Romanske sprog over hele verden: Blå – fransk;Grøn – spansk;Orange – portugisisk;Gul – italiensk;Rød – rumænsk.
Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fravulgærlatin, somRomerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget. Sproggruppen er udbredt over det sydvestligeEuropa og iAmerika.
De romanske sprog nedstammer fra latin, men det urromansk, man kan rekonstruere sig frem til ved at sammenligne de moderne romanske sprog, svarer ikke fuldstændigt til det klassiske latin, som vi møder i de antikke tekster. Forskerne identificerer traditionelt dette urromansk medvulgærlatin, dvs. det latin, som almindelige mennesker talte i hverdagen. En del af de træk, som de romanske sprog har til fælles i modsætning til klassisk latin, genfindes da også i de kilder, der må tænkes at afspejle det talte latin (graffiti iPompeji og parodier iPetronius' romanSatyricon), f.eks. sammenblanding afmaskulinum ogneutrum ogledsætninger frem forakkusativ med infinitiv.
På den anden side er dette vulgærlatin i de fleste henseender langt tættere på klassisk latin end på moderne romansk:
Det klassiskekasussystem er opretholdt intakt, hvorimod de fleste moderne romanske sprog ikke har kasus.Oldfransk skelner dog mellemnominativ ogakkusativ (f.eks. nom.rois ~ akk.roi).rumænsk har en særlig bøjning forgenitiv/dativ (f.eks. nom./akk.casă: gen.-dat.case) og endda for vokativ (omule "mand!").
Den syntetiskepassiv og den syntetiskefuturum (med endelser) er stadig levende, hvor de romanske sprog har en analytisk passiv ogfuturum (med omskrivninger. Latininvenītur "han bliver fundet" = franskil est trouvé, latinscribam "jeg vil skrive" = franskécrirai (egtl.infinitivécrire +ai "jeg har").
Der er derfor nogle forskere der mener at latin forbliver et enhedssprog, med en vis spændvidde, oldtiden ud, og at romansk først opstår i begyndelsen af middelalderen.
Den første tekst på romansk er fra842 e.Kr. Det er de såkaldteStrassbourgeder (Serments de Strasbourg), der er forfattet i en tidlig form for oldfransk. På dette tidspunkt har det talte latin i Frankrig været så forskelligt fra klassisk latin, at man må formode, at mennesker uden en særlig uddannelse ikke har været i stand til at forstå tekster skrevet på klassisk latin.
