Faner der hylder seksuel mangfoldinghed under enpride parade.
Seksuel orientering betegner en persons seksuelle personlighed, herunder retningen eller målet for personens seksuelle eller romantiske længsel, følelser, fantasier og handlinger. Begrebet bruges især til at skelne mellemhomoseksuelle,biseksuelle ogheteroseksuelle personer, men den juridiske definition dækker enhver seksuel retning inklusive f.eks.fetichisme ogsadomasochisme. Det danske begreb seksuel orientering er derfor mere bredt end det engelskesexual orientation, der ikke nødvendigvis omfatter andet end hvilket køn en person er tiltrukket af. Betegnelserneseksuel præference ogseksuel tilbøjelighed har samme betydning.
Typisk opfattes seksuel orientering som et spektrum gående fra tiltrækning udelukkende mod eget biologisk køn (homoseksualitet) til tiltrækning udelukkende mod det andet biologiske køn (heteroseksualitet), med de seksuelle orienteringer derimellem betegnet sombiseksualitet. Denne fremstilling kendes fraKinsey-skalaen for seksuel historie.
Herudover bruges betegnelsenaseksuel om personer der ikke oplever seksuel tiltrækning til andre mennesker, mensambiseksuel sommetider anvendes som synonym forbiseksuel,androseksuel om en person, der oplever tiltrækning rettet mod mænd,gynoseksuel om en person, der oplever tiltrækning rettet mod kvinder samtpanseksualitet tiltrækning af alle køn.
I daglig tale bruges oftest følgende betegnelser for kategorier af seksuel orientering:
Heteroseksuel: En person tiltrukket af personer af modsatte køn
Biseksuel: En person tiltrukket af personer af begge køn
Der er en lang række åbne spørgsmål vedrørende seksuel orientering. Nogen mener at seksuel orientering er genetisk bestemt, andre at den fastlægges i de første to-tre leveår, og atter andre at der er tale om et valg. Nogen mener at seksuel orientering er statisk, andre at den kan forandres eller forandrer sig over tid. Denne debat kompliceres af, at seksuel orientering har mange facetter, herunder indre oplevelse af tiltrækning, seksuelle fantasier, seksuel adfærd, romantisk tiltrækning, osv.Klein grid er et forsøg på at indfange kompleksiteten af seksuel orientering.
Klassificering af personer i kategorier af seksuel orientering er kontroversielt. Nogen foretrækker klassificering ud fra "indre orientering", mens andre foretrækker seksuel eller romantisk adfærd, og andre igen foretrækker selv-identifikation.
Seksuel orientering bruges i en række relaterede betydninger:
Til at beskrive en persons "(seksuelle) identitet", enten som et valg eller som et udtryk af indre egenskaber (eks.: "Jeg identificerer mig som bøsse og færdes i bøsse-miljøet").
Til at beskrive en persons seksuelle adfærd (eks.: "Hun lever i et lesbisk forhold").
Som en juridisk term, f.eks. istaffelovens paragraf 266b, som forbyder at "en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af ...seksuelle orientering..."
Denne artikel omhandler overvejende eller alenedanske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Begrebet seksuel orientering blev almindeligt i dansk sprogbrug i 1987 da den lovmæssige beskyttelse moddiskrimination pga.race m.m. blev udvidet til også at omfatte seksuel orientering[1]. Lovændringen var bl.a. foranlediget af atAIDS-epidemien havde ført til øget diskrimination af homoseksuelle og atLandsforeningen for Bøsser og Lesbiske havde påpeget behovet for beskyttelse af homoseksuelle mod diskrimination. Dermed fulgte Danmark en række anbefalinger fraEuropaparlamentet,Europarådet ogNordisk Råd. Under det forudgående kommisionsarbejde fandt man det naturligt at udvide beskyttelsen til at omfatte alle seksuelleminoriteter i modsætning til dennorske lovgivning der kun beskytter homoseksuelle. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes eksempelvistransvestisme.
Den juridiske definition på seksuel orientering omfatter både seksuel adfærd og indstilling. Med andre ord omfatter den lovmæssige beskyttelse både seksuelle følelser (uanset om disse kommer til udtryk i handlinger) og seksuelle handlinger (uanset om disse er i overensstemmelse med de indre følelser eller tilbøjeligheder).Det er understreget i bemærkningerne[2] at loven mod diskrimination ikke ændrer grænserne for hvad der er lovlig seksuel adfærd. Det er således tilladt at diskriminere imod en ulovlig seksuel handling, men det er ikke lovligt at diskriminere personer med en bestemt seksuel følelse. Denne skelnen mellem følelse og adfærd blev udtrykt klart underFolketingets forhandlinger hvor bl.a.Jørgen Lenger præciserede at det f.eks. vil være ulovligt for en restaurant at afvise enpædofil person hvis denne kommer for at spise, men det er tilladt for en børnehave at afvise at ansætte en pædofil hvis denne tidligere har begået en seksualforbrydelse under sit arbejde i en tilsvarende institution[3].
Beskyttelsen mod diskrimination inkluderer ogsåtransvestitters ogtranskønnedes påklædning. Det er således tilladt for en restaurant at afvise en mand der ikke er tilstrækkeligt pænt påklædt, men det er ikke tilladt at afvise en person, der er transvestit, hvis vedkommende er klædt anstændigt. I den såkaldteKjole-Ole sag i 2007 fik en radioforhandler således en bøde på 3000 kr. for at nægte at betjene en transvestit.[4][5] Derimod vil det formentlig være tilladt at afvise enekshibitionist i en minimal påklædning eller enfetichist klædt i lak og læder. Man kan muligvis argumentere at fetichisten eller ekshibitionisten gennem sin påklædning eller afklædning inddrager tilskueren i en en seksuel handling, hvorimod en transvestit eller transkønnet blot klæder sig i overensstemmelse med sin kønsidentitet.
