Sebastian Jessen | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Sebastian Buchardt Jessen |
Født | 7. juli1986 (38 år) Søborg,Danmark |
Nationalitet | ![]() |
Søskende | Andreas Jessen |
Ægtefælle | Karin Buchardt Jessen (g. 2016) |
Børn | 2 |
Beskæftigelse | Skuespiller ogdubber |
Sebastian Buchardt Jessen (født7. juli1986) er endanskskuespiller, der har medvirket i en lang række danske film og tv-serier, såsomAlbert (1998),Kærlighed ved første hik-serien (1999, 2001 og 2003),Rich Kids (2007),2900 Happiness (2008-2009),Den skaldede frisør (2012),Mens vi lever (2017) ogAlfa (2020).
Han lagde stemme til Steen i Niels Neutron: Det lille geni
Han er storebror til skuespillerAndreas Jessen.
Jessen blev født den 7. juli 1986 som søn af Ole Jessen, ejendomsmægler og Annette Jessen, laborant, og han voksede op iGladsaxe sammen med sin lillebror,Andreas Jessen (f. 1989).[1] Som 7-årig tog hans mor ham med til en fremførelse afSkatteøen påFolketeatret og Jessens interesse for skuespil opstod. Han blev efterfølgende meldt ind i teaterforeningen Gawenda, hvor han var medlem fra han var 9 til 21 år gammel.[1] Han fik som 10-årig sin professionelle debut som snefnug, nisse og fattigbarn iPeters Jul påAmager Scenen, og året efter indtog han hovedrollen som Peter.
Han debuterede på film som 12-årig i filmatiseringen afOle Lund Kirkegaards bogAlbert i 1998, hvor han spillede Egon. Året efter, i 1999, spillede han med i den succesfulde ungdomsfilmKærlighed ved første hik, hvor han spillede den kvindelige hovedpersons lillebror, Brian. Rollen som den ene del af det drillende og handlekraftige makkerpar, indtog han igen i de to efterfølgereAnja og Viktor (2001) ogAnja efter Viktor (2003). Udover disse havde han også mindre roller i filmeneMirakel (2000),Blinkende lygter (2000),Olsen-banden Junior (2001) ogBertram & Co. (2002)
Jessen er autodiakt skuespiller og har aldrig søgt ind på teaterskolerne, men han har taget en to-årig uddannelse i markedsføring som han fuldførte i 2007.[1] I 2006 medvirker han i ungdomsfilmenSupervoksen, hvor han spiller storebror til Rebekka.
I 2007 medvirker han i filmenRich Kids, instrueret afRune Bendixen, hvor han spiller den rige og triste Simon, der sammen med sine ligesindede venner famler rundt i Københavns luksuriøse og hårde natteliv. Filmen, der også harSøren Bregendal,Katharina Damm ogLotte Arnsbjerg på rollelisten modtog overvejende negative anmeldelser og blev ikke en kommerciel succes. I perioden fra 2008 til 2009 medvirker Jessen i drama-serien2900 Happiness, som handler om den rige familie Von Bech, der bor i Danmarks dyreste postnummer 2900 (Hellerup). Serien, der følger familiens medlemmer og deres liv gennem svig, magtkampe, stofmisbrug etc. blev et publikumshit, og Jessen medvirker som Thorleif i 45 afsnit fordelt på sæson 2 og 3.
Jessen medvirker i 2010 iMikkel Munch-Fals' filmdebutSmukke mennesker, hvor han overforBodil Jørgensen,Henrik Prip ogMille Lehfeldt, spiller den unge og forsømte Jonas, der tjener penge på at være prostitueret. Jessens præstation modtog stor ros, og filmen modtog overvejende positive anmeldelser.[2] Året efter, i 2011, medvirker han i dramaetDreng, instrueret afPeter Gantzler, hvor han spiller unge, usikre og attraktive Christian, der under et sommerferiejob møder og indleder et stormfuldt forhold til den noget ældre Sanne. Filmen modtog positive anmeldelser, heriblandt til Jessens præstation.[3] Samme år medvirker han i to afsnit af DR's succesfulde politiske drama-serieBorgen.
I 2012 spiller Jessen med iSusanne Biers succesfulde komedieDen skaldede frisør, hvor han spiller sønnen Patrick, der skal giftes, og hvis far er den succesfulde og attraktive forretningsmand Phillip, som spilles afPierce Brosnan. Filmen, der blev en stort biografhit, havde ogsåTrine Dyrholm,Kim Bodnia ogMolly Egelind på rollelisten. Året efter i 2013 medvirker han i krimi-dramaet4Reality afJacqueline Landau, hvor han spiller rollen som Kenny, der vågner op i en skov, dækket af blod med en anklage om at have begået et mord uden erindring om, hvad der er sket.
I perioden 2014 til 2015 spiller Jessen med i dramaserieenHeartless sammen medJulie Zangenberg i hovedrollerne som det forældreløse tvillingepar Sebastian og Sofie, der grundet en forbandelse, kun kan overleve ved at suge livskraft fra mennesker på ægte vampyr-vis.[4] Serien, der også havdeNicolaj Kopernikus ogAllan Hyde på rollelisten, modtog stor ros og blev sammenlignet med filmenEn vampyrs bekendelser og tv-serienHemlock Grove. Serien, der blev sendt i otte afsnit fordelt på to sæsoner, blev sendt påKanal 5.[5] Året efter spiller Jessen igen overfor Zangenberg i sitcommenHedensted High, hvor han spiller den selvglade og handlekraftige Morten, der sammen med sin ven Kaare, spillet afThomas Ernst, forsøger at score den søde, men modvillige Katrine, spillet afJulie Christiansen. Serien, der blev sendt i seks afsnit på streamingtjenesten Dplay, modtog overvejende negative anmeldelser.[6]
I 2017 medvirker han iMehdi Avaz' instruktørdebutMens vi lever i hovedrollen som Kristian, der efter at være involveret i en fatal trafikulykke, hvor hans bedste ven omkommer, bebrejdes for ulykken. Filmen, der er baseret på virkelige hændelser og også havdeJulie Christiansen,Nicolas Bro ogCharlotte Munck på rollelisten, blev modtaget med flotte anmeldelser og adskillige priser og nomineringer. Jessen modtog heriblandt sine førsteBodil- ogRobert-nomineringer for bedste mandlige hovedrolle, samt enZulu Award-nominering for årets danske skuespiller.[7] Filmen blev udviklet med finansering fraRådet for Sikker Trafik, som valgte at støtte projektet grundets filmens omdrejningspunkt og dets skildring af påvirkningen af både de involverede og de pårørende efter en fatal trafikulykke.[8]
I 2018 medvirker Jessen iKasper Torstings instruktørdebutI krig & kærlighed i hovedrollen som soldaten Esben, der efter tre år ved fronten under1. verdenskrig fingerer sin egen død, så han kan vende hjem til sin husstru og søn. Hjemme er der dog langt fra idyl, da tysk officer har charmeret sig ind på Esbens husstru og forsøger at bejle til hende, og Esben, der må holde sig skjult på husets loft, må forsøge at redde sin familie. Filmen, der var den første danske film til at foregå under1. verdenskrig og havde et budget på 42 mio., blev modtaget med blandede anmeldelser.[9] I mellem 2017-2018 medvirker Jessen også i enkelte afsnit af tv-drama-serienHerrens veje. I 2019 har han en mindre rolle iMehdi Avaz' dramaKollision, hvor han bl.a spiller overforNikolaj Lie Kaas ogCecilie Stenspil.
I 2020 spiller Jessen over for sin egen lillebror,Andreas Jessen, i drama-serienAlfa, som er skabt afMilad Avaz i samarbejde med sin brorMehdi Avaz. I serien spiller Jessen og Jessen de to brødre Adam og Jakob, der mødes efter flere år til deres fars begravelse, hvor de bliver mindet om deres ungdom, hvor de kom i det kriminelle narko-miljø i hjembyenHelsinge. De to brødre er siden gået hver deres vej; Adam som børsmægler og Jakob som politibetjent, men de lokkes nu tilbage til miljøet af gamle kammerater. Med i serien medvirker ogsåAri Alexander ogBesir Zeciri, og serien blev modtaget med positive anmeldelser.[10] Samme år optræder Jessen også iTV 2s mini-serie,Grethes jul, hvor han spiller den deprimerede og sørgelige Henrik, der med hjælp fra Grethe, spillet afPeter Frödin, får kontakt til sin far igen og finder kærligheden.
Jessen blev gift med Karin Buchardt Jessen den 30. april 2016 iSundby Kirke efter de mødte hinanden under hans uddannelse i markedsføring i 2007.[1] De har sammen to sønner, Hector (f. 2014) og Wilhelm (f. 2019)[11]
År | Film | Rolle |
---|---|---|
1998 | Albert | Egon |
1999 | Kærlighed ved første hik | Brian Poulsen |
Falkehjerte | ||
2000 | Blinkende lygter | Christian |
Mirakel | Michael Mick | |
2001 | Anja og Viktor | Brian Poulsen |
Olsen-banden Junior | Kenneth | |
2002 | Bertram & Co. | Oscar |
2003 | Anja efter Viktor | Brian Poulsen |
2006 | Supervoksen | Rebekkas storebror |
2007 | Rich Kids | Simon |
2010 | Smukke mennesker | Jonas |
2011 | Dreng | Christian |
2012 | Den skaldede frisør | Patrick |
2013 | 4Reality | Kenny |
2017 | Mens vi lever | Kristian |
2018 | I krig & kærlighed | Esben |
2019 | Kollision | Frederik |
2022 | Toscana | Zeuten |
2023 | A Beautiful Life | Oliver |
År | Tv-serie | Rolle |
---|---|---|
2002 | Ras og Kathy | Ras |
2003 | Forsvar | Tobias Biel |
2008 | Album | Lars Rolsted (som ung) |
2008-2009 | 2900 Happiness | Thorleif Adelson |
2011 | Borgen | Mikkel, fotografpraktikant på Ekspres |
2014-2015 | Heartless | Sebastian Nielsen |
2015 | Hedensted High | Morten |
2017-2018 | Herrens Veje | Emil Bonde |
2020 | Alfa | Jakob |
Grethes jul | Henrik | |
2021 | Overleverne | Anders |
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
2000 | Yu-Gi-Oh! | Joey Wheeler |
Hjælp! Jeg er en fisk | Svip | |
2001 | Peter Pan - Tilbage til Ønskeøen | Peter Pan |
Harry Potter og De Vises Sten | Fred og George Weasley | |
2007 | TMNT | Raphael |
2008 | Star Wars: The Clone Wars | Anakin Skywalker |
2009 | Beyblade | Kai Hiwatari |
2012 | Ultimate Spider-Man | Peter Parker/Spider-Man |
2013 | Hulk and the Agents of S.M.A.S.H. | Peter Parker/Spider-Man |
![]() | Artiklen om skuespilleren Sebastian Jessen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede tilWikimedia Commons iht.de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller påFlickr - fx med værktøjetFree Image Search Tool. |