Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Samarium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Samarium
Sølvhvidt metal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnSm
Atomnummer62
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 24, 8, 2Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 24, 8, 2. Klik for større billede.
GruppeIngen (Lanthanider)
Periode6
Blokf
Atomare egenskaber
Atommasse150,36(2)
Elektronkonfiguration[Xe] 4f6 6s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 24, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin3 (mildt basisk oxid)
Elektronegativitet1,17 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturTrigonal
Massefylde (fast stof)7,52 g/cm3
Massefylde (væske)7,16 g/cm3
Smeltepunkt1072 °C
Kogepunkt1794 °C
Smeltevarme8,62kJ/mol
Fordampningsvarme165 kJ/mol
Varmefylde(25 °C) 29,54 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne(300 K) 13,3 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.12,7 μm/m·K
Elektrisk resistivitet(α, poly) 940 nΩ·m
Magnetiske egenskaberAntiferromagnetisk
Mekaniske egenskaber
Youngs modul(α-form) 49,7 GPa
Forskydningsmodul(α-form) 19,5 GPa
Kompressibilitetsmodul(α-form) 37,8 GPa
Poissons forhold(α-form) 0,274
Hårdhed (Vickers)412 MPa
Hårdhed (Brinell)441 MPa

Samarium (opkaldt eftermineraletsamarskit, som igen er opkaldt efterVasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.grundstof i detperiodiske system, og har detkemiske symbolSm: Under normaletemperatur- ogtrykforhold optræder dettelanthanid som et sølvskinnendemetal.

Kemiske egenskaber

[redigér |rediger kildetekst]

Sammenlignet med andre lanthanider er samarium ikke særlig reaktionsvilligt, og er forholdsvis modstandsdygtigt over for iltning iatmosfærisk luft vedstuetemperatur. Til gengæld bryder det i brand ved temperaturer over 150 °C.

Samarium antager en af trekrystalstrukturer afhængigt af temperaturen; ved temperaturer under 734 °C antager det α-formen, mellem 734 °C og 922 °C β-formen, og over 922 °C γ-formen.

Tekniske anvendelser

[redigér |rediger kildetekst]

Samarium indgår sammen med andresjældne jordarter i dekulbuelamper som bruges ifilmindustrien.Krystaller afkalciumfluorid der bruges ilasere ogmasere "dopes" med samarium. Stoffet indgår også iSamarium-kobolt-magneter, som udmærker sig ved at have den største modstandsdygtighed mod afmagnetisering, og enkoercitivkraft på op imod 2200 kA/m.

Samarium(III)iodid indgår i en række organiske synteseprocesser, f.eks.Barbier-reaktionen. Samariumoxid bruges til at dehydrereetanol, og i visseglas-sorter hvor det får glasset til at absorbereinfrarødtlys. Omvendt bruges andrekemiske forbindelser med samarium til at gøre fosforiserende stoffer følsomme overfor infrarødt lys.

Denradioaktiveisotop153Sm bruges i behandlingen af de smerter der følger afkræft der har spredt sig tilknoglerne; dette medikament kaldes forQuadramet.

Biologi

[redigér |rediger kildetekst]

Samarium spiller ingen kendt rolle i den menneskelige organisme. Samarium salte stimulererstofskiftet, men det er uklart om effekten skyldes samarium eller andre lanthanider der findes sammen med det. Den totale mængde samarium i et voksent menneske er omkring 50 mikrogram, hovedsageligt ilever ognyre. Desuden kan der opløses ca. 8 mikrogram per literblod. Samarium bliver ikke optaget i planter i målbare koncentrationer og er derfor normalt ikke en del af den menneskelige kost. Der findes dog nogle få planter oggrøntsager der kan indeholde op til 1ppm samarium. Uopløselige samariumsalte er ikke giftige og de vandopløselige er kun en smule giftige.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Samarium blev først konstateret adspektroskopisk vej i1853 af denschweiziskekemikerJean Charles Galissard de Marignac, som konstaterede stoffets skarpeabsorbtionslinjer ispektret fradidyum; et stof man på den tid troede var ét grundstof, men senere viste sig at være en blanding afpraseodym ogneodym. I1879 isolerede denfranske kemikerPaul Émile Lecoq de Boisbaudran samarium fra mineraletsamarskit. Samarium er opkaldt efter mineralet, som igen er opkaldt efterrusserenVasilij Samarskij-Bykhovets. På den måde blev samarium det første grundstof der er opkaldt efter en person.

Forekomst og udvinding

[redigér |rediger kildetekst]

Ud over samarskit findes samarium også i mineralernemonazit ogbastnasit; det er fra disse to mineraler at samarium udvindes på kommerciel basis. Først indenfor de seneste år er det lykkedes at fremstille relativt rent samarium. Metallet fremstilles ofte ud fraelektrolyse af en smeltet blanding afsamarium(III)klorid og entennatriumklorid ellerkalciumklorid (for at sænke blandingenssmeltepunkt), men man kan også fremstille det ved atreducere samariumoxid medlanthan.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Samarium&oldid=10793096"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp