IJapan varshogun (将軍shōgun) Japans effektive herskere i det meste af tiden fra1192[1] tilMeiji-restaurationen i1868. En shoguns administration var etshogunat ellerbakufu (幕府), en "telt-regering".
Shōgun betydergeneral, mens den komplette titelSeii Taishōgun (征夷大将軍) betyder "Generalissimo, der betvinger barbarerne" (de indfødte, der engang boede iHonshū ogHokkaido). Med reference til den oprindelige komplette titel betydershōgun stadig general.
Shogunen var i Japansfeudaltid (før 1868) den mand, som formåede at samlesamuraierne under sig. Shogunen havde magten over hele Japan, kejseren havde kun symbolsk og stort set ingen politisk magt. Den første shogun kom til efter den storeGempei-krig mellem Minamoto- og Tairaklanerne. MinamotoYoritomo var leder af Minamoto-klanen. Efter krigen fordrev Minamoto Yoritomo sin bror, der var hans rival. Minamoto Yoritomo drev sit styre fra byenKamakura. Kejseren mistede langsomt sin magt op gennem middelalderen, efterhånden som samuraiklanerne voksede sig større og større.
Senere blev shogun-titlen yderligere konsolideret af shogun Tokugawa Ieyasu i begyndelsen af 1600-tallet. Tokugawa Ieyasu indførte systemet "Sankin Kotai" ("delvis tilstedeværelse"), hvordaimyoerne ("borgherrerne") skulle opholde sig halvdelen af året i shogunensborg iEdo og resten af året hjemme. Det modsatte gjaldt borgherrernes familier, der på denne måde blev taget som en slagsgidsler. Udgifterne til dette system holdt daimyoerne i ave og stabiliserede Japan i politisk henseende.
Det feudale system og dermed shogunen forsvandt i 1868, da shogunen mistede sin absolutte magt som følge af amerikansk indflydelse.
 | Spire
|  |
