Shirley Jane Temple (23. april1928 -10. februar2014), senere kendt som Shirley Temple Black, var en amerikanskskuespiller ogdiplomat. Hun anses af mange for at være historiens mest kendte barneskuespiller.
Temple blev født iSanta Monica iCalifornien. En af hendes første filmroller var i musicalenBright Eyes fra1934, som hun vandt enOscar for. Hun medvirkede i et antal film i1930'erne og var en af datidens største filmstjerner.
Temple trak sig tilbage fra rampelyset i begyndelsen af tyveårsalderen. Senere medvirkede hun påtv, men havde ingen større succes med dette medie.
Da Temple var 16 år gammel, giftede hun sig med skuespillerenJohn Agar, som hun fik en datter med. Parret blev senere skilt, og i1950 giftede hun sig med forretningsmandenCharles Alden Black, som hun fik to børn sammen med.
Shirley Temple blev senere politisk aktiv og blev medlem afdet republikanske parti. I1967 stillede hun op ved valget tilkongressen, men blev ikke valgt. Hun fik i stedet flere diplomatopgaver og deltog blandt andet ved flere internationale konferencer og møder som USAs delegerede. Hun varambassadør iGhana og senere iTjekkoslovakiet. I1976 blev hun protokolchef for USA og var i denne stilling ansvarlig for alle USAs ceremonier, besøg og gaver til udenlandske dignitarer. Temple var også bestyrelsesmedlem i flere større virksomheder, bl.a.Disney ogDel Monte. I1998 blev hun tildeltKennedy Center Honors.