiske præstationer og bestemme den slags eftergymnasiale uddannelser, de kan forfølge.
Junior colleger ogcentralisere institutter tilbyder to eller tre års før-universitetsuddannelsesrute. Et alternativ, det integrerede program, lader de mere bogligt tilbøjelig springe 'O' niveau eksamen og gå direkte til at få præ-universitetsuddannelse som GCE A-niveau certifikat, International Baccalaureate eksamensbevis, eller andre tilsvarende akademisk akkrediteringer. Tekniske skoler tilbyder uddannelser, der fører op til mindst et eksamensbevis for studerende, mens de andre videregående institutioner tilbyder forskellige bachelor-, master, ph.d.-grader, andre højere eksamensbeviser, og associerede studieforløb. Andre institutter omfatter National Institute of Education (NIE), en undervisning kollegium at uddanne lærere, forskellige ledende institutter, og erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner såsom Institute of Technical Education (ITE).
The Economic Development Board (EDB) har været aktivt indført udenlandske skoler til at etablere afdelinger i Singapore under "Global Schoolhouse"-programmet, der sigter mod at tiltrække 150.000 udenlandske studerende i 2015.[93]ESSEC Business School, en århundredgammelparisisk business school, der tilbyder kurser specifikt til Asien. I 2001 åbnedeINSEAD, en førende business school, deres første oversøiske universitetsområde i Singapore, ogUniversity of Chicago Graduate School of Business har et universitetsområde i byen også.Tisch School of the Arts er den seneste til at oprette et universitetsområde, med åbning i 2007.
I 1999 begyndte Undervisningsministeriet,Programme for Rebuilding and Improving Existing schools (Programmet for genopbygning og forbedring af de eksisterende skoler, PRIME) til at opgradere skolernes bygninger, hvoraf mange var over 20 til 30 år gamle, i etaper til en pris på S$4,5 mia.[96] Programmet sigter på at give et bedre skolemiljø for de studerende ved at opgradere skolernes bygninger til nyeste standarder. I 2005 blev Flexible School Infrastructure (FlexSI) gennemført ved bygningen af modulære klasseværelser, der kan åbnes op for større foredrag, og giver mulighed for en skoles ansatte til at forme skolens design, der passer til skolens unikke identitet og kultur. Samtidig vil en indendørs sportshal blive opført for alle skoler, således at skolerne kan udføre fysiske lektioner i dårligt vejr.[97]
Engelsk er hovedsproget i Singapore og har været stærkt promoveret som sådan siden landets uafhængighed. Det engelske der anvendes, er primært baseret påbritisk engelsk, med en visamerikansk engelsk indflydelse. Brugen af engelsk blev udbredt i Singapore, efter at det blev indført som et førstesprog iuddannelsessystemet, og engelsk er det mest udbredte sprog isingaporeansk litteratur. I skolen, skal børn lære engelsk, og et af de tre andre officielle sprog.
Ved lov, skal alle tegn og officielle publikationer skal være primært på engelsk, selv om de lejlighedsvis er oversat til de øvrige officielle sprog. Men de fleste singaporeanerne taler en lokal form for engelsk kendt somSinglish ("Singapore English"), som har mangekreol-lignende karakteristikker, der omfatter ordforråd og grammatik fra standardengelsk, forskellige kinesiske dialekter, malajisk og indiske sprog.
Det uofficiellelingua franca på markedspladser er numandarin, hvilket resulterer i forvirring for mennesker af enhver etnisk gruppe, der ikke taler det. Brugen af mandarin har spredt sig i vid udstrækning som et resultat af statsstøttet offentlige kampagner og bestræbelser for at støtte vedtagelsen og brug i forhold til andre kinesiske sprog. Det er talt som et fælles sprog blandt nogle del afSingapores kinesiske samfund. De fleste singaporeanske kinesere nedstammer dog fra indvandrere, der kom fra de sydlige regioner af Kina, hvor andre sprog blev talt, såsomhokkien,teochew,kantonesisk, hakka oghainasisk.
Malajisk er tales generelt af Singapores malaysiske samfund, mens tamil tales af omkring 60% af Singapores indiske samfund. Indiske sprog sommalayalam oghindi er også tales i Singapore.
Singaporeansk mad og drikke er et eksempel på mangfoldig og kulturel formidling, med indflydelse fra dekinesiske,indiske,malajiske ogtamilske køkken. I Singaporeshawker centre, sælger traditionelle malajiske gadesælgerhalal-mad, samt halal-udgaver af traditionelt tamilsk mad. Kinesiske madboder bruger lokale malajiske ingredienser eller madlavningsteknikker. Dette fortsætter med at gøre madlavning i Singapore en betydelig kulturel attraktion.
De lokale fødevarer er forskellige, lige fra hainansisk kyllinge ris til satay. Singaporeanerne nyder også et bredt udvalg af fisk og skaldyr, herunder krabber, muslinger, blæksprutter og østers. En sådan ret er f.eks. stingray grillet og serveret på banan blade medsambal eller chili.
Hos lokalbefolkningen, findes der populære retter som bak chor mee, mee pok, sambal pilrokke, laksa, Nasi lemak, chili krabber og satay. Alle disse retter kan findes på lokale hawker centre rundt omkring i Singapore.
Siden 1990'erne har regeringen søgt at fremme Singapore som center for kunst og kultur, og at forvandle landet til en kosmopolitisk 'port mellem øst og vest'.[99] Højdepunktet i disse bestræbelser var opførelsen afEsplanade, et center for scenekunst, der åbnede den12. oktober2002.[100]
En årligkunstfestival er også arrangeret af det Nationale Kunstråd, der omfatter teater kunst, dans, musik og visuel kunst, blandt andre muligheder.
Den førsteSingapore Biennale fandt sted i 2006 for at udstille moderne kunst fra hele verden.
Singapore har også en voksendestand-up comedy scene med tre aktive spillesteder, herunder en ugentligopen mic for at hjælpe med at udvikle lokale komikere.[101]
Singapore er også hjemsted fororiginale danseværker fremstillet af organisationer somECNAD og Arts Fission Company.
Singaporeanerne dyrker mange forskellige sports- og fritidsaktiviteter. De populæreste sportsgrene erfodbold,rugby,cricket,svømning,badminton,basketball,tennis,volleyball ogbordtennis. De fleste mennesker bor i offentlige boligområder, som ofte giver faciliteter såsom swimmingpools, udendørs fodboldbaner og indendørs sportskomplekser. Som man kunne forvente på en ø, er vandsport populært, herunder sejlsport, kajak og vandski. Dykning er en anden fritidsaktivitet, især omkring den sydlige del af øenPulau Hantu, som er kendt for sin rige koralrev.
Afslutningsceremoni for brug af National Stadium.
National Stadium, Singapore, med plads til 55.000 tilskuere, ligger i Kallang og blev åbnet ijuli1973. Det blev brugt til sport, kultur, underholdning og nationale begivenheder indtil sin officielle afslutning den30. juni2007 for at give plads tilSingapore Sports Hub på samme sted. Dette sportskompleks forventes at være klar i 2011 og vil omfatte en ny 55.000-kapacitet National Stadium med optrækkeligt tag, en 6.000-kapacitet indendørs vandcenter, en 400-meter opvarmningsatletisk bane og en 3.000-personers multiarena. 36.000 kvadratmeter af pladsen har også været forbeholdt kommerciel udvikling.
Haver og havebrug har en særlig plads i både Singapores kultur og politik. Britisk kultur har haft en tydelige indflydelse, der ses alle steder, men Singapore er en tæt befolket storby med lille areal og efter 2. verdenskrig var det en fattig by der måtte kæmpe for sin overlevelse. I de fleste storbyer ville dette betyde at der ikke var overskud til havebrug, og i hvert fald ville det ikke være en prioritet for regeringen. Her er det dog tydeligt at Singapore har valgt en anden vej. Haver og havebrug er helt almindeligt, selv ganske små jordlodder dyrkes og det er en klar prioritet for regeringen der fremfører paroler som "The Garden City" og senest "Our City in a Garden".[107]
Officielt kan det hele føres tilbage til tidligere premierminister Lee Kuan Yew som angiveligt havde gjorde dette til sin mærkesag i 1963.[108] I et sjældent interview med den britiske haveskribnent "Monty Don" (vist i Tv-serien "Around the World in 80 Gardens"), afslører Lee Kuan Yew at han efter besøg i andre asiatiske storbyer som Hong Kong og Bangkok frygtede at Singapore skulle udvikle til til en beton-jungle, og han besluttede at etablering af parker og bevarelse af natur og grønne områder skulle være en prioritet for regeringen.
I dag ses det tydeligt at Singapore er en meget grøn by med mange velholdte parker, hvoraf nogle er verdensberømte som f.eks.Singapores Botaniske Have, men der er også stor interesse for privat havebrug - selvom det i mange tilfælde blot er en lille lod ved en boligblok eller nogle få krukker på altanen. Der er endda nogle få natur-reservater med oprindelig regnskov, bl.a.Bukit Timah Nature Reserve.
Selvom Lee Kuan Yew ikke længere er premierminister er dette stadig en prioritet for regeringen! Parolen har ændret sig fra "Garden City" (en by med mange haver) til "Our City in a Garden" (hele byen skal ses som en stor have)[109], et motto der minder omChicago's "Urbs in horto"[110], og der lanceres nu nye projekter som f.eks.Gardens by the Bay og "park-connector" projektet hvor alle større parker skal være forbundet med hinanden via gang- og cykelstier. Et andet nyt initiativ er øget fokus på "garden tech", dvs. teknologi hvor planter og haver kan bruges til nye formål som f.eks.Grønne tage ogGrønne vægge - koncepter der integreres i mange store bygninger, både offentlige (hospitaler, skoler) og private, f.eks. kontorbygninger.
Omkring 78.000[kilde mangler] mennesker arbejder i medierne i Singapore, herunder i forlagsvirksomheder, aviser, radio, film, musik, digital og it-medier. Det bidrog med 1,56% til Singapores bruttonationalprodukt (BNP) i 2001 med en årlig omsætning på 10 milliardersingaporeanske dollars. Industrisektoren voksede med en gennemsnitlig rate på 7,7% årligt fra 1990 til 2000, og regeringen forsøger at øge sit BNP til 3% i 2012.
Singapores regering siger, at medierne spiller en vigtig rolle i landet, og beskriver byen, som et af de vigtigste strategiske mediecentre iAsien-Stillehavsregionen.[111] Målet med regeringens Media 21-plan, som blev lanceret i 2002,[112] er at etablere Singapore som en globalt mediacentrum.
Singapore blev i Annual Worldwide Press Freedom Index for 2004 (Pressefrihedsindex 2004), der bliver udarbejdet afJournalister uden grænser, rangeret 147 ud af 167. De fleste af de lokale medier er direkte eller indirekte kontrolleret af regeringen gennem aktiebesiddelser af disse medier, enheder af statens investering arm Temasek Holdings, og opfattes ofte som pro-regering.
Det statsejedeMediaCorp driver alle syv free-to-air jordbaseret lokaletv-kanaler med licens til at sende i Singapore, samt 14 radiokanaler. Radio-og tv-stationer er alle offentligt ejede virksomheder. Radiostationer er primært drivet af MediaCorp med undtagelse af fire stationer, der drives afSAFRA Radio ogSPH UnionWorks. Cable and IPTV Pay-TV Service er ejet afStarHub TV ogSingtelMio TV. Privat ejerskab af parabol-modtagere der er i stand til at se ucensureret tv-indhold fra udlandet er ulovligt.
Der er i alt 16aviser i aktivt omløb. Daglige aviser bliver udgivet på engelsk, kinesisk, malajisk og tamil.
De trykte medier er domineret afSingapore Press Holdings (SPH), der er en regeringesforbundet udgiver af den daglige engelsksprogede avis,The Straits Times. SPH udgiver alle andre dagblade, herunder en gratis tosproget avis,My Paper – som hævder at være verdens første med lige stor dækning på både engelsk og kinesisk[113] – med undtagelse afToday, en gratis engelsksproget tabloidavis, udgivet af den statsejede tv-stationMediaCorp, samt en onlineversion.[114] De fleste af disse aviser har sideløbende onlineversioner. De engelsksprogede SPH-aviser tilgængelige på nettet omfatterThe Straits Times,Business Times ogThe New Paper.[115]
Der er også flere populære tidsskrifter i omløb i Singapore, såsomi-weekly,8 days,Citta Bella,Her World,Brides,Men's Health ogFHM Singapore.[116]
Singapore er et stort internationalt transport centrum i Asien, og ligger på mange sø- og luft handelsruter.
Singapores havn, der er styret af havne operatørernePSA International ogJurong Port, var verdens næste travleste havn i 2005, når det gælder skibstonnage håndteret med 1,15 mia.bruttoton, og i form afcontainertrafik på 23,2 mio.twenty-foot Equivalent units (TEU). Det er også verdens næststørste travleste i form af godsmængden, bagefter Shanghai med 423 millioner tons håndteret. Desuden er havnen verdens travleste for omladningstrafik og verdens største skibsoptankningcentrum.[117]
Singapore er et luftfartsknudepunkt for densydøstasiatiske region og et mellemstop påKangaroo ruten mellemAustralasien ogEuropa. I østdelen af landet liggerSingapore Changi Airport, der har et netværk af 81 flyselskaber, som forbinder Singapore til 185 byer i 58 lande. Den er blevet valgt, som en af de bedste internationale lufthavne med internationale rejseblade, og blev valgt som verdens bedste lufthavn for første gang i 2006 afSkytrax.[118] Lufthavnen har i øjeblikket tre passagerterminalerne. Der er også et lavpristerminal, der tjener lavprisselskaberneTiger Airways ogCebu Pacific. Det nationale flyselskab erSingapore Airlines (SIA). Regeringen er på vej mod privatisering Changi Airport.
Som i mange andre lande, der tidligere var britiske kolonier, foregår trafikken i venstre vejside. Den indenrigske transportinfrastruktur har et veludbyggetvejtransport , der omfatter et netværk afmotorveje. Det offentlige vejsystemet, betjenes aflandets busselskaber, og en række licenseredetaxaselskaber. Bustransporten har været genstand for kritik fra singaporeanerne[kilde mangler], hvoraf de fleste er afhængige af det for deres daglige pendling. Siden 1987, har den tungeundergrundsbaneMass Rapid Transit (MRT) været i drift. MRT-systemet er blevet yderligere forstærket afLight Rail Transit (LRT)letbanesystemet, og øger tilgængeligheden til boligblokke. Etableret i 2001, giver EZ-Linksystemet kontaktløsechipkort til at tjene som lagrede værdi billetter til brug i de offentlige transportsystemer i Singapore.
Mere end 2,85 mio. mennesker bruger busnettet dagligt, der hovedsageligt drives afSBS Transit ogSMRT Busser, de to største offentlige busselskaber, mens mere end 1,5 millioner mennesker bruger enten letbaner eller MRT som en del af deres daglige rutine.[119] Ca. 945.000 mennesker bruger taxikørsel dagligt.[119] Privat brug af køretøjer i Central Area er afskrækket afvejafgifter, der bruger i løbet af myldretid, via etElectronic Road Pricing system. Singapore var et af de første lande til at introducerebompenge. Privat køretøj ejerskab er afskrækket af de høje afgifter på køretøjer og indførelse afkvoter for køb af køretøjer.
Arkitekturen i Singapore er varieret, hvilket er afspejlet af den etniske opbygningen af landet. Singapore har flere etniske kvarterer, heriblandtChinatown ogLittle India. Disse blev dannet som en del afRaffles-planen, der havde til formål at adskille indvandrere. Mange kirker blev også bygget under kolonitiden.Sri Mariamman-tempelet,Masjid Jamae-moskeen ogChurch of Gregor Illuminator er blandt dem, der blev bygget i kolonitiden. Arbejdet er nu i gang for at bevare disse religiøse steder somnationale monumenter i Singapore (National Monuments of Singapore).
På grund af manglende plads og manglende bevarelsespolitik i1960'erne,70'erne og80'erne, forblev nogle få historiske bygninger iRaffles Place-området –Fullerton Hotel og tidligere flyttetLau Pa Sat, der dog er nogle undtagelser. Men, lige udenfor Raffles Place, og i hele resten af midten af downtown, er der en stor spredning af bygninger fra tiden før 2. verdenskrig – nogle helt tilbage som Raffles' tid, som for eksempelEmpress Place Building, der blev bygget i1827. Mange klassiske bygninger blev ødelagt i efterkrigstiden, indtil1990'erne, da regeringen begyndte strenge programmer, for at bevare bygningerne og områder af historisk værdi.
Forbi indkøbscentrene er gader foret med shophouses. Mange andre områder er blevet udpeget som historiske distrikter. Oplysninger kan findes iURA Centre i Maxwell Road, hvor der er udstillinger og flere modeller af øen og dens arkitektur. Singapore er også blevet et center forpostmoderne arkitektur. Historisk set har efterspørgslen efter højteknologiske bygninger været i og omkring Central Business District (CBD). Efter årtiers udvikling, er CBD blevet et område med mange høje kontorbygninger. Disse bygninger omfatter skyline langs kysten ved Marina Bay og Raffles Place, en turistattraktion i Singapore. Planer for høje bygninger skal gennemgås af Civil Aviation Authority of Singapore.[120] Ingen bygning i Singapore må være højere end 280 meter.[121] De tre højeste bygninger i Singapore erRepublic Plaza,UOB Plaza One ogOUB Centre, der alle tre er over 280 meter høje.
Uden naturligt ferskvandsfloder og søer, er nedbør den primære interne kilde afvandforsyning i Singapore. Omkring halvdelen af Singapores vand kommer fra regn, der opsamles i bassiner og vandindvindingsområder, mens resten kommer fra Malaysia. De to lande har længe argumenteret for lovligheden af aftaler om at levere vand, der blev underskrevet i kolonitiden.
Singapore har et netværk af bassiner og vandindvindingsområder. I 2001 var der 19 rå vandreservoirer, 9 rensningsanlæggene og 14 opbevaring eller servicereservoirer der lokalt er til for at tjene indenlandske behov.Marina Barrage er en dæmning, der er ved at blive bygget omkring mundingen af tre floder, der kommer til skabe et enormt ferskvandsbassin i 2009.[122] Dette vil øge nedbørsindvindingen til to tredjedele af landets areal.
Historisk set har Singapore været afhængig af import fra Malaysia til at levere over halvdelen af sit vandforbrug. Men to vandaftaler, der skal leverer vand til Singapore, er ved at udløbe i henholdsvis 2011 og 2061. De to lande er uenige om prisen på vandet. Uden en løsning i sigte, besluttede regeringen i Singapore for at øge selvforsyningen i sit egen vandforsyning.[123] I øjeblikket er man ved at bygge flere vandindvindingsområder, faciliteter til at genbruge vand (der producerer NEWater) og afsaltningsanlæg. Denne "fire tap"-strategi har til formål at mindske afhængigheden af udenlandske leverancer og for at forskelliggøre landets vandkilder.[123] I 2008 blev en dæmning, ved navn TheMarina Barrage, bygget over Marina Channel mellem Marina East og Marina South. Dæmningen har til formål, at give ekstra vand til vandforsyningen, bedre bekæmpelse af oversvømmelser og fungere som en udendørs attraktion for turister og singaporeanerne.
Mange love håndhæves meget strengt. Det udtrykkes i det engelske udsagn: "Singapore is a 'fine' country", hvor ordetfine skal forstås i en monetær sammenhæng (en bøde).
Salg af tyggegummi er forbudt, mens det dog er tilladt, om end ikke velset, at tygge det. For nylig blev nogle former fornikotin-holdigt tyggegummi tilladt. Dog er meget få typer "normalt" tyggegummi tilgængelige i apoteker.
At smide ting ud på offentlige steder, eller ikke at bruge skraldespande, straffes med høje bøder, og der idømmes samfundstjeneste.
Der idømmes også høje bøder for at spise eller drikke i busser eller i u-banen.
Nogle udenlandske aviser og tidsskrifter, såsomAsian Wall Street Journal ellerFar Eastern Economic Review oplevede at få begrænset deres distribution.
Malaysiske aviser må ikke sælges i Singapore (ogvice versa).
Pornografi tillades ikke; mulighederne for afbildning af sex og nøgenhed er begrænsede, hvilket betyder atPlayboy og nogle andre 'voksne' tidsskrifter, såsomCosmopolitan Magazine ikke er tilladt. Film, der indeholder billeder af nøgne mennesker, sex eller megen vold kategoriseres typisk som 'Restricted (Artistic)' orR(A).
Sex, der af regeringen anses for at være "mod naturen", f.eks. oral- og analsex, har indtil november 2006 været ulovligt.
Det er, ligesom tidligere iIrak, ikke tilladt at eje private satellitmodtagere, og internationale fjernsynsudsendelser fraCNN,BBC, etc. kan kun modtages via kabel (hybridnet).
Visse former politisk materiale er ikke tilladt.
Stof der kan forstyrre religiøs og folkelig harmoni er ikke tilladt.
Bliver man fanget med 13-14 gheroin, 28 gmorfin eller 480 gcannabis eller mere, står man til dødsstraf. Mellem 1991 og 2004 blev 400 menneskerhængt i Singapore, for de flestes vedkommende for narkosmugleri. Dette er nok verdens højeste dødsstrafrate i forhold til indbyggerantallet.
I2003 anbefaledeCensorship Review Committee, at censuren påCosmopolitan Magazine kunne hæves, mens den påPlayboy skulle fortsætte, idet man skønnede, at Singapores befolkning ikke var parat til sidstes frigjorte brug af tydeligt seksuelt betonede illustrationer.
I de sidste år er nogle andre strenge love blevet løsnet, således anseselastikspring ikke længere for at være ulovligt. Også filmcensuren er løsnet lidt. I november 2006 blev oral- og analsex tilladt – dog kun for heteroseksuelle par. Homoseksualitet tolereres fortsat ikke i Singapore.
↑"(engelsk) Singapore top paradise for business: World Bank".AsiaOne. Singapore. AFP. 26. september 2007. Arkiveret fraoriginalen 7. juli 2009. Hentet 31. januar 2008.For the second year running, Singapore tops the aggregate rankings on the ease of doing business in 2006 to 2007, the World Bank said in releasing its 'Doing Business 2008' report.
12Year Book of Statistics, Singapore. Singapore Tourism Board.
↑Ministry of Trade and Industry, Singapore."(engelsk) Proposal to develop Integrated Resorts – Ministerial Statement by Prime Minister Lee Hsien Loong on 18 April 2005"(PDF).
↑Fonti, A. (18. april 2009). "The secret and unique side of Singapore revealed".Launceston Examiner.
↑Low Siang Kok, Director (Quality), Board of Commissioners of Currency, Singapore. "Chapter 6: Singapore Electronic Legal Tender (SELT) – A Proposed Concept".The Future of Money / Organisation for Economic Co-operation and Development(PDF) (engelsk). France: OECD Publications. s.147.ISBN92-64-19672-2. Hentet 28. december 2007.The Board of Commissioners of Currency, Singapore (BCCS) was established on 7 April 1967 by the enactment of the Currency Act (Chapter 69). It has the sole right to issue currency notes and coins as legal tender in Singapore.{{cite book}}:Mere end en|hentedag= og|besøgsdato= angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
123Monetary Authority of Singapore(9. april 2007)."(engelsk) The Currency History of Singapore".Hentet 28. december 2007."On 12 June 1967, the currency union which had been operating for 29 years came to an end, and the three participating countries, Malaysia, Singapore and Brunei each issued its own currency."
12Monetary Authority of Singapore(27. juni 2007)."Commemorating the 40th Anniversary the Currency Interchangeability Agreement".Hentet 28. december 2007."Brunei Darussalam and Singapore today celebrate the 40th Anniversary of the Currency Interchangeability Agreement."
↑"Singapore Missions Worldwide" (engelsk). Ministry of Foreign Affairs, Singapore. 31. marts 2007. Arkiveret fraoriginalen 21. august 2007. Hentet 3. november 2009.
Hill, Michael (1995).The Politics of Nation Building and Citizenship in Singapore (engelsk). Routledge.ISBN0-415-12025-X.
Mauzy, Diane K.; Milne, R.S. (2002).Singapore Politics: Under the People's Action Party (engelsk). Routledge.ISBN0-415-24653-9.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Tan, Kenneth Paul (2007).Renaissance Singapore? Economy, Culture, and Politics (engelsk). NUS Press.ISBN9971-69-377-1.
Lee Kuan Yew (2000).From Third World To First: The Singapore Story: 1965-2000 (engelsk). New York: HarperCollins.ISBN0-06-019776-5.
Worthington, Ross (2002).Governance in Singapore (engelsk). Routledge/Curzon.ISBN0-7007-1474-X.
.svg)
![Singapores placering (mørkegrøn)i Sydøstasien og ASEAN (mørkegrå) – [Forklaring]](/mt/?noimg=&dark=on&url=https%3a%2f%2fda.wikipedia.org%2f%2fda.wikipedia.org%2fwiki%2fFil%3aLocation_Singapore_ASEAN.svg)
.svg)
.svg)
_and_INS_Brahmaputra_(F_31).jpg)
_h.jpg)
.jpg)
_(50572417757).jpg)
