 | Sammenskrivningsforslag
|
Etretssamfund eller enretsstat er etsamfund med et veludviklet og civiliseretretssystem, der bygger påprincipper som lighed for loven,retssikkerhed,adskillelse af statsmagterne og folketssuverænitet. Begrebet er oprindeligt tysk (Rechtsstaat) og blev lanceret afjuristenRobert von Mohl i1832.
I retssamfundet handler denudøvende magt underdemokratisk kontrol og samfundetsdomstole fungerer uafhængigt afcentraladministrationen. Retssamfundets borgerne har visse fundamentale rettigheder og friheder, men også pligten til at overholde landetslove. Borgerne har desuden krav på en retfærdig behandling hos de administrative myndigheder og hos domstolene.
Som oftest er retssamfund også etliberalt demokrati. Men mens det liberale demokrati har retssamfundet som sin forudsætning, behøver et retssamfund ikke at være et demokrati.
Retssamfundet karakteriseres ved, at magtanvendelsen i samfundet er institutionaliseret i form af etpolitikorps, der samtidig harmonopol på anvendelse af magt over for de individer eller organisationer, der ikke overholder lovgivningen. Det anses derfor for illegitimt og illegalt at øve selvtægt. Retssamfundet er bundet og begrænset af retsreglerne, der afgrænser dens handlemuligheder – der skal værelovhjemmel for de af samfundet udførte dispositioner. Det princip kaldes ogsålegalitetsprincippet. For statens vedkommende taler man om, at hjemmelskravet udgør en negativ afgrænsning, mens der for borgernes vedkommende er tale om en positiv afgrænsning – idet borgerne kan gøre alt, hvad de måtte ønske, så længe de ikke overtræder loven.
Et af de fundamentale principper for retssamfundet ermagtdelingsprincippet, der blev udtænkt affilosoffenCharles Montesquieu ioplysningstidensFrankrig. Det er en samfundsmodel, der deler statsmagten i tre af hinanden uafhængige grene: Denlovgivende, denudøvende og dendømmende magt. De tre magters opgave er blandt andet at føre kontrol med de to andre; således skulle det ikke være muligt for en af dem at overskride sine myndighedsbeføjelser uden at blive stillet ansvarlig derfor af de to andre. Det ville ifølge Montesquieu skabe en balance mellem statsmagterne.
Et andet princip er folkesuverænitetsprincippet, der har rødder tilbage tilJean-Jacques Rousseau. Den lovgivende magt vælges af folket og sætter grænserne for hvad den dømmende magt kan foretages sig. Gennem parlamentarismen har folket desuden kontrol over den udøvende magt.
Retssamfundet karakteriseres desuden ved, at dets borgere har en rækkefrihedsrettigheder, hvorafytringsfrihed,religionsfrihed ogforsamlingsfrihed er de mest fundamentale.
Retssikkerheden er det vigtigste værn for borgerne i retssamfundet. Den skal sikre borgerne de rettigheder, de ifølge loven har krav på. Legalitetsprincippet er med til at sikre en høj grad af forudsigelighed, idet borgeren ikke risikerer afgørelser, som der ikke findes et retmæssigt grundlag for.
Borgerne kan være sikre på, at der bliver grebet ind overfor lovovertrædelser, men også de kriminelle har en retssikkerhed. To eksempler herpå er selvebevisførelsen, hvor sigtede er uskyldig til andet er bevist samtGrundlovens krav om at blive stillet for endommer indenfor 24 timer ved et såkaldtgrundlovsforhør. Endelig er retssager i et retssamfund i udgangspunktet også offentligt tilgængelige.
Endelig er der i et retssamfund lighed for loven. Det vil sige, atrace,etnicitet,køn og sociale status ikke er faktorer, der tillæges betydning ved domstolenes afgørelser og at afgørelserne ikke er baseret på vilkårlighed, men har baggrund i loven.
For at kunne fungere optimalt, må retssystemet bibeholde sin retsligelegitimitet blandt borgerne. Det betyder, at retssystemet skal være bredt accepteret og respekteret og nyde befolkningens tillid. De retlige afgørelser må opfattes som retfærdige og skal altid kunne retfærdiggøres med henvisning til lovgivningen.
Det kan derfor blive et problem, hvis domstolene efter borgernes opfattelser træffer afgørelser, der opleves som uretfærdige og som blot begrundes med henvisning til en lovparagraf. Retssamfundet må derfor tilpasse sig den almeneretsfølelse blandt befolkningen. I princippet skal det ske ved at den lovgivende magt ændrer loven således at den atter korresponderer med borgernes retsfølelse, således at borgerne har oplevelse af, at retfærdigheden sker fyldest.Retsstat
