Naidu voksede op istaten Hyderabad, hvor faren var med i etableringen afNizam College. Hun skrev lyrik og blev kendt for digtene som hun udgav i årene 1905 til 1917. Hun huskes særlig forThe golden threshold (1905),The bird of time (1914) ogThe broken wing (1917).[3]
Naidu var indisk nationalist og deltog iGandhis ikkesamarbejdsbevægelse,satyagrahakampagne og ikkevoldsbevægelsen. Hun blev valgt til leder iKongresspartiet i 1925. Hun var partiets første kvindelige leder. Fra 1930 til 1931 deltog hun ved rundebordskonferencen om Indien iLondon. Da Indien blev selvstændig i 1947, blev Naidu guvernør iUttar Pradesh.