For alternative betydninger, seSæby (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Sæby)| Sæby Sæbynit | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Ved Klostertorvet i Sæby | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Danmark | ||||
| Region | Region Nordjylland | ||||
| Kommune | Frederikshavn Kommune | ||||
| Borgmester | Birgit S. Hansen,A (fra 2014) | ||||
| Grundlagt | ca. 1000-tallet | ||||
| Postnr. | 9300 Sæby | ||||
| Demografi | |||||
| Sæby by | 8.845[1](2024) | ||||
| Kommunen | 58.376[1](2024) | ||||
| - Areal | 648,6 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.frederikshavn.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Sæby Sæbys beliggenhed57°19′52″N10°30′59″Ø / 57.33111°N 10.51639°Ø /57.33111; 10.51639 | |||||
Sæby er en havneby i det østligeVendsyssel med 8.845 indbyggere (2024)[1], beliggende iFrederikshavn Kommune underRegion Nordjylland. Byen ligger vedSæby Å's udløb iKattegat, ca. 12 kilometer syd forFrederikshavn og 50 km nordøst forAalborg. Den fikkøbstadsrettigheder i år1524.
Sæby er i dag oplandsby for en stor del af det sydøstlige Vendsyssel og er en vigtig turistby, der tiltrækker feriegæster på grund af sine badestrande og det gamle købstadsmiljø. Om sommeren besøges byen af mange lystsejlere, der ved indsejlingen til havnen kan opleve byens moderne vartegnFruen fra Havet, en 6,25 m højgalionsfigur af kunstnerenMarit Benthe Norheim, opstillet i2001. Byens ældste vartegn erSæby kirke,Skt. Mariæ Kirke der oprindeligt er etkarmeliterkloster med hvælvinger med omfattende kalkmalerier. De ældste dele af kirkebygningen stammer fra første halvdel af1100-tallet, mens de øvrige dele inkl. tårnet stammer fra14- og1500-tallet. Nær ved kirken ligger Sæbys gamle torve- og markedsplads,Klostertorvet (opr.Gammeltorv), medDet gamle Rådhus fra1810.
Generelt er Sæbys bykerne præget af smukke gamle huse og gader. Ældste hovedgade erAlgade, der strækker sig fraKlostertorvet tilSøndergade. I nr. 3 liggerClasens Hotel, der er enbindingsværksbygning opført i 1750, som i 1800-tallet fik sin nyklassicistiske facade i gult og hvidt. Hotellet er blevet gæstet af kendte forfattere somHerman Bang ogGustav Wied i sidste del af1800-tallet, indtil det i1920 blev nedlagt som hotel og lavet om tilDe Gamles Hjem. I nr. 7 findesDen gamle Dommergaard, opført som købmandsgård i1848. Det moderne gennembruds forfatterAdda Ravnkilde (f. 1862 – d. 1883) boede hos sine forældre i dommergården fra1881-83, hvor der er sat en mindetavle op for hende. Byens næstældste rådhus (og nu også forhenværende politistation) stammer fra1848 og er opført isenklassicistisk stil. Rådhuset ligger i nr. 14 og rummer i dag Sæby Turistbureau. I forlængelse afAlgade liggerStrandgade, der passerer Sæby Kirke ned modHavnevej. Bygningen i nr. 2 erDet gamle Hospital opført i1675 med et forhus fra1565. Stedet fungerede som fattiggård.
Sæby ligger ved motorvejE45 og har haft en række større virksomheder tilknyttet, bl.a.Skiold's hovedkvarter (flytter i 2024 produktionen til Polen[2],Danish Crown (lukket med 800 ansatte juni 2023)[3]ogSæby Fiske-Industri. Byen er et attraktivt sted for lystfiskere, der kan fiske i Sæby Å og fra Sdr. mole. I dag er den tidligere fiskerihavn omdannet til en hyggelig marina med fritidsfiskerbåde og sejlskibe side om side, fiskerestauranter og butikker.Afstande til andre byer:
Sæby, der i ældre dokumenter snart kaldes "Sæbye" og "Seebye", snart "Maristed" efter det derværende kloster, var i middelalderen først en landsby og et fiskerleje, som stod underBørglum Bispesæde. I den senere middelalder lader den til at have fået større betydning, netop måske ved bispernes protektion, og haft rang som købstad; i alt fald nævnes 1465 en Oluf Jenssøn som borgmester i Sæby. Dens ældste købstadsprivilegier er daterede10. august1524, daFrederik I gav den tilsvarende rettigheder somViborg[4]; de er senere blevne bekræftede, blandt andet 24. april 1562, 1597 og 1648.[5]År1525 gav biskopStygge Krumpen en byret, til dels med benyttelse af Viborg byret[6]. Endnu 1528 stadfæstede Frederik I alle de privilegier og friheder, som var givne Børglum bispestol på "Maristedt, som tilforn kaldtes Seby."[5]
Byen fik dog aldrig større betydning, og den stod vel på sit højdepunkt, da den i 2. halvdel af det 15. århundrede fik et kloster.Mariested Kloster ellerVor Frue Kloster husede munke afKarmeliterordenen og angives almindeligt at være stiftet 1469; men utvivlsomt er det noget ældre (muligvis fra før 1462). Klosteret er flere gange blevet betænkt med gaver: i 1484 fik det således en eng vedBredkjær, i 1493 to gårde iHugdrup og Sæby, mod at prioren skulle afholde to ugentlige messer, for Sankt Peders Alter, og samme år en gård iSkiftved og en saltkedel vedUndersted Strand mod afholdelsen af en messe i Sankt Anne Kapel, men i øvrigt kendes der kun lidt til dets historie. I1536 udstedte prioren et brev, hvorved han oplod kloster, klosterboliger,teglgårds-lade ogovn til byens behov, fordi munkene "ikke kunde faa det, de kunde hjælpe sig med til Klæder eller Føde." Klosteret synes dog at have bestået endnu i en del af det følgende år.[5] Af klosteret, der sikkert har udgjort et firfløjet bygningskompleks, står nu kun kirken, den sydlige fløj; de andre fløje var allerede forsvundne på Resens tid; i1683 lod borgmester Christen Rhuus en stor del af klosterets grundsten opbryde og anvende tilSæby havn. Der skal have været hvælvede gange, som fra klosteret førte ind til kirken; ved gravning på kirkegården er man stødt på en sådan[7].
Den smule betydning, byen havde i den nyere tid, beroede vel væsentligst på dens rige fiskeri, og dens største bekymring var vel dengang som nu dens havn, der har været udsat for tilsanding og ødelæggelser ved storm. I 1559 og 1562 tilstod kongen byen tømmer til udbedring af havnen (det sidste år siges, at den havde lidt stor skade).[8] Den 9. januar 1570 udstedtes den første havnevedtægt[9].
Sæby har haft enlatinskole, som blev oprettet omkring år 1550 på tilskyndelse af biskop Oluf Chrysostomus og ophævedes1739; den skolebygning, som blev bygget 1645 af borgmester Hans Nielsen, lå ved kirkegården.[8]
Sæby var i stor armod efter Svenskekrigen 1660, og mange beboere havde forladt den[10].Byen blev på det tidspunkt styret af enmagistrat bestående af en borgmester og fire rådmænd.[11]År 1672 havde byen 670 indbyggere[8], i 1769 havde byen 483 indbyggere.[8]I1682 ændredes byens styre fra magistrat til udenlukkende at bestå af enbyfoged.[11]
I 1769 siges der om byen iDanske Atlas V s. 243, at der er god lejlighed til skibsfart, "naar alene Havnen, som af Sand er tilstoppet og Bolværket næsten øde, blev igen sat i god Stand".[8] I en storm1792 udfyldtes helt indløbet af sand. Har havet givet byen dens vigtigste næring, har det også ofte været den en arg fjende: ældre fund af pæleanlæg,brønde osv. ude i stranden vidner om, at havet har bortskyllet de østlige dele af byen, og kirken, som nu ligger nær ved kysten, har antageligt tidligere ligget omtrent midt i byen. Også åens oversvømmelser har anrettet ødelæggelser.[8]
I løbet af det 19. århundrede var der igen fremgang at spore.Industrialiseringen kom til byen, og i1879 påbegyndtes en udbedring af havnen. I1899 åbnedeSæby Station, da jernbanestrækningenSæbybanen fraNørresundby via Sæby til Frederikshavn blev etableret.[5] På dette tidspunkt var byen et særdeles populært ferie- og badested, ikke mindst for en række danske kulturpersonligheder.
Sæby havde omkring 1900 årlig 3 markeder: 1 i marts med heste og kvæg og 1 i september og 1 i oktober med kvæg og får. Torvedag var hver lørdag.[12]
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 1 jernstøberi, 1 klædefabrik og 1 kalkbrænderi .[13] Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 1 jernstøberi, 1 garveri, 1 gødningsfabrik og 1 kalkbrænderi.[14] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 jernstøberi og maskinfabrik (36 arbejdere), 1 uldspinderi og farveri, 2 savværker (hvoraf det ene, der blev drevet med vandkraft, var et aktieselskab, oprettet 1899), 1 garveri, 1 kalkbrænderi og 1 maskinsnedkeri.[12]
"Sæby Avis" (eller "Dronninglund Herreds Avis") og "Sæby Folkeblad" blev udgivet i Frederikshavn.[12]
Sæbys befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 895 i 1850, 966 i 1855, 1.167 i 1860, 1.344 i 1870, 1.506 i 1880, 1.804 i 1890, 2.122 i 1901, 1.943 i 1906 og 2.092 i 1911.[15]
Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 176 levede af immateriel virksomhed, 501 af industri, 286 af handel, 412 af fiskeri, 116 af jordbrug, 7 af gartneri, 248 af forskellig daglejervirksomhed, 46 af deres midler, 6 nød almisse, og 6 var i fængsel.[16] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.943, heraf ernærede 175 sig ved immateriel virksomhed, 116 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 255 ved fiskeri, 777 ved håndværk og industri, 365 ved handel med mere, 106 ved samfærdsel, 77 var aftægtsfolk, 49 levede af offentlig understøttelse og 23 af anden eller uangiven virksomhed.[17] Fiskeriet spillede en meget stor betydning; det var isærrødspætter og andre flyndersorter samttorsk ogkuller, der blev fisket; i finansåret 1897—98 fangedes der over 20.900 snese rødspætter og omtrent 343.400 pund torsk og kuller, og udbyttet havde en værdi af 37.855 kr.; der var foruden en delkuttere 12 åbne fiskerbåde. Den største del af fangsten blev eksporteret til udlandet over Frederikshavn.[16]
Gennem mellemkrigstiden var Sæbys indbyggertal voksende: i 1916 2.138, i 1921 2.276[18], i 1925 2.325[19], i 1930 2.525[20], i 1935 2.747[21], i 1940 2.770 indbyggere.[22] Desuden skete en mindre forstadsudvikling iVolstrup Sogn.
| År | 1916 | 1921 | 1925 | 1930 | 1935 | 1940 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Sæby købstad | 2.138 | 2.276 | 2.325 | 2.525 | 2.747 | 2.770 |
| Agerledet i Volstrup Sogn | - | - | 86 | 100 | 88 | 106 |
| Sæby med forstæder | 2.138 | 2.276 | 2.411 | 2.625 | 2.835 | 2.876 |
Ved folketællingen i 1930 havde Sæby 2.525 indbyggere, heraf ernærede 179 sig ved immateriel virksomhed, 952 ved håndværk og industri, 346 ved handel mm, 168 ved samfærdsel, 340 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 232 ved husgerning, 259 var ude af erhverv og 49 havde ikke oplyst indkomstkilde.[23]
| Næringsveje[24] | Landbrug m.v. | Håndværk, industri | Handel og omsætning | Transport | Immateriel virksomhed | Hus- gerning | Ude af erhverv | Uangivet | I alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sæby købstad | 340 | 952 | 346 | 168 | 179 | 232 | 259 | 49 | 2.525 |
| Agerledet | 21 | 40 | 18 | 2 | 2 | 11 | 6 | 0 | 100 |
| Sæby med forstæder | 361 | 992 | 364 | 170 | 181 | 243 | 265 | 49 | 2.625 |
Efter2. verdenskrig fortsatte Sæby sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 3.153 indbyggere i købstaden, i 1950 3.464 indbyggere, i 1955 3.521 indbyggere, i 1960 3.669 indbyggere[25] og i 1965 4.189 indbyggere.[26] Samtidig skete der en yderligere vækst i forstadsbebyggelserne i Volstrup Kommune.
| År | 1945 | 1950 | 1955 | 1960 | 1965 |
|---|---|---|---|---|---|
| Sæby købstad | 3.153 | 3.464 | 3.521 | 3.669 | 4.189 |
| Agerledet i Volstrup Sogn | 61 | 68 | 81 | 103 | 88 |
| Toftlund i Volstrup Sogn | 47 | 91 | 113 | 207 | 393 |
| Sæby Nordstrand i Volstrup Sogn | - | - | - | 64 | 69 |
| Ålborg Landevej i Volstrup Sogn | . | - | - | 181 | 328 |
| Sæby med forstæder | 3.261 | 3.623 | 3.715 | 4.224 | 5.067 |
Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede enbyudviklingsplan for Sæby-egnen omfattende både købstaden og forstadskommunen.[27]
Sæbybanen blev endeligt nedlagt i1968.
I1970 blev Sæby købstad slået sammen med flere sognekommuner (Albæk,Hørby,Skæve,Torslev og Volstrup kommuner samtUndersted-Karup Kommune (med undtagelse af den del afUndersted Sogn, der blev en del af den nyeFrederikshavn kommune) i en ny storkommune,Sæby Kommune.
I2007 forsvandtSæby Kommune som administrativ enhed og blev lagt sammen med Skagen og Frederikshavn kommuner til den nuværende Frederikshavn Kommune.
IAlgade (nr. 1-3) findesSæby Museum indrettet i en bindingsværksgård fra1600-tallet,Konsul Ørums Gård. Museet er et egnsmuseum bl.a. med en købmandshandel, et gammelt pensionatværelse og en skolestue fra1920.
Nær Sæby ligger herregårdenSæbygaard, der indeholder et herregårdsmuseum med interiører fra17- og1800-tallet med sølv, porcelæn,damask og adelsportrætter. Den trefløjederenæssancebygning er omgivet af volde og voldgrave.
HvorFrederikshavnvej krydserSæby Å, liggerSæby Vandmølle (de). Møllen blev opført som kongelig ejendom i1640 og var i brug som kornmølle frem til1920'erne. Møllehuset stammer fra1710 og kan kun beses udefra.
Nellemanns Have er en have på ca. 6 hektar i Sæby, anlagt i 1925 af landinspektør Nic. Nellemann (født 1892 på Fyn, død 1976). Haven har Nordeuropas største samling af paradisæbletræer.
PåSolsbækvej (nr. 39) liggerSæby Miniby, der er et udendørsanlæg med en genskabelse af Sæbys gamle huse i størrelsesforholdet 1:10. Det er muligt at opleve arbejdet med husene på anlæggets værksted. Det drives af frivillig arbejdskraft.
Ca. 15 kilometer sydvest for Sæby liggerVoergaard Slot med sine karakteristiske ottekantede tårne. Slottet er en rødmuretrenæssancebygning, hvis centrale dele er opført fra1586 til1591 omkranset af Danmarks bredeste voldgrav.
På Kyststrækningen fra Sæby mod syd tilVoerså er der særligt gode muligheder for at finderav ved østenvind. Frants Kristensen, der er ravsliber i 3. generation har etableret et ravmuseum i Sæbys historiske bydel, og han arrangerer"ravfinde-ture" langs stranden.
