Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Rock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fraRockmusik)
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Rock
Stilistisk oprindelse:Rock and roll
Blues
Country
Jazz
Rythm and blues
Kulturel oprindelse:Tidligt i 1950'erne iStorbritannien ogUSA
Typiskeinstrumenter:Vokal -Guitar -Bas -Trommer
Mainstream popularitet:Verdensomspændende
Undergenrer
Alternativ rock -heavy metal -punk -folk rock -glamrock -southern rock -country rock -blues rock -indie rock -grunge -hård rock -industrial -britpop -rock and roll -poprock -softrock -shock rock -jazz rock -classic rock -støjrock -rap rock

Rock er en genre inden forrytmisk musik som har sin rod i blues og1950'ernesrock'n'roll. Rockmusik er oprindelig musik i 4/4-taktart og har traditionelt været spillet af en besætning medtrommer,elektrisk guitar, elektriskbasguitar og en eller flere forsangere. Der har dog været brugt næsten alle kendtemusikinstrumenter i en eller flere sammenhænge i forbindelse med rockmusik.

Genren fik en væsentlig fornyelse gennem musikscenen iStorbritannien i 1960'erne, senere kendt som 'British Invasion'. Denne bølge fostrede navne somThe Shadows,The Beatles,The Rolling Stones,The Kinks ogThe Who, der i 1965 inspirerede protestsangerenBob Dylan til at sætte strøm til guitaren. Dette igangsatte en ny amerikansk rockepoke, hvor navne somBruce Springsteen er en velkendt og væsentlig repræsentant.

1960'erne

[redigér |rediger kildetekst]

Et kendetegn ved rockmusikken fra 1960'erne og frem blev at musikerne fremførte deres egne kompositioner. Indtil da havde der været en klar adskillelse mellem sanger- og sangskriverrollen.Elvis Presley var krediteret som medforfatter/komponist på ganske få af sine hits, men sang derudover udelukkende sange skrevet af andre. Også i denne nye udvikling var Beatles og Bob Dylan foregangsmænd, skønt alleredeBuddy Holly ogChuck Berry var eksempler på sangere, der skrev deres eget materiale.

Et andet nyt kendetegn ved rockmusikken i denne periode var at man begyndte at betragte albummet som samlet udtryksform og pladeproduceren som frembringende kunstner. Hvor et album tidligere blot var en samling sange, skulle albummet nu ses som en helhed med fælles temaer. Igen var Beatles, men også f.eks.The Beach Boys banebrydende. Beatles-albummetSergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band og det uudsendte Beach Boys-albumSmile er eksempler på denne nye opfattelse af albummet.

1970'erne

[redigér |rediger kildetekst]

I 1970'erne udviklede der sig efterhånden mange nye genrer. Fra slutningen af 1960'erne var bands på den amerikanske vestkyst somThe Byrds ogThe Flying Burrito Brothers eksempelvis begyndt at bygge bro mellem folkemusikken, rock ogcountry. Dette resulterede icountry rocken, der i 1970'erne udviklede sig til 'sydstats rock', 'alt.country' og 'americana' af navne somLynyrd Skynyrd,The Band ogCreedence Clearwater Revival. Herudover kan nævnes nye rock genrer somProgressiv rock (Pink Floyd),glam rock (David Bowie,T. Rex) soft-rock (The Eagles) oghård rock (Black Sabbath,KISS,Led Zeppelin,AC/DC).

I 1970'ernes sidste halvdel opstodpunk som en reaktion på hvad nogle opfattede som den prætentiøse og til overmål komplekse drejning, rock havde taget, og den tiltagende hang til konceptalbums m.v.. Blandt væsentlige navne fra denne periode kan nævnesSex Pistols,Joy Division,The Ramones,The Clash ogDead Kennedys. Punk var bl.a. inspireret af glam-rockens flabethed og garagerockens aggressivitet, men stod også i gæld til navne somThe Velvet Underground,MC5 ogThe Stooges. En del amerikanske navne som f.eks.Patti Smith ogTelevision dukkede op i 1970'erne, og på grund af deres musikalske enkelhed blev de af og til rubriceret sammen med punk, selv om deres slægtskab til den sene 1960'er-rock er klart dominerende.

1980'erne

[redigér |rediger kildetekst]

Omkring 1980 opstod flere væsentlige strømninger, der alle i en eller anden form stod i gæld til punkens nybrud.Hardcore-punk betonede punkens aggressive elementer inspireret afBlack Flag m.fl.Post punken gav en mere eksperimenterende tilgang til genren, eksempelvisHüsker Dü,The Minutemen ogWire, mens college rocken og denalternative rock, med hovednavne somThe Replacements,The Pixies,R.E.M.,Sonic Youth ogDream Syndicate var inspireret af punkens simple sangstrukturer og energi, men også fandt inspiration i den enkle, melodiøse tradition fraThe Beatles,The Byrds – og de ikke særlig kendteBig Star – samtNeil Youngs støjende guitareksperimenter. New Wave-musikken fraElvis Costello,The Cure,Depeche Mode,Erasure, ogThe Smiths m.fl. var en mindre aggressiv musikgenre, der forenede punkens enkelhed med elementer afpop.

En ny bølge af heavy metal fra Storbritannien og senere også USA forenede i navne somMotörhead,Venom og senereMetallica,Anthrax,Slayer m.fl. punkmusikkens hastighed og råhed med heavy metals tunge bund.

1990'erne

[redigér |rediger kildetekst]

Sidst i 1980'erne var den britiske rock tilsyneladende låst fast i mindre væsentlige fænomener som f.eks. den indadvendte, drømmende 'shoegazer'-scene og den partyorienterede Manchester-scene, og den amerikanske rock havde en lignende skæbne. Men stagnationen var kun tilsyneladende. I begyndelsen af 1990'erne opstod nye tendenser der begge udsprang uden for rockmusikkens daværendemainstream og derfor er blevet kaldt for 'alternativ rock'. I den britiskebritpop, forenede navne somBlur,Pulp ogOasis (der alle faktisk havde udgivet albums i nogle år) elementer fra new wave-musikken med en 1960'er-sensibilitet, bl.a. inspireret af navne somThe Stone Roses. I den amerikanskegrunge-musik var bands somSoundgarden,Pearl Jam,Alice in Chains og isærNirvana et bindeled mellem punken og et musikalsk udtryk, der ofte lå tæt op ad 1970'ernes tidlige heavy metal. Brit-poppen og grungen gav rockmusikken dens seneste større opblomstring. I midt-1990'erne var brit-poppens og grungens hovednavne rockmusikkens nye superstjerner og mainstream, men med Nirvana-forsangeren Kurt Cobains selvmord i 1994 gik det ned ad bakke med rockmusikkens popularitet. Sidst i 1990'erne opstod f.eks. den såkaldtepost-rock -- en musikgenre, der som navnet antyder, skulle ses som 'musik efter rocken'. Post-rocken er i virkeligheden snarere en tilbagevenden til den 'progressive rock' med dens lange instrumentalt prægede forløb.

00'erne

[redigér |rediger kildetekst]

I starten af det nye årtusind revolutioneredeRadiohead den alternative rock ved at inkorporere elektroniske elementer i deres musik, mensThe Strokes hittede med deres fortolkning af New Yorks post punk. De efterfølgende år så man en bred vifte af alternative rock bands omfortolke tidligere genrer, eksempelvisColdplay,The Hives' garage rock,The White Stripes' minimalistiske bluesrock ogFranz Ferdinands dansevenlige New Wave. Endvidere oplevede den såkaldteindie rock, repræsenteret ved bands somArcade Fire,Band of Horses ogThe National, en kraftig opblomstring. Et andet markant band fra 00'erne erMuse, som har givet begrebet "stadionrock" en ny betydning. Muse har en storladen og meget karakteristisk lyd og bandet har de sidste ti år udsolgt stadioner over hele verden.

I dag

[redigér |rediger kildetekst]

Rockmusikken har i vore dag en lang række undergenrer, der for det utrænede øre ikke har meget til fælles og hvis væsentligste udvikling foregår uden for den til enhver tid eksisterende mainstream. Samlingspunkterne er i dag større, ældre og veletablerede navne somBruce Springsteen,R.E.M.,U2,AC/DC ogMetallica. Disse navne har alle formået at skabe en musik, der appellerer bredt og til et publikum ud over den genre, de har deres udspring i.

Rockmusikken har haft ry for at være en 'hvid' musikgenre, hvor f.eks.soul,jazz ogblues var 'sort', og derfor har der været en tendens til at bidrag fra sorte musikere som Arthur Lee (fra Love),Bad Brains og isærJimi Hendrix ikke har fået tilstrækkeligt med anerkendelse for deres vigtighed for rockmusikkens udvikling.

Rockmusikken har i tidens løb påvirket adskillige andre musikformer, og hybrider somfolk rock,funk rock,jazz rock ograp rock er opstået og er blevet veletablerede kendsgerninger.

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Andre emner
Se også:  Musikportalen
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rock&oldid=11323885"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp