| Rolf Schroeder | ||
|---|---|---|
.jpg) | ||
| Personlig information | ||
| Fødenavn | Rolf Schrøder | |
| Født | 16. november1872 Snesere Sogn | |
| Død | 28. august1948 (75 år) Frederiksberg | |
| Nationalitet |  Dansk | |
| Uddannelsessted | Kunstakademiets Arkitektskole | |
| Udmærkelser | ||
| ||
Information med symbolet hentes fraWikidata. | ||
Rolf Schroeder (16. november1872 påBrøderup Højskole,Snesere Sogn –28. august1948 påFrederiksberg) var en danskarkitekt.
Begravet påFrederiksberg. Forældre: højskoleforstander, exam. jur., senere lotteriforvalter og grosserer Johannes Elieser Schrøder og Anna Pauline Wagner. Broder til Karl Schrøder. Ved dåben Schrøder, antog 1904 stavemåden Schroeder. Gift 29. maj 1900 i København med Alma Ellen Eickhoff, født 29. Maj 1876 på Frederiksberg, datter af maskinfabrikant Frederik Gottfried Leonhard Eickhoff og Alma Ida Hildagunda Wulff.
Rolf Schroeder begyndte ud fra denHerholdt-Holm-Nyropske skole (nationalromantikken) og fremsatte i anledning af de dekorative arbejder i Grundtvigs Hus den for denne skole betegnende udtalelse: ”Bygningskunsten kan genrejses, når skønhedstrang opfylder den, der udfører enkelthederne”. I overensstemmelse dermed må også det, der har værdi i Schroeders arkitektur fra den tid, søges i enkeltheder og enkelte partier. En overgang blev Schroeder grebet aftidens trang til at efterligne barokarkitektur, og en af hans uheldigste frembringelser var her den tysk påvirkede klinik på Martinsvej med detaljer delvis i ”jugendstil”. Senere sluttede han sig, som de fleste af sine samtidige, tilden klassicistiske bevægelse, der også hos ham styrkede sansen for form og helhed, som det vil ses af skolen i Lillerød.
Schroeder har desuden indlagt sig fortjeneste ved at deltage i den frembrydende byplanbevægelse.
Tømrersvend 1891 (Håndværkerforeningens sølvmedalje); medarbejder hosVilhelm Dahlerup,Valdemar Koch ogAnton Rosen; dimittend fra Teknisk Skole og dekorationsmaler O. Willerups kursus; optaget på Akademiet januar 1893; afgang april 1902; selvstændig virksomhed fra 1898.
Stipendier: K. A. Larssen 1900; Theophilus Hansen 1904.Rejser: 1905 i Europa.
Berlin 1910-11; Leipzig 1913; Charlottenborg 1914.
Guldmedalje, Leipzig, 1913.
.jpg)
