Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

STS-107

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
STS-107
Missionsemblem
Missionsstatistik
Missionsnavn:STS-107
Rumagentur:NASA
Rumfærge:Columbia
Antal besætningsmedlemmer:7
Affyringsrampe:LC-39A (KSC)
Opsendelse:16. januar2003
Landing:Styrtede ned.
Landet på:-
Varighed:16 dage
Foto af besætningen
Bag (V-H): Brown, Clark, Anderson, Ramon For (V-H): Husband, Chawla,  McCool
Bag (V-H): Brown, Clark, Anderson, Ramon
For (V-H): Husband, Chawla, McCool
Navigation
Tidligere missionNæste mission
STS-113Sts-113 emblemSTS-114Sts-114 emblem

STS-107 – (SpaceTransportationSystem-107) var denNASArumfærge-mission, hvor rumfærgenColumbia eksploderede ved genindtræden ijordens atmosfære den1. februar2003. Rumfærgen disintegrerede, og alle syvastronauter omkom.

Den fysiske årsag var, at rumfærgens varmeisolerende skjold blev ødelagt under opsendelsen. Men undersøgelses-kommissionen konkluderede også, at menneskelige fejl, i lighed medChallenger-ulykken, var en medvirkende årsag til ulykken.

UddybendeUddybende artikler:RumfærgeogRumfærge-programmet

Missionen

[redigér |rediger kildetekst]
Om bord påColumbia 20. januar 2003

STS-107 medbragte forskningslaboratorietSpacehab og udførte flere projekter ivægtløshed.

Astronauterne arbejdede i døgndrift på skiftehold. Mere end 80 forskellige forsøg skulle udføres på de planlagte 16 dage, som missionen skulle vare.

Nogle af forsøgene varbiologiske med henblik på at udviklemedicin, andre varastrobiologiske om, hvordan biologisk liv kan klare sig i rummet.

Andre forsøg gik ud på at afprøve eksperimenter udenfor de fysiske love, vi har på jorden. Teknikker til at lave konstruktioner der kan holde tiljordskælv og større indsigt ijordskred ogoversvømmelser ved at producere materialer, hvor der ikke ertyngdekraft.[1]

Besætning

[redigér |rediger kildetekst]


Varmeskjoldet

[redigér |rediger kildetekst]

Rumfærgensaluminium kan kun tåle 175° derfor har rumfærgen et isolerende varmeskjold. Isoleringen på en rumfærge skal holde til entemperatur på op til 1649°, ydermere skal isoleringen holde til en temperatur ændring fra under -100° op til 1649°Celsius.

Det samlede system der beskytter rumfærgen mod de ekstreme temperaturer hedderThermal Protection System-(engelsk) – Varmeskjoldet består flere komponenter.

  • Reinforced Carbon-Carbon (RCC)-(engelsk) – carbon-carbon er kulfiber-forstærkedegrafitpaneler ellerkeramiske kompositter.RCC materialet sidder på rumfærgens næse og vinger der er udsat for de højeste temperaturer. Materialet er det mest varmebeskyttende i varmeskjoldet. Pga. chokbølger ved mødet med ilten i jordens atmosfære bliver rumfærgen som en glødende ildkugle kort efter genindtræden, især på næse og vinger hvor gnidningsmodstanden er størst. RCC panelerne på næse og vinger er udsat for denne overophedning i ca. 10 minutter.
  • Kakler af 10% Silica-(engelsk)Siliciumdioxid (sand) og 90%ilt. Beskytter den største del af rumfærgen og kan modstå meget høje temperaturer.
  • Andre materialer der dækker de dele af rumfærgen som bliver udsat for mindre varme.[2]

Nedfald ved opsendelse

[redigér |rediger kildetekst]
Nedfald under opsendelse af STS-114 Discovery 2005
Nedfald under opsendelse afSTS-114Discovery 2005

Nedfald ((engelsk):Debris) har flere betydningerVragdele,Rumaffald,Meteoroid, i afsnittet her er det de dele der, under voldsomme rystelser ved opsendelsen, løsriver sig og falder ned.

Under opsendelsen ramte et stykke løsrevet skumplast, der sad på den tilkoblede tank, rumfærgens venstre vinge og RCC isoleringen beskadiget. 10 minutter efter genindtræden i atmosfæren blev vingen ødelagt af varmen og derefter efter gik hele rumfærgen itu og styrtede ned.Det er ret normalt under en rumfærgeopsendelse at varmskjoldet tager skade, en vis skade var sket på næsten alle tidligere rumfærgemissioner. Skaderne på varmeskjoldene blev anset som en acceptabel risiko, betydende at muligheden for en alvorlig skade var meget lille. På Columbias sidste tur var man ikke klar over skadens omfang på varmeskjoldet, de senere undersøgelser af ulykken viste at man ikke havde gjort noget for at undersøge skadens omfang. Efter ulykken er det blevet en regel hos NASA at man nøje undersøger eventuelle skader på rumfærgernes varmeskold efter opsendelse. En robotarm der sidder på rumfærgen tager foto af hele rumfærgens skjold. Billederne sendes ned til eksperter på NASA der analyserer og vurderer situationen. På senere missionerSTS-114 (Discovery 2005),STS-121 (Discovery 2006) ogSTS-120 (Discovery 2007) har man fundet fejl hvor man anså det for nødvendigt at reparere på skjoldet i rummet. PåSTS-118 (Endeavour 2007) fandt man også skader, men undlod at udføre en reparation da eksperterne vurderede at risikoen var yderligere forværring af skaden.

Nedenstående liste blev lavet ved undersøgelsen af Columbia ulykken. Før afsendelsen af STS-107 blev nedfald ved opsendelse ikke anset for at udgøre en risiko fordi at ingen alvorlige ulykker var sket i 13 tilfælde. Undersøgelsen er især fokuseret på skader forårsaget af nedfald fra venstre rampe, der af ukendte årsager sker oftere[3].Skader på varmeskjoldet efter nedfald ved opsendelse af rumfærger før Columbia ulykken:

  • STS-1 – 1981 Ret stor skade, 300 kakler udskiftet.
  • STS-7 – 1983 Først kendte hændelse med skumplast fra venstre rampe.
  • STS-27 – 1988 Alvorlig strukturel skade, kakler helt falder af, tæt på gennemtrængning.
  • STS-32 – 1990 Anden kendte hændelse med skumplast fra venstre rampe.
  • STS-35 – 1990 Første gang NASA anerkender skumplast som en sikkerhedsrisiko.
  • STS-42 – 1992 Første mission hvor den efterfølgende mission blev sendt af sted uden nedfald.
  • STS-45 – 1992 Skade på venstre vinges RCC Panel. Anses for at være sket i rummet, ikke nedfald under opsendelse.
  • STS-50 – 1992 Tredje kendte hændelse med skumplast fra venstre rampe.
  • STS-52 – 1992 Fjerde kendte hændelse med skumplast (usikkert hvorfra).
  • STS-56 – 1993 Stort område med med skade på kakler.
  • STS-62 – 1994 Femte kendte hændelse med skumplast (usikkert hvorfra)
  • STS-87 – 1997 NASA tester skader på varmeskjold, finder ingen effektiv løsning. Klassificeres som acceptabel risiko.
  • STS-112 – 2002 Sjette kendte hændelse med skumplast fra venstre rampe. Problemets status blev først lukket efter STS-107 og STS-113.
  • STS-107 – 2003 Columbia opsendelse. Syvende kendte hændelse med skumplast med skumplast fra venstre rampe.

Undersøgelsen af ulykken konkluderede at beskadigelsen af varmeskjoldet under opsendelse var den fysiske årsag til ulykken.CAIB-rapporten konkluderede også at NASA's ledelse havde forhindret en undersøgelse, mens rumfærgen stadig var i rummet, og ledelsen derved forhindrede at mindske katastrofens omfang.

Katastrofens omfang

[redigér |rediger kildetekst]
Vragdelene blev spredt ud over flere amerikanske stater. Indsamlede vragdele fraColumbia i hangar.

Rumfærgen blev splittet op og faldt ned som vragdele i flere amerikanske stater. Vragdelene blev spredt ud overCalifornien,Nevada,Utah,New Mexico,Louisiana og flest vragdele iTexas.

Det var vigtigt finde så meget så muligt af rumfærgen og dens indhold, dels var visse vragdele meget giftige pga. brændstoffethydrazin, og dels til at undersøge årsagen til ulykken. Militæret bevogtede nedfaldne vragdele bl.a. for at undgå offentligheden skulle komme i kontakt med giftige stoffer.

Mere end 25.000 personer ledte efter vragrester på en areal på cirka 14.000km². Cirka 3000km² af eftersøgningen blev gjort til fods. 37 helikoptere og 7Fastvingefly deltog, 60 dykkere deltog til eftersøgning af søer. Der blev fundet 84.000 stykker vragdele cirka 38 ton i alt. Blandt vragdelene blev også fundet legemsdele. Under eftersøgningen omkom yderligere 2 personer da en helikopter styrtede.

The Federal Emergency Management Agency brugte 305 millionerAmerikanske dollar på eftersøgningen. Derudover NASA's var udgifter på 50.000Amerikanske dollar til erstatning af skader på private ejendomme, derudover tabet af en rumfærge plus en omfattende undersøgelse der varede et halvt års tid (CAIB) og ikke mindst, hele besætningen omkom.

Columbia Accident Investigation Board (CAIB)

[redigér |rediger kildetekst]
Test af RCC panel i undersøgelsen.

Columbia Accident Investigation Board (CAIB) var en havarikommission nedsat til at undersøge Colombia ulykken. CAIB undersøgelsen er meget dybdegående[4].

I 2001 blev der sat politisk pres på NASA's ledelse,Det Hvide Hus ogUSAs Kongres anmodede NASA om at overholde budget og tidsplaner, hvis det ikke var sket inden 19. Februar 2004 ville NASA miste økonomisk støtte.

For at overholde tidsplaner og budget begyndte NASA i 2001 at skære ned på omkostnings og tidkrævende aktiviteter, test blev reduceret på bekostning af sikkerheden.

Da Colombia var sendt af sted var det vigtigt at overholde planerne, næste missionSTS-114 skulle opsendes til tiden, for at det kunne ske skulle Colombia også lande inden for den planlagte tidsramme. Det var enmilepæl at få STS-114 af sted 19. Februar 2004. CAIB-rapporten henviser til omstændigheder der mindede omChallenger (rumfærge) ulykken, hvor ledelsen tilsidesatte sikkerhed til fordel for planlægningen.

De billeder der var taget ved Columbia's opsendelse den16. januar 2003 blev efterset af eksperter kort efter opsendelsen. Eksperterne var bekymrede over størrelsen på den genstand der ramte rumfærgen og anmodede om billeder af bedre kvalitet. NASA har mulighed for at fåsatellitfoto fra overvågnings/spionsatellitter. Ingeniørernes anmodning om at få billeder af bedre kvalitet blev afvist, en af begrundelserne var at det ville tage for lang tid, rumfærgen skulle vendes for få taget foto fra den rigtige position.

Besætningen på rumfærgen og kontrolcenteret på jorden var uvidende om at der var et problem. Under indflyvningen kunne man i kontrolcenteret se indikationer på fejl, kort derefter var der ingen kommunikation med rumfærgen. Kontrolcenteret blev klar over at Columbia var forlist da TV-stationenCNN sendte TV transmissioner med nedfaldne vragdele. Heri ligger havarikommissionen den største kritik at NASA var fuldstændig uvidende om at der var et problem, ledelsen havde ignoreret ingeniørernes mistanker og nægtet at undersøge problemet.

Med viden om skadens omfang kunne man have foretaget visse forholdsregler inden indflyvning. Rumfærgens indflyvningsområde var her over flere stater i bebyggede områder,- en 90ton ukontrolleret rumfærge med en fart af 19gange lydens hastighed. Muligheden for at efterlade rumfærgen i rummet og forsøge at bjærge astronauterne var en mulighed, en anden mulighed var at astronauterne kunne forsøge at reparere skaden.

Som følge af kritikken og anbefalingerne i rapporten blev det meste af NASA's ledelse udskiftet og der gik et par år førrumfærge-programmet kunne fortsætte.

NASA har udgivet en rapport om ulykken december 2008[5].

På baggrund af rapporten er der lavet anbefalinger til procedurer og udstyr der skal sikre astronauternes overlevelse i kritiske situationer. Visse af anbefalingerne er allerede sat i værk på de resterende rumfærgemissioner og andre skal implementeres på NASAs fremtidige fartøjOrion til bemandederummissioner.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. CAIB Chapter 2Arkiveret 4. april 2007 hosWayback Machine(engelsk)
  2. CAIB Chapter 3Arkiveret 7. august 2008 hosWayback Machine(engelsk)
  3. CAIB Chapter 6Arkiveret 16. maj 2011 hosWayback Machine(engelsk)
  4. CAIBArkiveret 1. november 2007 hosWayback Machine(engelsk)
  5. Columbia Crew Survival Investigation Report 2008(engelsk)
Columbia OV−102 (Space Transportation System) missioner 1981 – 2003
Rumfærgen Columbia
Hovedartikler
Rumfærger
Opsendelsessteder
Landingssteder
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=STS-107&oldid=11002026"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp