Semantik er den gren aflingvistik, der beskæftiger sig medbetydning.[1]:67.Tværsproglig semantik sammenligner betydningsenheder. Semantik adskiller sig frapragmatik ved sprogligt indkodet betydning, mens pragmatik beskæftiger sig med ytringer ogmeninger i en bestemt sammenhæng.
Ileksikalsk semantik analyseresords betydning, som de er indkodet på et bestemt sprog. Analysen er en bekrivelse og en klassifikation af ordet.
"Parasolfod": IDen Danske Ordbog forklaret med teksten "tung holder til en parasol som forhindrer den i at vælte eller blæse omkuld".
Iordbøger kan den leksikalske semantik være repræsenteret som en lille tekst der forklarer ordet, på engelsk en "gloss".For eksempel er ordet "parasolfod" iDen Danske Ordbog forklaret med "tung holder til en parasol som forhindrer den i at vælte eller blæse omkuld".[2]Specialordbøger for leksikalsk semantik ersynonymordbøger ogbegrebsordbøger somDen Danske Begrebsordbog fra2015.
Forhold mellem ords betydning beskrives i endatabase somordnet, der er inspireret at det engelskeWordNet ved psykologGeorge A. Miller ogChristiane Feldbaum.På dansk findes ordnettetDanNet,[3] der er frit tilgængeligt.[4]Disse ordnet kan beskrive forhold mellemnavneord ved synonymsæt (synsets).Forhold mellem synonymsættene er beskrevet vedoverbegreber (hypernymer) ogunderbegreber (hyponymer),[5]for eksempel atrødhals er en underbegreb affugl.Derudover kan synonymsættet være beskrevet i forhold, som kan kaldesmeronymi ogholonomi, der beskriver del-hele-forhold: at etnæb er en del af enfugl.Det kan også udtrykkes som at "næb er etmeronym affugl" eller at "fugl er etholonym afnæb".På dansk kan meronymer dannes vedsammensætning,[6]for eksempel er sammensætningen "zebrahale" halen på en zebra, det vil sigezebrahale er en del af enzebra.
Rødhals/rødkælk synonymsættet er et underbegreb af fugl i følgeDanNet.
Ordet "rødhals" er på DanNet. Det er et navneord og er knyttet til et synonymsæt (synonymsæt nummer 11616) ved dets ordbetydning (nummer 21069275).Synonymsættet er også forbundet til ordet "rødkælk" (nummer 11044132) og bliver beskrevet med mærkatet "{rødhals_1; rødkælk_1}".Blandt "{rødhals_1; rødkælk_1}"-synonymsættets overbegreber er synonymsættet, der betegner den primære betydning af ordet "fugl".Synonymsættet er beskrevet ved en forkortet forklaring "fjerklædt hvirveldyr der har næb og vinger, og som ..." og har et par eksempler "Skoven var fuld af fugle. De kvidrede og sang omkring os", "Melvin sprang op af lænestolen og kiggede på fuglene, der fløj rundt ude i haven" og "Alle pigerne sad og nussede med små dyr. Pipfugle, mus og den slags". Den afkortede forklaring er taget fraDen Danske Ordbog.[7]
Grammatisk semantik analyserer betydningen, som den er indkodet i morfologiske og syntaktiske konventioner. Det kan eksempelvis være i form afsemantiske roller og deres relation til ledfunktioner m.m. En måde at modellere hvordan ord styrer hinanden rent semantisk er fxsætningens lagdelte strukturer, som så kan bruges til at undersøge forholdet til de syntaktiske relationer.[8]
↑Bolette Sandford Pedersen; Sanni Nimb; Jørg Asmussen; Nicolai Hartvig Sørensen; Lars Trap-Jensen; Henrik Lorentzen (14. august 2009). "DanNet: the challenge of compiling a wordnet for Danish by reusing a monolingual dictionary".Language Resources and Evaluation (engelsk).43 (3): 269-299.doi:10.1007/S10579-009-9092-1.ISSN1574-020X.WikidataQ28125499.
.jpg)
.jpg)