Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe Wikipedia ved atforbedre teksten.(april 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Rådet for Den Europæiske Union,Ministerrådet,EU-Rådet eller bareRådet er ét af de to lovgivende organer iEU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hvert sit område.
I Ministerrådet mødesmedlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet osv.
Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp afdirektiver ogforordninger medvægtet ogkvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.
Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt størreudenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandetsambassadør eller andreembedsmænd.
Ministre mødes også til mere uformelle møder, oftefrokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.
EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer så kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.
Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.
De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.
Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, ellerkvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.
For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:
50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
74% af de stemmeberettigede vægte
62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)
Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).
Dette afsnit er forældet Se artiklensdiskussionsside eller historik.
NOTE: I august 2016 gavStorbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blevKroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.
En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.
