Romerriget, undertiden også omtalt somantikkensRom (latin:Roma), dækker typisk over perioden fra grundlæggelsen af den italienske byRom i det 8. århundrede f.Kr. og frem til detVestromerske Riges fald i det 5. århundrede e.Kr.[1] Det præcise årstal samt dato for Romerrigets fald er dog omstridt og genstand for debat, hvor detØstromerske Rige først faldt i1453.
Normalvis inddeles Romerrigets historie i tre overordnerede tidsperioder: detRomerske Kongerige (753–509 f.Kr.), denRomerske Republik (509–27 f.Kr.) og detRomerske Kejserrige (27 f.Kr.–395 e.Kr.). Det Romerske Kejserrige blev i 395 e.Kr. delt mellem kejserTheodosius den Stores to sønner i étVestromersk Rige og ét Østromerske Rige (også kendt som det Byzantinske Rige), der henholdsvis var centreret om byerneRom (Vest) ogKonstantinopel (Øst). Mens det Vestromerske Rige faldt mindre end et århundrede efter dets splittelse, overlevede det Østromerske Rige i forskellige former frem til 1453.
Det antikke Rom begyndte som enitalisk bosættelse – i henhold tilromerske mytologi dateret til753 f.Kr. – vedfloden Tiberen på denitalienske halvø. Bosættelsen udviklede sig til byen og bystaten Rom og kom til at kontrollere sine naboer gennem en kombination af aftaler og militær erobringer. I sidste ende kontrollerede Rom hele den italienske halvø og havdeassimileret den græske kultur i det sydlige Italien (Magna Græcia) og denetruskiske kultur. Herefter blev Rom den dominerende magt iMiddelhavsområdet og dele af Europa. På sit højdepunkt kontrollerede Rom dennordafrikanske kyst,Egypten,Sydeuropa og det meste afVesteuropa,Balkan,Krim, og store dele afMellemøsten – herunderAnatolien,Levanten og dele afMesopotamien ogArabien. Romerriget var et af de største i denantikke verden og omfattede omkring 5 millioner kvadratkilometer i år 117 e.Kr.[2] og en anslået befolkning på mellem 50 og 90 millioner indbyggere (svarende til cirka 20% af verdens befolkning på det tidspunkt[c]). Den romerske stat udviklede sig fra etvalgmonarki til at være en klassiskrepublik til afslutningsvis at være et mere og mereenevældigt militærdiktatur under Kejserriget.
Det antikke Rom grupperes ofte sammen medantikkens Grækenland under betegnelsen "den klassiske oldtid" eller blot "antikken". Deres lignende kulturer og samfund kaldes den græsk-romerske verden. Den antikke romerske civilisation har bidraget til moderne sprog, religion, samfund, teknologi, jura, politik, styreformer, krigsførelse, kunst, litteratur, arkitektur og ingeniørkunst. Rom professionaliserede og udvidedesit militær og etablerede et styresystem kaldet "res publica", der har inspireret moderne republikker såsomUSA ogFrankrig.[3] Romerne opnåede imponerende teknologiske og arkitektoniske bedrifter, såsom byggeri afakvædukter og veje over hele riget og opførte storslåede monumenter og faciliteter.
Rom var en så vigtig en by, at indbyggerne i hele Romerriget ofte blot omtalte den somurbs ("byen"), og derestidsregning begyndteab urbe condita ("fra byens grundlæggelse").
Der findesarkæologiske beviser for beboelse omkringRom fra omkring 1000 f.Kr.[4] Større beboelse optræder først fra omkring 800 f.Kr. med de første grave iEsquilinhøjensnekropolis, sammen med en ler- og tømmermur ved bunden afPalatinerhøjen, der er dateret til midten af det 8. århundrede f.Kr. Fra omkring 650 f.Kr. begyndte romerne at dræne dalen mellemKapitolhøjen og Palatinerhøjen, hvorForum Romanum ligger i dag.[5] Omkring det sjette århundrede f.Kr. byggede romerneJupiter Optimus Maximus-templet på Kapitolhøjen og udvidede tilForum Boarium, som lå mellem Kapitolhøjen ogAventinerhøjen.[6]
Romerne selv havde en grundlæggelsesmyte, der sagde, at byen var blevet grundlagt afRomulus og Remus, som var sønner af krigsgudenMars og prinsessenRhea Silvia fra den mytiske byAlba Longa.[7] Rhea Silvia var datter af Numitor, som tidligere havde været konge af Alba Longa, men var blevet afsat af sin bror Amulius. Rhea Silvia var som følge heraf blevet tvunget til at blivevestal jomfru, men blev gravid – angiveligt et voldtægtsoffer for Mars – og fødte de to uægte brødre.[8] Amulius beordrede, at børnene skulle efterlades for at dø på Palatinhøjen eller iTiberen, men de bliver ammet af en hun-ulv vedLupercalegrotten og derefter fundet af hyrdenFaustulus og taget ind af ham og hans kone Acca Larentia.[d] Faustulus afslører til sidst brødrenes sande oprindelse, hvorefter de afsætter – eller dræber – Amulius og genindsætter Numitor på tronen. De forlader derefter byen, eller bliver sendt, for at grundlægge en ny by på det sted, hvor de var blevet reddet.[10][11] Der opstår efterfølgende uenighed mellem brødrene under grundlæggelsen af byen, hvilket ledte til, at Romulus dræbte Remus.[e] Romulus blev derfor byens eneste grundlægger, og byen blev opkaldt efter ham. Området for hans oprindelige bosættelse på Palatinerhøjen blev senere kendt somRoma Quadrata ("Plads Rom").
Denne grundlæggelsesmyte går mindst tilbage til det tredje århundrede f.Kr., og den senere romerske oldtidsforskerMarcus Terentius Varro placerede byens grundlæggelse i 753 f.Kr.[13] En anden legende – nedskrevet af den græske historikerDionysios af Halikarnassos – siger, at prinsÆneas førte en gruppe trojanere på en sørejse for at grundlægge et nyt Troja efterDen Trojanske Krig. De gik i land ved bredden affloden Tiberen, og en kvinde, der rejste med dem – Roma – satte ild til deres skibe for at forhindre dem i at sejle væk igen. De opkaldte herefter bosættelsen efter hende.[14] Den romerske digterVergil genfortalte denne legende i sit klassiske digtÆneiden, hvor den trojanske prinsÆneas var forudbestemt til at grundlægge et nyt Troja.
Der findes klare litterære og arkæologiske beviser for, at der har væretkonger i Rom, der bekræftet i fragmentariske tekster fra det 6. århundrede f.Kr.[15] Langt efter monarkiets afskaffelse blev en rest af enrex sacrorum bevaret for at udføre monarkens tidligere præstelige funktioner. Romernes opfattelse var, at deres monarki var etvalgmonaki, med syv legendariske konger, der stort set ikke var i familie med hinanden.[16]
Beviserne for på romersk ekspansion i det 6. århundrede f.Kr. er klare. Ved slutningen af århundredet kontrollerede Rom et område på omkring 780 kvadratkilometer med en befolkning på måske op til 35.000.[16] Et palads,Regia, blev bygget omkring 625 f.Kr.[16] Romerne tilskrev også dannelsen af deres førstefolkelige forsamling ogSenatet til kongetiden.[17] Rom begyndte også at udvide sin kontrol over sinelatinske naboer. Selvom senere romerske fortællinger, såsomÆneiden, hævdede, at alle latiner nedstammede fra titelpersonenÆneas,[18] bekræftes en fælles kultur gennem arkæologi.[19] Gensidige ægteskabs- og borgerrettigheder mellem de latinske byer –Jus Latii – sammen med delte religiøse festivaler, understøtter yderligere en fælles kultur. Ved slutningen af det 6. århundrede var det meste af dette område (Latium) blevet domineret af romerne.[20]
^Mens afsættelsen af kejserRomulus Augustus i 476 er den mest almindeligt citerede slutdato for det Vestromerske Rige, blev den sidste vestromerske kejserJulius Nepos myrdet i 480 og titlen og ideen om et separat Vestromerske Rige blev herefter afskaffet. En anden foreslået slutdato er reorganiseringen af den italienske halvø og afskaffelsen af separate vestromerske administrative institutioner under kejserJustinian 1. i sidste halvdel af det 6. århundrede.
^Andre hovedstæder mod slutningen af det Romerske Kejserrige, herunderKonstantinopel ogRavenna.
^Der findes flere forskellige estimater på Romerrigets befolkning:
Scheidel (2006, s. 2) estimerer 60 millioner.
Goldsmith (1984, p. 263) estimerer 55 millioner.
Beloch (1886, p. 507) estimerer 54 millioner.
Maddison (2006, pp. 51, 120) estimerer 48 millioner.
Roman Empire Population estimerer 65 millioner (mens der nævnes flere andre estimater mellem 55 og 120).
Kremer, Michael (1993). "Population Growth and Technological Change: One Million B.C. to 1990" inThe Quarterly Journal of Economics 108(3): 681–716.
^Livius kombinerer Larentia og hun-ulven, idet han mener, at de højest sandsynligt refererer til den samme person, en prostitueret (også kendt på latin somlupa eller hun-ulv).[9]
^Uenigheden mellem brødrene tilskrives forskellige ting. Konflikten tilskrives bl.a. uenighed om opkaldningen af den nye by, om fortolkningen afvarsler,[12] om hvorvidt byen skulle placeres påPalatinerhøjen ellerAventinerhøjen, eller om Remus' mangel på respekt for den nye bysritualer eller mur.
^Miles 1995, s. 138–139, on Livy, notes how he distinguishes between literal truth and a Roman "right to claim descent from Mars... because it appropriate symbolises the martial accomplishments of [later] Romans, who... have the ability to compel others to accede to that claim".Miles 1995, s. 142.
^Miles 1995, s. 147 n. 15: inDion. Hal.Ant. Rom., 1.85.1–3, Numitor sends the twins to found a city and gives them assistance; inLivy, 1.6–7 the twins do so on their own initiative.
^Miles 1995, s. 147. Remus sees birds first; Romulus sees more. The correct interpretation of the omens "is ambiguous" and "is settled only by the murder of Remus and by the success of Romulus and his city".
^Mellor, Ronald and McGee Marni,The Ancient Roman World p. 15 (Cited 15 March 2009).
^Boatwright 2012, s. 35. "Rex, the Latin word for king, appears in two fragmentary sixth-century texts, one an inscription from the shrine ofVulcan, and the other a potsherd found in theRegia".
