Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.| Ritzaus Bureau | |
|---|---|
 | |
| Virksomhedsinformation | |
Tidligere kaldt | Nordisk Centralbureau for Telegrammer |
| Selskabsform | Aktieselskab |
| Branche | Nyhedsmedie |
| Grundlagt | 1. februar 1866; 159 år siden (1866-02-01) |
| Grundlægger | Erik Nicolai Ritzau |
| Hovedsæde | København,Danmark |
| Nøglepersoner | Jacob Kwon, administrerende dirketør og ansvarshavende chefredaktør |
| Produkt | Nyhedsbureau |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 34470359 |
| OpenCorporates | dk/55261016 |
Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
Ritzaus Bureau A/S (ofte blotRitzau, egen skrivemåde:/ritzau/) erDanmarks enestenyhedsbureau.[1] Ritzaus nyhedsprodukter sælges i abonnement, hvor bureauet leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.
Ritzaus Bureau var ejet af familien Ritzau til1947 og derefter sominteressentskab ejet af den danskepresse.Danmarks Radio (DR) blev medejer fra1. januar2007. I 2011 blev selskabet omdannet tilaktieselskab.Berlingske Media udtrådte af ejerkredsen i 2012.
Ritzau er et aktieselskab, der pr. 2024 ejes afDagbladet Børsen,Jysk Fynske Medier,JP/Politikens Hus, DR,Information A/S,Kristeligt Dagblad,Lolland-Falsters Folketidende,Mediehusene Midtjylland,Sjællandske Medier ogDet Nordjyske Mediehus. JP/Politikens Hus er den største enkeltaktionær.[2]
Bureauet leverer årligt 130.000 nyheder til 170 danske mediekunder.[1] Ritzau omsatte i 2023 for 141,4 millioner kroner.[3]
Ritzaus Bureau blev grundlagt afErik Nicolai Ritzau iKøbenhavn den1. februar1866 under navnetNordisk Centralbureau for Telegrammer. Nyhederne fra udlandet kom viatelegrafen fra Wolffs Bureau (det nuværendeDeutsche Presse-Agentur (DPA) iBerlin. Ritzau samarbejder i dag med tilsvarende nyhedsbureauer over hele verden og er medlemmer af den europæiske sammenslutning af nyhedsbureauerEANA og Minds International – en netværksorganisation med bl.a.AFP,Associated Press (AP), EFE,Deutsche Presse-Agentur (DPA) og de nordiske nyhedsbureauerTT Nyhetsbyrån,Norsk Telegrambyrå (NTB) og finskeSTT. Ritzaus Bureau er desuden medlem afGruppe 39, som er et samarbejde om udvikling og benchmarking mellem otte europæiske nyhedsbureauer.
.jpg)
Ritzaus Bureau var ejet af familien Ritzau til1947 og derefter sominteressentskab ejet af den danskepresse. Selskabsformen blev senere ændret til aktieselskab.Danmarks Radio (DR) blev medejer fra1. januar2007. I 2011 blev selskabet omdannet tilaktieselskab.Berlingske Media udtrådte af ejerkredsen i 2012.
Ritzau-familien dominerede chefposterne på bureauet i mange år.Lauritz Ritzau (søn af Erik Nicolai Ritzau) var blandt andet enedirektør/adm. direktør i 35 år fra 1923 til 1958. Herefter overtog en af bureauets mest betydningsfulde chefer posten som adm. direktør. Gunnar Rasmus Næsselund var bureauets udenrigsredaktør og chefredaktør, men fik nu også direktørposten, som han havde til 1969, og blev den første adm. direktør, som ikke var en del af Ritzau-familien.
 | Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne. |  |
| Dansk Biografisk Leksikon om Gunnar Næsselund.[4] | ||
I 1994 blev tidligere chefredaktør forAalborg StiftstidendeUffe Riis Sørensen adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten til1. januar2008, hvorefter den tidligere DR-programdirektørLars Vesterløkke overtog direktørstolen.
Ritzau beskæftiger cirka 180 medarbejdere, hvoraf omkring 80 erredaktionelle. Hovedparten arbejder på bureauets hovedredaktion iStore Kongensgade i København. Bureauet har redaktioner iAarhus,Bruxelles og påChristiansborg. Da det i 2012 viste sig svært at bemande bureauet om natten, blev en redaktion iSydney åbnet.[5] Sydney-redaktionen har siden åbningen stået for Ritzaus dækning af nattens begivenheder. Flere andre danske medier har åbnet redaktioner i Sydney med samme formål.
I takt med en eskalerende mediekrise begyndte Ritzaus Bureau i2000'erne at udvikle kommunikationsrelaterede produkter til andre end deres traditionelle kundegrupper og medier. Først og fremmest pressemeddelelsestjenestenVia Ritzau.
1. april 2017 købte Ritzaus Bureau billedbureauetPolfoto fraPolitiken. Billedtjenesten blev omdøbt til Ritzau Foto. I januar 2018 købte Ritzau desuden det Berlingske-ejede billedbureauScanpix og samlede dermed Danmarks to største billedtjenester under Ritzau. Ritzaus billedbureau blev ved denne lejlighed omdøbt tilRitzau Scanpix.
Ritzaus Bureau er pr. 2024 det eneste danske nyhedsbureau. KonkurrenterneNewspaq ogDagbladenes Bureau blev overtaget af Ritzau i henholdsvis 2012[6] og 2023.[7]
TV 2's forhenværende adm. direktørPer Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den1. maj2006, atTV 2 havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklæredeNyhedsavisensDavid Trads i2006, at avisen ville starte et nyhedsbureau under navnetDNY (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektørLisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den1. januar2007.
Derimod gjordeBerlingske Media – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etableredeBerlingske Nyhedsbureau (BNB), der leverede nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder. Det blev den 16. november 2015 annonceret, at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.[8]
Jens Jørgen Espersen,journalist ved Ritzaus Bureau, modtogCavlingprisen ijanuar1988 på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse afthorotrast-sagen. Denne sag havde til november1987 været upåagtet af den danske offentlighed.[9]
Konkurrencerådet godkendte den30. november2005, at Ritzaus Bureau fra den1. januar2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (isærgratisaviserneUrban ogMetroXpress) overforbrug af utilsigtedefaksimileudgaver fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt, dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget enoutsourcing af deres journalistiskeredaktioner til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)