Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Satan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
På dettemiddelalderlige maleri afMichael Pacher ses Satan til højre med et udseende, der er typisk ieuropæiskkunst.

Satan (græsk ΣατάνSatán,hebræisk שָׂטָןŚāṭān) er et overnaturligt væsen i deabrahamitiske religioner; ijødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han ikristendommen regnes for den øverste idæmonernes rangorden. I forskellige kontekster omtales han tillige somLucifer,Ahriman,Antikrist,Belial,Beelzebub,Abaddon,Iblis, Fanden, Mørkets fyrste og Djævelen (græsk ΔιάβολοςDiábolos).

OrdetSatan kommer af hebræisk שָׂטָןŚāṭān, der egentlig er etsubstantiv med betydningen "modstander" snarere end et egennavn.

I jødedommen

[redigér |rediger kildetekst]

IDet Gamle Testamente er "Modstanderen", som han dér kaldes, i udgangspunktet en noget anden skikkelse end Satan i den senere kristendom. Oprindeligt er han ét af de himmelske væsener, der kaldesgudesønnerne (se fxJobs Bog, kap 1 og 2) og som mødes vedJahves hof. Satan tjener her snarest som den af de himmelske væsener, hvis opgave det er at sætte menneskene på prøve for at afprøve deres retfærdighed.

Med tiden ændres opfattelsen imidlertid og man kommer i visse jødiske strømninger i stigende grad til at se Satan som en modsætning til Jahve; i århundrederne før vor tidsregning udvikler han sig (muligvis underzarathustrisk indflydelse) til en decideret "anti-Gud", en Gudsarvefjende, hvilket også er den rolle, han indtager i kristendommen. Denne opfattelse findes også i visse dele af jødedommen (fx iDødehavsskrifterne, hvor han kaldes Belial), men lige så ofte ses Satan blot som en af Guds tjenere.

I kristendommen

[redigér |rediger kildetekst]

I Det Nye Testamente

[redigér |rediger kildetekst]

Satan optræder i flere sammenhænge iDet Ny Testamente. Satan er dendæmon, der frister eller prøver mennesker.

I Det Ny TestamentefasterJesus i 40 dage. Herefter blev hani ånden ført ud i ørkenen, hvorDjævelen frister med ordene: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." (Mathæus Kap. 4.3). Djævelen fører derefter Jesus til tempelet, og beder ham kaste sig ud, for Guds engle vil redde ham. Igen afviser Jesus fristelsen. Til sidst frister Djævelen med at give Jesus al magt i hele verden, hvis han vil tilbede Djævelen. Jesus afviser disse tilbud med ordene:

- "Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbedeHerren dinGud og tjene ham alene." (Mathæus kap. 4.10)

Efter disse ord forlader Satan ham, hvorefterengle viser sig for Jesus. Samme fortælling forekommer med få variationer i desynoptiskeevangelier.

IJohannesevangeliet farer Satan ind iJudas Iskariot, hvorefter han forråder Jesus. (Johannesevangeliet 13.27)

Johannes Åbenbaring fortæller, at Satan bliver fængslet i 1000 år, hvorefter han for en stund slippes fri:

"Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner,Gog ogMagog, og samle dem til krig, talrige som havets sand." (Johannes Åbenbaring Kap. 20.7 ff.); men Djævelen destrueres til sidst i "søen af ild og svovl".

Det er det sidste man hører om Satan i Det Nye Testamente.[1]

I den traditionelle opfattelse

[redigér |rediger kildetekst]

Ifølge kristentradition, snarere endteologi, er Lucifer (lat. "lysbæreren", af gr.Eosforos "morgengrybæreren") enfalden engel. En falden engel er enengel, der pga. en synd forvises fra himmeriget af Gud. Ifølge skriftetAdam og Evas liv blev Satan udstødt af Gud, da Satan nægtede at tilbedeAdam, der var skabt i Guds billede. Engle kan pga. deres guddommelige natur og "indbyggede" forstand på godhed ikketilgives, når de begår ensynd. Lucifer faldt pga. individualisme. Med andre ord ønskede han at kontrolleremenneskeheden og vende denne mod Gud og blive større end Gud, hvorefter Gud forviste Lucifer frahimmeriget (faldet) og styrtede ham ned iHelvede, hvor han blev Helvedes hersker,Satan ellerho diabolos, Djævelen.

Opfattelsen af Satan som en falden engel går langt tilbage i den kristne historie. KirkefaderenAugustin skrev i sit værkEnchiridion de Fide, Spe et Caritate, at der var plads til mennesket i himlen, fordi der var en gruppe engle, som havde gjortoprør mod Gud og som straf var blevet kastet ud af himlen.

Alternative synspunkter

[redigér |rediger kildetekst]

DePolske Brødre,unitarer, ogkristadelfianere mener, at Satan er en allegori af synd.

I islam

[redigér |rediger kildetekst]

Iislam kendes Satan somIblis إبليس ellerShaitan شيطان", der var anfører fordjinnerne, indtil han nægtede at adlydeAllahs krav om, at han kastede sig ned foranAdam, fordi han ikke ville anerkende, at mennesket skulle være ham overlegent. I islam regnes Satan for endjinni, en ildånd, modsatenglene, der er lavet af lys.

Sprogligt

[redigér |rediger kildetekst]

I mange sprog anvendes "Satan" som et skældsord.

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]


Søsterprojekter med yderligere information:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Satan&oldid=11832207"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp