Rakvere (estisk:Rakvere,russisk:Раквере,tysk:Wesenberg) er en by iLääne-Virumaa amt det nordligeEstland med et indbyggertal på 15.695(2024)[1] indbyggere. Byen ligger ca. 20kilometer syd forDen Finske Bugt.
Rakvere fik byrettigheder i 1302[2].
Byen led voldsomt underStore Nordiske Krig. I slutningen af 1600-tallet havde Rakvere henved 400 indbyggere. Omkring1710 ramtes byen af enpestepidemi, og indbyggertallet faldt drastisk. Under Store Nordiske krig flygtede mange grundejere, en del døde af pesten. De derved herreløse grunde blev lagt under slottet. Senere begyndte indbyggertallet atter at vokse.1776 fik byen læge, fattighjem og pigeskole.1783 fik Rakvere status som selvstændig kredsstad, hvilket forbedrede byens stilling; håndværk og handel forbedredes forholdsvis hurtigt. Tilstrømningen af tilflyttere voksede efterFreden i Nystad. I første halvdel af 18. århundrede var tilstrømningen langsom, til dels betinget af hovedstadenTallinns indflydelse, forprang og afhængighedsforholdet til godsejerinden Amalie von Tiesenhusen. Først omkring1782 nåede indbyggertallet atter 400, heraf 21 adelige, 51 embedsfolk eller folk med liberalt erhverv, 65 købmænd og handlende samt 208 håndværkere; resten var tjenestefolk.1787 var der 6 adelige, 21 embedsfolk m.m., 59 købmænd m.m. og 168 håndværkere. 1795 var indbyggertallet vokset voldsomt med henved 700 personer, hvoraf en del muligvis blot var registrerede i borgerprotokollen. Blandt husstandsoverhoveder var købmænd vokset fra 7 til 19, håndværkere fra 37 til 95. I alt udgjorde borgere i købmands- og håndværksfamilier omkring 450. Som noget nyt var tilkommet folk af russisk og polsk herkomst. Muligvis var befolkningsfremgangen medvirkende til byens nye, mere selvstændige status.[3]
Rakvere har et indbyggertal på 15.695(2024)[1] indbyggere.
- Eesti A&O (Eesti Entsüklopeediakirjastus); Tallinn 1993ISBN 5-89900-013-9
- Raimo Pullat:Eesti linnarahvastik 18. sajandil; "Olion 1992"ISBN 5-460-00003-3.
Rakvere borg
Rakvere kirke
Rakvere herregårdspark
Vallimäe vindmølle
Rakvere herregård