Protagoras var en græskfilosof, der levede ca.481 f.Kr. –411 f.Kr.. LigesomDemokrit kom han fraAbdera iThrakien, men underviste bl.a. iAthen, og regnes blandtsofisterne. Ligesom før hamAnaxagoras og senereSokrates blev han anklaget forblasfemi af athenerne, dette på grund af sin bogOm guderne, som han havde læst op fra i et privathus i Athen. Han forlod klogelig byen med kurs modSicilia; men undervejs skal han være omkommet ved et skibsforlis. Hans bog blev brændt påtorvet i Athen.[1]
Protagoras var som en ægte sofist orienteret om forskellige emner, og grundlagde fagetgrammatik. Flere af de begreber, vi benytter i dag, stammer fra ham, såsomordklasser,substantivernes køn ogverbenes tider.[2]
Primært er han kendt for sit udsagn om, at "Mennesket er alle tings mål", som i betydning ligger tæt op ad et andet kendt udsagn, "alt er relativt". Protagoras argumenterede for, at et hvilket som helst forhold afhænger af det perspektiv, man anskuer det fra. Dermed gør han sig til talsmand for en filosofiskrelativisme. Han adskiller sig således fra fxSokrates ogPlaton, der begge mente, at der findes universelle sandheder. Hermed er grunden lagt for en filosofisk strid, der har eksisteret lige siden.
Protagoras' filosofi illustreres også af udsagnet "Til hver sag findes der to modsatte udsagn" – altså to diametralt modsatte udsagn, der for så vidt er lige sande. Nogle filosoffer spørger da, om det også gælder for udsagnet selv, dvs. om det også gælder, at der til hver sagikke elleraldrig er to modsatte udsagn, der er lige sande. Kritikerne mener med dette spørgsmål at have vist, at Protagoras' filosofi er selvopløsende, noget der er karakteristisk for den filosofiske retning, der kaldesskepticisme. Relativismen er dog ikke uden fortalere. En af de mest kendte er den tyske filosofFriedrich Nietzsche.
