Radium udsender en intensradioaktiv stråling af bådealfa-,beta- oggammastråling, og denne stråling gør at prøver af stoffet "af sig selv" opretholder en temperatur lidt over omgivelsernes. Strålingen er desuden årsag til at stoffet udsender et svagt, blåligtlys.
Radium kan sammen medberyllium frigiveneutroner, hvilket udnyttes som en neutronkilde tilfysiske eksperimenter. Stoffet bruges også, primært i form afradiumklorid, imedicinske sammenhænge i behandlingen af visse former forkræft. Radium-233 er ved at blive afprøvet som et muligt middel i behandlingen afmetastaser iknoglerne.
I mange andre sammenhænge hvor man tidligere benyttede radium som radioaktiv kilde, bruger man i dag i stigende gradisotoper somkobolt-60 ogcæsium-137, fordi disse alternativer er sikrere og i mange tilfælde mere effektive.
Menneskets krop "opfatter" kemisk set radium somcalcium; en vigtig bestanddel af specieltknogler. Kommer man til at indtage radium, bliver det stærk radiaktive stof ophobet i knoglerne, hvorfra dets stråling beskadigerknoglemarven.
Radium blev opdaget i1898 afMaria Skłodowska-Curie og hendes mandPierre, da de undersøgtemineraletbegblende: Selv efter at have fjerneturanet, var det resterende materiale stadig radioaktivt. Det lykkedes dem at udskille "det radioaktive"; det bestod primært af barium, men det brændte med en intens rødflamme, og havdespektrallinjer, man ikke kendte fra noget andet grundstof.
Omkring begyndelsen af det20. århundrede blev radium og dets radioaktive stråling præsenteret som lidt af et mirakelmiddel mod snart sagt hvad som helst, og præsenteret som virkemiddel i påstået foryngende, revitaliserendekosmetik,[1] tilsattandpasta og sågar madvarer. Da man opdagede de alvorligebivirkninger, gik det dog hurtigt "af mode" og blev forbudt. I1932 døde den amerikanskestålmagnatEben Byers efter jævnligt at have drukketRadithor,[2] en radioaktiv opløsning foreskrevet af læger, anset som en foryngelseskur samt kur modmavekræft ogsindssygdom. Byers'kæbe gik i opløsning, og der dannede sig huller i hanskranium.
Strålingen fra radium blev indtil1950'erne brugt som "energikilde" i selvlysendemaling, til brug påurskiver, måleinstrumenter, i fly-cockpits og mange andre steder. Men allerede i1930'erne kunne man konstatere stoffets skadevirkninger hos dem, der arbejdede med denne type selvlysende maling;sår,anæmi ogknoglemarvskræft.
Alle 25 kendteisotoper af radium er radioaktive, og naturligt forekommende radium består af fire isotoper, hvoraf226Ra er den mest udbredte og den mest "sejlivede" med enhalveringstid på 1602år. På grund af den relativt korte halveringstid er strålingen fra radium meget intens; radium udsender over en million gange så meget stråling som en tilsvarende mængdeuran.
