Sandflugt ellerjordfygning opstår, hvorsand eller lettere jord flyttes medvinden i større mængder som følge af manglende beskyttende plantedække. Sandflugt forekommer mange steder i verden og kan bidrage tilørkenspredning. Ved moderate vindstyrker føres sandet "hoppende" langs jordoverfladen, men det kan til tider udarte tilsandstorme eller støvstorme, hvor kraftig vind hvivler store mængder materiale op.
Generelt er sandflugt i større omfang ødelæggende for plantevæksten, da planterne bliver dækket til eller mister rodfæste, og jordoverfladen efterlades dækket med et næringsfattigt sandlag. Til gengæld kan vegetation holde på sandet, hvis den når at få rodfæste i en periode, hvor sandet ikke flytter sig.
Det bedste værn mod sandflugt erskovtilplantning af sandstrækningerne; iklitterne anvendes særligthjælme, som er en slægt af slægt afgræsser.
I Danmark har man haft sandflugt langt tilbage i tiden, især ved vestvendte kyster. Det er blusset op i perioder, hvor den største og mest velbeskrevne sandflugtsperiode strakte sig fra midten af1500-tallet til slutningen af1800-tallet. Over disse århundreder gennemlevede mange lokalsamfund en regulær naturkatastrofe, hvor landbrugsjord blev ødelagt og hele landsbyer forlagt. Sandflugten blev stoppet i løbet af 1800-tallet efter en større indsats hvor store klitområder blev tilplantet.
![]() | SeWiktionarys definition på ordet: |