Sabbat (hebr.: שבת,shabbāt, "hvile";Shabbos ellerShabbes somAshkenazi-jøder udtaler det), er den ugentlige hviledag ijødedommen og enkeltekristne[1] trosretninger. I den jødiske tradition strækker sabbatsdagen sig fra solnedgang fredag aften indtil solnedgang lørdag aften. I jødedommen findes der detaljerede regler for, hvordan dagen skal forløbe, og hvad man må udføre af arbejde. Reglerne bliver praktiseret på mange forskellige måder blandt jøder og kristne.Syvende Dags Adventistkirken har i deres navn en henvisning til, at de holder sabbat.
De hebræiskesubstantiveršabbat ogšabbaton (š udtalessj) afledes af verbetšbt, der betyder „ophøre, efterlade, afslutte“. I forbindelse med objekter tager det betydningen „ophøre (med noget) = hvile (von etwas) ruhen“ så vel som „fejre“. Kausativt kan det også betyde „lade ophøre“. Det artikelløse nomenšabbat er femininum, står oprindeligt for en fastlagt hviletid og kan også være møntet på jødiske årsfester.[4] Uden for Bibelen er det første gang nævnt på enostrakon fra630 f.Kr.: På det har en høstarbejder optalt det arbejde, han har udført „før hviletiden“. Forbundet medhajom (dagen) betegneršabbat iTanakh regulært den syvende ugedag og blev efterhånden dennes navn. Nomet(šabbat) šabbaton betegner altid den regulære hviledag med totalt arbejdsforbud.[5]
