Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Rassemblement National

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel eller dette afsnit er forældet.
Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklensdiskussionsside ellerhistorik
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
National samling
Rassemblement National
 
PartiformandMarine Le Pen
NæstformandSteeve BrioisJordan Bardella
 
Grundlagt1972
Hovedkontor76-78 rue des Suisses, 92000Nanterre
Antal medlemmer50.000
Pladser iEuropa-Parlamentet:
30 / 81
Pladser iSénat:
3 / 348
Pladser iAssemblée Nationale:
142 / 577
 
Politisk ideologiNationalisme,Nationalkonservatisme,Højrepopulisme,
Politisk placeringyderste højrefløj
Internationalt samarbejdsorganIngen
Europæisk samarbejdsorganBevægelsen for Nationernes og Frihedens Europa
Partigruppe i EuropaparlamentetPatrioter for Europa
Partifarve(r)            Blå,Hvid,Rød
Udspringer afOrdre Nouveau
 
Websitehttps://rassemblementnational.fr

Rassemblement National (dansk: National samling) er et fransk parti på den yderstehøjrefløj, med stærkenationalistiske rødder. Partiet hed fra dets grundlæggelse i 1972 til juni 2018Front National.[1][2][3][4]

Politisk beskriver partiet sig som etpatriotisk ognationalistisk parti, der har fokus på fransk identitet, tradition ogsuverænitet. Rassemblement National ønsker en markant reducering i immigration til Frankrig. Partiet har også igennem deres historie været imod Frankrigs medlemskab afNATO og denEuropæiske Union.

Rassemblement National sidder sammen medDansk Folkeparti iPatrioter for Europa iEuropa-Parlamentet.

Partiets historie

[redigér |rediger kildetekst]

Partiet blev grundlagt i1972 afJean-Marie Le Pen. Partiet blev grundlagt af denneofascistiske gruppeOrdre Nouveau i et forsøg på at samle flere nationalistiske partier og bevægelser i Frankrig. Blandt grundlæggerne var der flere tidligere nazister og medlemmer afWaffen-SS.[5] Partiet var i mange år et marginalt parti, i lighed med andrehøjreekstremistiske grupperinger i landet, men voksede markant i begyndelsen af1980'erne.

Ved det franske præsidentvalg i2002 chokerede Front National ogJean-Marie Le Pen Frankrig ved at slutte på andenpladsen i den første runde af præsidentvalget, hvilket gjorde at Le Pen kom videre til anden runde af præsidentvalget imod den siddende præsidentJacques Chirac. Dette skete hovedsageligt fordi den franske venstrefløj var delt imellem mange kandidater, hvilket resulterede i at Le Pen lige akkurat slogParti Socialiste-kandidatenLionel Jospin. Le Pen tabte dog anden runde af præsidentvalget historisk stort, da alle andre partier opfordrede deres støtter til at stemme imod Le Pen. Le Pen fik kun lige under 18% af stemmerne i den anden runde, hvormed Chirac satte fransk rekord for største valgsejr nogensinde.

Jean-Marie Le Pen blev i 2011 tiltalt og dømt for at kalde gaskamrene i NazisternesKZ-lejre for en detalje, og besættelsen af frankrig for "ikke særlig umenneskelig".[6][7]

I 2011 blev Jean-Marie Le Pens datter,Marine Le Pen, valgt til at være hans efterfølger som partiformand. Marine Le Pen har siden hendes valg som formand forsøgt at tage partiet væk fra den ekstreme højrefløj, og dermed gøre partiet mere acceptabelt formainstreamvælgerne. Jean-Marie Le Pen blev givet kaldenavnet "Republikkens djævel" af den franske presse, og Marine Le Pens forsøg på at distancere partiet fra hendes far er derfor blevet kaldet for "afdæmoniseringen" af partiet. Denne afdæmoniseringsproces resulterede i, at flere kontroversielle medlemmer af partiet, herunder hendes egen far, grundlæggeren af partiet, blev smidt ud af Front National i 2015.

Marine Le Pen har været præsidentkandidat ved tre valg siden hendes valg som formand. Første gang var ved præsidentvalget i 2012, hvor hun sluttede på tredjepladsen i den første runde, efter den siddende præsidentNicolas Sarkozy og den senere vinderFrançois Hollande. Marine Le Pen var igen kandidat ved præsidentvalget i 2017, hvor hun kom på andenpladsen i den første runde og dermed gik videre til den anden runde, hvor hun tabte temmelig stort tilEmmanuel Macron, da hun kun fik omkring 33 % af stemmerne. Selvom hun tabte temmelig stort, kan Front Nationals udvikling ses på, at hun klarede sig næsten dobbelt så godt som sin far, da han kom videre til den anden runde 15 år tidligere. Marine Le Pen var igen kandidat til præsidentvalget 2022. Her nåede hun atter til anden runde, hvor hun igen var oppe mod Emmanuel Macron og igen tabte, da hun fik 41,5 % af stemmerne mod Macrons 58,5 %.

Ved partikongressen i 2018 foreslog Marine Le Pen at omdøbe partiet fra Front National til Rassemblement National, og dette blev godkendt af partiets medlemmer, da omkring 80 % af partiets medlemmer stemte for det nye navn, som ifølge mange kunne ses som den ultimative del af afdæmoniseringen af partiet.

Valgresultater

[redigér |rediger kildetekst]
Assemblée Nationale
ÅrPartiformandFørste runde stemmer%Anden runde stemmer%Pladser+/-
1973Jean-Marie Le Pen108.6160,5%--0-
1978Jean-Marie Le Pen82.7340,3%--0-
1981Jean-Marie Le Pen44.4140,2%--0-
1986Jean-Marie Le Pen2.703.4429,6%--35+35
1988Jean-Marie Le Pen2.359.5289,6%--1-34
1993Jean-Marie Le Pen3.155.70212,7%1.168.1435,8%0-1
1997Jean-Marie Le Pen3.791.06314,9%1.435.1865,7%1+1
2002Jean-Marie Le Pen2.873.39011,1%393.2051,9%0-1
2007Jean-Marie Le Pen1.116.1364,3%17.1070,1%0-1
2012Marine Le Pen3.528.37313,6%842.6843,7%2+2
2017Marine Le Pen2.990.45413,2%1.590.8588,8%8+6
2022Marine Le Pen4.248.53718,7%3.589.26917,3%89+81
2024Jordan Bardella10.647.91431,2%10.109.04437,1%142+53
Præsidentvalg
ÅrKandidatFørste runde stemmer%Første runde placeringAnden runde stemmer%Vinder
1973Jean-Marie Le Pen190.9210,8%Syvendeplads--Valéry Giscard d'Estaing
1981------François Mitterrand
1988Jean-Marie Le Pen4.376.74214,4%Fjerdeplads--François Mitterrand
1995Jean-Marie Le Pen4.570.83815%Fjerdeplads--Jacques Chirac
2002Jean-Marie Le Pen4.804.71316,9%Andenplads5.525.03217,8%Jacques Chirac
2007Jean-Marie Le Pen3.834.53010,4%Fjerdeplads--Nicolas Sarkozy
2012Marine Le Pen6.421.42617,9%Tredjeplads-.-François Hollande
2017Marine Le Pen7.678.49121,3%Andenplads10.638.47533,9%Emmanuel Macron
Europa-Parlamentet
ÅrSpidskandidatStemmer%Pladser+/-
1984Jean-Marie Le Pen2.210.33411%10+10
1989Jean-Marie Le Pen2.129.66811,7%10-
1994Jean-Marie Le Pen2.050.08610,5%11+1
1999Jean-Marie Le Pen1.005.1135,7%5-6
2004Jean-Marie Le Pen1,684,7929,8%7+2
2009Jean-Marie Le Pen1.091.6916,3%3-4
2014Marine Le Pen4.712.46124,9%24+21
2019Jordan Bardella5.286.93923,3%23-1

Kilder

[redigér |rediger kildetekst]
  1. https://lex.dk/Rassemblement_National
  2. Her betegnet som højrepopulistisk:https://politiken.dk/internationalt/art9960542/%C2%BBPensionister-der-stemmer-p%C3%A5-Rassemblement-National-f%C3%A5r-sig-en-ubehagelig-overraskelse%C2%AB
  3. Her omtalt som et højrefløjsparti:https://www.dr.dk/nyheder/udland/video-har-marine-le-pen-og-rassemblement-national-virkelig-forandret-sig
  4. Ifølge Jean-Yves Camus, politisk forsker og en af Frankrigs førende specialister i det ekstreme højre ved forskningsinstituttet IRIS, er det imidlertid ukorrekt at kalde National Samling for højreekstremistisk.https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/le-pen-rensede-ud-i-national-samling-men-er-det-stadig-hoejreekstremistisk
  5. Igounet, Valérie (2014).Le Front National. de 1972 à nos jours. Le parti, les hommes, les idées. France: Le Seuil.ISBN 978-2021078268.
  6. "France: Jean-Marie Le Pen fined for gas chamber remark".Al Jazeera. 6. april 2016. Hentet 6. juli 2024.
  7. Angelique Chrisafis (16. februar 2012)."Jean-Marie Le Pen convicted of contesting crimes against humanity".The Guardian. Hentet 8. januar 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Venstrefløj
Centrum-venstre
Centrum
Centrum-højre
Højrefløj
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rassemblement_National&oldid=11974562"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp