Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Sæby

Koordinater:57°19′52″N10°30′59″Ø / 57.33111°N 10.51639°Ø /57.33111; 10.51639
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, seSæby (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Sæby)
Sæby
Sæbynit
KøbstadsvåbenHerredsvåben
Ved Klostertorvet i Sæby
Ved Klostertorvet i Sæby
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneFrederikshavn Kommune
BorgmesterBirgit S. Hansen,A (fra 2014)Rediger på Wikidata
Grundlagtca. 1000-tallet
Postnr.9300 Sæby
Demografi
Sæby by8.845[1](2024)
Kommunen58.376[1](2024)
 - Areal648,6 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.frederikshavn.dk
Oversigtskort

Sæby er en havneby i det østligeVendsyssel med 8.845 indbyggere (2024)[1], beliggende iFrederikshavn Kommune underRegion Nordjylland. Byen ligger vedSæby Å's udløb iKattegat, ca. 12 kilometer syd forFrederikshavn og 50 km nordøst forAalborg. Den fikkøbstadsrettigheder i år1524.

Sæby er i dag oplandsby for en stor del af det sydøstlige Vendsyssel og er en vigtig turistby, der tiltrækker feriegæster på grund af sine badestrande og det gamle købstadsmiljø. Om sommeren besøges byen af mange lystsejlere, der ved indsejlingen til havnen kan opleve byens moderne vartegnFruen fra Havet, en 6,25 m højgalionsfigur af kunstnerenMarit Benthe Norheim, opstillet i2001. Byens ældste vartegn erSæby kirke,Skt. Mariæ Kirke der oprindeligt er etkarmeliterkloster med hvælvinger med omfattende kalkmalerier. De ældste dele af kirkebygningen stammer fra første halvdel af1100-tallet, mens de øvrige dele inkl. tårnet stammer fra14- og1500-tallet. Nær ved kirken ligger Sæbys gamle torve- og markedsplads,Klostertorvet (opr.Gammeltorv), medDet gamle Rådhus fra1810.

Gadeparti fra Sæby

Generelt er Sæbys bykerne præget af smukke gamle huse og gader. Ældste hovedgade erAlgade, der strækker sig fraKlostertorvet tilSøndergade. I nr. 3 liggerClasens Hotel, der er enbindingsværksbygning opført i 1750, som i 1800-tallet fik sin nyklassicistiske facade i gult og hvidt. Hotellet er blevet gæstet af kendte forfattere somHerman Bang ogGustav Wied i sidste del af1800-tallet, indtil det i1920 blev nedlagt som hotel og lavet om tilDe Gamles Hjem. I nr. 7 findesDen gamle Dommergaard, opført som købmandsgård i1848. Det moderne gennembruds forfatterAdda Ravnkilde (f. 1862 – d. 1883) boede hos sine forældre i dommergården fra1881-83, hvor der er sat en mindetavle op for hende. Byens næstældste rådhus (og nu også forhenværende politistation) stammer fra1848 og er opført isenklassicistisk stil. Rådhuset ligger i nr. 14 og rummer i dag Sæby Turistbureau. I forlængelse afAlgade liggerStrandgade, der passerer Sæby Kirke ned modHavnevej. Bygningen i nr. 2 erDet gamle Hospital opført i1675 med et forhus fra1565. Stedet fungerede som fattiggård.

Sæby ligger ved motorvejE45 og har haft en række større virksomheder tilknyttet, bl.a.Skiold's hovedkvarter (flytter i 2024 produktionen til Polen[2],Danish Crown (lukket med 800 ansatte juni 2023)[3]ogSæby Fiske-Industri. Byen er et attraktivt sted for lystfiskere, der kan fiske i Sæby Å og fra Sdr. mole. I dag er den tidligere fiskerihavn omdannet til en hyggelig marina med fritidsfiskerbåde og sejlskibe side om side, fiskerestauranter og butikker.Afstande til andre byer:

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Middelalderen

[redigér |rediger kildetekst]

Sæby, der i ældre dokumenter snart kaldes "Sæbye" og "Seebye", snart "Maristed" efter det derværende kloster, var i middelalderen først en landsby og et fiskerleje, som stod underBørglum Bispesæde. I den senere middelalder lader den til at have fået større betydning, netop måske ved bispernes protektion, og haft rang som købstad; i alt fald nævnes 1465 en Oluf Jenssøn som borgmester i Sæby. Dens ældste købstadsprivilegier er daterede10. august1524, daFrederik I gav den tilsvarende rettigheder somViborg[4]; de er senere blevne bekræftede, blandt andet 24. april 1562, 1597 og 1648.[5]År1525 gav biskopStygge Krumpen en byret, til dels med benyttelse af Viborg byret[6]. Endnu 1528 stadfæstede Frederik I alle de privilegier og friheder, som var givne Børglum bispestol på "Maristedt, som tilforn kaldtes Seby."[5]

Byen fik dog aldrig større betydning, og den stod vel på sit højdepunkt, da den i 2. halvdel af det 15. århundrede fik et kloster.Mariested Kloster ellerVor Frue Kloster husede munke afKarmeliterordenen og angives almindeligt at være stiftet 1469; men utvivlsomt er det noget ældre (muligvis fra før 1462). Klosteret er flere gange blevet betænkt med gaver: i 1484 fik det således en eng vedBredkjær, i 1493 to gårde iHugdrup og Sæby, mod at prioren skulle afholde to ugentlige messer, for Sankt Peders Alter, og samme år en gård iSkiftved og en saltkedel vedUndersted Strand mod afholdelsen af en messe i Sankt Anne Kapel, men i øvrigt kendes der kun lidt til dets historie. I1536 udstedte prioren et brev, hvorved han oplod kloster, klosterboliger,teglgårds-lade ogovn til byens behov, fordi munkene "ikke kunde faa det, de kunde hjælpe sig med til Klæder eller Føde." Klosteret synes dog at have bestået endnu i en del af det følgende år.[5] Af klosteret, der sikkert har udgjort et firfløjet bygningskompleks, står nu kun kirken, den sydlige fløj; de andre fløje var allerede forsvundne på Resens tid; i1683 lod borgmester Christen Rhuus en stor del af klosterets grundsten opbryde og anvende tilSæby havn. Der skal have været hvælvede gange, som fra klosteret førte ind til kirken; ved gravning på kirkegården er man stødt på en sådan[7].

Renæssancen

[redigér |rediger kildetekst]

Den smule betydning, byen havde i den nyere tid, beroede vel væsentligst på dens rige fiskeri, og dens største bekymring var vel dengang som nu dens havn, der har været udsat for tilsanding og ødelæggelser ved storm. I 1559 og 1562 tilstod kongen byen tømmer til udbedring af havnen (det sidste år siges, at den havde lidt stor skade).[8] Den 9. januar 1570 udstedtes den første havnevedtægt[9].

Sæby har haft enlatinskole, som blev oprettet omkring år 1550 på tilskyndelse af biskop Oluf Chrysostomus og ophævedes1739; den skolebygning, som blev bygget 1645 af borgmester Hans Nielsen, lå ved kirkegården.[8]

Under enevælden

[redigér |rediger kildetekst]

Sæby var i stor armod efter Svenskekrigen 1660, og mange beboere havde forladt den[10].Byen blev på det tidspunkt styret af enmagistrat bestående af en borgmester og fire rådmænd.[11]År 1672 havde byen 670 indbyggere[8], i 1769 havde byen 483 indbyggere.[8]I1682 ændredes byens styre fra magistrat til udenlukkende at bestå af enbyfoged.[11]

I 1769 siges der om byen iDanske Atlas V s. 243, at der er god lejlighed til skibsfart, "naar alene Havnen, som af Sand er tilstoppet og Bolværket næsten øde, blev igen sat i god Stand".[8] I en storm1792 udfyldtes helt indløbet af sand. Har havet givet byen dens vigtigste næring, har det også ofte været den en arg fjende: ældre fund af pæleanlæg,brønde osv. ude i stranden vidner om, at havet har bortskyllet de østlige dele af byen, og kirken, som nu ligger nær ved kysten, har antageligt tidligere ligget omtrent midt i byen. Også åens oversvømmelser har anrettet ødelæggelser.[8]

Sæby i 1915, ved Sæby Å's udløb i Kattegat. Maleri afPeder Mønsted.
Fra Sæby
Fra Sæby
Fra Sæby

Den tidlige industrialisering

[redigér |rediger kildetekst]

I løbet af det 19. århundrede var der igen fremgang at spore.Industrialiseringen kom til byen, og i1879 påbegyndtes en udbedring af havnen. I1899 åbnedeSæby Station, da jernbanestrækningenSæbybanen fraNørresundby via Sæby til Frederikshavn blev etableret.[5] På dette tidspunkt var byen et særdeles populært ferie- og badested, ikke mindst for en række danske kulturpersonligheder.

Sæby havde omkring 1900 årlig 3 markeder: 1 i marts med heste og kvæg og 1 i september og 1 i oktober med kvæg og får. Torvedag var hver lørdag.[12]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 1 jernstøberi, 1 klædefabrik og 1 kalkbrænderi .[13] Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 1 jernstøberi, 1 garveri, 1 gødningsfabrik og 1 kalkbrænderi.[14] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 jernstøberi og maskinfabrik (36 arbejdere), 1 uldspinderi og farveri, 2 savværker (hvoraf det ene, der blev drevet med vandkraft, var et aktieselskab, oprettet 1899), 1 garveri, 1 kalkbrænderi og 1 maskinsnedkeri.[12]

"Sæby Avis" (eller "Dronninglund Herreds Avis") og "Sæby Folkeblad" blev udgivet i Frederikshavn.[12]

Sæbys befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 895 i 1850, 966 i 1855, 1.167 i 1860, 1.344 i 1870, 1.506 i 1880, 1.804 i 1890, 2.122 i 1901, 1.943 i 1906 og 2.092 i 1911.[15]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 176 levede af immateriel virksomhed, 501 af industri, 286 af handel, 412 af fiskeri, 116 af jordbrug, 7 af gartneri, 248 af forskellig daglejervirksomhed, 46 af deres midler, 6 nød almisse, og 6 var i fængsel.[16] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.943, heraf ernærede 175 sig ved immateriel virksomhed, 116 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 255 ved fiskeri, 777 ved håndværk og industri, 365 ved handel med mere, 106 ved samfærdsel, 77 var aftægtsfolk, 49 levede af offentlig understøttelse og 23 af anden eller uangiven virksomhed.[17] Fiskeriet spillede en meget stor betydning; det var isærrødspætter og andre flyndersorter samttorsk ogkuller, der blev fisket; i finansåret 1897—98 fangedes der over 20.900 snese rødspætter og omtrent 343.400 pund torsk og kuller, og udbyttet havde en værdi af 37.855 kr.; der var foruden en delkuttere 12 åbne fiskerbåde. Den største del af fangsten blev eksporteret til udlandet over Frederikshavn.[16]

Mellemkrigstiden

[redigér |rediger kildetekst]

Gennem mellemkrigstiden var Sæbys indbyggertal voksende: i 1916 2.138, i 1921 2.276[18], i 1925 2.325[19], i 1930 2.525[20], i 1935 2.747[21], i 1940 2.770 indbyggere.[22] Desuden skete en mindre forstadsudvikling iVolstrup Sogn.

År191619211925193019351940
Sæby købstad2.1382.2762.3252.5252.7472.770
Agerledet i Volstrup Sogn--8610088106
Sæby med forstæder2.1382.2762.4112.6252.8352.876

Ved folketællingen i 1930 havde Sæby 2.525 indbyggere, heraf ernærede 179 sig ved immateriel virksomhed, 952 ved håndværk og industri, 346 ved handel mm, 168 ved samfærdsel, 340 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 232 ved husgerning, 259 var ude af erhverv og 49 havde ikke oplyst indkomstkilde.[23]

Næringsveje[24]Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
TransportImmateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
UangivetI alt
Sæby købstad340952346168179232259492.525
Agerledet214018221160100
Sæby med forstæder361992364170181243265492.625

Efterkrigstiden

[redigér |rediger kildetekst]

Efter2. verdenskrig fortsatte Sæby sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 3.153 indbyggere i købstaden, i 1950 3.464 indbyggere, i 1955 3.521 indbyggere, i 1960 3.669 indbyggere[25] og i 1965 4.189 indbyggere.[26] Samtidig skete der en yderligere vækst i forstadsbebyggelserne i Volstrup Kommune.

År19451950195519601965
Sæby købstad3.1533.4643.5213.6694.189
Agerledet i Volstrup Sogn61688110388
Toftlund i Volstrup Sogn4791113207393
Sæby Nordstrand i Volstrup Sogn---6469
Ålborg Landevej i Volstrup Sogn.--181328
Sæby med forstæder3.2613.6233.7154.2245.067

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede enbyudviklingsplan for Sæby-egnen omfattende både købstaden og forstadskommunen.[27]

Sæbybanen blev endeligt nedlagt i1968.

Kommunalreformen i 1970

[redigér |rediger kildetekst]

I1970 blev Sæby købstad slået sammen med flere sognekommuner (Albæk,Hørby,Skæve,Torslev og Volstrup kommuner samtUndersted-Karup Kommune (med undtagelse af den del afUndersted Sogn, der blev en del af den nyeFrederikshavn kommune) i en ny storkommune,Sæby Kommune.

Kommunalreformen i 2007

[redigér |rediger kildetekst]

I2007 forsvandtSæby Kommune som administrativ enhed og blev lagt sammen med Skagen og Frederikshavn kommuner til den nuværende Frederikshavn Kommune.

Seværdigheder

[redigér |rediger kildetekst]

IAlgade (nr. 1-3) findesSæby Museum indrettet i en bindingsværksgård fra1600-tallet,Konsul Ørums Gård. Museet er et egnsmuseum bl.a. med en købmandshandel, et gammelt pensionatværelse og en skolestue fra1920.

Nær Sæby ligger herregårdenSæbygaard, der indeholder et herregårdsmuseum med interiører fra17- og1800-tallet med sølv, porcelæn,damask og adelsportrætter. Den trefløjederenæssancebygning er omgivet af volde og voldgrave.

HvorFrederikshavnvej krydserSæby Å, liggerSæby Vandmølle (de). Møllen blev opført som kongelig ejendom i1640 og var i brug som kornmølle frem til1920'erne. Møllehuset stammer fra1710 og kan kun beses udefra.

Nellemanns Have er en have på ca. 6 hektar i Sæby, anlagt i 1925 af landinspektør Nic. Nellemann (født 1892 på Fyn, død 1976). Haven har Nordeuropas største samling af paradisæbletræer.

Solsbækvej (nr. 39) liggerSæby Miniby, der er et udendørsanlæg med en genskabelse af Sæbys gamle huse i størrelsesforholdet 1:10. Det er muligt at opleve arbejdet med husene på anlæggets værksted. Det drives af frivillig arbejdskraft.

Ca. 15 kilometer sydvest for Sæby liggerVoergaard Slot med sine karakteristiske ottekantede tårne. Slottet er en rødmuretrenæssancebygning, hvis centrale dele er opført fra1586 til1591 omkranset af Danmarks bredeste voldgrav.

På Kyststrækningen fra Sæby mod syd tilVoerså er der særligt gode muligheder for at finderav ved østenvind. Frants Kristensen, der er ravsliber i 3. generation har etableret et ravmuseum i Sæbys historiske bydel, og han arrangerer"ravfinde-ture" langs stranden.

Venskabsbyer i 2008

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^abcDanmarks Statistik:Statistikbanken TabelBY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^Skiold flytter produktionen til Polen | SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby
  3. ^https://www.dr.dk/nyheder/seneste/danish-crown-lukker-slagteri-i-saeby-tre-uger-foer-tid
  4. ^Samlinger til jysk Historie X, s. 172
  5. ^abcdTrap (1901), s. 22
  6. ^Samlinger til jysk Historie X, S. 168f
  7. ^C. Neergaard: "Af hvilken Orden var Maristed Kloster?" (i:Kirkehistoriske Samlinger 4. R. I Bd. S. 741 f.
  8. ^abcdefTrap (1901), s. 23
  9. ^Kancelliets Brevbøger 14. februar 1571
  10. ^Samlinger til jysk Historie IX s. 162
  11. ^abJørgen Mührmann-Lund (29. maj 2013),"Revolutionen i Sæby",Kulturstudier,4 (1): 34-57,doi:10.7146/KS.V4I1.8139Wikidata Q115207958
  12. ^abcJ.P. Trap:Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 21
  13. ^J.P. Trap:Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind:I; Kjøbenhavn 1859; s. 18
  14. ^J.P. Trap:Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 17
  15. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  16. ^abTrap (1901), s. 20
  17. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 31
  18. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 67
  19. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  20. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 17
  21. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 170
  22. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121
  23. ^Danmarks Statistik:Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 153
  24. ^Danmarks Statistik:Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 151 (Volstrup) og 153 (Sæby)
  25. ^Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 77
  26. ^Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 129
  27. ^Kaufmann, s.49

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Byer i Frederikshavn Kommune
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sæby&oldid=11911894"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp