Ris er verdens ældsteafgrøde.Arkæologiske fund viser, at ris har været dyrket og spist gennem næsten 7.000 år. Ris synes at stamme fra regioner i det sydligeThailand ogKina, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del afkosten i Centralasien,Indonesien,Japan,Indien,Persien, middelhavsområdet ogSydamerika. I dag dyrkes ris på samtligekontinenter på nærAntarktis.
De første skriftlige optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af enkinesiskkejser omkring år 2800 f.Kr.
Risen nåede Amerika ved et uheld. Etskib fraMadagaskar kom ud af kurs og søgte ly iCharleston, en havneby iSouth Carolina. Kaptajnen forærede en lille portion ris til en lokal planteavler, og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4.500 tons ris fra Charlestons havn til eksport. 50 år senere var det en af det amerikanske landbrugs helt storesucceser. Der findes omkring 12.000 forskellige typer ris.
For over halvdelen af Jordens befolkning er ris en hovedernæringskilde. I nogle asiatiske lande udgør ris 80 % af den samlede fødeindtagelse. Den dyrkes i stort set alle tropiske og subtropiske egne.
91 % af produktionen går til menneskeføde, 4 % bruges som dyrefoder, 3 % til industrielle formål og 2 % gemmes til udsæd.
Markedsprisen på ris er steget voldsomt siden 2006, alene fra juni 2007 til april 2008 med 75 %. Årsagerne hertil er mangfoldige: Misvækst som følge af tørke eller oversvømmelser, stigende forbrug, toldbeskyttelse og vækst i anvendelsen af landbrugsarealer til afgrøder til bioenergi.
Ved afskalning/polering af rårisen, den brune ris, fremkommer den hvide ris. Som det blev konstateret afCasimir Funk, grundlæggeren af begrebetvitaminer, i1912, reduceres risenstiamin-indhold (B1-vitamin) herved drastisk medberiberi som følgesygdom hos folk, hvor hvide ris udgør en substantiel del af basiskosten. Brune ris er desuden rigere på kostfibre end hvide ris.
Langkornede ris som basmati og jasmin er mere end tre gange længere end de brede ristyper. Når de koges, forbliver risene lette og luftige. Mediumkornede ris som arborio og javonica er 2-3 gange længere end brede. Når de koges, bliver de mere bløde end langkornede og med en lettere tendens til at klistre. Kortkornede ris (som røde ris) er mindre end 2 gange så lange som brede og bliver bløde og grødede, når de koges.
Langkornede ris anbefales til opskrifter, hvor man ønsker lette og løse ris. Medium og korte anbefales til ris-kroketter, risotto og lignende retter.
Ris med et tyndt lag sort klid frem for det mere almindelige lysebrune lag. Under kliddet er en hvid kerne. Varianterne inkluderer balinesiske ris, kinesisk- og thai black rice.
Ris, der er dampbehandlet under tryk, så kliddets næring opløses og optages i kernen. Dermed nedsættes kogetiden, og parboiled ris har et højere indhold af næringsstoffer end hvide ris. Konsistensen er forholdsvis fast, og parboiled ris kan ikke optage sovs lige så godt som fx basmatiris.
Gryn, der endnu er icelluloseskallen. Før risene kan koges, må skallen fjernes, da skallen ikke kan fordøjes af mennesker. Råris er næringsrige og indeholder meget kalium.
