Semitiske sprog tilhører den størresprogfamilie kendt somafroasiatisk[1], der også omfatter bl.a. kushitiske sprog somsomali ogoromo,oldægyptisk samt forskelligeberbersprog. Det har været foreslået, at de semitiske og de øvrige afroasiatiske sprog langt tilbage skulle være beslægtede med deindoeuropæiske sprog – den såkaldtenostratiske hypotese – men de fleste lingvister er forbeholdne, fordi de ordsammenligninger, der påberåbes, er usikre.
De semitiske sprog kan inddeles i en række hovedgrupper:
amoritisk – uddødt, kun kendt fra egennavne, der optræder i ellers akkadiske tekster; kan principielt være det fælles nordvestsemitiske udgangspunkt for de følgende sprog.
aramæiske sprog opnåede omkring år 900 f.v.t. status aflingua franca i den vestlige del af Mellemøsten og omfatter en række sprogtrin:
oldaramæisk og rigsaramæisk – var fællessprog i denyassyriske, nybabylonske ogpersiske riger ca. 900-330 f.v.t. og spaltedes efterhånden op i undergrupper:
vestaramæiske sprog
jødisk-palæstinensisk aramæisk – var påJesu tid det almindelige sprog iJudæa og er sproget iTalmud Jerushalmi fra ca. 400 e.v.t.
moderne vestaramæisk – tales af ca. 15.000 personer i tre landsbyer i det vestligeSyrien på grænsen tilLibanon.
jødisk-babylonsk aramæisk – et middelaramæisk sprog talt af jøder bosat i det sydlige og centrale Irak, kendt især fra den babylonskeTalmud fra omkring år 600 e.v.t.
mandæisk – liturgisk sprog for mandæismen, herunder moderne mandæisk, tales af ca. 5.000 personer i Iran og Irak.
moderne østaramæisk – udgøres af et væld af forskellige lokale dialekter, der tales af en halv til en hel million spredt i lommer rundt omkring i det østlige Mellemøsten.
Disse sprog fremviser alle i større eller mindre grad grundlæggende trekonsonantale rødder, der ved hjælp af vokalændringer (aflyd), præfikser, suffikser og infikser kan danne en lang række forskellige ord inden for sammesemantiske felt. Et eksempel fra hebræisk:
rodeng-d-l har grundbetydningen "stor", men er i sig selv ikke et ord, blot en abstrakt rod
gedola betyder "stor" og er et adjektiv ihunkønsform
giddel betyder "han opdragede" ("gjorde stor") (altså ettransitivt verbum)
gadal betyder "han voksede" ("blev stor") (intransitivt verbum)
higdil betyder "han forstørrede" (transitivt verbum)
magdelet betyder "forstørrelsesglas" (egtl. aktivt participium, "det, som forstørrer")
rodens-p-r har grundbetydningen "tælle" eller "fortælle"
sefær betyder "bog" (den indeholder fortællinger)
sofer betyder "(en) skriver" (velsagtens én, der tæller vers)
mispar betyder "tal"
Mange rødder går igen fra det ene semitiske sprog til det andet, fordi de er forholdsvist nært beslægtede. For eksempel finder man rodenk-t-b (med grundbetydningen "skrive" eller "skrift") både på hebræisk og arabisk: "han skrev" hedder på hebræiskkathav, på arabiskkataba.
Følgende liste giver en kort oversigt over nogle beslægtede ord i de semitiske sprog:
Beslægtede ord og rødder kan også variere i betydning fra et sprog til et andet. For eksempel betyder rodenb-y-ḍ på arabisk både "hvid" og "æg", medens den på hebræiske kun har betydningen "æg". Rodenl-b-n betyder "mælk" på arabisk, men "hvid" på hebræisk.
Selvfølgelig er der ikke altid sådanne overensstemmelser. Til at angive "viden" bruges fx på hebræisk rodeny-d-ʿ, men på arabisk bruges rødderneʿ-r-f ogʿ-l-m.
Andre afro-asiatiske sprog fremviser lignende mønstre, men som regel med tokonsonantale rødder i stedet for de semitiske trekonsonantale. Et eksempel erberber-sprogetkabylsk, hvorafeg betyder "flyv!", medensaffug betyder "flyvning ogyufeg betyder "han fløj".
