| Promethium |
|---|
| Periodiske system |
|---|
|
| Generelt |
|---|
| Atomtegn | Pm |
|---|
| Atomnummer | 61 |
|---|
| Elektronkonfiguration | 2, 8, 18, 23, 8, 2 |
|---|
| Gruppe | Ingen (Lanthanider) |
|---|
| Periode | 6 |
|---|
| Blok | f |
|---|
| Atomare egenskaber |
|---|
| Atommasse | (radioaktiv); 145 |
|---|
| Elektronkonfiguration | [Xenon] 4f5 6s² |
|---|
| Elektroner i hver skal | 2, 8, 18, 23, 8, 2 |
|---|
| Kemiske egenskaber |
|---|
| Oxidationstrin | 3 (mildt basisk oxid) |
|---|
| Elektronegativitet | 1,13? (Paulings skala) |
|---|
| Fysiske egenskaber |
|---|
| Tilstandsform | Fast |
|---|
| Krystalstruktur | Hexagonal |
|---|
| Massefylde (fast stof) | 7,26 g/cm3 |
|---|
| Smeltepunkt | 1042 °C |
|---|
| Kogepunkt | 3000 °C |
|---|
| Smeltevarme | 7,13kJ/mol |
|---|
| Fordampningsvarme | 289 kJ/mol |
|---|
| Varmeledningsevne | 17,9 W·m–1K–1 |
|---|
| Varmeudvidelseskoeff. | (α-form) 11 μm/m·K |
|---|
| Elektrisk resistivitet | 750 nΩ·m |
|---|
| Magnetiske egenskaber | Ikke oplyst |
|---|
| Mekaniske egenskaber |
|---|
| Youngs modul | (α-form) 46 GPa |
|---|
| Forskydningsmodul | (α-form) 18 GPa |
|---|
| Kompressibilitetsmodul | (α-form) 33 GPa |
|---|
| Poissons forhold | (α-form) 0,28 |
|---|
|
Promethium (opkaldt efterPrometheus fra dengræske mytologi) er det 61.grundstof i detperiodiske system, og har detkemiske symbolPm: Det er et stærktradioaktivtmetal med kemiske egenskaber der ligner de øvrigelanthaniders.
På grund af den stærke radioaktive stråling udsendersalte af promethium et blegt blåt eller grønt lys. Rent, metallisk promethium har toallotrope former.
Promethium-isotopen145Pm er en kilde tilbetastråling, som kan bruges i udstyr til måling af godstykkelse. I forbindelse med fosforiserende stoffer der omsætter betastrålingen til synligt lys kan promethium danne en pålidelig lyskilde som er uafhængig af ydre energikilder. Dettelys kan bruges i etatombatteri, hvorsolceller omsætter lyset tilelektrisk strøm; sådan en strømkilde kan fungere i omkring femår.
I sig selv udsender145Pm kun betapartikler, men ikke nogengammastråling, men når de udsendte elektroner rammer stoffer i omgivelser, kan de give anledning tilrøntgenstråling. Af den grund vil man muligvis i fremtiden kunne bruge stoffet som en kompakt, transportabel kilde til røntgenstråling.
Eksistensen af promethium blev forudsagt afBohuslav Brauner i1902; en hypotese der blev støttet afHenry Moseley, som i1914 så det som en mulig kandidat til grundstof nummer 61. Adskillige andre kemikere og grupper hævdede fra tid til anden at have isoleret dette grundstof, men kunne ikke bekræfte deres resultater på grund af vanskelighederne ved at skille promethiumet fra de øvrige, kemisk meget ens lanthanider.
Først i1945 lykkedes det forJacob A. Marinsky,Lawrence E. Glendenin ogCharles D. Coryell at påvise stoffets eksistens ved at undersøge biprodukterne frafission afuran-atomkerner. Og fordi de var travlt optaget af militære forskningsprojekter, blev deres resultater ikke offentliggjort før i1947.
Promethium er opkaldt eftertitanen Prometheus, som stjal gudernesild og gav den tilmennesket, på forslag fra Coryells kone Grace Mary; hun følte at hendes mand og dennes kolleger var i færd med at stjæle en ny form for "gudernes ild".
I1963 lykkedes det at udvinde omkring 10gram promethium fra nukleart affald fra en atomreaktor ved hjælp af enionbytnings-proces. Det er samme metode der i dag bruges til at fremstille promethium, om end det også kan skabes ved at bombardere147Nd-kerner medneutroner.
Promethium findes i uhyre små mængder i naturen, typisk sammen meduran-holdige mineraler, fordi promethium skabes naturligt ved radioaktivt henfald af uran. I en prøve afbegblende har man konstateret promethium i en mængde på fire dele ud af en trillion (1018) efter vægt. Man har desuden adspektroskopisk vej konstateret promethium istjernenHR 465 istjernebilledetAndromeda,[1] og muligvis også i stjernerneHD 101065 (Przybylskis stjerne) ogHD 965.
