Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Saxo.com

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fraSAXO.com)
Saxo.com
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmesideRediger på Wikidata
CVR-nummer29197849Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/29197849Rediger på Wikidata

Saxo.com A/S er en dansk internetboghandel, der siden 2018 har været ejet afJP/Politikens Hus.

I2023 var omsætningen på 391,6 mio. kr.,[1] og virksomheden beskæftigede omkring 65 medarbejdere.[2] I 2018 købteJP/Politikens Hus[2], der siden 2009 havde været medejere af virksomheden, den fulde ejerandel af virksomheden.

Saxo.com stod i 2023 for 4,4 mio. læseoplevelser, når man sammenlægger fysisk salg med salg og streaming af e-bøger og lydbøger.[1] I 2021 havde Saxo mere end 10 mio. titler i sortimentet.[3]

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Ægteparret Per og Inge Olesen overtog boghandlerforretningen påØsterbrogade i 1961. I løbet af årene udvidede de forretningen, og flyttede den senere ind i større lokaler på Østerbrogade 200, hvor boghandleren stadig ligger. I 1998, hvorinternettet var i sin spæde opstart, overtog sønnen, Jørgen Balle Olesen, forretningen med ideen om at sælge bøger via internettet fra boghandlens kælder.

Saxo.com blev grundlagt i1999 af forlageneGyldendal ogMunksgaard og har sit navn efterSaxo Grammaticus. Oprindeligt kunne man bestille bøger på siden og afhente dem i sin lokale boghandel, men allerede året efter blev det en "rigtig"netbutik. I 2000 købteSøndagsavisen siden, der allerede året efter blev afhændet til det britiske firma stop4U.com, som tidligere også havde overtaget det danske myboox.com.

I2002 købte danskejede Venture 2000 stop4U.com tilbage på danske hænder og lod det genopstå under navnet SAXO.com. Ligesom ingen af de tidligere ejere kunne Venture 2000 få ordentlig økonomi i netforretningen og solgte i sommeren2005 SAXO.com til e-boghandel.dk, der var ejet af OlesenBøger og papir ApS påØsterbrogade i København (i dag BOGhandleren).

I 2006 blev SAXO.com adskilt fra den fysiske butik, og i 2009 købteJP/Politikens Hus 15 procent af aktierne. I 2018 overtog JP/Politikens Hus hele Saxo.com.[2] Handlen blev godkendt af Konkurrencestyrelsen 1. april 2019.[4]

Fra 2015-2017 blev prisen Årets Innovation vedBlixenprisen uddelt som Saxos Innovationspris.[5]

Saxo Publish

[redigér |rediger kildetekst]

Saxo Publish er en selvudgiverplatform, hvor alle kan skrive bøger eller uploade færdige tekster, der kan blive solgt på Saxo.com. Forfatteren beholder alle rettigheder til sit værk.

Saxo Premium

[redigér |rediger kildetekst]

I slutningen af 2017 lancerede Saxo.com medlemskabet Saxo Premium, der giver adgang til at streame litteratur i form afe- oglydbøger og streamingtjenester for film og musik via enapp. Desuden giver medlemskabet adgang til rabat på bøger, som det også kendes frabogklubber.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^ab"Regnskabsmeddelelse: 2023 bød på omsætnings- og resultatfremgang for Saxo".Via Ritzau. Hentet 12. juni 2024.
  2. ^[1]Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervslivArkiveret 29. december 2018 hosWayback MachineErhvervsstyrelsen
  3. ^"Mere end 23 millioner læseoplevelser senere: Danmarks første og største onlineboghandel fylder 20 år".Via Ritzau. Hentet 11. juni 2024.
  4. ^JP/Politikens Hus overtager Saxo.com, Danske Medier, 26. november 2018, hentet 28. december 2018
  5. ^Blixenprisen.Litteraturpriser.dk. Hentet 21/4-2021

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]


Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Saxo.com&oldid=11891198"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp