Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Rusland

Koordinater:66°25′N94°15′Ø /66.42°N 94.25°Ø /66.42; 94.25
Lovende artikel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, seRusland (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Rusland)
Den Russiske Føderation

Российская Федерация(russisk)
tr.Rossijskaja Federatsija
Ruslands våbenskjold
Våbenskjold
Motto: Intet
Grøn: Rusland i EurasienLysegrøn: Omtvistede områder (Krim, Donetsk, Luhansk, Kherson, Zaporizjzja, og Kurilerne.)
Grøn: Rusland iEurasien
Lysegrøn: Omtvistede områder (Krim,Donetsk,Luhansk,Kherson,Zaporizjzja, ogKurilerne.)
Hovedstad
og største by
Moskva
55°45′N37°37′Ø /55.750°N 37.617°Ø /55.750; 37.617
Officielle sprogRussisk er officielt i hele landet;27 andre sprog er medofficielle i diverse regioner
Etnicitet
(2010[1])
81,0%russere
3,7%tatarer
1,4%ukrainere
1,1%basjkirere
1,0%tjuvasjere
0,8%tjetjenere
11,0% andre / uspecificeret
Demonymrussere
Etnisk russer:
русские,tr.Russkije
Russisk statsborger:
россияне,tr.rossijane
RegeringsformFøderalrepubliketpartistat
Vladimir Putin
Mikhail Misjustin
Valentina Matvijenko
Vjatjeslav Volodin
Lovgivende forsamlingFøderale forsamling
 Overhus
Føderationsrådet
Statsdumaen
Etableret
862
1283
16. januar1547
22. oktober1721
6. november1917
10. december1922
 Russiske Føderation
25. december1991
 Vedtagelse af Ruslands nuværende forfatning
12. december1993
Areal
 Total
17.098.242 km2  (nr. 1) 
 Vand (%)
13[2] (inklusiv sumpe)
Befolkning
 Anslået 2015
143.975.923[3] (eksklusiv Krim)(nr. 9)
 Tæthed
8,4/km2 (nr. 217)
BNP (KKP)Anslået 2015
 Total
3,458 billionUSD[4](nr. 6)
 Pr. indbygger
24.067 USD[5](nr. 53)
BNP (nominelt)Anslået 2015
 Total
1,176 billionUSD[4](nr. 15)
 Pr. indbygger
8.184 USD[5](nr. 74)
Gini (2012)42[6](medium) (nr. 83)
HDI (2023)Stigning 0,832[7](meget høj) (nr. 64)
ValutaRussiske rubler (₽) (RUB)
TidszoneUTC+2 til+12
Datoformatdd.mm.åååå
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
RUS
Luftfartøjs-
registreringskode
RA
Internetdomæne.ru
.su
.рф
Telefonkode+7
ISO 3166-kodeRU,RUS,643

Rusland (russisk:Россия,tr.Rossija fragræsk:Ρωσία,Rōsía) ellerDen Russiske Føderation[8] (russisk:Российская Федерация,tr.Rossijskaja Federatsija; IPA: [rɐsʲijskəjə fʲɪdʲɪratsɨjə]) er et land iEurasien.[9] Med 17.075.200 km² er Rusland arealmæssigt detstørste land i verden, der dækker mere end en ottendedel af Jordens beboede landområde,[10][11][12] og har denniende største befolkning, med over 144 millioner indbyggere i slutningen af marts 2016.[13][15]

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]

Den europæiske vestlige del af landet er meget tættere befolket og urbaniseret end den østlige del; omkring 77% af befolkningen bor i europæisk Rusland. Ruslands hovedstadMoskva er en af de største byer i verden; andre større bycentre erSankt Petersborg,Novosibirsk,Jekaterinburg,Nisjnij Novgorod ogKasan.


Strækkende sig over heleNordasien og meget afØsteuropa spænder Rusland over 11tidszoner og omfatter en bred vifte af landformer. Fra nordvest til sydøst deler Rusland landegrænser medNorge,Finland,Estland,Letland,Litauen ogPolen (begge medKaliningrad oblast),Hviderusland,Ukraine,Georgien,Aserbajdsjan,Kasakhstan,Kina,Mongoliet ogNordkorea. Landet deler havområder medJapan ved detOkhotske Hav og denamerikanske delstatAlaska på tværs afBeringstrædet.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Ruslands historie

Østslaverne opstod som en genkendelig gruppe iEuropa mellem200- og700-tallet.[16] Grundlagt og styret af enværingsk krigerelite og deres efterkommere, opstod den middelalderlige statRus i800-tallet. I 988 konverterede krigereliten tilortodoks kristendom fra detDet Byzantinske Rige.[17] Med konverteringen indledtes en omfattende byzantinsk afsmitning på de slaviske kulturer, der senere blev definerende for den russiske kultur i det næste årtusinde.[17] Rus blev efterfølgende opsplittet i en række mindre slaviske stater; de fleste af de slaviske stater blev løbet over ende afden mongolske invasion og blevvasalstater under den nomadiskeGyldne Horde i1200-tallet.[18]Storfyrstendømmet Moskva genforenede lidt efter lidt de omkringliggende russiske fyrstendømmer, opnåede uafhængighed fra den gyldne horde og kom til at dominereKijevrigets kulturelle og politiske arv. I1700-tallet blev landet stærkt udvidet gennem erobring, annekteringer og udforskning til at bliveDet Russiske Kejserrige, der var dettredjestørste imperium i historien, og strakte sig fraPolen i vest tilAlaska i øst.[19][20]

Efterden russiske revolution blev denRussiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik den største og ledende del afUnionen af socialistiske sovjetrepublikker, verdens første konstitutionelle socialistiske stat.[21] Sovjetunionen spilledeen afgørende rolle i deallieredes sejr i2. verdenskrig,[22][23] og blev ensupermagt og rival tilUSA underden kolde krig. Sovjet-æraen resulterede i nogle af de vigtigste teknologiske fremskridt i1900-tallet, herunder opsendelsen af verdensførste satellit og opsendelsen afdet første menneske i rummet. I slutningen af 1990 havdeSovjetunionen verdens næststørste økonomi, verdens største militær og det største lager afmasseødelæggelsesvåben.[24][25][26]

Det nye Rusland

[redigér |rediger kildetekst]

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 opstod femten uafhængige republikker fra Sovjetunionen: Rusland,Ukraine,Hviderusland,Kasakhstan,Usbekistan,Armenien,Aserbajdsjan,Estland,Georgien,Kirgisistan,Letland,Litauen,Moldova,Tadsjikistan,Turkmenistan;Russiske SFSR rekonstituerede sig somDen Russiske Føderation og anerkendtes som Sovjetunionens efterfølgerstat.[27] Rusland er en semipræsidentielføderal republik.

Rusland har det12. størstenominelle BNP og sjette højeste købekraftsparitet i 2015.[28] Ruslands omfattende mineral- og energiressourcer er de største reserver i verden,[29] hvilket gør det til en af de førende producenter af olie og naturgas globalt.[30][31] Landet er et af defem anerkendteatomvåbenlande og besidder det største lager afmasseødelæggelsesvåben.[32] Rusland er enstormagt såvel som en regional magt og er blevet karakteriseret som en potentielsupermagt. Landet erpermanent medlem afFN's sikkerhedsråd samt medlem afG20,Europarådet,Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC),Shanghai Cooperation Organisation (SCO),Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) ogWorld Trade Organisation (WTO) samt er det ledende medlem afFællesskabet af Uafhængige Stater (SNG),Den kollektive sikkerhedspagt (CSTO) og et af fem medlemmer afDen eurasiske økonomiske union (EAEU) sammen medArmenien,Hviderusland,Kasakhstan ogKirgisistan.

Etymologi

[redigér |rediger kildetekst]

NavnetRusland er afledt afRus,slavisk: Русь,tr.Rus. Rus kommer fra det tidlige middelalderlige Rusfolk,væringske købmænd og krigere,[33][34] der rejste over Østersøen og grundlagdemiddelalderbyenNovgorod, og senereKijevriget, en middelalderlig stat, der fortrinsvis var befolket aføstslavere. LandetRusfolket beboede blev kaldtРусская Земляtr.russkaja zemlja af indbyggerne, som kan oversættes som "russisk land" eller "russernes land". Ruslands nuværende navn,Россияtr.Rossija, stammer fra denbyzantinsk græske betegnelse for Kijevriget,græsk:Ρωσσία,tr.Rossia.[35]

En gammellatinsk version af navnetRus erRuthenia, der hovedsagelig blev anvendt om de vestlige og sydlige regioner afRus, der støder op til detkatolskeVesteuropa. For at skelne den oprindelige stat fra andre stater, der er afledt af den, betegnes den påslaviskКиевская Русьtr.Kijevskaja Rus; på danskKijevriget i moderne historiografi.

På dansk omtales indbyggere i Rusland som "russere".[36] Der er to russiske ord, der almindeligvis oversættes til dansk som "russere",russisk:русские,tr.russkije, der betyder "etniske russere" ogrussisk:россияне,tr.rossijane, der betyder "borgere i Rusland, uanset etnicitet". Oversættelser til andre sprog skelner ofte ikke mellem disse to grupper.

Historie pol

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Ruslands historie
Peter den Store underSlaget ved Poltava

Russisk politik kan groft inddeles i en præ-sovjetisk, sovjetisk og postsovjetisk periode. I den præ-sovjetiske periode var Rusland etenevældigt monarki med enzar i spidsen. Denne periode var præget af en ekspansionistisk tilgang som følge af at Rusland ikke havde (eller har) naturlige grænser.[37] På grund af denne svaghed følte russerne, at den eneste måde, hvorpå de kunne opnå sikkerhed, var gennem ekspansion via et stærkt militær.[37]

Dødsfald under anden verdenskrig

Denne tilgang til omverdenen ændrede sig ikke medbolsjevikkernes magtovertagelse i1917. ISovjetunionens tidlige år var opfattelsen, at den selv var svag og kapitalismen stærk.[38] Det var derfor nødvendigt at konsolidere magten. Det var da også først fra 1945, at Sovjetunionen rigtigt følte sig "konsolideret" med sejren over det fascistiske system i Vest.[38] Herefter begyndteDen Kolde Krig, der blev præget af etvåbenkapløb mellem Sovjetunionen og Vesten. Denne periode varede til engang i 1970'erne, hvor Sovjetunionen og USA underskrev en række aftaler om våbenkontrol. I slutningen af 1980'erne afbrød Sovjetunionen støtten til de østeuropæiske kommunistiske regimer med den konsekvens, at de begyndte at falde fra hinanden.

I 1991 brød Sovjetunionen sammen, da præsidenten Boris Jeltsin, præsident forRSFSR valgte at trække Rusland ud af Sovjetunionen, hvormed Sovjetunionen reelt ophørte med at eksistere. Den efterfølgende periode blev præget af et "oligarkiets diktatur", hvor russiske oligarker fik stor indflydelse på den førte politik.[39] Boris Kagarlitsky taler om ensymbiose mellem på den ene side staten og på den anden oligarkiet.[40] Oligarkerne hjalp blandt andet Boris Jeltsin med at blive genvalgt.[41] Dette syntes at vare ved indtil1999, hvor Vladimir Putin blev valgt til præsident. Han indførte en skrappere kurs overfor oligarkiet.[kilde mangler] Hans præsidentperiode blev således kendt for en række arrestationer og nationaliseringer af virksomheder, som oligarkerne under Boris Jeltsin købte for en slik.[42]. En uge før valget i2000 udtalte Putin, at oligarkiet vil "'ophøre med at eksistere"[43] Dette blev begyndelsen på et massivt angreb på Boris Berezovskij, Vladimir Gusinskij og måske mest berømt,Mikhail Khodorkovskij, der mistede deres virksomheder.[43] I takt med en generel bedring af økonomien som følge af stigende olie- og gaspriser, lykkedes det Putin i denne periode at rette op på økonomien.

Den Russiske Føderation

[redigér |rediger kildetekst]

Den Russiske Føderation opstod i 1991 efter, at Sovjetunionen brød sammen. Boris Jeltsin blev den første folkevalgte præsident. Jeltsins periode var præget af uroligheder og økonomisk forfald. Hans efterfølger Vladimir Putin, der blev valgt i 2001, formår at få kontrol med det store land.

Rusland under Boris Jeltsin

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Boris Jeltsin

Boris Jeltsin blev Ruslands første folkevalgte præsident, der blev genvalgt igen i 1996 med 35,8 % af stemmerne mod hans nærmeste konkurrent,kommunisten Gennadij Sjuganovs 32,5%[44]. Til gengæld blev Det Russiske Kommunistparti Statsdumaens største ved parlamentsvalget i 1995[45]. Først og fremmest var Rusland under Jeltsin kendetegnet af økonomisk og politisk uro. Op gennem 1980erne var Sovjetunionens økonomi gået i stå. Væksten var negativ[46]. Dette havde en negativ på det russiskeBNP, der ifølge officielle data var i frit fald fra 1991 til 1996[47]. Den negative udvikling kan også ses i den positive udvikling i hjemmebrug[48], der voksede uafbrudt fra 1990 til 1998[49]. I et forsøg på at "Vestliggøre" Rusland gennemførte Jeltsin en privatisering af de russiske statsvirksomheder[42]. Ud af dette udviklede der sig den føromtalte symbiose mellem de russiske ledere, der havde brug for oligarkernes finansiering til at blive genvalgt, men samtidig havde oligarkerne brug for staten til at reproducere det system, som oligarkerne havde skabt[39]. Denne støtte vekslede oligarkerne til indflydelse og magt over præsidenten. Et eksempel på dette var oligarkernes utilfredshed med daværende ministerpræsident,Jevgenij Primakov, der på grund af sin lyserøde politik blev ønsket afsat, hvorefter han vitterligt blev afsat af præsident Jeltsin[50]. Et andet problem der prægede Rusland og i særdeleshed præsidenten i 1990erne, var Jeltsins helbredsmæssige problemer[51][52].

Den første krig i Tjetjenien (1993-1997)
[redigér |rediger kildetekst]
Tjetjensk rebel nær en regeringsbygning under en pause i kamphandlingerne

I 1993 rykkede russiske hærstyrker ind i Tjetjenien, idet Tjetjenien søgte at løsrive sig efter Sovjetunionens sammenbrud[53]. Dette medførte en blodig borgerkrig, som Rusland til sidst måtte trække sig ud af, hvilket kastede Tjetjenien ud i lovløshed[53]. Krigen udstillede russisk svaghed, hvis hær ikke var i stand til at stille med mere end 25000 kampberedte tropper, der var demoraliserede og dårligt uddannede. Der var endvidere problemer med forsyningerne. Og måske vigtigste af alt, så var de ikke klar til at gå i krig mod, hvad de opfattede som andre russere[54]. Russiske styrker var i midten af 1990erne alligevel i stand til at begå voldshandlinger mod tjetjenere, der var mistænkt for samarbejde med rebellerne. Da sidstnævnte generobrede Groznij, gennemførte tjetjenerne lignende voldshandlinger mod tjetjenere mistænkt for samarbejde med russerne[55]. I1997 Jeltsin underskrev enfredsaftale med den tjetjenske præsidentAslan Mashkadov, der dermed sluttede krigen. Ifølge officielle russiske oplysninger, kostede krigen 30-40.000 mennesker livet, mens den russiske menneskerettighedsorganisation, Memorial, anslår antallet af døde til 50.000[56].

Primakov-affæren
[redigér |rediger kildetekst]

Rusland var i økonomiske krise i slutningen af 1990erne. Dette fik Jeltsin til at vælgeJevgenij Primakov som premierminister. Han sad fra 1998 til 1999[43]. Oligarkerne som et par år forinden havde hjulpet Jeltsin til magten, så en trussel i Primakov, der blev kaldt den lyserøde premierminister, fordi han tillod en kommunist i sin regering[57]. Dette førte til en situation, hvor oligarkerne indledte en åben krig med daglige angreb mod Primakov via deres medieimperier[50]. Særligt oligarken, Boris Berezovskij, følte at hans magt var under pres. Det var da også ham, der var den primære årsag til Primakovs afsættelse i 1999[58].

Rusland under Vladimir Putin

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Vladimir Putin
Vladimir Putin

Vladimir Putin blev udpeget som Jeltsins efterfølger den dag, han blev valgt til premierminister, og valgt til præsident i 2000 med 52,9% af stemmerne[59]. I Rusland er der kutyme for, at den som er premierminister også bliver valgt som præsident. Imidlertid var det ikke kun denne udpegning, som hjalp ham til magten. Hvor det i Vesten er et plus at have politisk erfaring, kan det være et minus i Rusland. Hans manglende erfaring gjorde, at han ikke var indblandet i Jeltsintidens mange intriger[60]. I samme perioder var Rusland præget af usikkerhed som følge af den dårlige økonomi såvel som uroligheder i Tjetjenien og det nordlige Kaukasus. Økonomien retter sig op som følge af stigende oliepriser[61], mens Putin sætter hårdt mod hårdt i Tjetjenien, hvor det lykkes ham at indsætteRamzan Kodyrov som en loyal præsident. En anden udfordring som møder Putin er parlamentsvalget i 2003, som partier der støtter ham vinder.Forenet Rusland får 49,3% af pladserne i Statsdumaen mod Kommunistpartiets 11,6%[62]. Den store udenrigspolitiske udfordring blev det amerikanske missilskjold, som medførte at temperaturen mellem de to lande faldt til frysepunktet. Det medførte blandt andet at ABM traktaten blev ophævet[63], hvilket fik russerne til at føle sig truet blandt andet fordi amerikanerne kan og kunne udkonkurrere dem økonomisk, og dermed opnå atomar overmagt[64]. I 2004 blev han genvalgt med 71,3% af stemmerne[59].

Geografi 2

[redigér |rediger kildetekst]

Rusland erdet største land i verden; landets samlede areal er 17.125.200 km².[65][66] I juli 2017 var der 28UNESCO-verdensarvssteder i Rusland,[67] 44 UNESCO-biosfærereservater,[68] 50nationalparker[kilde mangler] og 110naturreservater[kilde mangler]. Landet strækker sig nord-syd mellembreddegraderne 41° N og 82° N og vest-øst mellemlængdegraderne 19° Ø og 169° V.

Ruslands territoriale ekspansion skete stort set i slutningen af1500-tallet izar Ivan IV's regeringstid under ledelse afkosakkenJermak Timofeevitj, på et tidspunkt, hvor de konkurrerende fyrstendømmer hovedsageligt i deneuropæiske del af Rusland var blevet forenet underZar-Rusland. Timofejevitsj mønstrede en hær og drog mod øst, hvor han besejrede næsten alle de lande, der havde været underlagt mongolerne og besejrede deres hersker, Khan Kutjum.[69]

Rusland har omfattende naturressourcer, herunder store forekomster aftømmer,olie,naturgas,kul,malme og andremineralressourcer.

Rusland er det land i verden, der har flest landfaste naboer, i alt 14. Af disse var 8* tidligere en del afSovjetunionen:

Vestsibiriske slette
Altaj

Den længste afstand i Rusland er omkring 8000 km langs en geodætisk linje. Punkterne er i vest den 60 km langeWisłalandtange nær grænsen tilPolen, der adskillerGdanskbugten fraWisłabugten vedØstersøen og i sydøstKurilerne syd forKamtjatkahalvøen mellem detOkhotske Hav ogStillehavet. Den længste afstand langs en længdegrad er 6.600 km fra hinanden langs en geodætisk linje. Punkterne er i vest, den samme landtange på grænsen til Polen, og i øst,Ratmanova øen. Den Russiske Føderation spænder over 11tidszoner.

Det meste af Rusland består af store områder medsletter, der mod syd hovedsageligt ersteppe og mod nord dækket af storeskovområder, medtundra langs nordkysten. 10% af verdens dyrkbare landbrugsjord ligger i Rusland.[70] De sydlige grænser er præget af bjergkæder, iKaukasus, medElbrus, der med 5.642 m er det højeste bjerg både i Rusland ogEuropa ogAltaj, medBelukha, som med 4.506 m er det højeste punkt iSibirien uden for detRussisk fjernøsten; og i de østlige dele, såsomVerkhojanskij bjergkæden og vulkanerne påKamtjatka-halvøen, medKljutjevskaja Sopka, der på 4.750 m er den højeste aktive vulkan iEurasien samt det højeste punkt iAsiatisk Rusland.Uralbjergene, der er rig påmineralressourcer, udgør en nord-syd-gående bjergkæde, der deler Europa og Asien.

Rusland har en omfattende kystlinje på over 37.000 km langsArktis ogStillehavet, samt langsØstersøen,Azovhavet,Sortehavet ogDet Kaspiske Hav.[71]Barentshavet,Det Hvide Hav,Karahavet,Laptevhavet,Det Østsibiriske Hav,Tjuktjerhavet,Beringshavet,Det Okhotske Hav ogDet Japanske Hav forbinder Rusland medArktis ogStillehavet. Ruslands store øer og øgrupper omfatterNovaja Zemlja,Franz Josefs Land,Severnaja Zemlja,Nysibiriske øer,Wrangeløen,Kurilerne ogSakhalin.Diomedeøerne, hvorafRatmanova øen er russisk ogLille Diomedeø eramerikansk, ligger kun 3 km fra hinanden, og den russiskeKunasjir-øen ligger omkring 20 km fra denjapanskeHokkaido.

Rusland har tusindvis af floder og indre vandområder, der giver landet en af verdens største overfladevandressourcer. Landets søer indeholder ca. en fjerdedel af verdens flydendeferskvand.[72] Det største og mest fremtrædende af Ruslands ferske vandområder erBajkalsøen, verdens dybeste, reneste, ældste og mest rummelige ferskvands sø.[73] Bajkal alene indeholder over en femtedel af verdens friske overfladevand.[72] Andre større søer omfatterLadoga ogOnega, de to største søer i Europa. Rusland er efter Brasilien det land der har flest ferskvandressourcer. Af landets 100.000 floder,[74] erVolga den mest berømte, både som længste flod i Europa, og den store rolle floden har spillet i russisk historie.[71] De sibiriske floderOb,Jenisej,Lena ogAmur er blandtde længste floder i verden.

Den enorme størrelse af Rusland og mange områders store afstand til havet resulterer i at det fugtigekontinentalklima er fremherskende i alle dele af landet bortset fra tundraen og længst mod sydøst. Bjergene mod syd forhindrer varme luftmasser fraDet Indiske Ocean at strømme ind over stepperne, mens de vestlige og nordlige sletter gør landet åbent forarktiske ogatlantiske påvirkninger.[75]

Størstedelen af detnordeuropæiske Rusland og Sibirien har etsubpolarklima med ekstremt hårde vintre i de indre områder af det nordøstlige Sibirien (specieltRepublikken Sakha, hvor dennordlige kuldepol er placeret med den rekordlave temperatur på -71,2°C) og mere moderate vintre andre steder. Både striben af land langs kysten afIshavet ogRuslands arktiske øer harpolarklima.

Den kystnære del afKrasnodar kraj vedSortehavet, især iSotji, har et fugtigtsubtropisk klima med milde og våde vintre. I mange regioner iØstsibirien ogFjernøsten er vinteren tør i forhold til sommeren; andre dele af landet oplever mere jævn nedbør over årstiderne. Vinternedbør i de fleste dele af landet falder normalt som sne. Regionen langsNedre Volga ogDet Kaspiske Hav, samt nogle områder i det sydligste Sibirien, harsteppeklima.

Vejr for Russia
JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Højest målte °C23,4273136,838,743,745,44545,436,329,127,245,4
Lavest målte °C−71,2−67,8−60,6−57,2−35,8−22,2−9,3−17,1−27,6−48,7−58,5−64,5−71,2
Kilde 1: Pogoda.ru.net - Climate Monitor[76] — Meteo.ru - Baseline Climatological Data Sets[77]
Kilde 2: NOAA NCDC - Climate Data Online[78]

I hele landet er der i praksis kun to årstider, vinter og sommer. Foråret og efteråret er der normalt korte perioder med forandring mellem ekstremt lave og ekstremt høje temperaturer.[75] Den koldeste måned er januar (februar ved kysten); Den varmeste er normalt juli. Store temperaturintervaller er typiske. Om vinteren er de laveste temperaturen mod nord og øst. Somre kan være ganske varme, selv i Sibirien.[79] Det indre af kontinentet er de tørreste områder.

UddybendeUddybende artikel:Naturen i Rusland
Denbrune bjørn er et populært symbol for Rusland

Fra nord til syd er denØsteuropæiske Slette, også kendt som russiske slette, i rækkefølgearktisk tundra,nåletræstaiga,tempereret løvfældende skov, græsarealer (steppe) oghalvørken (iDet Kaspiske Havs kystegne). Ændringerne i vegetationen afspejler de forskellige klimatiske forhold. Sibirien understøtter en lignende sekvens, dog er de største områdertaiga. Rusland har verdens største skovreserver,[80] kendt som "Europas lunger",[81] kun overgået afRegnskoven i Amazonas i mængden afkuldioxid, skovene absorberer.

Der er 266 pattedyrarter og 780 fuglearter i Rusland. I alt er 415 dyrearter er blevet optaget i Den Russiske Føderationsrødliste fra 1997 og er nu beskyttet.[82]

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Den russiske folketælling 2010
Grafisk oversigt over den russiske befolkning
Armeniere i Volgograd
Tuvinere
Russere i St. Petersborg

Ifølge en folkeoptælling i 2002, består den russiske befolkning primært af etniskerussere (79,8 %), dernæsttartarer (3,8 %),ukrainere (2 %),bashkirer (1,2 %),chuvash (1,1 %) samt andre (12,1%). Derudover består den russiske befolkning afarmenere ogtjetjenere. Tilsammen udgør disse befolkningsgrupper 140.041.247 ifølge et 2009 estimat. Den største del af befolkningen hører til aldersgruppen 15-64 årige med en lille overvægt af kvinder, hvilket også gør sig gældende for de to andre befolkningsgrupper (0-14 og dem over 65 år). I sidstnævnte gruppe er der dog langt flere kvinder end mænd. Den russiske befolkning svinder ind, hvilket vil sige, at der dør (16,06 / 1000) flere end der fødes (11 / 1000). Således toppede væksten i den russiske befolkning i1991 med 148.704.000 russere for herefter at svinde ind til i1994 til blot 148.306.000[83]. I 2009 blev væksten i befolkningen registreret til at være negativ på cirka 0,1% i følge Verdensbanken.

Den russiske befolkning)[71]
Medianalder for hele befolkningen38,4 år (2009)
... for mænd35,2 år.
... for kvinder41,6 år
Urbaniseringsgrad73,2% (2008)
Vækst i urbanisering0,01%(2009)
Barnedødelighed8,1 / 1000 (2009)
... drenge9,04 / 1000
... piger7,11 / 1000
Forventet levetid ved fødsel68,7 år (2009)
... mænd62,8 år.
... kvinder74,7
Fertilitet1,54 fødte per kvinde (2009)
Antal smittet med HIV940.000 (2007)
Antal døde som følge af HIV40.000 (2007)
Antal voksne der kan læse99% (2002)
...mænd99,7%
...kvinder99,2%
Forventet antal skoleår - fra primær til tertiær uddannelse14 år (2006)
...mænd13 år
...kvinder14 år
Indsatte i russiske fængsler86.459 (2003)[kilde mangler]
Indsatte i russiske fængsler ud af 100.000606 (2003)[kilde mangler]

Den største religion i Rusland er ortodoks kristendom (70-80%), islam (8-9%), andre kristne (1-2%), buddhister (0,6%) og jøder (0,3%)[84]. Ifølge den russiske forfatning skal den russiske stat garantere for befolkningens rettigheder uafhængigt af deres religiøse ståsted såvel som køn, etnicitet etc.[85]

UddybendeUddybende artikel:Russiske byer

Moskva,Sankt Petersborg,Novosibirsk,Jekaterinburg,Nizjnij Novgorod,Samara,Omsk,Kazan,Tjeljabinsk,Rostov ved Don,Ufa,Volgograd,Perm,Krasnojarsk,Voronezj,Saratov,Krasnodar,Toljatti,Izjevsk,Uljanovsk,Barnaul,Vladivostok,Jaroslavl,Irkutsk,Tjumen,Makhatjkala,Khabarovsk,Novokuznetsk,Orenburg,Kemerovo.

Økonomi

[redigér |rediger kildetekst]
BNP 1991-2019
KostTekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Landbrug, skovbrug og fiskeri

[redigér |rediger kildetekst]

Landbrug står for kun 4,9% af Ruslands bruttonationalprodukt, men det er blevet mere effektivt end tidligere. I1980'erne måtte Rusland importere store mængderhvede fraUSA. Siden 2001 er Rusland blevet nettoeksportør af hvede, takket være bedre styring og bedre kornsorter. Blandt de mest betydningsfulde afgrøder er hvede,byg,kartofler ogsukkerroer.

De seneste år har Rusland, efter at have udbygget dele af landbruget, eksporteret en del korn, 16,5 millioner tons i 2008 – mest byg og hvede.

Sibiriens skove (taiga) dækker et areal på mere end 3 millioner kvadratkilometer, og der vokser en femtedel af hele verdens træer. Siden Sovjetunionens fald har den russiske regering inviteret udenlandske firmaer til at fælde skovene for at få gang i økonomien. Der kommer masser af illegalt fældet tømmer fra Rusland til Europa.WWF (Verdensnaturfonden) mener at næsten 50% af tømmeret er fældet ulovligt, det vil sige, at tømmeret er blevet fældet uden der er blevet givet lov til det[86].

Tømmereksporten er ekspanderet kraftigt - i 1994 blev der solgt for 1,650 millioner dollars tømmer, men i 2003, blev der solgt for hele 3,500 millioner dollars, det er over en fordobling på bare 9 år.

Fiskeri er et vigtigt erhverv i Rusland. Man eksporterer 1,5 millioner tons fisk hvert år til lande i hele verden, og i Rusland er forbruget af fisk lige så stort. Fisk er en meget populær mad i Rusland, men for mange fattige familier i Rusland er det blevet en dyr luksus. I 1990 blev den russiske fiskeflåde solgt til et privatejet firma. Efter det, besluttede det firma, som blev kaldt ”Nordfisk”, kun at fangetorsk, for brændstoffet var blevet for dyrt til at sejle eftersild,makrel ogsardiner fordi de var meget længere væk end torsken var. Derudover var det lettere at komme af med torsken i Norge end de andre fisk, og desuden var den norske pris langt bedre end i Rusland. Men der var en dominoeffekt ved dette, og det var at ledigheden steg i Rusland. For de steder hvor fabrikkerne havde større afdelinger med sild, makrel eller sardiner havde de ikke brug for lige så mange arbejdere i de afdelinger, og der var ikke plads til dem i torskeafdelingen. Fiskeproduktionen er derfor også faldet siden 1990. I 1996 var produktionen oppe på næsten 5 mil. tons, men i 2008 3,5 mil. tons.Rusland eksporterer en del fiskekonserves til Kina, Japan og Europa.

Råstofudvinding

[redigér |rediger kildetekst]
KostTekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
KostTekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Politik

[redigér |rediger kildetekst]
Vladimir Putin.
Mikhail Misjustin.

IfølgeRuslands forfatning er landet enføderalsemipræsidentielrepublik, hvorpræsidenten erstatsoverhoved,[87] ogpremierministeren erregeringschef. Den Russiske Føderation er fundamentalt struktureret som etrepræsentativt demokrati med flerepolitiske partier, hvor den føderaleregering består af tre grene:

Præsidenten vælges ved almindelige valg for en seksårig periode (berettiget til en anden periode, men ikke til en tredje periode på hinanden følgende).[88] Regeringens ministerkollegiet sammensættes af premierministeren og hans stedfortrædere, ministre og udvalgte andre individer; Alle udpeges af præsidenten på premierministerens anbefaling (mens udnævnelsen af premierministeren kræver statsdumaens samtykke). Ledende politiske partier i Rusland omfatterForenede Rusland,Det Kommunistiske Parti,Liberaldemokratisk Parti ogRetfærdigt Rusland. I 2013 blev Rusland klassificeret som det 122. 167 lande i demokratiindekset, udarbejdet afThe Economist Intelligence Unit,[89] mens World Justice Project i øjeblikket rangerer Rusland som 80. af 99 undersøgte lande med hensyn til retsstatsprincipper.[90]

Administrative inddelinger

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Ruslands føderale enheder
Subnationale enheder i Rusland
Føderale distrikter i Rusland

Rusland har i alt 85 administrative områder, der hver har 2 delegerede i forbundsrådet, som er overhuset i Ruslandsparlament. De 85 områder er af 6 forskellige typer som har forskellige grader af selvstyre:

  1. 22republikker har egen grundlov, parlament og præsident. De har selvstyre på mange områder og er normalt hjemland for et bestemt ikke-russisk folkeslag.
  2. 46oblaster er den mest udbredte føderale enhed.
  3. 9krajer er som oblasterne, men er sædvanligvis mere perifere og tyndtbefolkede.
  4. 1autonom oblast, denJødiske autonome oblast.
  5. 4autonome okrugerer har mere selvstyre end oblasterne, men mindre end republikkerne. De har normalt en dominerende etnisk minoritet.
  6. 3føderale byer:Moskva,Sankt Petersborg[91] ogSevastopol.[92]

De 85 områder er fordelt på 8 føderale distrikter, der med deres administrationsbyer er:

  1. Centrale føderale distrikt (Moskva)
  2. Sydlige føderale distrikt (Rostov ved Don) (inklusivKrim)
  3. Nordvestlige føderale distrikt (Sankt Petersborg)
  4. Volgas føderale distrikt (Nisjnij Novgorod)
  5. Nordkaukasiske føderale distrikt (Pjatigorsk)
  6. Fjernøstlige føderale distrikt (Khabarovsk)
  7. Sibiriske føderale distrikt (Novosibirsk)
  8. Urals føderale distrikt (Jekaterinburg)

De 22 autonome republikker erAdygeja,Altaj,Basjkortostan,Burjatia,Dagestan,Ingusjetien,Kabardino-Balkarien,Kalmykija,Karatjajevo-Tjerkessien,Karelija,Khakasija,Komi,Marij El,Mordovija,Nordossetien–Alania,Sakha (Jakutien),Tatarstan,Tjetjenien,Tjuvasjien,Tyva,Udmurtien samt det ulovligt okkuperedeKrim.

Ruslands udenrigspolitik

[redigér |rediger kildetekst]

Den Russiske Føderation er anerkendt i folkeretten som en efterfølgerstat af det tidligereSovjetunionen.[27] Rusland fortsætter med at overholde Sovjetunionens internationale forpligtelser og har indtaget USSR'sfaste sæde iFN's sikkerhedsråd, medlemskab i andre internationale organisationer, rettigheder og forpligtelser i henhold til internationale traktater og ejendom og gæld. Rusland har en mangesidig udenrigspolitik. Fra 2009 opretholder føderationen diplomatiske forbindelser med 191 lande og har 144ambassader.Udenrigspolitikken fastlægges afpræsidenten og udføres afRuslands udenrigsministerium (russisk:Ministerstvo inostrannykh del Rossijskoj Federatsii).[93]

Som den tidligere supermagts efterfølgerstat bliver Ruslandsgeopolitiske status ofte debatteret, især i forhold til denunipolære og multipolære situation i det globale politiske system. Mens Rusland almindeligvis accepteres som værende enstormagt, har en række verdensledere,[94][95] lærde,[96] kommentatorer og politikere[97] i de senere år karakteriseret landet som ensupermagt eller potentiel supermagt.[98][99][100]

Som et af de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd spiller Rusland en vigtig rolle i opretholdelsen af international fred og sikkerhed. Landet deltager iMellemøstkvartetten[101] ogsekspartsforhandlingerne med Nordkorea. Rusland var medlem afG8,Europarådet,OSCE ogAPEC. Rusland tager som regel en ledende rolle i regionale organisationer somSNG,EAEU,CSTO ogSCO.[102] Rusland blev den 39. medlemsstat afEuroparådet i 1996.[103] I 1998 ratificerede RuslandDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Retsgrundlaget for EU's forbindelser med Rusland er partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som trådte i kraft i 1997. Aftalen minder om parternes fælles respekt for demokrati og menneskerettigheder, politisk og økonomisk frihed og engagement i international fred og sikkerhed.[104] I maj 2003 blev EU og Rusland enige om at styrke deres samarbejde på grundlag af fælles værdier og fælles interesser.[105] Tidligere præsident Vladimir Putin havde fremført et strategisk partnerskab med tæt integration i forskellige dimensioner, herunder etablering af fælles rum mellem EU og Rusland.[106] Siden Sovjetunionens opløsning har Rusland udviklet et venligere forhold til USA og NATO. NATO-Rusland-rådet blev oprettet i 2002 for at tillade USA, Rusland og de 27 allierede i NATO at arbejde sammen som lige partnere for at udvikle mulighederne for samarbejde.[107]

BRICS 2018

Rusland opretholder stærke og positive forbindelser med andreBRICS-landene.Indien er den største kunde af russisk militært udstyr, og de to lande har omfattende forsvarsmæssige og strategiske kontakter.[108] I de seneste år har landet styrket de bilaterale bånd især medFolkerepublikken Kina ved at underskrive envenskabstraktat samt opbyggeOlierørledning Østsibirien-Stillehavet og en gasledning fraSibirien til Kina.[109][110]

Et vigtigt aspekt i Ruslands forhold tilVesten er kritikken af Ruslands politiske system ogmenneskerettigheder (herunderLGBT-rettigheder,ytringsfrihed og rapporter om dræbte journalister) af vestlige regeringer, massemedier og de førende demokrati- og menneskerettighedsvagthunde. Navnlig anser sådanne organisationer somAmnesty International ogHuman Rights Watch at Rusland ikke har sikret tilstrækkelige demokratiske rettigheder og ikke tillader sine borgere at have politiske rettigheder og borgerlige friheder.[111][112]Freedom House, en international organisation finansieret afUSA, rangerer Rusland som "ikke fri" og citerer "omhyggeligt konstruerede valg" og "fravær" af fri debat.[113] De russiske myndigheder afviser disse påstande og kritiserer især Freedom House. Det russiske udenrigsministerium har kaldt 2006-rapporten om frihed i verden som "præfabrikeret", hvori det hedder, at menneskerettighedsspørgsmålene er blevet til et politisk våben, især afUSA. Ministeriet hævder også, at organisationer som Freedom House og Human Rights Watch bruger udvælgelse af "isolerede fakta, som naturligvis kan findes i ethvert land" og ophøjer dem til dominerende tendenser.[114]

Kultur

[redigér |rediger kildetekst]
Købmandens hustru afBoris Kustodijev, der viser denrussiske te-kultur

Kulturen i Rusland er præget af denrussiske befolkning så vel som andrenationaliteter i Rusland samt russisk-orienterede grupper uden for Rusland. Russisk kultur kan således være meget forskelligartet.

Folkelore og køkken

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikler:Det russiske køkkenogRussisk vin

Der er over 160 forskellige etniske grupper og oprindelige folk i Rusland.[115] Landets store kulturelle mangfoldighed spænder fra etniske russere med deresslaviskeortodokse traditioner,tatarer ogbasjkirere med deres tyrkisk muslimske kultur,buddhistiskenomadiskeburjatere ogkalmukker,shamanistiske folkeslag i de nordlige områder ogSibirien, bjergfolk i det nordligeKaukasus, ogfinsk-ugriske folkeslag i det russiske nordvest ogVolgaområdet.

Kunsthåndværk, som Kirov legetøj,khokhloma,gzjel ogpalekh miniaturer repræsenterer vigtige dele af den russiske folkekultur. Oprindeligt russisk tøj består afkaftan,kosovorotka ogusjanka for mænd,sarafan ogkokosjnik for kvinder, begge køn anvender bastskoenelapti og filtstøvlernevalenki. Kosakkers tøj fra det sydlige Rusland består bl.a. af mandskappenburka og kosakhuenpapakha, som de deler med befolkningen i det nordlige Kaukasus.

Det russiske køkken er meget varieret og har elementer fra de mange etniske grupper, og har påvirket køkkenet i store dele af det tidligereSovjetunionen.

Kaukasien

Idet russiske køkken anvendesfisk,fjerkræ,svampe,bær oghonning. Ved dyrkningen afrug,hvede,byg oghirse produceres ingredienserne til de forskelligebrød,pandekager ogkorn, samt for drikkenekvas,øl ogvodka. Mørkt brød er populært i Rusland, der er en del afrugbrødsbæltet.[116] Supper og gryderetter inkluderersjtsji,borsjtj,ukha,soljanka ogokrosjka.Smetana (et syrnet flødeprodukt, der minder omcremefraiche) tilsættes ofte til supper og salater.Piroger (russisk:pirozjok),blini ogsyrniki (dessert pandekage) er forskellige pandekager og indbagte retter.Kylling Kijev[117],pelmeni ogsjasjlyk er populære kødretter. Andre kødretter omfatterfyldte kålruller (russisk:golubtsy), der som regel er fyldt med kød.[118] Salater omfatterolivier-salat,vinegret (russisk:винегрет) ogsild i pels (russisk:seld pod sjúboj).

Ruslands store antal etniske grupper har karakteristiskefolkemusik-traditioner. Typiske originale russiske musikinstrumenter ergusli, et instrument tilsvarende det mellemeuropæiskecitar,balalajka,zjalejka, etrørbladsinstrument, oggarmon. Folkemusikken har haft en betydelig indflydelse på russiske klassiske komponister, og i moderne tid er det en kilde til inspiration for en række populærefolkemusikere. Russiske folkemusik sange, såvel som patriotiske sovjetiske sange, udgør størstedelen af det verdensberømteRøde Hærs kor og andre populære ensemblers repertoire.

Russere har mange traditioner, herunder ophold ibanja, et dampbad, der minder omsauna. Gamle russiske folklore har rødder i den hedenske slaviske religion. Mange russiske eventyr og episkebylinaer er blevetanimationsfilm, eller til spillefilm af fremtrædende instruktører somAleksandr Ptusjko (Ilja Muromets,Sadko) ogAleksandr Rou (Morozko,Vasilisa den smukke). Russisk digtere, herunderPjotr Jersjov ogLeonid Filatov, har skabt en række velkendte poetiske fortolkninger af klassiske russiske eventyr, og i nogle tilfælde, ligesomAleksandr Pusjkin, også skabt helt originale populære eventyrdigte.

UddybendeUddybende artikel:Russisk arkitektur
Peterhofs palads, Sankt Petersborg

Sidenkristningen afKijevriget har russisk arkitektur i årstal først og fremmest været præget af denbyzantinske arkitektur. Bortset fra de centrale befæstninger (kremlerne), var de vigtigste stenbygninger i Kijevrigetortodokse kirker med deres mangekupler, ofte forgyldte eller smukt malede.

Aristotile Fioravanti og andreitalienskearkitekter bragterenæssancens strømninger til Rusland fra slutningen af1400-tallet, mens der1500-tallet byggedes flere kirker, bl.a.Vasilij-katedralen, med pyramidetag.[119][120] På den tid var løgkuplen helt udviklet.[121] I1600-tallet blomstrede byggeri med ornamentik i Moskva ogJaroslavl, efterhånden banedes vejen forNarysjkinskij barok i 1690'erne. EfterPeter den Stores reformer fulgte skiftene af arkitektoniske stilarter i Rusland generelt devesteuropæiske strømninger.

1700-tallets smag forrokoko arkitektur førte til atBartolomeo Rastrelli og hans tilhængere fik udsmykningsopgaver. UnderKatarina den Stores og hendes barnebarnAleksandr I's regeringstid blomstrende afden neoklassiske arkitektur, især ihovedstadenSankt Petersborg. Anden halvdel af1800-tallet blev domineret af de nybyzantinsk og russiske revival stilarter.1900-tallet var præget afArt nouveau,Konstruktivisme ogSovjetisk monumental klassicisme.


Hovedartikel:Russisk litteratur.
Lev Tolstoj, forfatter og filosof

I begyndelsen af1700-tallet under denrussiske oplysningstid fik udviklingen af russisk litteratur et løft af værker afMikhail Lomonosov ogDenis Fonvizin. I det tidlige1800-tal fremvoksede en moderne russisk tradition, der frembragte nogle af de største forfattere i russisk historie. Denne periode, også kendt somden Russiske guldalder, indledtes medAleksandr Pusjkin, der betragtes som grundlæggeren af det moderne russiske litterære sprog og ofte beskrives som den "russiske Shakespeare".[122] Dette fortsatte ind i 1800-tallet med poesi fraMikhail Lermontov ogNikolaj Nekrasov, skuespil afAleksandr Ostrovskij ogAnton Tjekhov, samt prosa afNikolaj Gogol ogIvan Turgenev.Lev Tolstoj ogFjodor Dostojevskij er blevet beskrevet af litterære kritikere som de største romanforfattere til alle tider.[123][124]

I1880'erne var de store romanforfatteres tid forbi, og noveller samt poesi blev de dominerende genrer. De næste årtier blev kendt somden russiske poesis sølvalder, da den tidligere dominerendelitterære realisme blev erstattet afsymbolisme. Førende forfattere af denne æra omfatter digtere såsomValerij Brjusov,Vjatjeslav Ivanov,Aleksandr Blok,Nikolaj Gumiljov ogAnna Akhmatova samt romanforfattere såsomLeonid Andreev,Ivan Bunin, ogMaksim Gorkij.

Russisk filosofi blomstrede i1800-tallet, hvor den var splittet op i en vestlig fløj, der ville efterligneVestens politiske og økonomiske modeller, og enslavofil fløj, der ønskede at udvikle Rusland som en unik civilisation. Sidstnævnte gruppe inkluderede bl.a.Nikolaj Danilevskij ogKonstantin Leontev, grundlæggerne afeurasianisme. I dens efterfølgende udvikling havde russisk filosofi altid en stærk forbindelse til litteratur, og filosoffer interesserede sig for kreativitet, samfundet, politik og nationalisme.Russisk kosmisme og religiøs filosofi havde ligeledes stor indflydelse. I slutning af 1800-tallet og i starten af1900-tallet var de betydningsfulde filosoffer bl.a.Vladimir Solovjov,Sergej Bulgakov ogVladimir Vernadskij.

Aleksandr Pusjkin

Efterden russiske revolution i 1917 forlod mange prominente forfattere og filosoffer landet - herunder Bunin,Vladimir Nabokov ogNikolaj Berdjaev - mens en ny generation af talentfulde forfattere gik sammen i et forsøg på at skabe en selvstændigarbejderkultur, der kunne understøtte den nydannedesovjetiske stat. I1930'erne blev der udøvet øget censur overfor litteraturen, så den i større udstrækning ville afspejle statens version afsocialistisk realisme. I slutningen af1950'erne blev begrænsningerne lettet, og i1970'erne og1980'erne ignorerede forfattere i stigende grad de officielle retningslinjer. Førende forfattere i sovjettiden omfatter romanforfatterneJevgenij Zamjatin (emigrerede),Ilf og Petrov,Mikhail Bulgakov (censureret) ogMikhail Sjolokhov samt digterneVladimir Majakovskij,Jevgenij Jevtusjenko, ogAndrej Voznesenskij.

Sovjetunionen var også en stor producent afscience fiction, skrevet af forfattere somArkadij og Boris Strugatskij,Kir Bulytjov,Aleksandr Beljaev ogIvan Jefremov.[125] Traditionen forrussisk science fiction og fantasi fortsættes i dag af mange forfattere.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ОБ ИТОГАХ ВСЕРОССИЙСКОЙ ПЕРЕПИСИ НАСЕЛЕНИЯ 2010 ГОДА (Results of the Russian 2010 census)Arkiveret 18. januar 2012 hosWayback Machinehttp://www.perepis-2010.ru/Arkiveret 21. februar 2014 hosWayback Machine
  2. "The Russian federation: general characteristics".Federal State Statistics Service (engelsk). Arkiveret fraoriginalen 2011-07-28. Hentet 5. april 2008.
  3. "ПРЕДВАРИТЕЛЬНАЯ ОЦЕНКА ЧИСЛЕННОСТИ НАСЕЛЕНИЯ на 1 января 2015 года и в среднем за 2014 год" (russisk). Gks.ru. Arkiveret fraoriginalen(XLS) 23. januar 2015. Hentet 8. april 2015.
  4. 12"Report for Selected Countries and Subjects" (engelsk). IMF. 2015. Hentet 20. juni 2015.
  5. 12"Report for Selected Countries and Subjects".
  6. "Distribution of family income – Gini index".The World Factbook. CIA. Arkiveret fraoriginalen 13. juni 2007. Hentet 5. januar 2014.
  7. "Human Development Report 2025"(PDF) (engelsk). 6. maj 2025.Arkiveret(PDF) fra originalen 2025-05-06. Hentet2025-05-06.
  8. "The names Russian Federation and Russia shall be equal"."The Constitution of the Russian Federation".(Article 1) (engelsk). Hentet 25. juni 2009.
  9. "Russia". Encyclopædia Britannica. Hentet 31. januar 2008.
  10. "Территория и население Российской Федерации". Arkiveret fraoriginalen 16. april 2016.
  11. "Russia".
  12. "Рекорды и антирекорды России".
  13. "Демография"[Demography].Russian Federal State Statistics Service (russisk). 2016. Arkiveret fraoriginalen(DOC) 28. december 2016. Hentet 20. oktober 2016.
  14. "Оценка численности населения на 1 января 2017 года и в среднем за 2016 год"[Population estimates as of January 1, 2017 and the average for 2016].Федеральная служба государственной статистики (Federal State Statistics Service) (russisk). Arkiveret fraoriginalen(XLS) 5. juni 2019. Hentet 20. oktober 2016.
  15. Når man inkludererRepublikken Krim ogSevastopol, er det samlede indbyggertal i Rusland 146.804.372.[14]
  16. "Russia". Encyclopædia Britannica. Hentet 31. januar 2008.
  17. 12Excerpted from Glenn E. Curtis (ed.) (1998)."Russia: A Country Study: Kievan Rus' and Mongol Periods". Washington, D.C.: Federal Research Division of theLibrary of Congress. Arkiveret fraoriginalen 27. september 2007. Hentet 20. juli 2007.{{cite web}}:|last= har et generisk navn (hjælp)
  18. Chaliand, Gérard (1967). Introduction.The Mongol Empire: Its Rise and Legacy. AfPrawdin, Michael. Transaction Publishers. s. 512-550.ISBN 141282897X.
  19. Rein Taagepera (1997)."Expansion and Contraction Patterns of Large Polities: Context for Russia".International Studies Quarterly.41 (3): 475-504.doi:10.1111/0020-8833.00053.ISSN 0020-8833.
  20. Peter Turchin; Thomas D. Hall; Jonathan M. Adams (2006)."East-West Orientation of Historical Empires"(PDF). Journal of World-Systems Research, Vol. 12 (no. 2). s. 219-229. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 22. februar 2007.
  21. Jonathan R. Adelman; Cristann Lea Gibson (1. juli 1989).Contemporary Soviet Military Affairs: The Legacy of World War II. Unwin Hyman. s. 4.ISBN 978-0-04-445031-3. Hentet 15. juni 2012.
  22. Weinberg, G. L. (1995).A World at Arms: A Global History of World War II. Cambridge University Press. s. 264.ISBN 0-521-55879-4.
  23. Rozhnov, Konstantin, "Who won World War II?". BBC.
  24. GDP – Million 1990.CIA Factbook. 1991. Hentet 30. november 2015.
  25. Scott and Scott (1979) p. 305
  26. "October 30, 1961 – The Tsar Bomba: CTBTO Preparatory Commission".
  27. 12"Country Profile: Russia". Foreign & Commonwealth Office of the United Kingdom. Arkiveret fraoriginalen 16. oktober 2009. Hentet 27. december 2007.
  28. "Report for Selected Countries and Subjects".IMF. Hentet 27. april 2015.
  29. "Commission of the Russian Federation for UNESCO: Panorama of Russia". Unesco.ru. Hentet 29. oktober 2010.
  30. "International Energy Agency – Oil Market Report"(PDF). 18. januar 2012. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 18. maj 2012. Hentet 20. februar 2012.
  31. "Country Comparison :: Natural gas – productionArkiveret 15. marts 2016 hosWayback Machine", CIA World Factbook. Hentet3. februar 2014.
  32. "Status of Nuclear Powers and Their Nuclear Capabilities". Federation of American Scientists. marts 2008. Hentet 19. marts 2014.
  33. "Online Etymology Dictionary". Etymonline.com. Hentet 2. november 2011.
  34. "Rus – definition of Rus by the Free Online Dictionary, Thesaurus and Encyclopedia". Thefreedictionary.com. Hentet 2. november 2011.
  35. Milner-Gulland, R. R. (1997).The Russians: The People of Europe. Blackwell Publishing. s. 1-4.ISBN 0-631-21849-1. Hentet 15. december 2016.
  36. ordnet.dk:russere
  37. 12Ermarth, Fritz W. (2006). Russia's Strategic Culture: Past, Present, and... in Transition?, SAIC, p. 4.
  38. 12Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (1980). "From Cold War to Competitive Coexistence: Western Diplomacy, the Strategic Balance, The Global Economy, the Third World, International Communism, and Soviet Foreign Policy", pp. 289-300 i Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (red.), The Conduct of Soviet Foreign Policy, Aldine Publishing Company, p. 289
  39. 12Kagarlitsky, Boris (2002). Russia under Yeltsin and Putin, London: Pluto Press, p. 109.
  40. "[...] the oligarchs were capitalists who depended 'totally and absolutely on the state'. Since the oligarchs did little investing, it was the government that ultimately ensured the reproduction of the model that had been established. Nevertheless, the regime in turn depended on the oligarchs, who lobbied for its interests, paid for the political and propaganda campaigns of the offical politicians, and often simply supported 'neccesary' state functionaries." p. 109.
  41. WashingtonPost.com: Powerful Few Rule Russian Mass Media
  42. 12Kagarlitsky, 2002: 188.
  43. 123Duncan, Peter J. S. (2007),Oligarchs', business and Russian Foreign Policy: From El'tsin to Putin', Economics Working Paper no. 83, London: Centre for the Study of Economic and Social Change in Europe, p. 9
  44. "Præsidentvalget i 1996". Arkiveret fraoriginalen 8. august 2011. Hentet 4. maj 2010.
  45. Valg til Statsdumaen
  46. Easterly, William, Fischer, Stanley (1995). ”The Soviet Economic Decline”, The World Bank Economic Review, vol. 9 (September), no. 3, p. 353
  47. Ellman, Michael (2000). "The Russian Economy under El'tsin", Europe-Asia Studies, vol. 52, no. 8, p. 1421
  48. Ifølge officielle russiske oplysninger, kaldes dette forkrest'yanskie / fermerskie khozyaistva.
  49. Ellman, 2000: 1419
  50. 12Kagarlitsky, 2002: 209
  51. Alkohol: Nivat, Anna (2004). Putin the Popular : He's young, energetic, clever, and sober, NY Times, Marts 13, 2004. New York,http://www.nytimes.com/2004/03/13/opinion/13iht-ednivat_ed3_.html?pagewanted=1 (24. April, 2010).
  52. Hjerteproblemer: Gordon, Michael R. (1997). Yeltsin's Surgeon Says His Illness Is a Cold, Not More Heart Trouble, December 12, 1997, New York Times.http://www.nytimes.com/1997/12/12/world/yeltsin-s-surgeon-says-his-illness-is-a-cold-not-more-heart-trouble.html (2. Maj, 2010)
  53. 12Kagarlitsky, 2002: 105
  54. Kagarlitsky, 2002: 117
  55. Russian Withdrawl, Globalsecurity.org
  56. The New York Times. August 16, 2005.http://www.nytimes.com/2005/08/15/world/europe/15iht-chech.html?_r=1. Retrieved May 2, 2010.
  57. Shevtsova, Lillia (2001). "From Yeltsin to Putin: Evolution of Power", pp. 67-112 i Brown, Archie, Shevtsova, Lilia (red.), Gorbachev, Yeltsin, and Putin, Carnegie Endowment for International Peace, p. 86
  58. Duncan, Peter J. S. (2007),Oligarchs', business and Russian Foreign Policy: From El'tsin to Putin', Economics Working Paper no. 83, London: Centre for the Study of Economic and Social Change in Europe, p.3
  59. 12"Præsidentvalget i 2000". Arkiveret fraoriginalen 22. juni 2011. Hentet 4. maj 2010.
  60. Shevtsova, Lillia (2001). "From Yeltsin to Putin: Evolution of Power", pp. 67-112 i Brown, Archie, Shevtsova, Lilia (red.), Gorbachev, Yeltsin, and Putin, Carnegie Endowment for International Peace, p. 92f
  61. Shevtsova, 2001: 98
  62. Dumavalget i 2003
  63. Perez-Rivas, Manuel (2001). U.S. quits ABM treaty, December 14, 2001, CNN.http://archives.cnn.com/2001/ALLPOLITICS/12/13/rec.bush.abm/Arkiveret 23. april 2009 hosWayback Machine (1. Maj, 2010).
  64. Brady, Rose, Crock, Stan, Clifford, Mark, Starobin, Paul (2001). Missile Shield--or Red Flag? Maj 14, 2001, BusinessWeek.http://www.businessweek.com/magazine/content/01_20/b3732092.htm (30. April, 2010)
  65. "General Information" (engelsk). Russian Embassy. Hentet 14. februar 2016.
  66. Regions of Russia. Social and economic indicators 2015Arkiveret 9. april 2016 hosWayback Machine Russian Federal State Statistics Service. Hentet 26. juli 2017, på engelsk.
  67. The World Heritage List—UNESCO."Russian Federation". Hentet 26. juli 2017.
  68. The World Network of Biosphere Reserves—UNESCO."Russian Federation". Hentet 26. juli 2017.
  69. Alton S Donnelly,The Russian Conquest of Bashkiria, 1968, pages 23 and 127; Lincoln, W. Bruce.The Conquest of a Continent: Siberia and the Russians. New York: Random House, 1994, p. 30
  70. RIA Novosti."Oil prices drive the cost of food" (engelsk). Sputnik International. Hentet 22. februar 2008.
  71. 123The World Factbook."Central Asia: Russia" (engelsk). CIA. Arkiveret fraoriginalen 3. juli 2015. Hentet 26. december 2007.
  72. 12Library of Congress."Topography and drainage" (engelsk). Hentet 26. december 2007.
  73. Steve Colman."Lake Baikal—A Touchstone for Global Change and Rift Studies" (engelsk). United States Geological Survey. Hentet 26. december 2007.
  74. "Angara River" (engelsk). Encyclopædia Britannica. 2007. Hentet 26. december 2007.
  75. 12"Climate". Library of Congress. Hentet 26. december 2007.
  76. "Pogoda.ru.net" (russisk). Hentet 7. maj 2013.
  77. "Meteo.ru". Arkiveret fraoriginalen 22. maj 2013. Hentet 7. maj 2013.
  78. "NOAA NCDC Climate Data Online". Hentet 7. maj 2013.
  79. Drozdov, V. A.; Glezer, O. B.; Nefedova, T. G.; Shabdurasulov, I. V. (1992)."Ecological and Geographical Characteristics of the Coastal Zone of the Black Sea".GeoJournal.27 (2): 169.doi:10.1007/BF00717701.
  80. "FAO. 2010. Global Forest Resources Assessment 2010. Main Report. FAO Forestry Working Paper 163, Rome, Italy"(PDF) (engelsk). Hentet 4. maj 2013.
  81. Walsh, N. P. (19. september 2003)."It's Europe's lungs and home to many rare species. But to Russia it's £100bn of wood" (engelsk). London: Guardian (UK). Hentet 26. december 2007.
  82. I. A. Merzliakova (1. november 1997)."List of animals of the Red Data Book of Russian Federation" (engelsk). UNEP/GRID–Arendal. Arkiveret fraoriginalen 28. april 2016. Hentet 27. april 2010.
  83. Russia's Demographic Crisis, 1. Family, Fertility, and Demographic Dynamics in Russia: Analysis and Forecast, RAND Coperation
  84. Remington, 2008: 359
  85. Rettigheder og Friheder, Den Russiske forfating
  86. Russia’s sustainable forestry revolution
  87. "The Constitution of the Russian Federation".(Article 80, §1) (engelsk). Hentet 27. december 2007.
  88. "The Constitution of the Russian Federation".(Article 81, §3) (engelsk). Hentet 27. december 2007.
  89. "Democracy at a standstill"(PDF) (engelsk).World Justice Project. 2013. s. 7. Arkiveret fraoriginalen(PDF) 20. marts 2017. Hentet 9. august 2014.
  90. "World Justice Project Rule of Law Index 2014" (engelsk). Arkiveret fraoriginalen 29. april 2015. Hentet 1. august 2017.
  91. Den Føderale Struktur, Den Russiske Forfatning
  92. Kremlin.ru.Договор между Российской Федерацией и Республикой Крым о принятии в Российскую Федерацию Республики Крым и образовании в составе Российской Федерации новых субъектов(russisk)
    (dansk:~ Traktaten mellem Den Russiske Føderation og Republikken Krim om optagelsen i Den Russiske Føderation for Republikken Krim og om etablering af nye emner inden for Den Russiske Føderation)
  93. Kosachev. K."Russian Foreign Policy Vertical". Russia in Global Affairs. Arkiveret fraoriginalen 17. februar 2020. Hentet 27. december 2007.
  94. Venezuela's President Hugo Chavez recognizes independence of breakaway Georgia republics by Megan K. Stack.9. september 2009
  95. Netanyahu declares Russia as superpower Russia Today News15. februar 2010
  96. Superpower RebornArkiveret 27. april 2011 hosWayback Machine byRonald Steel. New York Times,24. august 2008
  97. "Russia is a Superpower CNN, US Senators telling the truth". CNN News. 30. august 2008.
  98. Rosefielde, Steven (2005).Russia in the 21st Century The Prodigal Superpower. Cambridge University Press.ISBN 0-521-83678-6.
  99. Atwell, Kyle (25. august 2008)."Is Russia a Superpower? Cold War II?". Atlantic Review. Arkiveret fraoriginalen 30. juli 2017. Hentet 20. oktober 2016.
  100. "What's Looming in Ukraine Is more Threatening than Georgia".Der Spiegel. 16. oktober 2008. Hentet 20. oktober 2016.Nikonov: Russia is not a superpower and won't be one for the foreseeable future. But Russia is a great power. It was one, it is one and it will continue to be one.
  101. dr.dk (6. juli 2004):Mellemøst-kvartetten mødes i Jerusalem, hentet 24. jul 2017
  102. The Shanghai Cooperation Organisation at Globalsecurity.org27. april 2005
  103. "Russian Federation – Member state". Council of Europe. Hentet 28. april 2015.
  104. "Legal framework – The Partnership and Cooperation Agreement". Delegation of the European Union to Russia. 13. februar 2009. Arkiveret fraoriginalen 4. maj 2015. Hentet 27. april 2015.
  105. "Political framework – Europe and Russia: Building a Strategic Partnership". Delegation of the European Union to Russia. 13. februar 2009. Arkiveret fraoriginalen 4. maj 2015. Hentet 27. april 2015.
  106. "Interview of official Ambassador of Russian Foreign Ministry on relations with the EU" (russisk). RIA Novosti. Hentet 30. juni 2008.
  107. "NATO-Russia relations". NATO. Arkiveret fraoriginalen 11. april 2007. Hentet 27. december 2007.
  108. Kotoky, Anurag (16. november 2013)."Indian navy gets Russian carrier as it seeks to bolster military".Ruetes. Arkiveret fraoriginalen 7. marts 2014. Hentet 25. juli 2017.
  109. Page, Jeremy (26. september 2010)."Russian Oil Route Will Open to China".The Wall Street Journal. Hentet 28. september 2010.
  110. "Russia in milestone oil pipeline supply to China". Reuters. 1. januar 2011. Arkiveret fraoriginalen 27. juli 2011. Hentet 21. marts 2011.
  111. "Amnesty International report on Russia". Amnesty International. Arkiveret fraoriginalen 13. juli 2010. Hentet 11. juli 2010.
  112. Human Rights Watch on Russia and ChechnyaHTW.org
  113. "Annual report Russia". Freedom House. 10. maj 2004. Arkiveret fraoriginalen 13. december 2013. Hentet 27. april 2010.
  114. "МИД России назвал доклад Freedom House "дубиной" в руках Вашингтона" (russisk). Newsru.com. Hentet 27. april 2010.
    (dansk:~ Det russiske udenrigsministerium kaldte Freedom House-rapporten "instrument" i Washingtons hænder)
  115. Ethnic groups in RussiaArkiveret 22. juni 2011 hosWayback Machine, 2002 census,Demoscope Weekly. Retrieved February 5, 2009.
  116. Bornholms Museum (2007):Ugens historie 39 - 07Arkiveret 13. oktober 2017 hosWayback Machine, hentet 13. oktober 2017
  117. Arla:Kylling Kijev med basilikumsmørArkiveret 13. oktober 2017 hosWayback Machine, hentet 13. oktober 2017
  118. "How to Cook Golubtzy". Moscow-russia-insiders-guide.com. 6. august 2011. Arkiveret fraoriginalen 1. maj 2013. Hentet 4. maj 2013.
  119. byggedesign.dk:Tagtyper:pyramidetagArkiveret 17. oktober 2017 hosWayback Machine, hentet 16. oktober 2017
  120. The first stone tented roof church and the origins of the tented roof architecture bySergey Zagraevsky at RusArch.ru(russisk)
  121. The shapes of domes of ancient Russian churches bySergey Zagraevsky at the site of RusArch.ru(russisk)
  122. Kelly, C (2001).Russian Literature: A Very Short Introduction (Paperback). Oxford Paperbacks.ISBN 0-19-280144-9.
  123. "Russian literature; Leo Tolstoy". Encyclopædia Britannica. Hentet 11. april 2008.
  124. Otto Friedrich (6. september 1971)."Freaking-Out with Fyodor".Time Magazine. Hentet 10. april 2008.
  125. McGuire, Patrick L. (1985).Red stars: political aspects of Soviet science fiction. Studies in speculative fiction (Vol. 7, ill.). UMI Research Press.ISBN 0-8357-1579-5.Glad, John (1971).Russian Soviet science fiction and related critical activity. New York University.Tevis, Yvonne Pacheco, Reginald, R. (1983).East of the Sun: Russian and Eastern European Science Fiction. Science fiction and fantasy criticism (Vol. 5). Ayer Company.ISBN 0-88143-038-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (1980). "From Cold War to Competitive Coexistence: Western Diplomacy, the Strategic Balance, The Global Economy, the Third World, International Communism, and Soviet Foreign Policy", pp. 289–300 i Fleron, Frederic J., Jr., Hoffmann, Erik. P. (red.), The Conduct of Soviet Foreign Policy, Aldine Publishing Company
  • Kagarlitsky, Boris (2002). Russia under Yeltsin and Putin, London: Pluto Press
  • Remmington, Thomas F. (2008), "Politics in Russia", pp. 358–403, i: Almond, Gabriel Al, Powerl, G. Bingham Jr., Dalton, Russel J., Strøm, Kaare (2008),Comparative Politics Today. A World View, Pearson Longman
Lande iAsien
Asien
Territorier m.v.
  • 1. Ligger delvist iEuropa.
  • 2. Regnes normalt som del afEuropa af kulturelle og historiske årsager.
  • 3. Ligger delvist iAfrika.
  • 4. Officielt Republikken Kina.
  • 5. Britisk baseområde påCypern.
Lande iEuropa
Europa
Territorier m.v.
  • 1. Ligger delvist iAsien.
  • 2. Regnes normalt som del afEuropa af kulturelle og historiske årsager.
  • 3. Britisk baseområde påCypern
Den varægiske periode
Delfyrstendømmer og det mongolske herredømme
Storfyrstendømmet Moskva
Zar-Rusland
Det Russiske Kejserrige
Russiske zarer
De russiske-osmanniske krige
Ruslands opstande og revolutioner
Russiske SFSR og en del afSovjetunionen
Russiske Føderation efter 1990
Se også:Rusland
Autoritetsdata

66°25′N94°15′Ø /66.42°N 94.25°Ø /66.42; 94.25

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rusland&oldid=12165781"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp