Ensaltdiapir (tidligere kaldetsalthorst) er en stor samling af faststensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg.[1] Mindre udviklede saltophobninger kaldes saltpuder. En saltdiapir kan være flere tusinde meter høj, flere kilometer lang og kan nå jordoverfladen i ørkenområder som saltgletsjere.[2]
Enkeltstående saltformationer, der har form som en svamp eller en omvendt dråbe, kaldes saltdiapirer ((græsk): 'gennembore')[3][4][5].
De danske saltbeholdninger blev skabt iZechstein-perioder for 250-290 millioner år siden, da havvand fordampede.[6]
I Danmark produceres der årligt omkring 600.000 ton salt fra en saltdiapir vedHvornum vest forHobro.[7] Man regner med at denne saltdiapir er så stor, at der vil være salt til uændret udvinding i 16.000 år.
Saltdiapiren vedLille Torup ved Viborg har siden 1987 været brugt som gaslager. Naturgasproduktionen i Nordsøen er relativ konstant, mens forbruget er stærkt sæsonafhængigt. Saltformationen er gastæt, så der er udskyllet syv "kaverner", der er 2-300 m høje og 50-65 m i diameter. Det tog to-tre år at udskylle en kaverne, og efter ti-tyve år skal der genudskylles, for at kompensere for saltets bevægelser. Naturgassen opbevares ved 150-200bar.[8]
 | Spire Denne artikel omgeologi er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |