Boyle anses som den, der har gjort kemien til en selvstændig videnskab; midt i en tid, da den fuldstændigt var i lægekunstens og metalforvandlingens tjeneste, angav Boyle klart og tydeligt kemiens mål og midler: fænomenernes forklaring ved teori, udelukkende bygget påeksperimenter og iagttagelser. Denne skarpe hævdelse af den eksperimentelle metode blev af afgørende betydning for kemiens videre udvikling.
Boyle fulgte selv nøje sit program og skaffede mangfoldige vigtige erfaringer på kemiens forskellige områder, men størst interesse har hans teoretiske betragtninger. Boyle vendte sig mod den aristoteliske og alkymistiske opfattelse afgrundstofferne, hævdede i overensstemmelse med eftertidens opfattelse, at kun de efterviselige, ikke yderligere sønderdelelige bestanddele er at opfatte som grundstoffer, og forudsagde opdagelsen af langt flere end de da kendtegrundstoffer. Han viste, at enkemisk forbindelse opstår ved forening af to bestanddele, og at den har ganske andre egenskaber end disse hver for sig, skelnede altså klart mellem kemiske forbindelser og blandinger, og gav til forklaring af dannelse og sønderdeling af forbindelser en "korpuskularteori", ifølge hvilken alle legemer består af uendeligt små dele; ved sammenlejring af disse, der indbyrdes tiltrækker hinanden, kommer den kemiske forbindelse i stand, men virker der på denne et andet stof, hvis smådele har større tiltrækning til en af bestanddelenes smådele, så sker en sønderdeling.
Boyles talrige undersøgelser over stoffernes sammensætning blev grundlæggende for den analytiske kemi. Begreber somkemisk reaktion,reagens,indikator oganalyse skyldes Boyle. Også spørgsmålet omforbrænding og lignende fænomener beskæftigede Boyle, uden at det dog lykkedes ham at give den rette forklaring, skønt han kendte den stedfindende vægtforøgelse, men hans eksperimenter var værdifulde for problemets senere tydning. Boyles forsøg overluftarter førte ham til opstillingen af den vigtige lov, der fører hans navn (Boyles lov).
Han var søn afRichard Boyle, jarl af Cork og engelsk statsmand. Sin grunduddannelse modtog han påkostskolenEton College, hvortil han blev sendt kun otte år gammel, og der efter på udenlandsrejser med sinfransketutor til Frankrig, Schweiz og Italien og opholdt sig blandt andet iGeneve ogFirenze. Da han vendte tilbage til England i 1645 overtog han sin syge faders gods iStalbridge,Dorset, samt nogle ejendomme i Irland, men Robert Boyle viede sit liv til forskningen. I 1654 slog han sig ned iOxford, men i 1668 flyttede han tilLondon og boede hos sin søster.
I London helligede han særligt sine kræfter til det i 1663 grundlagteRoyal Society, i hvis skriftrækkePhilosophical Transactions en del af hans arbejder blev udgivne.
Boyles store fortjeneste som videnskabelig efterforsker er, at han gennemførte de principper, somFrancis Bacon understøttede iNovum Organum. Alligevel ville han ikke kalde sig en tilhænger af Bacon eller faktisk af nogen anden lærer.
Ved flere lejligheder nævner han som sit mål at holde sine vurderinger så ubundne som muligt i forhold til nogen af datidens filosofiske teorier, indtil han havde gennemført eksperimenter, som kunne hjælpe ham til at fælde dom over dem. Han afstod fra enhver undersøgelse af det atomære og det kartesiske system og endda afNovum Organum selv, selvom han indrømmer at "forbigående konsultere" dem om nogle få detaljer. Intet var mere fremmed for hans mentale temperament end opstilling afhypoteser. Han betragtede erhvervelsen af viden som et mål i sig selv, og følgelig opnåede han et bredere syn på målene for videnskabelig undersøgelse, end hans forgængere havde formået i mange århundreder. Dette betød dog ikke, at han ikke var opmærksom på den praktiske anvendelse af videnskaben, eller at han foragtede viden, der havde tendens til at blive brugt.
Forside afThe Skeptical Chymist.Illustration afExcerptum ex collectionibus philosophicis anglicis ... novum genus lampadis à Rob. Boyle ... udgivet iActa Eruditorum, 1682
Robert Boyle var enalkymist[3] og i tiltro til, at transmutationen afmetaller var en mulighed, udførte han eksperimenter i håb om at opnå det, og han var medvirkende til at opnå ophævelse af bestemmelsen af Henry IV i 1689 mod multiplikation af guld og sølv.[4] Trods alt det vigtige arbejde, han udførte inden forfysikken, således testningen afBoyles lov, opdagelsen af luftens betydning i udbredelsen aflyd, og undersøgelser af den udvidende kraft i frysende vand, vedrørendetyngdekraften og brydningsstyrker,krystaller,elektricitet,farver,hydrostatik og meget andet, varkemi hans særlige og foretrukne studie. Hans første bog om emnet varThe Skeptical Chymist, der blev udgivet i1661, hvor han kritiserede de "eksperimenter, hvorved vulgære spagyrister [alkymister] ikke vil forsøge at gennemføre for at få deressalt,svovl ogkviksølv til at være tings sande principper." For ham var kemi videnskaben om stoffers sammensætning, ikke kun et supplement til alkymisternes eller lægernes kunst.
Han støttede opfattelsen af elementarpartikler som de usammensatte bestanddele af materielle helheder, og han skelnede mellem henholdsviskemiske blandinger ogkemiske forbindelser. Han gjorde betydelige fremskridt med teknikker til at fastslå deres sammensætninger, en proces, som han betegnede ved udtrykket "analyse". Han antog endvidere, at grundstofferne i sidste ende var sammensat af partikler af forskellige slags og størrelser, hvis nærmere karakter dog ikke kunne fastslås på nogen i datiden kendt måde. Han studerede kemien i forbindelse medforbrænding ogåndedræt og udførte eksperimenter ifysiologi, hvori han dog blev hæmmet af "svaghed i hans natur", som forhindrede ham ianatomiske dissektioner, isærvivisektioner, skønt han anså dem for at være "mest informative".
Forudenfilosofi brugte Boyle meget tid tilteologi og udviste en meget besluttet tilbøjelighed til at se den praktiske side og en ligegyldighed over for kontroversielpolemik. Ved genindsættelsen af kongen i 1660 blev han positivt modtaget ved hoffet, og i 1665 ville han have modtaget provosterskabet (det vil sige en stilling som seniorakademisk administrator) forEton College, hvis han havde accepteret at tage "hellige" ordrer, men dette nægtede han at gøre med den begrundelse, at hans skrifter om religiøse emner ville har større vægt, hvis de kom fra en lægmand end fra en betalt repræsentant for kirken.
Endvidere inkorporerede Boyle sine videnskabelige interesser i sin teologi, idet han troede, at naturfilosofi kunne give kraftfulde beviser på, atGud eksisterede. I værker somDisquisition about the Final Causes of Natural Things (Inkvisition om de endelige årsager til naturlige ting) fra 1688 kritiserede han for eksempel nutidige filosofer - såsomRené Descartes - som benægtede, at studiet af naturen kunne afsløre meget om Gud. I stedet argumenterede Boyle for, at naturfilosofer kunne bruge det design som åbenlyst kunne ses afspejlet i nogle dele af naturen til at demonstrere Guds engagement i verden. Han forsøgte også at tackle komplekse teologiske spørgsmål ved hjælp af metoder, der stammer fra hans videnskabelige praksis. ISome Physico-Theological Considerations about the Possibility of the Resurrection (Nogle fysisk-teologiske overvejelser om muligheden for opstandelsen) fra 1675 brugte han et kemisk eksperiment kendt som reduktion til den uberørte tilstand som led i et forsøg på at demonstrere den fysiske mulighed forkroppens genopstandelse. Gennem hele sin karriere forsøgte Boyle at vise, at videnskaben kunne yde støtte tilkristendommen.[5]
Som direktør forDet britiske Ostindiske kompagni brugte han store beløb på at fremme udbredelsen af kristendommen i østen, bidrage liberalt tilmissionærsamfundene og til dækning af udgifterne til at oversætteBibelen eller dele af den til forskellige sprog. Boyle støttede politikken om, at Bibelen skulle være tilgængelig på folks eget sprog. En irsk sprogversion afDet Nye Testamente blev udgivet i 1602, men var sjældent i Boyles voksne liv. I 1680–85 finansierede Boyle personligt udgivelsen af Bibelen, bådeDet Gamle og Det Nye Testamente, på irsk.[6] I denne henseende adskiller Boyles holdning til det irske sprog sig markant fra den engelskeAscendancy-klasse (en protestantisk overklasse af britiske jordejere, kirkefolk og embedsfolk, der alle var medlemmer afStatskirken) iIrland på daværende tidspunkt, der generelt var fjendtligt over for sproget og i vid udstrækning modsatte sig brugen af irsk (ikke kun som sprog ved religiøse anliggender).[7]
Boyle havde også et monogenistisk perspektiv påraceoprindelse. Han var en pioner, der studerede racer, og han troede, at alle mennesker, uanset hvor forskellige deres fysiske forskelle, kom fra samme oprindelse:Adam ogEva. Han studerede fremkomne historier om forældre, der fødte forskelligt farvedealbinoer, så han konkluderede, at Adam og Eva oprindeligt var hvide, og atkaukasiere kunne føde forskellige farvede racer. Boyle udvidede også teorierne afRobert Hooke ogIsaac Newton om farve og lys via optisk projektion (i fysik) tildiskurser ompolygenese,[8] og spekulerede over, om disse forskelle måske skyldtes "sociale indtryk". Under hensyntagen til dette kan det overvejes, at han forestillede sig muligheden for at finde en god forklaring på hudfarve i sin tid, på grund af det faktum, at vi nu ved, at hudfarve bortskaffes afgener, der faktisk er indeholdt isæden. Boyles skrifter nævner, at skønhed på hans tid i "europæiske øjne" ikke blev målt så meget i hudfarve, men i "statur, nydelig symmetri af kroppens dele og gode egenskaber i ansigtet."[9] Forskellige medlemmer af det videnskabelige samfund afviste hans synspunkter og beskrev dem som "foruroligende" eller "underholdende".[10]
I sintestamente reserverede Boyle penge til en rækkeforedrag for at forsvare den kristne religion mod dem, han betragtede som "berygtede vantro, nemligateister,deister, hedninger,jøder ogmuslimer", med den tilføjende bestemmelse, at kontroverser mellem kristne indbyrdes ikke skulle nævnes.[11]
Som grundlægger afRoyal Society blev han valgt til stipendiat i Royal Society (Fellow of the Royal Society) i1663.[12] Boyles lov er navngivet til hans ære.Royal Society of Chemistry uddeler en Robert Boyle-pris for analytisk videnskab, udnævnt til hans ære. Boyle-medaljen for videnskabelig ekspertise i Irland, der blev indviet i 1899, uddeles i fællesskab afRoyal Dublin Society ogThe Irish Times.[13] Robert Boyle Summer School blev lanceret i 2012, arrangeret afWaterford Institute of Technology med støtte fra Lismore Castle, og afholdes årligt for at minde og ære Robert Boyles arv.[14]
1666 –Origin of Forms and Qualities according to the Corpuscular Philosophy
1670 – tracts about the Cosmical Qualities of Things, the Temperature of the Subterraneal and Submarine Regions, the Bottom of the Sea, &c. with an Introduction to the History of Particular Qualities
1674 – to bind af tracts on the Saitness of the Sea, the Hidden Qualities of the Air, Cold, Celestial Magnets, Animadversions on Hobbes's Problemata de Vacuo
1676 –Experiments and Notes about the Mechanical Origin or Production of Particular Qualities, including some notes on electricity and magnetism
1678 –Observations upon an artificial Substance that Shines without any Preceding Illustration
1648/1660 –Seraphic Love (skrevet 1648, men ikke udgivet før i 1660)
1663 –An Essay upon the Style of the Holy Scriptures
1664 –Excellence of Theology compared with Natural Philosophy
1665 –Occasional Reflections upon Several Subjects (som blev latterliggjort afJonathan Swift iA Pious Meditation upon a Broom Stick og afSamuel Butler iAn Occasional Reflection on Dr Charlton's Feeling a Dog's Pulse at Gresham College)
1675 –Some Considerations about the Reconcileableness of Reason and Religion, with a Discourse about the Possibility of the Resurrection
.jpg)
