| Sergej Winogradskij | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | Сергей Николаевич Виноградский 1. september1856(1856-09-01) Kijev,Det Russiske Kejserrige |
| Død | 25. februar1953 (96 år) Brie-Comte-Robert, Frankrig |
| Dødsårsag | Tuberkulose |
| Statsborger i | russisk og fransk |
| Nationalitet | Ukrainsk-russisk |
| Søskende | Aleksandr Nikolajevitj Vinogradskij |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Sankt Petersborgs Kejserlige Universitet |
| Medlem af | Royal Society (fra 1919), Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL med flere |
| Beskæftigelse | Professor,bakteriolog, økolog,botaniker, biokemiker,mikrobiolog |
| Fagområde | Bacteriologi,biokemi,mikrobiologi |
| Arbejdsgiver | Institut Pasteur, Institutet for eksperimental medicin,Zürich |
| Arbejdssted | Sankt Petersborg,Paris |
| Elever | Danylo Zabolotnyj, Vasilij Leonidovitj Omeljanskij |
| Kendt for | Kvælstofskredsløb Kemoautotrofi Svovlbrintebakterier |
| Påvirket af | Anton de Bary |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Leeuwenhoek medalje (1935), Foreign Member of the Royal Society (1919) |
| Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sergej Nikolajevitj Vinogradskij (eller Winogradsky;ukrainsk: Сергій Миколайович Виноградський,russisk:Серге́й Николаевич Виноградский; født1. september1856, død25. februar1953) var en ukrainsk-russiske mikrobiolog,økolog og forsker ijordbundslære, der formulerede det banebrydende koncept omstofkredsløb.[1][2]
Vinogradskij opdagede de første kendte form forlitotrofi under sin forskning medBeggiatoa-bakterier i 1887. Han beskrev, hvordanBeggiatoa iltedehydrogensulfid (H2S) som energikilde og danner intracellulæresvovldråber.[3] Denne forskning var det første eksempel på litotrofi, men ikkeautotrofi.
Hans forskning i nitrificerende bakterier beskrev de første kendte former for kemoautotrofi, der viser, hvordan en litotrof fikserer kuldioxid (CO2) og derved skabeorganiske forbindelser.[4]
Han opfandt dyrkningsmetodenWinogradsky-søjle.
Han var medlem afRoyal Society.[5]
Vinogradskij blev født iKijev (dengang en del af detDet Russiske Kejserrige). I denne tidlige fase af sit liv var Vinogradskij "stærkt troendeortodokse", men han blev senere ureligiøs.[6]
Han blev optaget påKejserlige Konservatoriet for Musik i St. Petersborg i 1875 for at studere klaverspil. Men efter to år af musikuddannelse kom han tilUniversitetet i Sankt Petersborg i 1877 at studere kemi under Nikolaj Mensjutkin (russisk:Николай Александрович Меншуткин) og botanik under Andrei Sergejevitj Famintzin (russisk:Андрей Сергеевич Фаминцын).
Han modtog et diplom i 1881, studerede videre og fik en kandidatgrad i botanik i 1884. I 1885 begyndte han at arbejde på Universitetet i Strasbourg under den berømte botanikerAnton de Bary; Vinogradskij blev kendt for sit arbejde med svovlbakterier.
I 1888 flyttede han tilZürich, hvor han påbegyndte undersøgelser af nitrificeringsprocessen. Han identificerede slægterneNitrosomonas ogNitrosococcus, som oxidererammonium tilnitrit, ogNitrobacter, som oxiderer nitrit tilnitrat.
Han vendte tilbage til Sankt Petersborg i perioden 1891-1905 og stod i spidsen for afdelingen for generel mikrobiologi i Institut for Eksperimentel Medicin, og i denne periode identificerede han denobligate anaerobeClostridium pasteurianum, som er i stand til at fiksere atmosfærisk kvælstof.
I 1901 blev han valgt til æresmedlem af Moskvas Selskab af Naturforskere, og i 1902 blev han medlem af detfranske videnskabsakademi.
Han trak sig tilbage fra aktiv videnskabelige arbejde i 1905 og opdelte sin tid mellem sin private ejendom og Schweiz. I 1922 accepterede han en invitation til at lede en division af landbrugs-bakteriologi ved Institut Pasteur på en eksperimenterende station i Brie-Comte-Robert, Frankrig, omkring 30 km fra Paris. I denne periode arbejdede han på en række emner, heriblandt jernbakterier, nitrificerende bakterier,kvælstoffiksering afAzotobacter,cellulose-nedbrydende bakterier og kultiveringsmetoder for mikroorganismer i jord. Vinogradskij trak sig tilbage fra arbejdslivet i 1940 og døde i Brie-Comte-Robert i 1953.
Vinogradskij opdagede forskelligebiogeokemiske kredsløb og dele af disse cykler. Disse opdagelser, der omfatter
Vinogradskij er bedst kendt for at opdage kemoautotrofi, der hurtigt blev populært kendt somkemosyntese, den proces, hvorved organismer udtrækker energi fra en række forskellige uorganiske forbindelser og dannerkulstof i form afkuldioxid. Tidligere troede man, at autotrofer fik deres energi alene fralyset, og ikke ud fra reaktioner af uorganiske forbindelser. Med opdagelsen af organismer, der iltede uorganiske forbindelser såsom hydrogensulfid og ammoniak som energikilder kan autotrofer opdeles i to grupper:Fotoautotrofer og kemoautotrofer. Vinogradskij var en af de første forskere til at forsøge at forståmikroorganismer uden for den medicinske kontekst, hvilket gør ham til en af de første, der studerede mikrobiel økologi og miljømæssig mikrobiologi.
Winogradsky-søjler er fortsat en vigtig metode til visning af kemoautotrofi og mikrobiel økologi og bruges i mikrobiologiundervisning rundt omkring i verden.[8]
{{cite journal}}:Mere end en|DOI= og|doi= angivet (hjælp);Mere end en|PMID= og|pmid= angivet (hjælp);Mere end en|first1= og|first= angivet (hjælp);Mere end en|last1= og|last= angivet (hjælp){{cite journal}}:Mere end en|DOI= og|doi= angivet (hjælp);Mere end en|PMID= og|pmid= angivet (hjælp);Mere end en|editor1-first= og|editor-first= angivet (hjælp);Mere end en|editor1-last= og|editor-last= angivet (hjælp);Mere end en|first1= og|first= angivet (hjælp);Mere end en|last1= og|last= angivet (hjælp){{cite journal}}:Mere end en|author= og|last= angivet (hjælp){{cite book}}:Mere end en|ISBN= og|isbn= angivet (hjælp);Mere end en|first1= og|first= angivet (hjælp);Mere end en|last1= og|last= angivet (hjælp){{cite journal}}:Mere end en|DOI= og|doi= angivet (hjælp);Mere end en|first1= og|first= angivet (hjælp);Mere end en|last1= og|last= angivet (hjælp){{cite book}}:Mere end en|ISBN= og|isbn= angivet (hjælp);Mere end en|first1= og|first= angivet (hjælp);Mere end en|last1= og|last= angivet (hjælp){{cite book}}:Mere end en|ISBN= og|isbn= angivet (hjælp)