Système international d'unités ellerSI-systemet (i daglig taledet metriske system ellermetersystemet) er et internationaltenhedssystem (navnet kommer fra franskSystème International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem). SI-systemet bruges i det meste af verden på nærUSA,Liberia ogMyanmar.[1] Det er en udvidelse af det tidligeremeter-kilogram-sekund-system (MKS) med ekstra grundlæggende enheder.
Si-systemet blev opdateret d. 20 maj 2019 hvor der kom nye mere præcise definitioner til enhederne, som var bundet op til præcise konstanter. Disse konstanter er blandt andetAvogadros konstant,Plancks konstant,Boltzmanns konstant ogElementarladning. Disse nye konstanter var valgt, da de som kilde var mere præcis end de tidligere definitioner som var beskrevet ved sammenhæng der passede let ind som definition, men som stadig kunne variere.
Stofmængden af præcist 6,02214076⋅1023 elementære enheder. Elementære enheder kan ud fra kontekst enten væreatomer,molekyler,ioner,elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af partikler. 6,02214076⋅1023 erAvogadros konstantNA.
Lysstyrken i en bestemt retning fra en kilde, der udsendermonokromatisk stråling med enfrekvens på 5,4⋅1014hertz og har en strålingsstyrke på1/683 watt persteradian.
Danmark har vedtaget SI-systemet vedLov om mål og vægt nr. 246 af 12. maj 1976 ogHandelsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 21. maj 1977, hvilket indebærer at SI-systemets størrelser og enheder skal anvendes i myndighedspublikationer, standarder, normer, undervisningsmateriale, varedeklarationer m.v.
Der er mange enheder, der ikke defineres som SI-enheder. De bruges dog både i den videnskabelige, tekniske og kommercielle verden. Mange af disse enheder kan spores langt tilbage i tiden. Vi måler fx tiden i dage, timer og minutter. Mange forskellige samfund har gennem årene brugt soldagen til at definere tiden.
Eksempler på enheder som er tilladt at bruge sammen med SI-enhederne[3]:
Enhederne i SI-systemet er bestemt af en række internationale konferencer organiseret afBureau International des Poids et Mesures (Det internationale kontor for vægt og mål). Den første SI-enhed blev indført i1960, og den seneste tilføjelse er fra1971.
Men SI eller metersystemet har rødder tilbage til omkring1640. Det blev lavet affranske videnskabfolk, og blev udbredt i forbindelse med denfranske revolution i1789. Systemet forsøgte at definere sine enheder på en ikke-vilkårlig måde, hvilket passede godt ind i revolutionens idé om "ren fornuft".
Enmeter skulle være en timilliontedel af afstanden fraNordpolen tilækvator langsmeridianen gennemParis. Senere blev der fremstillet enplatinstang med indgraverede mærker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter. Stangen blev opbevaret i Paris og skulle afhjælpe i tvivlsspørgsmål ved handel. På grund af en beregningsfejl, blev prototypen i platin 0,2 mm for kort i forhold til den første definition. Som teknikken udviklede sig blev definitionen (men ikke længden) ændret to gange: Først til et multiplum af en bestemt strålingsbølgelængde, og sidst til den afstand lys tilbagelægger i vakuum i 1/299.792.458 sekunder. Denne definition er den nyeste og den gældende.
Computergenereret model afprototypen på enheden kilogram. Den virkelige prototype har eksisteret siden 1889. Den opbevares under meget beskyttede forhold, så dens vægt ændrer sig mindst muligt.
Enheden for masse erkilogram, som var defineret som massen af en kubus med sidelængde en tiendedel meter fyldt med vand med størst mulig massefylde (hvilket er ved +4°C). Rumfanget af kuben kaldes også enliter. Der blev senere fremstillet et metallod af platin-iridium med en masse på et kilogram, og det har siden da været brugt til definitionen.
Temperaturenheden blevCelsiusgrader, hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is, vand og 100 grader temperaturen af kogende vand. Da man senere fandt ud af, at der findes enabsolut minimumstemperatur, blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen, hvorvedkelvin-skalaen blev skabt. I celsius-skalaen, kaldes det absolutte nulpunkt minus 273,15 grader. Derfor skelner man mellem temperaturen T og temperaturen t, hvor førstnævnte altid angiver en temperatur (oftest i kelvin, men kan være andre temperaturskalaer) og sidstnævnte kan betegne tid eller en afledt temperaturenhed (således aldrig kelvin, men f.eks. celsius).
Tidsenheden ersekund som oprindeligt er fastsat så der er 86.400 sekunder på et døgn. Definitionen er raffineret adskillige gange i takt med videnskabens og målemetodernes udvikling. Der er 60 sekunder pr. minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn.
SI-præfikser er et eller flere morfemer, som kan sættes foran en enhed for at tilføje potenser til den.Potens betyder, at et tal skal ganges med sig selv et bestemt antal gange. Alle SI-præfikser er et ti opløftet med heltal.
De nye definitioner blev vedtaget for at forbedre SI-systemet uden at ændre værdien af nogen enheder og fortsætte med de eksisterende størrelser.
Den tidligere store ændring i SI-systemet blev vedtaget i 1960, da det internationale system af enheder (SI-systemet) formelt blev offentliggjort. På dette tidspunkt blev længde omdefineret; definitionen blev ændret fra prototypemåleren til et bestemt antal bølgelængder af en spektral linje af enkrypton-86-stråling.
På dette tidspunkt var SI konstrueret af omkring syv basisenheder, som blev brugt til at konstruere de andre enheder. Redefinitionen i 2019 ændrede SI-systemet til syv definerendekonstanter. Et forslag til ændringer:
Ud over lysets hastighed, blev fire konstanter - Plancks konstant, Elementarladning, Boltzmanns konstant og Avogadros konstant - omdefineret til at have præcise værdier.
Den internationale kilograms-prototype blev fjernet.
De nuværende definitioner af kilogram, ampere, kelvin og mol skulle ændres.
De nye definitioner blev vedtaget af EU d. 26. november 2018, og trådte i kraft d. 20. maj 2019.
SI-enhederne er en global vedtagelse som gør det lettere internationalt, når nye målinger skal vedtages af de forskellige lande.[bør uddybes]
SI indgår i verdenshandelsorganisationenWTO's aftale om tekniske handelshindringer. Dog er dette initiativ ikke noget som skal vedtages ved lov i de forskellige medlemslande, men det er derimod frit, om man vil indgå i WTO's aftale om den globale måle-enhed. Kun meget få lande bruger ikke Si-enhederne, men det eneste land af betydning er USA, hvor 18 forbundsstater i 1999 valgte ikke at bruge SI-enhederne.
Si-enhederne var altså en måde, man ville prøve at reducere de hindringer, der var for den internationale handel, idet man ikke havde fælles enheder for de forskellige lande.
Både Danmark og EU har været medlem af "WTO" siden oprettelsen i 1995, og Danmark bakker stadig op om organisationen. "WTO" er derudover også en hjælp udviklingslandene, i det at SI-enhederne har medført et bedre grundlag for udviklingslandene i forhold til handel på global plan.[kilde mangler]
123416. nov 2022, ing.dk: Værd at Vide: Sig goddag til ronna og quetta og farvel til skudsekunder Citat: "...Tiden er kommet til at definere nye navne for 10^27 og 10^30 og tage et afgørende skridt i retning af at bandlyse skudsekunder de næste 100 år...De foreslåede navne er hhv. ronna/ronto og quetta/quecto. Disse er hhv. inspireret af novem (latin for ni) og decem (latin for ti). Navnene er valgt, så deres forkortelser R/r og Q/q ikke allerede er taget i brug for SI-enheder eller andre ofte brugte enheder eller symboler...",backup
123418 November 2022, newscientist.com: Citat: "...New prefixes in the International System of Units have been confirmed, ushering in ronto and quecto for tiny numbers and ronna and quetta for very large numbers, like the amount of data on internet servers...",backup
Convertworld – konverter mellem forskellige enheder.
