Senegambia er betegnelsen for en politisk enhed iVestafrika. Mellem1982 og1989 var det navnet på en løskonføderation mellemSenegal ogGambia, men konføderationen blev opløst af Senegal, da Gambia ikke var interesseret i at øge samarbejdet.
Da europæerne for alvor begyndte at kolonisere Afrika, varbriterne ogfranskmændene meget interesserede i området og kæmpede om magten. I første omgang fik Frankrig kontrol overSenegal-floden ogCap Vert, mens Storbritannien fik magten overGambia-floden. I perioden1500-1758 kæmpede de to lande om at få den fulde kontrol over området, hvis beliggenhed var meget vigtig forslavetransporten fra Afrika tilAmerika, hvor det var sidste station på fastlandet inden den farefulde tur overAtlanterhavet.
I1758 fik briterne omsider indtaget de franske besiddelser og etablerede det første Senegambia som enkronkoloni. Denne situation holdt dog kun til1779, hvor franskmændene indtog den største britiske besiddelse, og den britiske kronkoloni ophørte med at eksistere i1783.Versailles-freden samme år fastlagde en opdeling, hvor området omkring Gambia-floden blev britisk, mens området udenom (Senegal) blev fransk. Grænsen var dog ikke videre fast, og der opstod forsøg på at samle de to dele, idet der var overvejelser om en byttehandel, hvor franskmændene skulle have Gambia mod at afgive en anden vestafrikansk besiddelse. Denne handel blev dog aldrig til noget.
Efter at parterne havde levet med løse grænser i en årrække, indvilligede Frankrig i1889 en aftale, der etablerede den grænse mellem Senegal og Gambia, der eksisterer i dag. Få år senere indgik Senegal iFransk Vestafrika, der eksisterede indtil den store selvstændighedsbølge for de afrikanske nationer i midten af det20. århundrede. Senegal blev selvstændigt i1960 ogGambia i1965. De to nye nationer stod nu med udfordringen om, hvordan man fik to nationer til at fungere fornuftigt, når den ene (Gambia) ligger fuldstændigt omsluttet af den anden (Senegal), og der samtidig er store kulturelle ligheder samtidig med ikke ubetydelige forskelle mellem landenes befolkninger.
Landene fulgte ikke samme politiske og handelsmæssige spor, hvilket førte til spændinger mellem landene, hvor der også forekom omfattendesmugleri ogsortbørshandel. Senegal frygtede uro i Gambia samt andre nabolande, som næsten blev til realitet, da venstreorienterede oprørere forsøgte etstatskup i Gambia i sommeren1981 mod præsidentDawda Jawara. Denne anmodede om militærhjælp fra Senegal, og kuppet blev afværget. Da nu begge lande havde fået politisk ustabilitet på nærmeste hold, var det naturligt at søge tættere samarbejde. En aftale blev indgået, og fra nogle sider, blandt andet den netop afgåede præsident i Senegal,Léopold Sédar Senghor, var der håb om, at samarbejdet skulle sprede sig og i den sidste ende en større enhed mellem de afrikanske nationer ud fra enpanafrikansk ideologi.
Imidlertid var tanken om et tæt samarbejde i Senegambia primært en elitær ide, der ikke havde opbakning i befolkningen, og efterhånden som kuptruslen mindskedes, blev den gambianske regering nervøs for at miste magt i et for tæt samarbejde med nabolandet. Det endelige brud blev en realitet, da Senegals præsidentAbdou Diouf opgav det nære samarbejde efter fejlslagne forhandlinger om en toldaftale.