| Søl | |
|---|---|
 Palmaria palmata fraGilfach yr Halen iWales. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Rhodophyta (Rødalger) |
| Klasse | Florideophyceae |
| Orden | Palmariales |
| Familie | Palmariaceae |
| Slægt | Palmaria |
| Art | P. palmata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Palmaria palmata (L.)F.Weber &D.Mohr | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Søl (Palmaria palmata) er en spiseligrødalge, der vokser itidevandszonen påAtlanterhavets ogStillehavets nordlige kyster, i danske farvande dog også på dybere vand.
Søl består af pergamentagtige blade, der kan blive op til 50 cm lange og 8 cm brede. Bladene varierer i farve fra en dyb rosenrød til en rødlig lilla.
Søl er spiselig og er, sammenlignet med andre grøntsager, en god kilde til mineraler, vitaminer og proteiner. Planten kan ved lavvande høstes med hånden i månederne fra juni til september. Søl bruges i visse lande til dyrefoder, men den er også egnet til menneskeføde. Søl nævnes allerede i gamle islandske kilder (fxEgils saga) som føde, men kendes også fra vikingetidensIrland og mange andre steder. Den spises stadig på de britiske øer, hvor den går under navnet "dulse".
Tilberedt på den rigtige måde smager en bestemt søl-underart afbacon.[1]
Søl kan indeholde giftstoffet kainsyre. Indholdet afkainsyre varierer dog meget, så Fødevarestyrelsen anbefaler at gravide, ammende og spædbørn, helt undgår at spise søl. Almindelige mennesker kan, ifølge anbefalingen, godt spise søl i mindre mængder, bare ikke som tangchips eller tørrede snacks.[2]
 | Spire Dennebotanikartikel er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |