Rekonstruktionistisk jødedom er en retning afrabbanittiskjødedom som er karakteriseret ved:
Rekonstruktionismen blev udviklet af deamerikanskekonservativerabbinerneMordecai Kaplan (1881–1983) ogIra Eisenstein som en radikal fløj afkonservativ jødedom i løbet af perioden fra slutningen af1920'erne til1940'erne. Bevægelsen blev formaliseret som en ny hovedretning afjødedommen i og med grundlæggelsen afThe Reconstructionist Rabbinical College iPhiladelphia, Pennsylvania i1968.
Mordecai Kaplan mente, at de nye fund ifilosofi,videnskab oghistorie ville gøre det umuligt for modernejøder at holde på mange af de traditionelleteologiske standpunkter. Kaplansnaturalistisketeologi er bl.a. blevet set som en variantJohn Deweys filosofi. Deweys naturalisme kombineredeateistiske trosprincipper medreligiøs terminologi for at konstruere en religiøst set tilfredsstillende filosofi for de, der havde mistet sin tro på traditionel religion.
I overensstemmelse med nogle klassiske jødiske tænkere imiddelalderen, heriblandtMaimonides, bekræftede Kaplan troen på atGud ikke er personlig, og at alleantropomorfiske beskrivelser af Gud i bedste fald er ufuldkomnemetaforer. Kaplans teologi gik endnu længere og hævdede, at Gud er summen af alle naturlige processer, der lader mennesket fylde sin særlige rolle. Kaplan skrev at"at tro på Gud betyder at tage for givet, at det er menneskehedens skæbne at stige op over vildskaben og at udrydde alle former afvold ogudbytning fra menneskesamfundet". Mærk at ikke alle Kaplans skrifter er konsistente på dette punkt; hans syn udviklede sig noget i løbet af årene, og ved nøje læsning skiller to genkendelige teologier sig ud:
Det syn som populært set oftest bliver forbundet med Kaplan er en streng naturalisme à la Dewey – som er blevet kritiseret for at bruge religiøs terminologi som kamuflage for et ikke-teistisk, eller til og medateistisk, ståsted.David Ray Griffin ogLouis Jacobs har kritiseret omdefineringen av begreberne ‘åbenbaring’ og ‘Gud’ indenfor rekonstruktionismen som intellektuelt uærlige og som en form af "konvertering gennem definition". De hævder, at disse omdefineringer tager ikke-teistisk tro og tillægger denne et teistisk begrebsapparat. Lignende kritik er også blevet fremsat af rabbinerneNeil Gilman (Sacred Fragments, s. 200),Milton Steinberg (Simon Noveck:Milton Steinberg : portrait of a rabbi. Ktav, 1978, s. 259f.) ogMichael Samuels (The Lord is My Shepherd: The Theology of a Caring God. 1996.).
Men den anden genkendelige linje i Kaplans skrifter viser, at han i det mindste til tider troede, at Gud harontologisk eksistens – en faktisk og absolut eksistens uafhængig af menneskelig tro. I denne anden teologiske linje afviser Kaplan stadigvæk de klassiske former afteisme og al tro påmirakler, men holder sig til et ståsted som på nogle måder ernyplatonisk.
De fleste rekonstruktionistiske jøder afviser traditionelle former afteisme. Mange erdeister, og et lille mindretal – især personer, der er påvirkede afJewish Renewal – har etkabbalistisk gudssyn.
Alleortodokse jøder, de flestekonservative jøder og noglereformjøder regner Kaplans teologi som uforenelig med klassisk jødedom. En del medlemmer af den rekonstruktionistiske bevægelse som på andre måder vedkender sig Kaplans idéer nægter at godtage hans teologi. I stedet står de for etteistisk gudssyn.
I praksis er Kaplans bøger – særligThe Meaning of God in Modern Jewish Religion ogJudaism as a Civilization,de facto principerklæringer for rekonstruktionismen. I1986 vedtog theReconstructionist Rabbinical Association (RRA) og theFederation of Reconstructionist Congregations (FRC) den officiellePlattformen for rekonstruktionismen (2 s.). Der findes ikke en pålagt liste over principper, men heller en konsensus af nuværende tro indenfor den rekonstruktionistiske bevægelse.[SeFRC Newsletter, september 1986, s. D–E.]
Centrale punkter i platformen er:
De fleste rekonstruktionister tror ikke pååbenbaring (idéen, at Gud på noget vis kan åbenbare Sin vilje til menneskerne). Dette bliver afvist somsupernaturalisme. Kaplan holder i stedet på det syn, at åbenbaring "er at løsrive fra den naturlige sammenhæng de elementer af den som giver svar på varige postulater i menneskets natur og at integrere disse i vor egen ideologi ... resten kanarkæologien tage sig af".[The Meaning of God in Modern Jewish Religion]
Som ireformjødedommen er hovedsynet i rekonstruktionistisk jødedom, at personlig ståsted er overordnethalakha (jødisk lov) ogteologi. Man kræver ikke, at medlemmerne holder sig til nogen bestemt tro, og man kræver heller ikke, at halacha godtages som bindende. Men i modsætning til i klassisk reformjødedom mener en altså i rekonstruktionistisk jødedom, at udgangspunktet for hver person bør være at holde sig til traditionel jødedom med mindre en har særlige grunner til at vige fra dette. Hovedskellet mellem rekonstruktionistisk jødedom og den traditionelle jødedom er, at rekonstruktionismen kategoriserer halacha somfolkekultur heller end somlov. De613 mitzvot (religiøse bud) har altså blevet omtolkede til elementer affolkekultur som kan godtages eller sættes til side af hver menighed.
Traditionelle jødiske praksisser som bliver fremmet inkluderer brug afhebraisk i gudstjenesten,torastudium, daglig bøn, brug afkippot (kalotter),talletót (bønneshawl) ogtefillín (bønneremme) under bøn og fejring af jødiske helligdage.
Rekonstruktionistisk jødedom overlader til hver enkeltrabbiner at afgøre, om de vil forrette vedbryllup der bare én af parterne er jødisk – omring halvparten af dei rekonstruktionistiske rabbinere gør dette.
Rekonstruktionismen godtager bådepatrilinearitet ogmatrilinearitet som fuldværdig kriterium for jødisk status – det vil sige, at børn af én jødisk forælder, uanset køn, bliver regnet som jødiske hvis de får en jødisk opdragelse.
Ikke-jøders rolle i menighedslivet er et emne, der er under stadig debat i rekonstruktionistiske menigheder, og praksissen varierer stærkt mellem menighederne. De fleste af dem forsøger at finde en balance melleminklusion ogintegritet.The Jewish Reconstructionist Federation (JRF) har offentliggjort et ikkebindende rundskriv der de har forsøgt at sætte op et rammeværk for hvorledes menighederne kan afgøre sin politik på dette punkt, og de har også sat op det de ser på som de bedste alternativer. Men disse spørgsmål bliver til syvende og sidst afgjort af den lokale legfolksledelse.[R. Edward Feld: "Can Halakha Live?", iThe Reconstructionist, v. 59 (1994), b. 2, s. 64–72]
Rekonstruktionistisk jødedom harligestilling som ét af sine grundprincipper og praktiserer i dag fuld ligestilling mellem kønnene. I praksis betyder dette, at både kvinder og mænd må brugetallét (bønneshawl) ogtefillín (bønneremme); både kvinder og mænd bliver talte iminjan; både kvinder og mænd må læse fraToraen; både kvinder og mænd kan lede alle gudstjenester; og både kvinder og mænd kan uddanne sig til og arbejde somrabbinere. Rekonstruktionistiske menigheder har normalt ikkemechitza (fysisk skille mellem mands- og kvindedeler afsynagogerummet), og kvinder og mænd sidder oftest ikke i specielle afdelinger inddelte efter køn.
{{cite book}}:|redaktør= har et generisk navn (hjælp){{cite book}}:|edition= har ekstra tekst (hjælp)| Skrifter |  | |
|---|---|---|
| Mærkedage | ||
| Livscyklus | ||
| Gudstjeneste og bøn | ||
| Rituelle hverv | ||
| Dagligt liv | ||
| Teologiske retninger | ||
| Geografiske inddelinger | ||