Revisionsbanken i København (almindelig omtalt somRevisionsbanken) var en dansk bank, der blev stiftet i 1903. Bankens grundlæggere og første direktører var Frederik Poulsen ogJens Hassing-Jørgensen. Forretningskonceptet bag banken var oprindelig at kombinere revisionsvirksomhed med bankvirksomhed, således at banken ved også at revidere en virksomheds regnskaber kunne få et indblik i virksomhedens økonomi og derved få et bedre grundlag for at yde lån. Den oprindelige forretningside blev dog forladt i 1912, hvor bankens revisionsvirksomhed udskiltes i virksomhedenRevisions- og Forvaltnings-Institutet. I 1913 fratrådte Jens Hassing-Jørgensen som direktør for at blive handelsminister i regeringen under ledelse afC.Th. Zahle.[1]
Revisionsbanken voksede stærkt og var ved udgangen af 1918 Danmarks 5. største bank. I 1919 fusionerede den med landets 4. største bank,Københavns Laane- og Diskontobank. Den fusionerede bank blev kendt somDiskonto- og Revisionsbanken.
Banken havde hovedkontor i en renæssanceinspireret bygning påStrøget på hjørnet afKattesundet ogFrederiksberggade i København, opført 1911-1915 af arkitektenCarl Thonning. Bygningen findes stadigvæk.[2]