Det visuelle system og det somatosensoriske system er aktive selv i hvile, her målt ved fMRI.
Sansesystemet er den del afnervesystemet der er ansvarlig for behandling afsensorisk information. Sansesystemet er en fællesbetegnelse for de sanseorganer og -enheder der findes i en organisme, herunder sensoriske receptorer, neurale forbindelser, og de dele afhjernen, der er involveret i bearbejdningen af sensoriske receptorers stimulering. Almindeligt anerkendte humane sansesystemer processerer visuelle, auditive, somatiske (føle-), gustatoriske (smags-), olfaktoriske (lugt-) ogvestibulære (balance-/bevægelses-) input. Kort sagt, sanser er moniteringer af den fysiske verden, som bearbejdes og fortolkes, og derved danner grundlag for vores opfattelse af omgivelser.[1]
Blandt neurologer er der debat om det konkrete antal sanser, grundet forskellige definitioner af hvad en sans egentlig er. I følgeGautama Buddha ogAristoteles, er der klassificeret fem 'traditionelle' menneskelige sanser, som er blevet alment accepterede; føle-,smags-,lugte-, syns- oghøresansen. Andre sanser, som er accepterede i klassenpattedyr, inklusivemennesket, omfatter nociception, equilibrioception, kinaesthesia, og thermoception. Derudover besidder dyreverdenen en lang række sanser som vi mennesker ikke besidder. Dette gælder blandt andet infrarød termoception, magnetoception og elektroreception.[2] Derudover debatteres der hvorvidt detvomeronasale organ er funktionelt i mennesker.
