Movatterモバイル変換

[0]ホーム

Spring til indhold

Romerske kejsere

Redigér links

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fraRomersk kejser)

statue of Augustus — Augustus (regerede 27 f.Kr. – 14 e.Kr.), den første romerske kejser

De romerske kejsere var herskere overRomerriget, der regnes for grundlagt vedDet romerske Senats tildeling af titlenAugustus tilGaius Julius Cæsar Octavianus i år 27 f.Kr.^[1] Augustus fastholdt på papiret et republikansk styre og afviste monarkiske titler, men kaldte sig selvprinceps senatus (senatets første mand) ogprinceps civitatis (statens første borger). Titlen Augustus blev tildelt hans efterfølgere på kejsertronen, og stillingen blev gradvist mere monarkisk og autoritær.^[2]

Regeringsførelsen grundlagt af Augustus kaldesPrincipatet og fortsatte indtil slutningen af det 3. eller begyndelsen af det 4. århundrede.^[3] Det moderne ord kejser stammer fra titlenCæsar, som til minde omJulius Cæsar blev givet videre fra kejser til kejser af de første kejsere, og fra detFlaviske dynasti blev brugt som titel på den påtænkte arving. Som betegnelse for kejser anvendtes den latinske titelImperator (at lede), som indtil da var blevet tildelt succesfulde generaler.^[4] For eksempel var Augustus' officielle navnImperator Caesar Divi Filius Augustus.^[5] Besiddelserne under kejserens kommando havde udviklet sig under denDen romerske republiks periode, hvor den havde invaderet og besatte store dele afEuropa og dele afNordafrika ogMellemøsten. Under republikken blev imperiets regioner regeret af provinsguvernører, der var ansvarlige over for og godkendt afSenatet og Roms folk.^[6] Republikkens øverste ledere var tokonsuler, der blev valgt hvert år. Konsuler forblev med at blive valgt i kejsertiden, men deres autoritet var underlagt kejserens, som også kontrollerede og bestemte deres valg.^[7]

I slutningen af det tredje århundrede, efterkrisen i det tredje århundredes afslutningen, formaliserede og forbedredeDiocletian den nye form for kejserligt styre. Perioden derefter var præget af den eksplicitte forøgelse af autoriteten i kejserens person og anvendelsen af titlendominus noster (vor herre). Magtfuldebarbariske stammers angreb langs imperiets grænser, den udfordring, som de udgjorde for forsvaret af de fjerne grænser, samt en ustabil kejserlig arvefølge fik Diocletian til at opdele imperiets administration geografisk med en medkejser (Augustus) i 286. I 330 etableredeKonstantin den Store, den første kristne kejser, en ny hovedstad iByzans, som han omdøbte tilKonstantinopel. Fra historiker til historiker anses den efterfølgende periode,Dominatet, for at have taget sin begyndelse med enten Diocletian eller Konstantin.^[8] I det meste af perioden fra 286 til 480 var der mere end én anerkendt overkejser, hvor opdelingen normalt var baseret på geografisk vis. Denne opdeling var på plads konsekvent efterTheodosius den Stores død i 395, som af historikere regnes for tidspunktet for delingen iDet Vestromerske Rige ogDet Østromerske Rige. Men formelt forblev imperiet en enkelt stat med separate medkejsere i de separate hoffer.^[9]

Det Vestromerske Riges fald er enten dateret frade facto årstallet 476, hvorRomulus Augustulus blev afsat af de germanskeherulere ledet afOdoaker, ellerde jure årstallet 480, vedJulius Nepos' død, hvor østkejserenZenonn ophørte med at anerkende eksistensen af et separat vestligt hof.^[10] I de følgende århundreder betegner historikere typisk imperiet som det "Det Byzantinske Rige", orienteret mod hellensk kultur og styret af debyzantinske kejsere. I betragtning af, at "byzantinsk" er en senerehistoriografisk betegnelse, og imperiets indbyggere og kejsere konstant bevarede den romerske identitet, bliver denne betegnelse ikke brugt universelt og er fortsat genstand for blandt eksperter.^[a] I det syvende århundrede gik meget af rigets østlige og sydlige territorier permanent tabt under de arabiske muslimers erobringer. Selvom de regerede over et meget reduceret rige, siden da centreret omkringAnatolien ogBalkan, fortsatte rækken af kejsere indtilKonstantin 11. Palaiologos' død underKonstantinopels fald i 1453, hvor de resterende områder blev erobret af deosmanniske tyrkere under ledelse afMehmed 2.^[13]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Augustus Cæsar Augustus	16. januar 27 f.Kr. – 19. august 14. e.Kr (40 år og 215 dage) eller 7. januar 43 f.Kr. – 19. august e.Kr. 14^[b] (56 år og 224 dage)	Grandnevø og adoptivsøn afJulius Cæsar. Erhvervede gradvist yderligere magt gennem bevillinger og forfatningsmæssige forlig med detromerske senat.	23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr. (75 år) Døde af naturlige årsager^[16]
Tiberius 1. Tiberius Cæsar Augustus	17. september 14. – 16. marts 37 (22 år og 180 dage)	Stedsøn, forhenværende svigersøn, og adoptivsøn af Augustus	16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr. (77 år) Døde sandsynligvis af naturlige årsager, angiveligt myrdet på foranledning afCaligula^[17]
"Caligula" GaiusCæsar Augustus Germanicus	18. marts 37. – 24. januar 41 (3 år og 312 dage)	Grandnevø og adopteret arving af Tiberius, oldebarn af Augustus	31. august 12. – 24. januar 41 (28 år) Myrdet i en sammensværgelse, der involveredePrætorianergarden og senatorer^[18]
Claudius 1. Tiberius Claudius Cæsar Augustus Germanicus	24. januar 41 – 13. oktober 54 (13 år og 262 dage)	Onkel til Caligula, grandnevø til Augustus, udråbt til kejser af Prætorianergarden og accepteret af senatet	1. august 10 f.Kr. – 13. oktober 54 (63 år) Sandsynligvis forgiftet af sin hustruAgrippina til fordel for hendes sønNero^[19]
Nero Nero Claudius Cæsar Augustus Germanicus	13. oktober 54. – 9. juni 68 (13 år og 240 dage)	Grandnevø, stedsøn, svigersøn og adoptivsøn af Claudius, tipoldebarn af Augustus	15. december 37. – 9. juni 68 (30 år) Begik selvmord efter at være blevet forladt af Prætorianergarden og dømt til døden af senatet^[20]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Galba Servius Galba Cæsar Augustus	8. juni 68 – 15. januar 69 (0 år og 221 dage)	Guvernør overHispania Tarraconensis, gjorde oprør mod Nero og tog magten efter hans selvmord, med støtte fra senatet og Prætorianergarden	24. december 3 f.Kr. – 15. januar 69 e.kr. (72 år) Myrdet af soldater fra Prætorianergarden under et kup ledet afOtho^[21]
Otho Marcus Otho Cæsar Augustus	15. januar – 16. april 69 (0 år og 91 dage)	Tog magten gennem et kup mod Galba	28. april 32. – 16. april 69 (36 år) Begik selvmord efter at have tabtSlaget ved Bedriacum tilVitellius^[22]
Vitellius Aulus Vitellius Germanicus Augustus	19. april – 20. december 69 (0 år og 245 dage)	Guvernør overGermania Inferior, tog magten med støtte fra Rhin-legionerne mod Galba og Otho, og blev anerkendt af Senatet	24. september 15. – 20./22. december 69 (54 år) På brutal vis myrdet afVespasians tropper^[23]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Vespasian Cæsar Vespasianus Augustus	1. juli 69 – 23./24. juni 79 (9 år og 357 dage)	Tog magten med de østlige legioners støtte fra Vitellius	17. november 9. – 23./24. juni 79 (69 år) Døde af naturlige årsager^[24]
Titus Titus Cæsar Vespasianus Augustus	24. juni 79. – 13. september 81 (2 år og 81 dage)	Søn af Vespasian	30. december 39. – 13. september 81 (41 år) Døde af naturlige årsager^[25]
Domitian Cæsar Domitianus Augustus	14. september 81. – 18. september 96 (15 år og 4 dage)	Bror til Titus og søn af Vespasian	24. oktober 51. – 18. september 96 (44 år) Myrdet i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergarden og hoffet^[26]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Nerva Nerva Cæsar Augustus	18. september 96. – 27. januar 98 (1 år og 131 dage)	Udråbt til kejser efter mordet på Domitian	8. november 30. – 27. januar 98 (67 år) Den første af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.^[27]
Trajan Cæsar Nerva Traianus Augustus	28. januar 98 – 7/11 august 117 (19 år, 6 måneder og 10/14 dage)	Adopteret søn af Nerva	18. september 53. – 7./11. august 117 (63 år) Første ikke-italienske kejser. Hans regeringstid markerede imperiets geografiske højdepunkt. Døde af naturlige årsager.^[28]
Hadrian Cæsar Traianus Hadrianus Augustus	11. august 117 – 10. juli 138 (20 år og 333 dage)	Fætter til Trajan, angiveligt adopteret af ham	24. januar 76. – 10. juli 138 (62 år) Afsluttede den romersk ekspansionisme. Døde af naturlige årsager.^[29]
Antoninus Pius Titus Aelius Hadrianus Antoninus Augustus Pius	10. juli 138 – 7. marts 161 (22 år og 240 dage)	Adopteret søn af Hadrian	19. september 86. – 7. marts 161 (74 år) Døde af naturlige årsager^[30]
Lucius Verus Lucius Aurelius Verus	7. marts 161 – januar/februar 169 (7 år og 11 måneder)	Adopteret søn af Antoninus Pius, medkejser med sin svigerfar Markus Aurelius	15. december 130 – begyndelsen af 169 (38 år) Døde af naturlige årsager^[31]
Marcus Aurelius Marcus Aurelius Antoninus	7. marts 161 – 17. marts 180 (19 år og 10 dage)	Svigersøn og adoptivsøn af Antoninus. Regerede sammen med sin adoptivbror,Lucius Verus, første gang flere kejsere delte magten.	26. april 121 – 17. marts 180 (58 år) Den sidste af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.^[32]
Commodus Marcus Aurelius Commodus Antoninus / Lucius Aelius Aurelius Commodus	27. november 176 – 31. december 192 (16 år og 34 dage)	Søn af Marcus Aurelius. Den første kejser, der blev ophøjet til embedet i forgængerens levetid.	31. august 161 – 31. december 192 (31 år) Kvalt til døde i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergardens præfekt,Laetus, og hans elskerinde, Marcia^[33]

Portræt	Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
	Pertinax Publius Helvius Pertinax	1. januar – 28. marts 193 (0 år og 86 dage)	Romsbypræfekt ved Commodus' død, indsat som kejser af Prætorianergardens præfekt,Laetus, med senatets samtykke	1. august 126 – 28. marts 193 (66 år) Myrdet af oprørske soldater fra prætorianergarden^[34]
	Didius Julianus(Julian 1.) Marcus Didius Severus Julianus	28. marts – 1. juni 193 (0 år og 65 dage)	Vandt en auktion afholdt af Prætorianergarden om kejsertronen	30. januar 133 – 1/2 juni 193 (60 år) Dræbt på senatets ordre, påSeptimius Severus' bud^[35]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Septimius Severus Lucius Septimius Severus Pertinax	9. april 193 – 4. februar 211 (17 år og 301 dage)	Guvernør overPannonia Superior, hyldet af de pannoniske legioner efter mordet på Pertinax	11. april 145 – 4. februar 211 (65 år) Første ikke-europæiske kejser. Døde af naturlige årsager.^[36]
Caracalla Marcus Aurelius Antoninus	28. januar 198 – 8. april 217 (19 år, 1 måned og 27 dage)	Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin lillebror,Geta	4. april 188 – 8. april 217 (29 år) Tildelteromersk borgerskab til alle frie indbyggere i riget. Myrdet af en soldat på foranledning af hans efterfølger,Macrinus.^[37]
Geta Publius Septimius Geta	ca. oktober 209 – 19/26 december 211 (2 år og ca. 3 måneder)	Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin storebror, Caracalla	7. marts 189 – 19./26. december 211 (22 år) Myrdet efter ordre fra sin bror, Caracalla^[38]

Macrinus Marcus Opellius Severus Macrinus	11. april 217 – 8. juni 218 (1 år og 58 dage)	Prætorianergardens præfekt under Caracalla, accepteret som kejser af hæren og senatet, efter at have arrangeret sin forgængers død, da han frygtede for sit eget liv	ca. 165 – juni 218 (ca. 53 år) Den første ikke-senator, der blev kejser, og den første kejser, der ikke besøgte Rom efter sin tiltrædelse. Henrettet under et troppeoprør til fordel for Heliogabalus.^[39]
Diadumeian Marcus Opellius Antoninus Diadumenianus	Slutningen af maj – juni 218 (mindre end en måned)	Søn af Macrinus, udnævnt til kejser af sin far efter at oprøret til fordel for Elagabalus var udbrudt	14. september 208 – 218. juni (9 år) Første barnekejser. Taget til fanget på flugt og henrettet til fordel for Elagabalus^[40]

Heliogabalus Marcus Aurelius Antoninus	16. maj 218 – 12. marts 222 (3 år og 300 dage)	Fætter og påstået uægte søn af Caracalla, hyldet som kejser af oprørske legioner i opposition til Macrinus, på foranledning af hans bedstemor,Julia Maesa	203/204 – 11/12 marts 222 (18 år) Myrdet af Prætorianergarden sammen med sin mor, også efter hans bedstemors opmuntring^[41]
Severus Alexander(Alexander 1.) Marcus Aurelius Severus Alexander	13. marts 222 – 21. marts 235 (13 år og 8 dage)	Fætter og adopteret arving af Heliogabalus	1. oktober 208 – 21. marts 235 (26 år) Lynchet sammen med sin mor af oprørske tropper^[42]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Maximinus 1. "Thrax" Gaius Julius Verus Maximinus	ca. marts 235 – ca. juni/juli 238^[c] (ca. 3 år og 4/5 måneder)	Udråbt til kejser af de germanske legioner efter mordet på Severus Alexander	172–180 – juni/juli 238 (58–66 år) Første borgerlige til at blive kejser. Myrdet af sine mænd underBelejringen af Aquileia^[44]
Gordian 1. Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus	april/maj – maj/juni 238^[c] (tre uger)	Udråbt til kejser sammen med sin søn,Gordian 2., mens han var guvernør overAfrica, i et oprør mod Maximinus, og anerkendt af Senatet	158/159 – maj/juni 238 (79 år) Begik selvmord efter nyheden om sin søn, Gordian 2.'s død^[45]
Gordian 2. Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus	ca. april/maj – ca. maj/juni 238^[c] (tre uger)	Udråbt til kejser sammen med sin far Gordian 1., under et oprør i Africa mod Maximinus	ca. 192 – ca. maj/juni 238 (45 år) Dræbt uden forCarthage i et slag mod en hær loyal over forMaximinus I^[46]
Pupienus Marcus Clodius Pupienus Maximus	ca. maj/juni – august 238^[c] (ca. 2/3 måneder)	Udråbt til medkejser medBalbinus af Senatet efter Gordian 1.'s og 2's død, i opposition til Maximinus	ca. 164 – august 238 (74 år) Tortureret og myrdet af Prætorianergarden^[47]
Balbinus Decimus Caelius Calvinus Balbinus	ca. maj/juni – august 238^[c] (ca. 2/3 måneder)	Udråbt til medkejser med Pupienus af Senatet efter Gordian 1.'s og 2's død, i opposition til Maximinus	ca. 178 – august 238 (60 år) Tortureret og myrdet af Prætorianergarden^[48]
Gordian 3. Marcus Antonius Gordianus	august 238^[c] – ca. februar 244 (ca. 5 år og 6 måneder)	Barnebarn af Gordian 1., udpeget til deres arving af Pupienus og Balbinus, efter hvis død han besteg kejsertronen	20. januar 225 – ca. februar 244 (19 år) Døde under et felttog modPersien, muligvis som resultat af en mordsammensværgelse, foranlediget af hans efterfølger,Philip 1. Araberen^[49]
Philip 1. "Arabus" Marcus Julius Philippus	ca. februar 244 – september/oktober 249 (ca. 5 år og 7/8 måneder)	Prætorianerpræfekt under Gordian 3., tog magten efter hans død	ca. 204 – september/oktober 249 (45 år) Dræbt iSlaget ved Verona modDecius^[50]
Philip 2. "den Yngre" Marcus Julius Severus Philippus	juli/august 247 – september/oktober 249 (ca. 2 år og 2 måneder)	Søn af Philip 1., udpeget til medkejser	ca. 237 – september/oktober 249 (12 år) Myrdet af Prætorianergarden^[51]
Decius Gaius Messius Quintus Traianus Decius	september/oktober 249 – juni 251 (ca. 1 år og 8/9 måneder)	Udråbt til kejser af tropperne iMoesia, besejrede og dræbte derefter Philip 1. i et slag	ca.190/200 – juni 251 (50/60 år) Dræbt iSlaget ved Abrittus modgoterne^[52]
Herennius Etruscus Quintus Herennius Etruscus Messius Decius	maj/juni – juni 251 (mindre end en måned)	søn af Decius, udpeget til medkejser	ca. 220/230 – juni 251 (20/30 år) Dræbt iSlaget ved Abrittus sammen med sin far^[53]
Trebonianus Gallus Gaius Vibius Trebonianus Gallus	juni 251 – ca. august 253 (ca. 3 år og 2 måneder)	Senator og general, ddråbt til kejser efter Decius' og Herennius Etruscus' død	ca. 206 – ca. august 253 (47 år) Myrdet af sine egne tropper til fordel forAemilianus^[54]
Hostilian Gaius Valens Hostilianus Messius Quintus	juni – juli/november 251 (1 måned eller 5 måneder)	søn af Decius, udpeget tilCaesar af sin far og udråbt til medkejser af Trebonianus Gallus	Ukendt – ca. juli/november 251 Døde afpest eller myrdet af Trebonianus Gallus^[55]
Volusianus Gaius Vibius Afinius Gallus Veldumnianus Volusianus	ca. august 251 – ca. august 253 (3 år)	Søn af Trebonianus Gallus, udpeget til medkejser	ca. 230 – ca. august 253 ( 23 år) Myrdet af soldater, sammen med his far^[56]
Aemilianus Marcus Aemilius Aemilianus	juli/august – september/oktober 253 (ca. 2 måneder)	Hærleder iMoesia, udråbt til kejser af soldaterne efter at have besejret barbarerne, i opposition til Gallus	Ukendt – september/oktober 253 Myrdet af sine egne tropperne til fordel forValerian^[57]
Valerian Publius Licinius Valerianus	juni/august 253 – ca. juni 260 (7 år)	Hærleder iRaetia ogNoricum, udråbt til kejser af legionerne i opposition til Aemilianus	ca. 200 – efter 262 (?) (over 62? år) Taget til fange i Edessa af denpersisle kongeShapur 1., døde i fangenskab muligvis tvunget til at sluge smeltet guld^[58]
Gallienus Publius Licinius Egnatius Gallienus	september/oktober 253 – ca. september 268 (15 år)	Søn af Valerian, udpeget til medkejser. Enekejser efter Valerians tilfangetagelse og senere død.	218 – ca. september 268 (50 år) Myrdet i en sammensværgelse ledet af hærofficerer, herunder hans efterfølgereClaudius 2. ogAurelian^[59]
Claudius 2. "Gothicus" Marcus Aurelius Claudius	ca. september 268 – ca. april 270 (ca. 1 år og 7 måneder)	Hærleder iIllyrien, udråbt til kejser efter Gallienus' død	10. maj 214 (?) – april 270 (55 år) Døde af pest^[60]
Quintillus Marcus Aurelius Claudius Quintillus	ca. april – maj 270 (17 dage?)	Bror til Claudius 2., udråbt til kejser efter hans død	Ukendt – maj 270 Begik selvmord eller blev dræbt på Aurelians bud^[61]
Aurelian Lucius Domitius Aurelianus	ca. maj 270 – ca. oktober 275 (ca. 5 år og 5 måneder)	Øverste leder af det romerske kavaleri, udråbt til kejser af Donau legionerne efter Claudius 2.'s død, i opposition til Quintillus	9. september 214 – ca. oktober 275 (61 år) Myrdet af tropperne^[62]
Tacitus Marcus Claudius Tacitus	ca. december 275 – ca. juni 276 (ca. 7 måneder)	Princeps senatus, udråbt til kejser af Senatet efter Aurelians død	ca. 200 (?) – ca. juni 276 (76? år) Muligvis myrdet^[63]
Florianus Marcus Annius Florianus	ca. juni – september 276 (ca. 3 måneder)	Bror eller, mere sandsynligt, halvbror til Tacitus	Ukendt – september/oktober 253 Myrdet af sine egne tropper til fordel for Probus^[64]
Probus Marcus Aurelius Probus	ca. juni 276 – ca. september 282 (ca. 6 år og 3 måneder)	General, udråbt til kejser af de østlige legioner, i opposition til Florianus	19. august 232 – ca. september 282 (50 år) Myrdet af sine egne tropper til fordel for Carus^[65]
Carus Marcus Aurelius Carus	ca. september 282 – ca. juli 283 (ca. 10 måneder)	Prætorianerpræfekt under Probus, tog magten før eller efter mordet på Probus	ca. 224 (?) – ca. juli 283 (60? år) Døde under et felttog modPersien, enten af sygdom eller muligvis efter at være blevet ramt af et lyn^[66]
Carinus Marcus Aurelius Carinus	Foråret 283 – august/september 285 (2 år)	Søn af Carus, udpeget til medkejser	ca. 250 – august/september 285 (35 år) Døde sandsynligvis i et slag mod Diocletian, sandsynligvis forrådt af sine egne soldater^[67]
Numerianus Marcus Aurelius Numerianus	ca. juli/august 283 – november 284 (1 år og 3/4 måneder)	Søn af Carus, udpeget til medkejser af sin bror Carinus eller af Carus	ca. 253 – november 284 (31 år) Døde under hærmarch til Europa, sandsynligvis af sygdom, muligvis myrdet^[68]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaijer
Diocletian Gaius Aurelius Valerius Diocletianus	20. november 284 – 1. maj 305 (20 år og 162 dage)	Lederen af kejserens livvagter, udråbt af hæren efterNumerians død, og slog efterfølgende Numerians bror,Carinus, i et slag	ca. 243/245 – 311/312 (ca. 68 år) Første kejser til frivilligt at abdicere. Døde under uklare omstændigheder.^[69]
Maximian "Herculius" Marcus Aurelius Valerius Maximianus	1. april 286 – 1. maj 305 (19 år og 30 dage) Slutningen af 306 – 11. november 308 (2 år)	Ophøjet af Diocletian, regeredeVestromerriget	ca. 250 – ca. juli 310 (ca. 60 år) Abdicerede sammen med Diocletian, forsøgte senere at genvinde kejsertronen først med, og senere mod,Maxentius, for han muligivis blev dræbt påKonstantin den Stores ordre^[70]
Constantius 1. "Chlorus" Flavius Valerius Constantius	1. maj 305 – 25. juli 306 (1 år og 85 dage)	Beslægtet med Maximian gennem ægteskab, ophøjet tilCaesar i 293 af Diocletian, efterfulgte ham somAugustus efter Maximians abdicering	ca. 250 – 25. juli 306 Døde af naturlige årsager^[71]
Galerius Galerius Valerius Maximianus	1. maj 305 – maj 311 (6 år)	Ophøjet tilCaesar i 293 af Diocletian, efterfulgte ham somAugustus efter Diocletians abdicering	ca. 258 – maj 311 (ca. 53 år) Døde af naturlige årsager^[72]
Severus 2. Flavius Valerius Severus	august 306 – marts/april 307 (ca. 8 måneder)	Ophøjet tilCaesar i 305 af Maximian, forfremmet tilAugustus af Galerius efter Constantius 1.'s død	Ukendt – september 307 Overgav sig til Maximian og Maxentius, senere myrdet eller tvunget til at begå selvmord^[73]
Maxentius (#) Marcus Aurelius Valerius Maxentius	28. oktober 306 – 28. oktober 312 (6 år)	Søn af Maximian og svigersøn til Galerius, tog magten i Italien med støtte fraPrætorianergarden og sin far, efter at være blevet sprunget over i arvefølgen. Ikke anerkendt af andre kejsere.	ca. 283 – 28. oktober 312 (ca. 29 år) Døde iSlaget ved Den Milviske Bro i kamp modKonstantin 1.^[74]
Licinius Valerius Licinianus Licinius	11. november 308 – 19. september 324 (15 år og 313 dage)	Ophøjet af Galerius til at erstatte Severus, i opposition til Maxentius. BesejredeMaximinus Daza i en borgerkrig og blev derefter enekejser iØst i 313.	ca. 265 – Begyndelsen af 325 (ca. 60 år) Besejret og afsat afKonstantin 1. og dræbt på hans ordre^[75]
Maximinus 2. "Daza" Galerius Valerius Maximinus	310 – ca. juli 313 (3 år)	Nevø til Galerius, ophøjet tilCaesar af Diocletian i 305, og udråbt tilAugustus af hans tropper i 310	Omtrent 270 – ca. juli 313 Besejret i en borgerkrig modLicinius, Døde kort tid efter.^[76]

Navn	Regerinstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Konstantin 1. "den Store" Flavius Valerius Constantinus	25. juli 306 – 22. maj 337 (30 år og 301 dage)	Søn af Constantius 1., udråbt til kejser af sin fars tropper. Accepteret somCaesar af Galerius i 306, forfremmet tilAugustus i 307 af Maximian, afviste degradering tilCaesar i 309.	27. februar 272/273 – 22. maj 337 (64/65 år) Første kristne kejser og grundlægger afKonstantinopel. Enehersker over imperiet efter at have besejretMaxentius i 312 ogLicinius i 324. Døde af naturlige årsager.^[77]
Konstantin 2. Flavius Claudius Constantinus	9. september 337 – april 340 (2 år og 7 måneder)	Søn af Konstantin 1.	7. august 316 – april 340 (23 år) Regerede det prætorianskepræfektur iGallien. Dræbt i krig mod sin bror, Konstans 1.^[78]
Konstans 1. Flavius Julius Constans	9, september 337 – 18. januar 350 (12 år og 131 dage)	Søn af Konstantin 1.	ca. 323 – januar/februar 350 (ca. 27 år) Regerede Italien,Illyrien andAfrica i starten, derefter Vestromerriget efter Konstantin 2.'s død. Afsat og myrdet afMagnentius.^[79]
Constantius 2. Flavius Julius Constantius	9. september 337 – 3. november 361 (24 år og 55 dage)	Søn af Konstantin 1.	7. august 317 – 3. november 361 (44 år) Regerede i starten Østromerriget, derefter hele imperiet efter hans brødres og rivalers død i 353. Døde af en feber.^[80]
Julian 2."den Frafaldne" Flavius Claudius Julianus	3. november 361 – 26. juni 363 (1 år og 236 dage)	Udråbt til kejser af den galliske hær i begyndelsen af 360, blev enekejser efter sin fætter, Constantius 2.'s død	331 – 26. juni 363 (31–32 år) Sidste ikke-kristne kejser. Blev dødeligt såret under et felttog modPersien.^[81]

Jovian Jovianus	27. juni 363 – 17. februar 364 (0 år og 235 dage)	Leder af kejserens personlige livvagt, udråbt til kejser af hæren efter Julians død	331 – 17. februar 364 (33 år) Døde muligvis efter at have indåndet giftige dampe eller af dårlig fordøjelse^[82]

Navn	Regerinstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Valentinian 1. "den Store" Valentinianus	25./26. februar 364 – 17. november 375 (11 år og 265 dage)	General, udråbt til kejser af hæren efter Jovians død	321 – 17. november 375 (54 år) Døde af et slagtilfælde efter at have råbt ad udsendinge^[83]
Valens	28. marts 364 – 9. august 378 (14 år og 134 dage)	Bror til Valentinian 1., udpeget til østromersk kejser af sin bror (Valentinian holdt Vestromerriget)	ca. 328 – 9. august 378 (næsten 50 år) Dræbt iSlaget ved Adrianopel^[84]
Gratian Gratianus	24. august 367 – 25. august 383 (16 år og 1 dage)	Søn af Valentinian 1., udråbt til medkejser, kejser i sin egen ret efter Valentinians død	18. april 359 – 25. august 383 (24 år) Dræbt afAndragathius, en officer underMagnus Maximus^[85]
Valentinian 2. Valentinianus	22. november 375 – 15. marts 392 (16 år og 114 dage)	Søn af Valentinian I, udråbt til kejser efter sin fars død og accepteret som medhersker af Gratian	371 – 15. marts 392 (20 år) Sandsynligvis selvmord, muligvis dræbt afArbogast^[86]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Theodor 1. Laskaris Θεόδωρος Κομνηνὸς Λάσκαρις	ca. august 1205 – november 1221 (16 år og 3 måneder) medNikolas Laskaris (1208–1210)	Gift medAnna Komnene Angelina, en datter af Alexios 3. Organiserede modstanden modDet Latinske Kejserrige iNikæa og udråbt til kejser i 1205 efter theSlaget om Adrianopel; kronet af PatriarkMichael 4. den 6. april 1208.	ca. 1174 – november 1221 (ca. 47 år) Døde af naturlige årsager^[186]
Johannes 3. Doukas Vatatzes Ἰωάννης Δούκας Βατάτζης	ca. 15. december 1221 – 3. november 1254 (32 år og 11 måneder)	Gift medIrene Laskarina, en datter af Theodor 1.	ca. 1192 – 3 november 1254 (61 år) Døde af naturlige årsager^[187]
Theodor 2. Laskaris Θεόδωρος Δούκας Λάσκαρις	3. november 1254 – 16. august 1258 (3 år og 286 dage)	Søn af Johannes 3. og barnebarn af Theodore 1.	november 1221 – 16. august 1258 (36 år) Døde afepilepsi^[188]
Johannes 4. Laskaris Ἰωάννης Δούκας Λάσκαρις	16. august 1258 – 25. december 1261 (3 år og 131 dage)	Søn af Theodor 2.	25. december 1250 – ca. 1305 (ca. 55 år) Gjort blind, afsat og fængslet afMikael 8. Palaiologos i 1261, døde i fangenskab adskilige årtier senere^[189]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Theodosius 1. "den Store"	19. januar 379 – 17. januar 395 (15 år og 363 dage)	Pensioneret general, udråbt til østromersk kejser af Gratian. Hersker over hele imperiet efter Gratians død.	11. januar 346/347 – 17. januar 395 (48/49 år) Døde af naturlige årsager^[87]

Magnus Maximus (#)	Forår 383 – 28. august 388 (5 år) medVictor (383/387–388)^[d]	General, beslægtet med Theodosius 1., udråbt til kejser af tropperne iBritannien. Kortvarigt anerkendt af Theodosius 1. and Valentinian 2..	Ukendt – 28. august 388 Besejret af Theodosius 1. iSlaget ved Sava, henrettet efter sin overgivelse^[89]
Eugenius (#)	22. august 392 – 6. september 394 (2 år og 15 dage)	Underviser i latinsk grammatik og retorik, sekretær til Valentinian 2.. udråbt til kejser afArbogast.	Ukendt – 6. september 394 Besejret af Theodosius 1. iSlaget ved Frigidus og henrettet^[90]

Arcadius	17. januar 395 – 1. maj 408 (13 år og 105 dage)	Søn af Theodosius 1., medkejser siden 16. januar 383. Kejser over Østromerriget.	ca. 377 – 1. maj 408 (31 år) Døde af naturlige årsager^[91]
Honorius	17. januar 395 – 15. august 423 (28 år og 210 dage)	Søn af Theodosius 1., medkejser siden 23. januar 393. Kejser over Vestromerriget.	9. september 384 – 15. august 423 (38 år) Døde afødem^[92]

Konstantin 3. (#) Flavius Claudius Constantinus	407 – 411 (4 år) medConstans (409–411)	Menig soldat, udråbt til kejser af tropperne i Britannien. Anerkendt af Honorius i 409. Kejser over Vestromerriget.	Ukendt – 411 (før 18. september) Overgav sig tilConstantius 3., en general under Honorius, og abdicerede. Sendt til Italien, men myrdet på vejen.^[93]

Theodosius 2.	1. maj 408 – 28. juli 450 (42 år og 88 dage)	Søn af Arcadius; medkejser siden 10 januar 402. Kejser over Østromerriget.	10. april 401 – 28. juli 450 (49 år) Døde af et fald fra sin hest^[94]

Priscus Attalus (#)	Slutningen af 409 – sommer 410 (mindre end et år)	Et ledende medlem af Det romerske senat, udråbt til kejser afAlarik efterRoms plyndring. Kejser over Vestromerriget.	Ukendt levetid Afsat af Alarik efter hans forbrødring med Honorius. Forsøgte at tage tronen igen 414–415, men blev besejret ig tvunget i eksil, skæbne ukendt.^[95]

Constantius 3.	8. februar – 2. september 421 (0 år og 206 dage)	Fremstående general under Honorius og gift medGalla Placidia, em datter af Theodosius 1. Gjort til medkejser af Honorius. Kejser over Vestromerriget.	Ukendt – 2. september 421 Døde af sygdom^[96]

Johannes (#) Iohannes	20. november 423 – 425 (mindre end et år)	Højtstående embedsmand, tog magten i Rom og i Vestromerriget efter at Theodosius 2. havde forsinket udnævnelsen af en efterfølger til Honorius	Ukendt – 425 Taget til fange af styrker under Theodosius 2., ført til Konstantinopel og henrettet^[97]

Valentinian 3. Placidius Valentinianus	23. oktober 425 – 16. marts 455 (Skabelon:Age in years, months and days)	Søn af Constantius 3. og barnebarn af Theodosius 1., indsat som kejser over Vestromerriget af Theodosius 2.	2. juli 419 – 16. marts 455 (35 år) Myrdet af Optelas og Thraustelas, følgere afAetius^[98]
Marcian Marcianus	25. august 450 – 27. januar 457 (6 år og 155 dage)	Soldat og embedsmand, udråbt til kejser efter at have ægtetPulcheria, en datter af Arcadius. Kejser over Østromerriget.	ca. 392 – 27. januar 457 (65 år) Døde efter en langvarig sygdom^[99]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Petronius Maximus	17. marts – 31. maj 455 (0 år og 75 dage)	General og embedsmand, myrdede Valentinian 3. og ægtede hans enke,Licinia Eudoxia	Ukendt – 31. maj 455 Dræbt på flugt undervandalernes plyndring af Rom^[100]
Avitus Eparchius Avitus	9. juli 455 – 17. oktober 456 (1 år og 100 dage)	General, udråbt til kejser af theVisigoterne ogGallo-romerne efter Petronius Maximus' død	Ukendt – 456/457 Besejret og afsat afmagister militumRicimer, indsat som en biskop, men døde kort tid efter^[101]
Majorian Julius Valerius Maiorianus	28. december 457 – 2. august 461 (3 år og 222 dage)	General, udråbt til kejser af hæren og støttet af Ricimer	Ukendt – 7. august 461 Afsat af Ricimer og henrettet fem dage senere^[102]
Libius Severus(Severus 3.)	19 november 461 – 14 november 465 (3 år og 360 dage)	Udråbt til kejser af Ricimer	Ukendt – 14. november 465 Døde af naturlige årsager^[103]
Anthemius Procopius Anthemius	12. april 467 – 11. juli 472 (5 år og 90 dage)	General, gift medMarcia Euphemia, en datter af Marcian. Udråbt til kejser over Vestromerriget af kejseren over ØstromerrigetLeo 1.	Ukendt – 11. juli 472 Myrdet afGundobad efter en borgerkrig mod Ricimer^[104]
Olybrius Anicius Olybrius	ca. april – 2 november 472 (ca. 7 måneder)	Gift medPlacidia, en datter af Valentinian 3. udråbt til kejser af Ricimer.	Ukendt – 2. november 472 Døde af naturlige årsager^[105]
Glycerius	3./5. marts 473 – juni 474 (1 år og 3 måneder)	General, udråbt til kejser afGundobad	Ukendt levetid Afsat af Julius Nepos og gjort til biskop, senere skæbne ukendt^[106]
Julius Nepos	24. juni 474 – 28. august 475 (1 år og 65 dage)	General, gift med en slægtning tilVerina, hustruen til kejseren over ØstromerrigetLeo 1. Udråbt til kejser over Vestromerriget af Leo.	Ukendt – 9. maj 480 Flygtede tilDalmatiem på forkant af et angreb fra hansmagister militumOrestes. Fortsatte i eksil med at gøre krav på at være kejser. Myrdet af sine følgere.^[107]
Romulus "Augustulus" Romulus Augustus	31. oktober 475 – 4. september 476 (0 år og 309 dage)	Udråbt til kejser af sin far,magister militum Orestes	ca. 465 – efter 507/511? Den sidste vestromerske kejser. Afsat af den germaske generalOdoaker og trak sig tilbage. Muligvis i live så sent som 507 eller 511, skæbne ukendt.^[108]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Leo 1."Thrakeren"	7. februar 457 – 18. januar 474 (16 år og 345 dage)	Lavstående hærofficer, valgt afmagister militumAspar som efterfølger til Marcian	ca. 400 – 18. januar 474 (73 år) Døde afdysenteri^[109]
Leo 2.	18. januar – november 474 (11 måneder)	Søn af Zenon, Barnebarn af Leo 1., medkejser siden 17. november 473	ca. 467 – november 474 (7 år) Døde af sygdom^[110]
Zenon"Isaureren"	29. januar 474 – 9. Januar 475 August 476 - 9. April 491 (17 år og 70 dage)	Gift medAriadne, en datter af Leo 1. Far til Leo 2., som erklærede ham medkejser. Enekejser efter sin søns død.	ca. 425/430 – 9. april 491 (60/65 år) Døde afdysenteri ellerepilepsi^[111]
Basiliscus	9. januar 475 – august 476 (1 år og 7 måneder) medMarcus (475–476)	Bror tilVerina, hustru til Leo 1. Udråbt til kejser af sin søster i opposition til Zenon og indtog Konstantinopel.	Ukendt – 476/477 Afsat af Zenon efter hans tilbagevenden til Konstantinopel, fængslet i en tørlagt beholder og sultet ihjel^[112]
Anastasius 1. "Dicorus"	11. april 491 – 9. juli 518 (27 år og 89 dage)	Regeringsembedsmand, valgt af Ariadne, som han ægtede, til at efterfølge Zenon	ca. 430 – 9. juli 518 (88 år) Døde af naturlige årsager^[113]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Justinus 1. Iustinus	9./10. juli 518 – 1. august 527 (9 år og 23 dage)	Soldat, udråbt til kejser af tropperne efter Anastasius 1.'s død	ca. 450 – 1. august 527 (ca. 77 år) Døde af naturlige årsager^[114]
Justinian 1. "den Store" Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus	1. april 527 – 14. november 565 (38 år og 227 dage)	Nevø og adoptivsøn af Justinus 1.	ca. 482 – 14. november 565 (ca. 83 år) Døde af naturlige årsager^[115]
Justinus 2. Iustinus	14. november 565 – 5. oktober 578 (12 år og 325 dage)	Søn afVigilantia, søster til Justinian 1.	Ukendt – 5. oktober 578 Døde af naturlige årsager^[116]
Tiberius 2. Konstantin Tiberius Constantinus	26. september 578 – 14. august 582 (3 år og 322 dage)	Adoptivsøn af Justinus 2.	Midten af det 6. århundrede – 14. august 582 Døde efter en pludselig sygdom, angiveligt efter ved et uheld at have spist fordærvet mad
Maurikios Mauricius Tiberius	13. august 582 – 27. november 602 (20 år og 106 dage) medTheodosius (590–602)	Gift medConstantina, en datter af Tiberius 2. Konstantin	ca. 539 – 27. november 602 (63 år) Taget til fange og henrettet af tropper loyale over forFokas^[117]

Fokas Focas	23. november 602 – 5. oktober 610 (7 år og 316 dage)	Centurion i hæren, udråbt til kejser af tropperne mod Maurikios	ca. 547 – 5. oktober 610 (ca. 63) Afsat og derefter halshugget på fraHeraklios^[118]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Heraklios Ἡράκλειος^[e]	5 oktober 610 – 11. februar 641 (30 år og 129 dage)	Søn afHeraklios den Ældre,eksark af Karthago. Ledte et oprør og afsatte Fokas.	ca. 575 – 11. februar 641 (ca. 65 år) Døde af naturlige årsager^[121]
Konstantin 3. Heraklios Constantinus Ἡράκλειος Κωνσταντῖνος	11. februar – 25. maj 641 (0 år og 103 dage)	Søn af Heraklios, medkejser siden 22. januar 613	3. maj 612 – 25. maj 641 (29 år) Døde aftuberkulose^[122]
Heraklonas Constantinus Heraklios Κωνσταντῖνος Ἡράκλειος	11. februar – september 641 (7 måneder)	Søn af Heraklios, medkejser siden 4. juli 638. Medhersker sammen med Konstantin 3. og derefter enehersker.	626 – Ukendt Afsat, mishandlet og sendt i eksil i september 641, efterfølgende skæbne ukendt^[123]
Konstans 2. "den Skæggede" Constantinus, Κωνσταντῖνος	september 641 – 15. juli 668 (26 år og 10 måneder)	Søn af Konstantin 3., udråbt til medkejser i september 641 af Heraklonas	7. november 630 – 15. juli 668 (37 år) Myrdet i bad af usurpatoren, Mezezius' støtter^[124]
Konstantin 4. Constantinus, Κωνσταντῖνος	15. juli 668 – 10. juli (?) 685 (16 år og 360 dage) medHeraklios andTiberius (659–681)	Søn af Konstans 2., medkejser siden april 654	ca. 650 – 10. juli (?) 685 (ca. 35 år) Døde afdysenteri^[125]
Justinian 2. "Rhinotmetus" Iustinianus, Ἰουστινιανός (første regeringstid)	juli 685 – 695 (10 år)	Søn af Konstantin 4., medkejser siden 681/682	ca. 668 – 4. november 711 (42 år) Afsat og mishandlet (herfra kommer hans øgenavn, "Stumpnæse") afLeontios i 695, genvandt tronen i 705^[126]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Leontios Λέων(τιος)	695 – 698 (3 år)	General, Afsatte Justinian 2.	Ukendt – 15. februar (?) 706 Afsat af Tiberius 3. i 698 og senere henrettet af Justinian 2. i 706^[127]
Tiberius 3. Τιβέριος	698 – august 705 (7 år)	General, udråbt til kejser af tropperne mod Leontios	Ukendt – 15. februar (?) 706 Afsat og senere henrettet af Justinian 2.^[128]
Justinian 2. "Rhinotmetus" Iustinianus, Ἰουστινιανός (andenregeringstid)	ca. 21. august 705. – 4 november 711 (ca. 6 år og 75 dage) medTiberius (706–711)	Generobrede tronen med hjælp frakhazarerne	ca. 668 – 4. november 711 (42 år) Besejret og dræbt afPhilippikos' støtter efter at have flygtet fra Konstantinopel^[129]
Philippikos Filepicus Φιλιππικός	november 711 – 3. juni 713 (1 år og 8 måneder)	General, udråbt til kejser af tropperne mod Justinian 2.	Ukendt – 20. januar 714/715 Afsat og gjort blind til fordel forAnastasius 2., døde senere af naturlige årsager^[130]
Anastasius 2. Artemius Anastasius Ἀρτέμιος Ἀναστάσιος	4. juni 713 – sent efterår 715 (2 år)	Ledende hofembedsmand, udråbt til kejser efter Philippikos' afsættelse	Ukendt – 1. juni 719 Abdicerede til fordel forTheodosius 3. efter en seks måners borgerkrig, blev derefter en munk. Halshugget afLeo 3. efter et forsøg på at genvinde tronen.^[131]
Theodosius 3. Θεοδόσιος	sent efterår 715 – 25. marts 717 (mindre end 2 år)	Skatteindsamler, muligvis søn af Tiberius 3., udråbt til kejser af tropperne mod Anastasius 2.	Ukendt levetid Afsat afLeo 3., hvorefter han blev munk. Hans efterfølgende skæbne er ukendt.^[132]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Leo 3. "Isaureren/Syrieren" Λέων^[f]	25. marts 717 – 18. juni 741 (24 år og 85 dage)	General, afsatte Theodosius 3.	ca. 685 – 18. juni 741 (ca. 56 år) Døde afødem^[133]
Konstantin 5. "Copronymus" Κωνσταντῖνος	18. juni 741 – 14. september 775 (34 år og 88 dage)	Søn af Leo 3., medkejser siden 720	718 – 14. september 775 (57 år) Døde af feber^[134]
Artabasdos (#) Ἀρτάβασδος	juni 741/2 – 2. november 743 (1/2 år og 5 måneder) medNikeforos (741/742–743)	Gift medAnna, en datter af Leo 3. gjorde oprør mod Konstantin 5. og herskede kortvarigt i Konstantinopel.	Ukendt levetid Afsat og gjort blind af Konstantin 5., forvist til et kloster, hvor han døde af naturlige årsager^[135]
Leo 4. "Khazaren" Λέων	14. september 775 – 8. september 780 (4 år og 360 dage)	Søn af Konstantin 5., medkejser siden 751	25. januar 750 – 8. september 780 (30 år) Døde af feber^[136]
Konstantin 6. Κωνσταντῖνος	8. september 780 – 19. august 797 (16 år og 345 dage)	Søn af Leo 4., medkejser siden 776	14. januar 771 – før 805 (mindre end 34 år) Afsat og gjort blind afIrene, døde i eksil^[137]
Irene Εἰρήνη	19. august 797 – 31. oktober 802 (5 år og 73 dage)	Enke efter Leo 4. og forhenværende regent for Konstantin 6. Afsatte og gjorde Konstantin blind i 797, og blev dermed rigets første kvindelige hersker.	ca. 752 – 9. august 803 (ca. 51 år) Afsat afNikeforos 1. og sendt i eksil tilLesbos, hvor hun døde af naturlige årsager^[138]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Nikeforos 1. Νικηφόρος	31. oktober 802 – 26. juli 811 (8 år og 268 dage)	Hofmand, udråbt til kejser i opposition til Irene	ca. 760 – 26. juli 811 (ca. 51 år) Dræbt iSlaget ved Pliska^[139]
Staurakios Σταυράκιος	28. juli – 2. oktober 811 (0 år og 66 dage)	Søn af Nikeforos 1., medkejser siden december 803	790'erne – 11. januar 812 (sidst i teenagealderen) Alvorligt såret iSlaget ved Pliska, abdicerede til fordel for Michael 1. og blev munk^[140]
Mikael 1. Rangabe Μιχαὴλ	2. oktober 811 – 11. juli 813 (1 år og 282 dage) medTheophylact ogStaurakios (811–813)	Gift medProkopia, en datter af Nikeforos 1.	ca. 770 – 11. januar 844 (ca. 74 år) Abdicerede i 813 til fordel forLeo 5. efter suffering a defeat iBattle of Versinikia and retired as a munk^[141]

Leo 5. "Armenieren" Λέων	11. juli 813 – 25. december 820 (7 år og 167 dage) medKonstantin (813–820)	General, udråbt til kejser efterSlaget ved Versinkia	ca. 775 – 25. december 820 (ca. 45 år) Myrdet i kirke afMichael 2.'s støtter^[142]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Mikael 2. "Amorieren" Μιχαὴλ	25. december 820 – 2. oktober 829 (8 år og 281 dage)	General, dømt til henrettelse af Leo 5., men udråbt til kejser af Leo 5.'s mordere og kronet af patriarkenTheodotus 1. samme dag	ca. 770 – 2. oktober 829 (ca. 59 år) Døde afnyresvigt^[143]
Theofilus Θεόφιλος	2. oktober 829 – 20. januar 842 (12 år og 110 dage) medKonstantin (ca. 834–835)	Søn af Mikael 2., medkejser siden foråret 821	812/813 – 20. januar 842 (ca. 30 år) Døde afdysenteri^[144]
Theodora 2.^[g] Θεοδώρα	20. januar 842 – 15. marts 856 (14 år og 55 dage) medThekla (842–856)	Enke efter Theofilos, regent i sin egen ret under hendes søn, Mikael 3.'s formynderskabt	ca. 815 – ca. 867 (ca. 52 år) Afsat af Michael 3. i 856, døde senere af naturlige årsager^[146]
Mikael 3. "Drankeren" Μιχαὴλ	20. januar 842 – 24. september 867 (25 år og 247 dage)	Søn af Theofilos; medkejser siden 840. Under sin mors regentskab indtil 856.	19. januar 840 – 24. september 867 (27 år) Myrdet afBasileios 1. og hans støtter^[147]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Basileios 1. "Makedoneren" Βασίλειος	24. september 867 – 29. august 886 (18 år og 278 dage) medKonstantin (868–879)	General, udråbt til medkejser af Mikael 3. on 26. maj 866 og blev overordnet kejser efter mordet på Mikael.	811, 830, 835 or 836 – 29. august 886 (ca. 50, 56 eller 75 år) Døde efter en jagtulykke^[148]
Leo 6. "den Vise" Λέων	29. august 886 – 11. maj 912 (25 år og 256 dage)	Søn af Basileios 1. eller illegitim søn af Mikael 3., medkejser siden 6. januar 870	19. september 866 – 11. maj 912 (45 år) Døde af en tarmsygdom^[149]
Alexander 2. Αλέξανδρος	11. maj 912 – 6. juni 913 (1 år og 27 dage)	Søn af Basileios 1., medkejser siden 879	23. november 870 – 6. juni 913 (42 år) Døde af udmattelse efter et spil polo
Konstantin 7. Porphyrogenitus Κωνσταντῖνος	6. juni 913 – 9. november 959 (46 år og 156 dage)	Søn af Leo 6., medkejser siden 15. maj 908. Domineret af regenter og medkejsere efter hinanden indtil 27. januar 945, hvor han afsatte Romanos 1.'s sønner.	17./18. maj 905 – 9. november 959 (54 år) Døde af naturlige årsager^[150]
Romanos 1. Lekapenos Ῥωμανὸς	17. december 920 – 20. december 944 (24 år og 3 dage) medChristoffer (921–931),Stefan andKonstantin Lekapenos (924–945)	Styrtede Konstantin 7.'s regentskab, ægtede ham til sin datterHelena og blev gjort til overordnet medkejser. Gjorde flere af sine sønner til medkejsere for at tæmme Konstantin 7.'s autoritet.	ca. 870 – 15. juni 948 (ca. 78 år) Afsat af sine sønner Stephan and Konstantin. Døde af naturlige årsager i eksil som munk^[151]
Romanos 2. Ῥωμανὸς	9. november 959 – 15. marts 963 (3 år og 126 dage)	Søn af Konstantin 7. og barnebarn af Romanos 1., medkejser siden 6. april 945	939 – 15. marts 963 (23 år) Døde af udmattelse på en jagttur^[152]
Nikeforos 2. Fokas Νικηφόρος	16. august 963 – 11. december 969 (6 år og 117 dage)	General, udråbt til kejser den 2. juli 963 mod den upopulæreJosef Bringas (regent for Romanos 2.'s unge sønner), gjorde sit indtog i Konstantinopel den 16. august 963. ÆgtedeTheofano, enken efter Romanos 2.	ca. 912 – 11. december 969 (57 år) Myrdet i en sammensværgelse, der involverede hans forhenværende støtter (herunderJohannes 1. Tzimiskes) og Theofano^[153]
Johannes 1. Tzimiskes Ἰωάννης	11. december 969 – 10. januar 976 (6 år og 30 dage)	Nevø til Nikeforos 2., overtog hans plads overordnet medkejser	ca. 925 – 10. januar 976 (50 år) Muligvis forgiftet afBasileos Lekapenos^[154]
Basileios 2. "Bulgardræberen" Βασίλειος	10. januar 976 – 15. december 1025 (49 år og 339 dage)	Søn af Romanos 2., medkejser siden 22 april 960. Efterfulgte Johannes 1. som overordnet medkejser efter hans død.	958 – 15 december 1025 (ca. 67 år) Den længst regerende kejser. Døde af naturlige årsager^[155]
Konstantin 8. Κωνσταντῖνος	15. december 1025 – 12. november 1028 (2 år og 333 dage)	Søn af Romanos 2. og bror til Basileios 2., medkejser siden 30. marts 962	960/961 – 11./12. november 1028 (ca. 68 år) Døde af naturlige årsager^[156]
Romanos 3. Argyros Ῥωμανὸς	12. november 1028 – 11. april 1034 (5 år og 150 dage)	Gift medfZoë, datter af Konstantin 8.	ca. 968 – 11. april 1034 (ca. 66 år) Muligvis druknet på Zoës ordre^[157]
Mikael 4. "Paflagonieren" Μιχαὴλ	12. april 1034 – 10. december 1041 (7 år og 242 dage)	Zoës elsker, gjort til kejser efter deres vielse efter Romanos 3.'s død	ca. 1010 – 10. december 1041 (ca. 31 år) Døde afepilepsi^[158]
Mikael 5. "Kalaphates" Μιχαὴλ	13. december 1041 – 21. april 1042 (0 år og 129 dage)	Nevø og udset arving efter Mikael 4., udråbt til kejser af Zoë 3 dage efter Mikael 4.'s død	ca. 1015 – Ukendt Afsat under et folkeoprør efter at have forsøgt at tilsidesætte Zoë, gjort blind og tvunget til at blive munk^[159]
Zoë Porphyrogenita Ζωή	21. april – 12. juni 1042 (0 år og 52 dage)	Datter af Konstantin 8. og enke efter Romanos 3. og Michael 4.. herskede i sin egen ret fr Michael 5.'s afsættelse indtil sin vielse medKonstantin 9.	ca. 978 – 1050 (72 år) Døde af naturlige årsager^[160]
Theodora 3. Porphyrogenita Θεοδώρα (Første Regeringstid)	21. april – 12. juni 1042 (0 år og 52 dage)	Datter of Konstantin 8. og søster til Zoë, udråbt til medkejserinde under oprøret, der afsatte Michael 5.	ca. 980 – 31. august 1056 (ca. 76 år) Tilsidesat efter Zoës vielse til Konstantin 9., vendte tilbage på tronen i 1055^[161]
Konstantin 9. Monomachos Κωνσταντῖνος Μονομάχος^[h]	12. juni 1042 – 11. januar 1055 (12 år og 213 dage)	Gift medf Zoë, gjort til kejser dagen efter deres vielse	ca. 1006 – 11. januar 1055 (ca. 49 år) Døde af naturlige årsager^[163]
Theodora 3. Porphyrogenita Θεοδώρα (Anden Regeringstid)	11. januar 1055 – 31. august 1056 (1 år og 233 dage)	Gjorde krav på tronen tronen igen efter Konstantin 9.'s død som det sidste levende medlem af Det makedonske dynasti	ca. 980 – 31. august 1056 (ca. 76 år) Døde af naturlige årsager^[161]

Mikael 6. Bringas "Stratiotikos" Μιχαήλ^[h]	22. august 1056 – 30. august 1057 (1 år og 8 dage)	Udråbt til kejser af Theodora på hendes dødsleje	980'ernes/990'erne – ca. 1057 (i sine 60'ere) Afsat i et oprør, trak sig tilbage i et kloster og døde kort tid efter^[164]
Isak 1. Komnenos Ἰσαάκιος Κομνηνός	1. september 1057 – 22. november 1059 (2 år og 82 dage)	General, gjorde oprør mod Mikael 6.	ca. 1007 – 31. maj/1. juni 1060 (ca. 53 år) Abdicerede til fordel for Konstantin 10. pga. af sygdom og fjendtlige hoffolk, blev munk^[165]

Movatterモバイル変換

Principatet (27 f.Kr. – 285 e.Kr.)

Julisk-Claudiske dynasti (27 f.Kr. – 68 e.Kr.)

"Firekejseråret" (69)

Flaviske dynasti (69-96)

Adoptivkejserne – Nerva-Antoniske Dynasti (96-192)

Femkejseråret (193)

Severiske dynasti (193-235)

Soldaterkejserne (235 –284)

Dominatet (fra 284)

Tetrarkiet – Firekejserdømmet (284-324)

Konstantinske dynasti (306-363)

Valentinske dynasti (364-392)

Theodosiske dynasti (379-457)

Marionetkejserne i Vestromerriget (455-476)

Østromerske Kejsere

Thrakiske dynasti (457-518)

Justinianske dynasti (518–602)

Heraklios' dynasti (610–695)

Tyveårsanarkiet (695–717)

Isauriske/Syriske dynasti (717–802)

Nikeforiske dynasti (802–813)

Amoriske dynasti (820–867)

Makedonske dynasti (867–1056)

Doukas dynastiet (1059–1078)

Komnenos dynastiet (1081–1185)

Angelos dynastiet (1185–1204)

Laskaris dynastiet (1205–1261)

Palaiologos dynastiet (1259–1453)

Fodnoter

Referencer

Litteratur

Primær

Sekundær

Dansk

Se også

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Konstantin 10. Doukas Κωνσταντῖνος Δούκας	23. november 1059 – 23. maj 1067 (7 år og 181 dage)	Udset som kejser af Isak 1. Komnenos på hans dødsleje	ca. 1006 – 23 maj 1067 (ca. 61 år) Døde af naturlige årsager^[166]
Eudokia Makrembolitissa^[g] Εὐδοκία Μακρεμβολίτισσα	23. maj – 31. december 1067 (0 år og 222 dage)	Enke efter Konstantin 10., regent i sin egen ret på vegne af deres sønner indtil sin vielse til Romanos 4.	ca. 1030 – efter 1078(ca. 48 år) Trak sig tilbage somnonne i november 1071 og døde senere af naturlige årsager^[167]
Romanos 4. Diogenes Ῥωμανὸς Διογένης	1. januar 1068 – 1. oktober 1071 (3 år og 273 dage) medLeo (1069–1071) andNikeforos Diogenes (1070–1071)	Gift med Eudokia. Regent og overordnet medkejser sammen med Konstantin 10. og Eudokias børn.	ca. 1032 – 4. august 1072 (ca. 40 år) Afsat i et paladskup, mens han var holdt fanget afseldsjukkerne, taget til fange og gjort blind den 29. juni 1072, døde senere af sine sår^[168]
Mikael 7. Doukas "Parapinakes" Μιχαὴλ Δούκας	23. maj 1067 – 24./31. marts 1078 (10 år, 10 måneder og 1/8 dage) medKonstantios^[i] (1060–1078),Andronikos (1068–1070'erne) andKonstantin Doukas (1074–1078; 1. gang)	Søn af Konstantin 10., medkejser med Eudokia og Romanos 4.	ca. 1050 – ca. 1090 (ca. 40 år) Abdicerede i 1078 and trak sig tilbage til et kloster som munk. Døde af naturlige årsager adskillige år senere^[172]

Nikeforos 3. Botaneiates Νικηφόρος Βοτανειάτης	3. april 1078 – 1. april 1081 (2 år og 363 dage)	General, gjorde oprør mod Mikael 7. den 2. juli eller 2. oktober 1077 og gjorde sit indtog i Konstantinopel den 27. marts eller 3. april. ægtedeMaria af Alanien, forhenværende hustru til Michael 7.	1001/1002 – ca. 1081 (ca. 80 år) Abdicerede efter Alexios 1. havde indtaget Konstantinopel, blev munk og døde af naturlige årsager, sandsynligvis senere samme år^[173]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Alexios 1. Komnenos Ἀλέξιος Κομνηνός	1. april 1081 – 15. august 1118 (37 år og 136 dage) medKonstantin Doukas (1081–1087; 2nd time)	Gift medIrene Doukaina, en granniece af Konstantin 10. General, gjorde oprør mod Nikeforos 3. den 14. februar 1081, indtog Konstantinopel den 1. april. Kronet den 4. april.	ca. 1057 – 15. august 1118 (ca. 61 år) Døde af naturlige årsager^[174]
Johannes 2. Komnenos "den Gode" Ἰωάννης Κομνηνός	15. august 1118 – 8. april 1143 (24 år og 236 dage) medAlexios Komnenos (1122–1142)	Søn af Alexios 1., gjort til arving kort før hans død	13. september 1087 – 8. april 1143 (55 år) Døde af kvæstelser, som han havde fået i en jagtulykke, muligvis myrdet (måske medRaymond af Poitiers' ellerManuel 1.'s støtters involvering)^[175]
Manuel 1. Komnenos "den Store" Μανουὴλ Κομνηνός	8. april 1143 – 24. september 1180 (37 år og 169 dage)	Yngste søn og angiveligt udpegede arving til Johannes 2. på hans dødsleje, kronet omkring den 28. november 1143 efter at have brugt nogle få måneder på at have sikret sin magt	28. november 1118 – 24. september 1180 (61 år) Døde af naturlige årsager^[176]
Alexios 2. Komnenos Ἀλέξιος Κομνηνός	24 september 1180 – ca. september 1183 (3 år)	Søn af Manuel 1., medkejser siden 1171	14. september 1169 – ca. september 1183 (13/14 år) Kvalt påAndronikos 1.'s ordre, lig smidt i havet^[177]
Andronikos 1. Komnenos "Misophaes" Ἀνδρόνικος Κομνηνός	september 1183 – 12. september 1185 (2 år) medJohn Komnenos (1183–1185)	Søn afIsak Komnenos, en søn af Alexios 1. Styrtede Alexios 2.'s regentskab i april 1182, kronet til medkejser i september 1183 og fik kort tid efter Alexios 2. myrdet.	ca. 1118–1120 – 12. september 1185 (64–67 år) Styret afIsak 2., tortureret og mishandlet i kejserpaladset, derefter langsomt sønderlemmet levende af pøblen i hippodromen^[178]

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Isak 2. Angelos Ἰσαάκιος Κομνηνός Ἄγγελος (Første Regeringstid)	12. september 1185 – 8. april 1195 (9 år og 208 dage)	Oldebarn af Alexios 1., udråbt til kejser af Konstantinopels folk efter at have afvist Andronikos 1.'s arrestordre, tog derefter Andronikos 1. til fange, afsatte og lod ham myrde	ca. 1156 – 28./29. januar 1204 (47 år) Styrtet og gjort blind af Alexios 3. i 1195, genindsat i 1203^[179]
Alexios 3. Angelos Ἀλέξιος Κομνηνός^[j]	8. april 1195 – 17./18. juli 1203 (8 år og 101 dage)	Isak 2.'s storebror, afsatte og gjorde sin bror blind	ca. 1156 – 1211/1212 (ca. 58 år) Flygtede efter kortvarigt at have modsat sigDet 4. korstog. Døde en naturlig død efter at være blevet taget til fange og gjort til munk afTheodor 1.^[181]
Isak 2. Angelos Ἰσαάκιος Κομνηνός Ἄγγελος (Anden Regeringstid)	19. juli 1203 – 27. januar 1204 (0 år og 192 dage)	Befriet fra sit fangenskab underDet 4. korstog af hofmænd og genindsat som regent efter Alexios 3. havde forladt forsvaret af Konstantinopel	ca. 1156 – 28./29. januar 1204 (47 år) Blev senil eller dement og døde af naturlige årsager^[182]
Alexios 4. Angelos Ἀλέξιος Ἄγγελος	19. juli 1203 – 27. januar 1204 (0 år og 192 dage)	Søn af Isak 2., gjort til medkejser efter at Konstantinopels indbyggere var blevet overbevist af korsfarerne om at acceptere ham sammen med hans far	ca. 1182/1183 – ca. 8 februar 1204 (ca. 21 år) Afsat og fængslet afAlexios 5., derefter kvalt i fængslet^[183]

Alexios 5. Doukas "Mourtzouphlos" Ἀλέξιος Δούκας	27./28. januar – 12. april 1204 (0 år og 76 dage)	Tog magten i et paladskup	ca. 1139 – ca. slutningen af november 1204 (ca. 65 år) Taget til fange af korsfarerenThierry de Loos, stillet for retten afDet Latinske Kejserrige og smidt ned fraTheodosius' søjle^[184]
"Konstantin 11."Laskaris Κωνσταντίνος Λάσκαρις	1204-1205(?)	Ikke for at blive forvirret medKonstantin 11. Palaiologos. Regerede muligvis efter Alexios 5. Beslægtet medKejserne af Nikæa

Navn	Regeringstid	Vej til magten	Livsdetaljer
Mikael 8. Palaiologos Μιχαὴλ Δούκας Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος	1. januar 1259 – 11. december 1282 (23 år og 344 dage)	Oldebarn af Alexios 3., blev regent for Johannes 4. i 1258 og kronet til medkejser i 1259.Genindtog Konstantinopel den 25. juli 1261, gjorde sit indtog i byen den 15. August. Blev enehersker efter at have afsat Johannes 4. den 25. december.	1224/1225 – 11. december 1282 (58 år) Døde afdysenteri^[190]
Andronikos 2. Palaiologos Ἀνδρόνικος Δούκας Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος	11. december 1282 – 24. maj 1328 (45 år og 165 dage)	Søn af Mikael 8., medkejser siden 8. november 1272	25. marts 1259 – 13. februar 1332 (72 år) Afsat af sit barnebarnAndronikos 3. i 1328 og blev munk, døde af naturlige årsager fire år senere^[191]
Mikael 9. Palaiologos Μιχαὴλ Δούκας Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος	21. maj 1294 – 12. oktober 1320 (26 år og 144 dage)	Andronikos 2.'s søn og medregent, udpeget til medkejser i 1281, men ikke kronet før den 21. maj 1294	17. april 1277/1278 – 12. oktober 1320 (42/43 år) Døde angiveligt af sorg efter at have hørt om mordet på hans næstældste søn^[192]
Andronikos 3. Palaiologos Ἀνδρόνικος Δούκας Ἄγγελος Κομνηνός Παλαιολόγος	24. maj 1328 – 15. juni 1341 (13 år og 22 dage)	Søn af Mikael 9., udpeget til medkejser mellem 1308 og 1313. Kæmpede i en borgerkrig mod sin farfar Andronikos 2. om magten fra april 1321 og frem. Kronet til kejser den 2. februar 1325, blev enekejser efter at have afsat Andronikos 2.	25. marts 1297 – 15. juni 1341 (44 år) Døde af plyudselig sygdom, muligvismalaria^[193]
Johannes 5. Palaiologos Ίωάννης Κομνηνός Παλαιολόγος	15. juni 1341 – 16. februar 1391 (49 år og 246 dage)	Søn af Andronikos 3., ikke formelt kronet indtil 19. november 1341. Domineret af regenter indtil 1354, stod over for adskillige magtovertagelser i sin regeringstid.	18. juni 1332 – 16. februar 1391 (58 år) Regererede i næsten 50 år, men holdt kun magten effektivt i 17 år. Døde af naturlige årsager^[194]
Johannes 6. Kantakouzenos Ἰωάννης Ἄγγελος Κομνηνὸς Παλαιολόγος Καντακουζηνός	8. februar 1347 – 10. december 1354 (7 år og 10 måneder) medMatthæus Kantakouzenos (1353–1357)	Beslægtet med Palaiologos dynastiet gennem sin mor. Udråbt til kejser af hæren den 26. oktober 1341, blev regent og overordnet medkejser efter en langvarig borgerkrig mod Johannes 5.'s mor,Anna af Savoyen. Gjorde sit indtog i Konstantinopel den 8. februar, kronet den 21. maj 1347.	ca. 1295 – 15. juni 1383 (ca. 88 år) Afsat af Johannes 5. i endnu en borgerkrig, trak sig tilbage og blev munk. Døde af naturlige årsager adskillige årtier senere.^[195]
Andronikos 4. Palaiologos Ἀνδρόνικος Κομνηνός Παλαιολόγος	12. august 1376 – 1. juli 1379 (2 år og 323 dage)	Søn af Johannes 5. og barnebarn af Johannes 6., medkejser siden 1352. Gjorde oprør og afsatte sin sin far i 1376, formelt ikke kronet før 18. oktober 1377.	11 april 1348 – 25/28 juni 1385 (37 år) Afsat af Johannes 5. i 1379 og flygtede i eksil tilGalata, men blev genindsat som medkejser og arving i 1381. Gjorde oprør igen i 1385, men døde kort tid efter.^[196]
Johannes 7. Palaiologos Ίωάννης Παλαιολόγος	14. april – 17. september 1390 (0 år og 156 dage, in Konstantinopel) 1403 – 22 september 1408 (5 år, in Thessalonica) medAndronikos 5. Palaiologos (1403–1407)	Søn af Andronikos 4., tiltvang sig magten fra Johannes 5. i 1390. Afsat kort tid derefter, men tildeltThessaloniki afManuel 2. i 1403, hvor fra han endnu engang herskede som kejser indtil sin død.	1370 – 22. september 1408 (38 år) Døde af naturlige årsager^[197]
Manuel 2. Palaiologos Μανουὴλ Παλαιολόγος	16. februar 1391 – 21. juli 1425 (34 år og 125 dage)	Søn af Johannes 5. og barnebarn af Johannes 6., medkejser siden 25. september 1373	27. juni 1350 – 21. juli 1425 (74 år) Ramt af etslagtilfælde i 1422, hvorefter regeringen blev ført af hans søn, Johannes 8. Døde af naturlige årsager.^[198]
Johannes 8. Palaiologos Ίωάννης Παλαιολόγος	21. juli 1425 – 31. oktober 1448 (23 år og 132 dage)	Søn af Manuel 2., medkejser fra inden 1408 og enehersker fra den 19. januar 1421	18. december 1392 – 31. oktober 1448 (55 år) Døde af naturlige årsager^[199]
Konstantin 11. Palaiologos Κωνσταντῖνος Δραγάσης Παλαιολόγος	6. januar 1449 – 29. maj 1453 (4 år og 143 dage)	Søn af Manuel 2. og sin bror, Johannes 8.'s ønskede arving. Kronet til kejser iMystras den 6. januar 1449, gjorde sit indtog i Konstantinopel den 12. marts.	8. februar 1405 – 29. maj 1453 (48 år) Døde i kamp underKonstantinopels fald^[200]